Kronik

Hvad er Danmark?

Vi har inviteret syv forfattere til at overvære syv videnskabelige læsermøder med forskere fra forskellige fagdiscipliner. Forskerne har i fællesskab belyst vores forestillinger om fremtiden inden for udvalgte områder. Det er der kommet syv litterære tekster ud af, som bringes i Information. De følgende tekster er forfattet af Madame Nielsen på baggrund af mødet med overskriften ’Nationalitet’
Vi har inviteret syv forfattere til at overvære syv videnskabelige læsermøder med forskere fra forskellige fagdiscipliner. Forskerne har i fællesskab belyst vores forestillinger om fremtiden inden for udvalgte områder. Det er der kommet syv litterære tekster ud af, som bringes i Information. De følgende tekster er forfattet af Madame Nielsen på baggrund af mødet med overskriften ’Nationalitet’

Mia Mottelson

7. april 2015

Hvad er Danmark? Danmark er ikke hvad som helst, eller hvem som helst. Danmark er en nation af danskere, der bor i Danmark. Der er grænser for Danmark. Danmark er et lille land, geografisk set er Danmark et af de mindste lande i verden. Der er ikke plads til alverden i Danmark. Det giver ikke mening at kalde Danmark en nation, hvis de mennesker, der bor i Danmark ikke er danskere. Danmark er det land, hvor danskerne bor, og danskerne er den promilles promille af alverdens mennesker, der taler dansk bedre end noget andet sprog. Tilsammen danner denne forsvindende lille del af verdens befolkning et folk. Danskerne. Danskerne taler dansk, og danskerne er kristne. Sådan har det været, om ikke siden Kristi fødsel, så siden Harald Blåtand i år 965 efter Kristi fødsel gjorde danskerne kristne. Siden da har danskerne været kristne og ikke alt muligt andet. Danskerne er kristne og ikke muslimer eller jøder eller buddhister eller hinduer eller kungfutsianere ellere agnostikere eller ateister. De, der ikke er danskere, skal også i fremtiden være velkomne til at besøge Danmark, såfremt de selv betaler for deres kost og logi, transport mellem de enkelte byer og seværdigheder, entréer til museer og forlystelsesparker og eventuelle lægebesøg og hospitalsophold og i øvrigt respekterer de danske værdier, som der heller ikke i fremtiden bør herske nogen tvivl om. Gør de ikke det, så har de ikke noget at gøre i Danmark, så må de finde et andet sted, et andet land, klima eller en helt anden atmosfære, som bedre stemmer overens med deres forestillinger om guder, sæder og skikke. Det gælder ikke bare gæsterne eller turisterne, det gælder enhver anden. Hvis man ikke er dansker, skal man ikke forsøge at slå sig ned i Danmark. Hvis det også i fremtiden skal give mening at tale om Danmark, så skal Danmark være en nation for og af danskere. Og ikke alle mulige andre. Danskerne taler dansk og er kristne, og hvis man ikke taler dansk eller er kristen og kan dokumentere, at man har talt dansk lige siden, man lærte at tale, og som det første, før noget eller nogen anden, troede på Gud, den kristne gud, og hvis man ikke kan dokumentere, at det samme gælder eller gjaldt ens forældre og deres forældre før dem og deres forældre og bedsteforældre og oldeforældre og tipoldeforældre før dem helt tilbage til tidernes morgen, så er man ikke dansker og bør forlade Danmark og finde et andet sted i verden at leve sit liv. Verden er stor. Der er stadig umådelige ubeboede, menneskeøde områder på Jorden, ikke bare ørkener, også tundraer, spektakulære bjergegne, fascinerende jungler, stepper, savanner og tusinder af udkantsområder med forladte huse. Danmark er blot en uendeligt lille del af verden, et begrænset område med klare værdier og ofte voldsom vestenvind. Dansker er ikke noget, man bliver, dansker er noget, man er og altid har været. Hvis det også i fremtiden skal give mening at tale om Danmark, ikke bare i datid, men også i nutid, så skal der også for fremtiden være klare grænser for Danmark. Om grænsen skal trækkes ved Kristi fødsel eller først 965 år senere, skal jeg ikke gøre mig klog på, det rager ret beset ikke mig. Hvis jeg ikke kan dokumentere, at jeg såvel som mine forældre og deres forældre og bedsteforældre før dem helt tilbage til Kristi fødsel eller i det mindste år 965 efter Kristi fødsel har været dansktalende danskere, der troede på den kristne Gud, så har jeg ikke noget at gøre i Danmark. Og det gælder ikke bare mig, det gælder enhver anden. Hvis vi ikke kan bevise, at vi er danskere, oprindelige danskere, så er det på tide, at vi bryder op, pakker de vigtigste ejendele, rydder og gør rent efter os og i øvrigt efterlader alt i minimum samme gode stand, som det var, da vi kom hertil. Hvorhen? Det kan ikke være danskernes problem. Det må vi sgu selv finde ud af.

Helge Bille Nielsen

Serie

Seneste artikler

  • Geronto-sexologisk

    24. marts 2015
    Kvinderne ville ikke nøjes med en eller anden gammel mand – eller bare en på deres egen alder. Skulle der være ligestilling, så skulle der vel være ligestilling
  • Til fremtiden direkte

    12. marts 2015
    I så mange år havde man bestræbt sig på at gøre alting hurtigere for så at blive konfronteret med den relative virkelighed, der betød, at hvis man skyndte sig for meget, kom man for sent. Men nu var det bevist, at man ikke nåede mere ved at skynde sig. Omsider kom den: Den langsomme revolution
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu