Klumme

De endnu levende

Ingen regeringsledere marcherer arm i arm for bådflygtningenes skyld. Kynismen er til at føle på
Debat
21. april 2015

For nylig mistede jeg en kær ven gennem 18 år. Film- instruktøren Finn Nørgaard. Han blev skudt ved Krudttønden. Tilfældigt. Urimeligt. Det personlige og private tab bor i en som en fraværssorg. Også Dan Uzan blev skudt. Ære være deres minde.

Døden har betydning. Den er definitiv. Vi påvirkes, når uskyldige mister deres liv. Ved attentater. Ved terrorangreb. I flykatastrofer. Også selv om vi ikke kender dem. Vi sætter os i deres sted. I deres nærmestes sted. Vi konfronteres med livets tilfældighed. Det kunne have været os. Ofrene er på avisernes forsider. På alles læber. Vi føler med de døde. Sørger med de efterladte. Vi mindes. For livet er helligt og dyrebart.

I sidste uge kæntrede en båd på vej mod Italien, cirka 400 mennesker omkom. Ifølge FN’s flygtningeagentur, UNHCR, er mere end 900 bådflygtninge døde i 2015. Søndag endnu et Middelhavsforlis – op til 700 døde kan tilføjes dødsregnestykket. Mænd, kvinder, børn og unge. De er navnløse. De figurerer kun som tal.

Det punkt, hvor vi kan bilde os ind, at antallet af uskyldigt døde afgør medieopmærksomheden, eller viljen til handling, er for længst passeret. Kan vi lade det passere? Kan vi undlade at forholde os til det, som ikke er til at bære? Det er ikke ligegyldigt, at så mange dør, som om det var ligegyldigt. Som om vi ikke kan gøre fra eller til.

Redningsindsatsen overlades i for høj grad til den italienske kystvagt og private rederier. Italiens udenrigsminister, Paolo Gentiloni, appellerer til EU. Der mangler ressourcer. Også Dansk Flygtningehjælps generalsekretær, Andreas Kamm, sender appel om fælleseuropæisk indsats. Men EU tøver, og de europæiske politikere tier. Det er ellers ikke et verdensfjernt problem. Ej heller en overidealistisk løsning. Faktisk blot en realistisk: Flere redningsbåde.

Mennesker flygter fra krig og vanskelige vilkår, som ikke ændrer sig ved et trylleslag over natten, hvorfor de barske realiteter er, at flere vil flygte i nærmeste fremtid. Flere vil drukne i Middelhavet. Vi ved det. Gør det noget? Vi gør i hvert fald ikke noget.

Ingen regeringsledere marcherer arm i arm for deres skyld. Tilsyneladende er der ikke politiske stemmer i at ville redde dem. Flere overlevende indebærer flere flygtninge i Europa. Kynismen er til at føle på, medens positive følelser for disse mennesker er fraværende i argumenterne. En følelse finder vej i den debat, fremmedfrygten, den spilles der ivrigt på i tidens politiske klaviatur. Vi redder dem ikke, fordi vi ikke vil have dem her. Så vi lader dem dø.

Politiske beslutninger er frie, der er altid mere end én vej at gå. Men frihedsspørgsmålet henlægges til værdidiskussioner, eksempelvis den hjemlige ytringsfrihedsdebat og til diskussion om individets frihed, a la min ret til at ryge.

Medens det større frihedsanliggende, at fremtiden ikke er en logisk slutning, men indebærer beslutning, næsten ignoreres. Hvilken politisk magelighed. For ansvaret er ikke tungt at bære, hvis valgets frihed ikke indvilges.

Etikken placeres som komplicerede specialer på sidelinjen af det politiske arbejde. Forbeholdt eksperter. Men etisk stillingtagen bør, som kritisk instans, være det politiske iboende. Etik og politik er ikke et, men burde høre sammen som hånd i handske. At forholde sig med ansvar til hinanden og fællesskabet. Etik er ikke et spørgsmål om at finde en avanceret teori og derigennem argumenter, som kan forsvare, hvad som måtte være politisk opportunt. Etik er det modsatte af egennytte, af ligegyldighed, af enhver form for kynisme. Etik, i bredeste og enkleste forstand, er medmenneskeligt at sætte sig i andres sted og handle med omsorg derefter. At anerkende ethvert menneskes betydning samt stille spørgsmålet om, hvad vi konkret bør gøre. Den stillingtagen er alle mennesker forundt. Også når det gælder politiske beslutninger om at redde flygtninge.

I tilblivelse og død er vi alle lige. Menneske-lige. Og så alligevel ikke?

Malene Trock Hempler er filosof. Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske skal alle folkevalgte politikere tvinges på et filosofikursus hvor de finder ud af hvad etik handler om, - der er for mange der bare lukker øjnene for det ansvar jeg som vælger forventer at de lever op til!
Må din ven hvile i fred, og Dan Uzan, samt alle de sagesløse bådflygtninge!

Ethvert dødt menneske er et dødt menneske for meget.
Alligevel forekommer det som om at dette lands ledere mener, at nogle er mere betydningsfulde end andre. Ikke blot i livet, men også i døden. Således går vores regeringsleder i sørgemarch igennem diverse gader, hvis et par jøder dør. Men hvis 'vi' er medskyldige i at tusindevis muslimer dør p.g.a. den bomberegn vi, som stat, er medvirkende til i diverse lande, så er der larmende tavshed. Hykleriet og dobbeltmoralen er til at få øje på.
Uanset religion, kultur, race, så er det altafgørende at tage stilling til personer som individer. I det hele taget skal man holde sig fra bevidste generaliseringer af minoriteter.

Den subtile detalje, at de to ofre for drengestregen blev myrdet målrettet af ideologiske, politisk relaterede årsager, medens bådflygtningene er navnløse 'lovbrydende' trafikofre, gør forskellen i reaktion der påtales. Sammenligningen holder ikke, - og bådflygtningeproblemet ignoreres ikke.
Det er bare vanskeligt at få bred opbakning til de nødvenige tiltag. Arbejdsgivere/kapitalinteresser er imod p.gr. af løn-niveauer, Wanna-be-humanister af alle slags er imod fordi .... alle mulige frihedselskende og hjertensgodheds-signalerende årsager.

Niels Engelsted

Ditte,
du er venlig at kalde det dobbeltmoral og hykleri. Sandheden er nok desværre, at det er en afart af racisme, og at ofrene regnes for en slags ikke-mennesker og selv er ude om det. Hvor mange har for eksempel hørt om verdenshistoriens største skibsforlis, der fandt sted lige syd for Bornholm? Det var bare tyske flygtninge. Og hvis det ikke havde været for de rige førsteklassespassagerer havde vi nok heller ikke hørt om Titanic.

Elisabeth Andersen, Torben Nielsen, Flemming Berger og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

MS Wilhelm Gustloffs forlis. 10 000 + omkomne i 2. verdenskrigs sidste dage :/

Odd Bjerre: "Den subtile detalje, at de to ofre for drengestregen blev myrdet målrettet af ideologiske, politisk relaterede årsager, medens bådflygtningene er navnløse 'lovbrydende' trafikofre, gør forskellen i reaktion der påtales."

Men intentionen med skrotningen af Mare Nostrum var netop at man ved bevidst pasivitet målrettet kunne myrde bådflygtningene - af idelologiske, politisk relaterede årsager:

The Guardian: UK axes support for Mediterranean migrant rescue operation
Refugees and human rights organisations react with anger as minister says saving people encourages others to risk voyage

I sine sidste 12 måneder medvirkede Mare Nostrum til at redde 150.000 mennesker fra druknedøden. Det er aldrig blevet nævn præcis hvor mange dødsofre man mener vil være nok til at havde den rette afskrækkende effekt. Eller hvilke forskelle og lighedspunkter der mellem dette og klassisk terrorisme. (der er begge dele)

29 mennesker frøs ihjæl ... mennesker som kunne have været i sikkerhed på under en time, hvis Mare Nostrum havde været bevaret. Bemærk hvordan Ritzau i det linkede telegram får indsat hvad det kostede at drive Mare Nostrum - ren manipulation for at bilde læseren ind at lukningen skyldes økonomske årsager.

Elisabeth Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

I mit indlæg ovenfor skal man være rustet til lidt tekstanalyse. Når ministeren siger at "saving people encourages others to risk voyage", er det en sproglig negation for at gøre budskabet mere spiseligt. En mere reel formulering ville være: "Letting people drown will spread terror and thus discourage people".

Elisabeth Andersen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar

Myrde, Mi Phuna ? Køl lige begreberne ned. Det er trafikulykker. Ingen beordrer eller bare anmoder nogen om at sætte sig i de både. Passagererne betaler selv og går selv om bord. Skal vi ikke lige iagttage, at rejsearrangørerne med de mangelfulde transportmidler ikke har nogen forbindelse til politisk beslutningstagning i Europa.
De rigeste relevante mållande : Saudiarabien tog 60 flygtninge sidste år. Emiraterne 10, Qatar 0. Sverige tager alle som når frem. Danmark er nr. 2 på den liste (indtag af flygtninge pr. 1000 indbyggere). Kalkulen for at undgå tilbagesendelse er nem. Dette er grunden til at de hopper i bådene. Så ja, det er vores 'skyld' så siger vi det. Ligesom den kønne pige selv er ude om chikanen, hun kan bare være grim eller tage en sæk over hovedet ikke ? Jamen så må vi jo være grimme :-)

Niels Duus Nielsen

odd bjertness, man har en forpligtigelse til at hjælpe i forbindelse med en ulykke, og man kan som privatperson blive straffet for at undlade at hjælpe.

Det er en skærpende omstændighed, hvis man er medvirkende til, at der opstår en farlig situation, og man efterfølgende undlader at hjælpe.

Så du har ret, der er ikke tale om mord (forsætligt drab), men om forsætlig undladelse af at yde hjælp. Strafferammen er en anden, men det er stadig ulovligt. Eller - da vi her taler om stater og ikke om enkeltpersoner - der er tale om et konventionsbrud.

Det er totalt irrelevant, om rejsearangørerne har politiske forbindelser eller ej. Og det er totalt irrelevant, hvad passagerernes endelige rejsemål er.

Den relevante konvention hedder UNCLOS, se §98 stk. 2:

"Every coastal State shall promote the establishment, operation and maintenance of an adequate and effective search and rescue service regarding safety on and over the sea and, where circumstances so require, by way of mutual regional arrangements cooperate with neighbouring States for this purpose."

http://www.un.org/depts/los/convention_agreements/texts/unclos/unclos_e.pdf

Niels Nielsenn^^ : Ja, men man pådrager sig ikke nogen forsørgelsespligt overfor nogen ved at redde dem, hvis du vil blive i de sammenligninger. Og du har ret i at det er totalt irrelevant at begynde at pålægge kommunalbestyrelser i Givskud og omegn ansvaret for hvad det velsmurte politiske fodslag i Unionen af Islamiske Stater gør med deres enorme flygtningeproblem fra dem selv.
Sekulær skriftstedsanalyse overlader jeg til de relevante præsteskaber, da det udøvende er deres prærogativ alligevel. Jura er ikke retfærd, men læren om hvad der står i regulativer. Selv disses hensigter er om 'nødvendigt' for gældende magts facitlistes opfyldelse, irrelevante.

Niels Duus Nielsen

odd bjertnes, spørgsmålet om forsørgelsespligt er en anden diskussion, som skal føres på et andet grundlag.

Jeg accepterer, at du ikke er jurist og derfor nødig vil diskutere jura; jeg er heller ikke selv jurist, og bliver da også ofte dybt fascineret, når jeg ser, hvor kreativt en juridisk tekst kan udlægges af en interessestyret professionel. At jeg bragte juraen på bane var kun fordi du protesterede mod Mi Phunas brug af begrebet "mord".

Men så kan vi jo i stedet diskutere det som et moralsk spørgsmål:

Er det moralsk forsvarligt at undlade at hjælpe mennesker i havsnød og derved lade dem dø?

Jeg håber vi kan blive enige om, at mennesker i havsnød skal reddes. Hvor de så skal sættes i land og hvem, der skal fodre dem, kan så diskuteres bagefter.

Leo Nygaard har et bud, kan jeg se. Det virker nu lidt på mig som et sarkastisk opstød, men taget rent bogstaveligt gør det ikke vold på mine moralprincipper.

Jens Thaarup Nyberg

@odd bjertnes
“Myrde, Mi Phuna ? Køl lige begreberne ned. Det er trafikulykker. Ingen beordrer eller bare anmoder nogen om at sætte sig i de både. Passagererne betaler selv og går selv om bord. …”
Det er deres egen skyld, de kan bare lade være ?

Hvad er det, der driver migrationen, andet end nødvendighed; i alle tilfælde ikke ønsket.
Skal vi se til, at nødlidende udnyttes, overlades til sig selv på åbent hav i rådne plimsollere; forholde os reaktionært ?
Teknisk set er det ikke mord.