Læsetid 5 min.

Det fleksible arbejdsmarkeds hovedpine

Hvad med, at embedsmænd, konsulenter og ledere får forbud mod nytænkning, forandring og innovation halvdelen af deres arbejdstid? Så kan de ansvarlige bag skranken, katederet eller skrivebordet måske få lidt arbejdsro
Det øvrige arbejdsmarked kunne lære noget af lærernes nye overenskomster: Når klokken er 16, bliver lærdommens lys slukket i den danske folkeskole, som var der én, der trak i hovedafbryderen hver dag på samme tid, skriver dagens kronikør.

Det øvrige arbejdsmarked kunne lære noget af lærernes nye overenskomster: Når klokken er 16, bliver lærdommens lys slukket i den danske folkeskole, som var der én, der trak i hovedafbryderen hver dag på samme tid, skriver dagens kronikør.

Lasse Kofod
23. april 2015

Det moderne, fleksible arbejdsmarked har efterhånden vist sig ikke at være den drøm, der var udsigt til, da industrisamfundets skorstene dampede af, og bureaukratiets jerngreb blev løsnet.

Fremtidsguruer som Alvin Toffler og John Naisbitt tegnede op igennem 1980’erne konturerne af det spændende samfund og arbejdsmarked, som inden længe ventede os. Et samfund, hvor vi kunne få lov til at bruge alle vores evner og ressourcer. Det ville blive sjovt at gå på arbejde, det ville blive personligt udviklende. Den skarpe opdeling mellem fritid og arbejde, som industrisamfundet havde indført, og som havde kløvet vores liv i to, ville forsvinde.

Pyramiderne skulle rives ned, som SAS-guruen Jan Carlzon proklamerede i slutningen 1980’erne, og budskabet spredtes i medierne og i de over 100.000 bøger, som blev langet over disken. Få år senere lancerede den dynamiske Lars Kolind ideen om, at fremtidens virksomhed var en spaghetti-organisation. I høreapparatsvirksomheden Oticon trillede man rundt med rulleborde i åbne kontorlandskaber, sådan at medarbejderne rigtig kunne mingle.

Fra midten af 1990’erne begyndte en ny bølge af bøger at skylle ind over boghandlerne, og kursusudbydere docerede, at vores organisationer skulle være lærende. Inden længe blev begrebet om vidensdeling lanceret. Vi skulle lære at dele og udveksle viden. Det var sådan, man gjorde i det vidensamfund, vi inden længe alle ville blive en del af. Side-løbende med dette blev begreber og initiativer som det udviklende arbejde og den ’hele’ medarbejder lanceret inden for det offentlige arbejdsmarked, hvor det blev slået fast, at nye tider var på vej, og at der var sammenfald mellem organisationens og medarbejderens interesser.

Spørgsmålet er imidlertid: Hvorfor gik det ikke sådan, som fremtidsforskere og organisations- og managementlitteraturen prædikede?

Avancerede trælle

Budskabet i den massive strøm af bøger var, at fremmedgørelse, nedslidning, rutinearbejde, kedsomhed og udbytning af arbejdskraften ville forsvinde, når det nye arbejdsrige indfandt sig. I stedet skulle vi udvikle os, have det sjovt og lede os selv – i de mest progressive virksomheder blev det oven i købet så sjovt at gå på arbejde, at der blev indrettet særlige rum for legesyge voksne, hvor kreativiteten kunne blive tanket op.

Men i dag er det, som om tømmer-mændene med bankende hovedpine, racermave og røde øjne har indfundet sig. Det er ikke gået, sådan som vi havde drømt om.

Man skal selvfølgelig huske, at inden for andre dele af arbejdsmarkedet – eksempelvis store dele af serviceindustrien – var der ingen mure, som faldt. Denne sektor er fortsat præget af rutinearbejde, hvis indhold og mangel på direkte indflydelse minder om den måde, mange arbejdspladser var indrettet på i industrisamfundet. Men i slutningen af 1990’erne pegede den amerikanske sociolog Richard Sennett som en af de første på, at det moderne, fleksible arbejdsmarked havde sine omkostninger. Det nye fleksible og grænseløse arbejdsmarked gjorde os ikke nødvendigvis lykkelige. Tværtimod var vi blevet forvandlet til avancerede trælle, som aldrig havde fri, og som aldrig blev færdige. Vores kollegaer var blevet erstattet af skiftende teammedlemmer. Jobbet var blevet skiftet ud med opgaver. Livstidsansættelser var blevet til projektansættelser. I mange tilfælde var chefen forsvundet, i stedet var vi blevet vores egen kritiske og straffende chef, som aldrig er tilfreds og aldrig under os selv frihed og fritid.

Siden er denne udvikling taget til. Løbende rapporter om øgede stresssymptomer og dårligt arbejdsmiljø tikker ind inden for store dele af arbejdsmarkedet. Ifølge Stressforeningen er 35.000 ansatte i øjeblikket sygemeldt på grund af stress, ligesom hver niende offentligt ansatte det seneste år har været sygemeldt med stress.

Seks råd

De negative historier har erstattet de positive historier. De faktiske forhold i videns- og netværksindustrien viste sig at være nogle helt andre.

Senest har debatpublikationer som Svend Brinkmanns bog Stå fast – hvis popularitet og udbredelse tyder på, at hans analyser har ramt tidsånden i en vis legemsdel – analyseret, hvordan kravet om kontinuerlig forandring og omstilling på arbejdspladsen og jagten på personlig udvikling løber sammen. Brinkmann har formuleret syv råd om, hvordan vi kan blive bedre til at håndtere kravene fra såvel privat- som arbejdslivet.

I forlængelse af dette vil jeg gerne give seks råd om, hvordan man kan modstå nogle af problemerne, som det moderne fleksible vidensarbejdsmarked byder på, så man kan undgå at sove og dø med arbejdstøjet på. Nogle af rådene er ikke så svære at følge, andre kalder på fælles handlinger og værdiændringer. Enkelte af rådene taler for mere radikale samfundsændringer, som næppe lader sig gennemføre inden for en kort tidsperiode.

Vi skal lære at sige nej til nye spændende opgaver, før vi enten af os selv eller af vores overordnede har fået anvisning på, hvilke gamle opgaver vi ikke længere skal løse. Der er grænser for, hvor mange flere opgaver vi kan klare, og den grænse er for længst overskredet.

Vi skal sige nej til at dokumentere og evaluere alting. Alle ved – også dem, der kræver dokumentation og evaluering – at størstedelen af den dokumentation og evaluering, som foretages, aldrig bliver brugt. Det er et meningsløst ritual, som tager tid fra de vigtigste opgaver. Det er de kolde hænders forsøg på at hindre de varme hænder i at gribe fat i de reelle problemer og opgaver.

Vi skal lade være med at tage telefonen og åbne vores arbejdsmails, når vi har fri. Vi skal ikke være online og tilgængelige uafbrudt om aftenen, i weekenden og på ferien. Her kunne vi alle lære noget af lærernes nye arbejdsoverenskomster: Når klokken er 16, så bliver lærdommens lys slukket i den danske folkeskole, som var der én, der trak i hovedafbryderen hver dag på samme tid.

Vi skal have en mere demokratisk ledelse og forlade forestillingen om, at en leder kan lede en hel skole eller et helt institut eller universitet. I en nylig undersøgelse giver mange skoleledere udtryk for, at de ikke når de væsentlige opgaver. Ikke engang superleder-mennesker kan overkomme det arbejdspres, som hviler på dem. Såfremt vi udviklede mere demokratiske institutioner, ville vi få bedre arbejdsforhold.

Vi skal igen lægge vægt på at værdsætte tradition, gentagelse, rutine, kontinuitet og stabilitet. Ting bliver ikke altid bedre af, at urene hele tiden stilles om og rykkes frem og tilbage. Enhver sportsmand og musiker ved, at nøglen til succes ligger i øvelse og den hårde kontinuerlige træning. Skalaer, som bliver repeteret, og træningspas, som bliver gentaget.

Det sidste, sværeste og måske mest radikale råd er, at embedsmænd, konsulenter og ledere skal have forbud mod nytænkning, forandring og innovation halvdelen af deres arbejdstid. I stedet skal de lade de ansvarlige bag skranken, bag katederet eller skrive-bordet få mulighed for at udføre deres arbejde i ro og fred. Hvad skal de så lave i stedet for? Ja, måske kunne vi undvære nogen af dem og bruge ressourcerne på at skabe bedre rammer for pasning af børn, uddannelse og andre primære velfærdsydelser.

Finn Wiedemann er lektor ved Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Maj-Britt Kent Hansen
    Maj-Britt Kent Hansen
  • Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
    Rasmus Kongshøj
  • Brugerbillede for Bjarne Andersen
    Bjarne Andersen
  • Brugerbillede for Carsten Mortensen
    Carsten Mortensen
  • Brugerbillede for Einar Carstensen
    Einar Carstensen
  • Brugerbillede for Maiken Guttorm
    Maiken Guttorm
  • Brugerbillede for Carsten Søndergaard
    Carsten Søndergaard
  • Brugerbillede for June Beltoft
    June Beltoft
  • Brugerbillede for Niels Møller Jensen
    Niels Møller Jensen
  • Brugerbillede for Anne Eriksen
    Anne Eriksen
  • Brugerbillede for Leo Nygaard
    Leo Nygaard
  • Brugerbillede for Hans Larsen
    Hans Larsen
  • Brugerbillede for Anne Schøtt
    Anne Schøtt
  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Tue Romanow
    Tue Romanow
  • Brugerbillede for Claus Nielsen
    Claus Nielsen
  • Brugerbillede for Hans Frost
    Hans Frost
  • Brugerbillede for Britt Kristensen
    Britt Kristensen
  • Brugerbillede for Rasmus Knus
    Rasmus Knus
  • Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
    Lise Lotte Rahbek
  • Brugerbillede for Liliane Murray
    Liliane Murray
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Ole Andersen
    Ole Andersen
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
  • Brugerbillede for Grethe Preisler
    Grethe Preisler
Maj-Britt Kent Hansen, Rasmus Kongshøj, Bjarne Andersen, Carsten Mortensen, Einar Carstensen, Maiken Guttorm, Carsten Søndergaard, June Beltoft, Niels Møller Jensen, Anne Eriksen, Leo Nygaard, Hans Larsen, Anne Schøtt, lars abildgaard, Tue Romanow, Claus Nielsen, Hans Frost, Britt Kristensen, Rasmus Knus, Lise Lotte Rahbek, Liliane Murray, Steffen Gliese, Ole Andersen, Dorte Sørensen og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for John Christensen
John Christensen

Hvad er egentlig "konsulentarbejde"?

Det skal jeg sige dig.
Giv mig dit ur og 1.000 kroner - så skal jeg fortælle dig hvad klokken er!
Det er konsulentarbejde.

God dag der ude

Flemming Berger, Lene Christensen, Torben Nielsen, Claus Jørgensen, Herman Hansen, Niels Nielsen, Karsten Aaen, Ib Foder og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Den værste løgn i omløb er denne med "den bedst til jobbet" - for langt de fleste vokser med opgaven og tilpasser sig dens krav.
Den udskældte anciennitet er, når alt kommer til alt, det, der bedst kendetegner egnethed til avancement, fordi kendskab til organisationen og opgaverne vokser med erfaringen.

Martin Skriver, Preben Haagensen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Einar Carstensen, Gert Selmer Jensen, Anne Eriksen, Lene Christensen, Claus Jørgensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Og ikke alene bliver det ikke altid bedre - omstilling forstyrrer og lægger en organisation død i måneds-, måske årevis.

Martin Skriver, Einar Carstensen, Frank Hansen, Gert Selmer Jensen og Claus Jørgensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Foder

Set med "omstillingsøjne" er det da ellers noget af en påstand. Jeg mener vi i den grad har behov for innovation. - At tale det forhold ned i dag, er som at save den gren over vi sidder på.
Kan vi ikke nytænke mener jeg det ser temmelig trist ud altsammen. - Selvfølgelig kan det gøres bedre end det "kontrolsamfundet" indtil nu har fundet ud af.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

Som langtidsledig gennem et årti kom jeg i praktik i en børneinstitution. Opgaven var at være assistent for lederen. Det gik så godt at jeg avancerede til at være i løntilskud og fik en forlængelse oven i, men efter ialt to år og lovhjemmelen brugt op. Jeg fortsatte dog et tid på kontanthjælp, idet vi kaldte det "nyttearbejde". Og arbejdet er virkelig nyttigt, for pædagogerne er som bekendt trængte og kan sagtens bruge min hjælp, som er blevet mere og mere kvalificeret hen ad vejen. Nogle ting finder man først ud af efter et par år i en virksomhed og jeg er i alt beskedenhed blevet sådan lidt uundværlig, selv om jeg kun arbejder relativt få timer om ugen. Alt fungerer med andre ord, bortset fra at jobcentret kræver at jeg holder op. De har simpelthen ikke en paragraf der dækker min og institutionens ønske, idet man ikke har råd til at ansætte mig i 16 timer/ugen på "rigtig" løn, hvad jobcentret mener der i mit tilfælde kræves for at etablere fx. et flexjob.
Så lige om lidt forlader jeg arbejdspladsen og tager to et halvt års opsparet "altmuligmandsviden" med mig. Institutionen kan så ansætte en ny praktikant og jeg kan sætte mig på endnu et nyt pipfulgekursus og forsøge at forklare hvorfor der skal tages særligt hensyn til mit helbred og bla. bla. Fleksibilitet og "borgeren i centrum" - hvis det er noget, så er det noget der har været.

Bjarne Andersen, Thora Hvidtfeldt Rasmussen, Carsten Mortensen, Einar Carstensen, Mikkel Madsen, Carsten Søndergaard, June Beltoft, Tinne Stubbe Østergaard, Kim Houmøller, Lene Christensen, Anne Schøtt, Torben Nielsen, Maibritt søvsø Carstens, lars abildgaard, Anne Eriksen, Britt Kristensen, Niels Nielsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Ja, det er idiotisk, Søren Kristensen, og reelt burde du jo have fået en fastansættelse allerede efter 3 måneders godt arbejde.

Rasmus Kongshøj, Bjarne Andersen, lars abildgaard, Einar Carstensen, Mikkel Madsen, Carsten Søndergaard, June Beltoft, Kim Houmøller, Lene Christensen, Maibritt søvsø Carstens, Claus Jørgensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Man kan ikke gøre andet end læne sig tilbage og vente på virkeligheden igen dukker op på overfladen og at alle disse "innovative" mellemledere opdager de er på vildspor, når de løber tankeløs efter trenden for at vise deres moderne lederevner.

Men der går nok et par år endnu, før dette middelmådige fleksible innovations hysteri falder til jorden.

Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Hvorfor dog betale løn, når man kan få kvalificeret arbejdskraft helt eller delvis gratis fra landets jobcentre?

Gad vist om Løkke har kalkuleret med, hvad det vil betyde for Danmarks konkurrenceevne, når alle ledige kommer i job og virksomhederne fremover skal til at betale løn for at få opgaver løst?

Preben Haagensen, Rasmus Kongshøj, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Einar Carstensen, Lene Christensen, Britt Kristensen, Anne Schøtt, Torben Nielsen, Claus Jørgensen, Steffen Gliese og Niels Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard

Meget a`propos tråden om frihed. Frihed til at tænke selv.

".......forbud mod nytænkning, forandring og innovation halvdelen af deres arbejdstid."
Ikke nok. De skal omskoles til praksis. Som under kulturrevolutionen i Kina, skal de ud på græsset i den virkelige verden.
Politikerne skal samme vej : Halv tid i folketinget - Halv tid i praktik.
Problemet er psykologisk : Ærgerrighed + forfængelighed + magtbegær = Vi alene vide.
De menige gør kun, hvad de får besked på. Det er den herskende klasse, der skal reformeres.

Carsten Mortensen, Steffen Gliese og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for June Beltoft

Herman Hansen - Tro mig, Løkke og hans ligesindede ved udmærket godt hvad der sker den dag arbejdsløsheden forsvinder. Og netop derfor vil man gerne bevare et vist segment af ledige. Men det er der ingen der siger højt...

Rasmus Kongshøj, Bjarne Andersen, Einar Carstensen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for June Beltoft

Innovation på rette tid og sted er altid godt.

Men forandring for forandringens skyld, eller for at visse personer kan sætte deres fingeraftryk og derefter sige de har udrettet noget stort, er ofte uigennemtænkt og i værste fald direkte ødelæggende!

Hvorfor reparere på noget der virker?!

Morten Juhl-Johansen Zölde-Fejér, peter fonnesbech, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Steffen Gliese, Lene Christensen, Mikkel Madsen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mikkel  Madsen
Mikkel Madsen

Tankevækkende nok, så kommer artiklen med ligeså mange firkantede postulater, som den påstår at aflive.

Et par stykker:
"Her kunne vi alle lære noget af lærernes nye arbejdsoverenskomster: Når klokken er 16, så bliver lærdommens lys slukket i den danske folkeskole, som var der én, der trak i hovedafbryderen hver dag på samme tid."

Nej, det kan vi absolut ikke "lære noget af". De nye overenskomster kombinerer det værste socialdemokratiske beton ("en arbejder står på en fabrik kl. 0800-1600 med en overenskomst; basta) med det værste og mest fremmedgørende fra samlebånds-fordismen.

Forældremøder, lejrskoler o.lign. har en ubehagelig tendens til at sætte sig udenfor denne fabriksarbejder--skabelon.

Hvis der nogensinde var et eksempel på at frontlinjemedarbejderne skulle have været i fred, så var det da netop dette...

"Vi skal igen lægge vægt på at værdsætte tradition, gentagelse, rutine, kontinuitet og stabilitet."

Jeps, Som i Trabant-produktionen, der kørte uafbrudt og næsten uforandret fra 1965-89. Sjovt nok var det ikke en ret god bil mere i 1989, ift. andre samtidige biler.

"Det sidste, sværeste og måske mest radikale råd er, at embedsmænd, konsulenter og ledere skal have forbud mod nytænkning, forandring og innovation halvdelen af deres arbejdstid. I stedet skal de lade de ansvarlige bag skranken, bag katederet eller skrive-bordet få mulighed for at udføre deres arbejde i ro og fred."

Falsk modsætning!!
Banebrydende innovation er i mange tilfælde netop kommet fra folk, der beskæftiger sig med deres "innovationsfelt" til dagligt.

Artiklen lugter slemt af benhård reaktionære holdninger, pakket ind i tidens bløde løsener for at det egentlige budskab (non-udvikling) glider nemmere ned.
Nøjagtigt som de konsulenter, forfatteren afskyr så meget, bare med det modsatte fortegn.

Brugerbillede for Mikkel  Madsen
Mikkel Madsen

@Søren Kristensen: Lyder da som om børnehaven bare skal have "mulle op ad baglommen" og ansætte dig.

Men det lyder som en rigtig offentlig sektor-classic: Budgetfnidder kvæler en ellers god ide eller tiltag (nyansættelse i dette tilfælde).

Brugerbillede for Mikkel  Madsen
Mikkel Madsen

"Ikke nok. De skal omskoles til praksis. Som under kulturrevolutionen i Kina, skal de ud på græsset i den virkelige verden."

Kulturrevolutionen smadrede så meget i det land, at man ikke drømmer om det.
Ikke efterligningsværdigt; i hvert fald ikke hvis man som forfatteren sætter pris på "tradition, gentagelse, rutine, kontinuitet og stabilitet".

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Problemet er ikke arbejdets omfang, men hegemonien: hvad man gør i frihed, gør man med fornøjelse, og man udsætter sig ovenikøbet gerne for at løse yderst vanskelige dilemmaer, selvom man ret beset bare kunne opgive det hele, fordi man har friheden til det - og når man løser opgaver frivilligt sammen med andre, er det i endnu højere grad en selvpålagt forpligtelse til at arbejde sig gennem vanskelighederne, man kan se. Kun hvis man oplever, at det hele blot er en sisyfosopgave, man ikke kan være sikker på vil blive værdsat eller anvendt, indfinder håbløsheden sig. - I den anden ende er det vigtigt at have oplevelsen af rent faktisk at have gjort noget færdigt.

Brugerbillede for Carsten Mortensen
Carsten Mortensen

Mikkel: Hvis du spørger 'Kineserne' (hvem det så er) synes de vist det går ret godt - de kan købe hele verden .....og gør det!

Brugerbillede for Lilli Wendt

Kina har seriøse problemer med finansiering, gældsafvikling og forurening. Det er vist egentlig ikke helt rigtigt at sige, at det går godt....

Brugerbillede for Henrik L Nielsen
Henrik L Nielsen

Carsten Mortensen

At det går så godt i Kina er nu ikke sandheden for dem alle. Og kulturrevolutionen har intet med deres fremgang at gøre. Den satte dem meget langt tilbage, partiet selv kalder det i dag en fejl, og uden den havde de nok værret endnu rigere i dag.

Brugerbillede for Søren Kristensen
Søren Kristensen

@ Mikkel Madsen
Jeg er provisorisk ansat som pædagogmedhjælper ét par timer om ugen, men det er jeg jo ikke i virkeligheden. Jeg er ham der, som næsten færdiguddannet arkitekt i sin tid, selv ser hvor noget trænger til at blive gjort og som er god til at finde på løsninger. Børnehavelederen må ikke ansætte ekstra administrativt personale og vi har et gårdmandsteam som tager sig af de større praktiske opgaver mens jeg tager mig af de små, hvilket vil sige at jeg køber ind når noget mangler akut, kører i byen, henter/afleverer ting, olierer døren hvis den knirker, renser ud bag vaskemaskinerne, passer kopimaskiner, tager billeder af børnene og personalet, hjælper til på kontoret med diverse-, herunder IT- samt en masse andre opgaver, som kun fantasien og en dårlig ryg sætter grænser for. Altså en jobbeskrivelse, som er alt for luksuriøs til at passe ind i et system som er bygget op omkring besparelser. Og jo, mine kollegaer finder såmænd nok ud af at klare sig uden mig. Men hvorfor skulle de, hvis de gerne vil have mig og jeg gerne vil have dem og det eneste der mangler er et stempel fra jobcentret?

Brugerbillede for Martin Skriver
Martin Skriver

Jeg er ansat i en statslig myndighed. Vi har nu "omstruktureret", "fornyet" og "innoveret" uafbrudt i de sidste fire år. Dette er planlagt at fortsætte mange år frem.

De seneste arbejdsretlige domme viser, at en offentlig kritik af sin arbejdsplads kan koste en sin ansættelse, så jeg vil ikke kommentere udbyttet eller medarbejdertilfredsheden ved de nævnte konstante omstillinger.

Men jeg kan da sige, at jeg synes artiklen peger på nogle brugbare og konstruktive løsninger...