Kommentar

Fagforeninger har pligt til at sikre bedre familiebalance

I Danmark bakker den traditionelle fagbevægelse op om den usunde alliance mellem mere arbejde og mere forbrug. I Sverige har man ret til at gå på deltid, indtil ens barn fylder otte år. Måske kunne vi også indføre det i Danmark?
13. april 2015

Forleden hørte jeg om et lærerpar, der begge har valgt at gå på deltid. De arbejder begge 30 timer om ugen. Hun holder fri hver fredag, og han holder fri hver onsdag. Det er de begge glade for, og det er deres søn på 9 år rigtig glad for. De har prioriteret tid med barn nummer et frem for bil nummer to.

Men virkeligheden er en anden for mange af os. Vi arbejder mindst 37 timer om ugen for at få råd til bil nummer to, det sidste nye samtalekøkken, to ferier til udlandet om året og et designerhjem med den rigtige beliggenhed.

I dag lægger en typisk familie 14 timer om dagen eller 70 timer om ugen på arbejdsmarkedet. Når far og mor er væk fra hjemmet i så mange timer om dagen, så har det naturligvis en betydning for familielivet og for børnene.

I Krifa har vi fået lavet en YouGov-undersøgelse, som viser, at syv ud af 10 danske lønmodtagere inden for det seneste år har oplevet problemer med balancen mellem familie- og arbejdsliv. Hele tre ud af 10 oplever balanceproblemer dagligt eller ugentligt. Samtidig svarer næsten halvdelen af de adspurgte ja til, at man burde have ret til at gå på deltid.

I Sverige har man ret til at gå på deltid, helt indtil ens barn fylder otte år. Måske kunne vi også det i Danmark?

Tid til familien

Generelt har den traditionelle fagbevægelse bakket op om den usunde alliance mellem stadig mere arbejde og stadig mere forbrug. Det har de blandt andet gjort med henvisning til, at deltidsjob vil udhule det generelle lønniveau i Danmark, og med en tilsyneladende fasttømret overbevisning om, at en typisk LO-familie ikke har råd til at gå på deltid.

Men der er tilsyneladende en bevægelse i gang i disse år. F.eks. glæder det mig, at FOA’s formand, Dennis Kristensen, i forbindelse med en større familiepolitisk konference på Christiansborg tidligere i år gav udtryk for, at hvis vi for alvor vil løfte ambitionsniveauet i forhold til en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv i almindelighed og muligheden for mere frihed i forbindelse med barns sygdom i særdeleshed, så er det en samfundsmæssig opgave, der ikke alene kan løftes via overenskomsterne. Der må lovgivning til.

Jeg foreslår, at børnefamilier får ret til 10 dages betalt frihed pr. barn pr. år, med en kompensation svarende til højeste dagpengesats, som f.eks. kan bruges i forbindelse med barns sygdom. Jeg foreslår også, at det skal være lettere at gå på deltid. Det er fagforeningernes opgave at sikre gode ansættelsesvilkår, men det bør også kendetegne en moderne faglig organisation, at man kæmper for at sikre optimale betingelser for en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv. For mig begynder glæden ved at gå på arbejde derhjemme. Tid til familien og en god balance er for mig en vigtig forudsætning for god arbejdslyst.

Mennesker over systemer

Jeg blander mig ikke i, om man prioriterer mere tid til familien eller ej. Men jeg bidrager gerne til optimale betingelser for, at den enkelte får en reel mulighed for at kunne prioritere tid til familien. Derfor vil jeg udfordre vanetænkningen. Hvorfor har vi skabt et samfund, hvor hver enkelt familie typisk arbejder dobbelt så meget hver eneste dag, som vi gjorde for et par generationer siden?

Økonomen John Maynard Keynes forudså i sin tid, at vi i begyndelsen af det 21. århundrede ville have en 15 timers arbejdsuge, fordi produktivitetsstigningen ville gøre det muligt at arbejde langt færre timer for at kunne tilfredsstille de samme behov. Men Keynes overså, at vores behov for forbrug steg så eksplosivt, at en typisk familie i dag har brug for at arbejde mere og ikke mindre for at få råd til alt det, vi gerne vil have.

Den danske model, overenskomster eller lovgivning må ikke hindre mennesker i at indrette sig, som de selv finder bedst. Mennesker er vigtigere end systemer, og derfor udfordrer vi i Krifa gerne systemerne på arbejdsmarkedet, hvis de forhindrer mennesker i at udfolde deres fulde potentiale og i at opnå en bedre balance mellem familie- og arbejdsliv.

Søren Fibiger Olesen er formand for Krifa

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu