Kronik

Frihed er ikke noget værd i sig selv

Kære Liberal Alliance, jeg vil gerne være fri for jeres naive patetiske trojanske hest af et frihedsbegreb og jeres folkeforførende retorik, der gør os dummere på, hvad det vil sige at være mennesker
Liberal Alliances folketingsgruppe ved deres sommergruppemøde i sommeren august 2014. Kronikøren mener, partiet har en forvrænget opfattelse af begrebet frihed.

Linda Kastrup

18. april 2015

Liberal Alliances seneste kampagne, ’Hvad betyder frihed for dig?’, er næsten som Den Unge Werthers Lidelser: patetisk og forelsket i noget, der er fuldkommen uopnåeligt.

Vi elsker frihed. Det er formentlig derfor, at filmen En verden udenfor stadig ligger nummer ét på imdb.com’s liste over verdens bedste. En film om at blive udsat for store mængder frihedsberøvelse af et vanvittigt system, modsætte sig systemet, bryde ud af det og være fri til at skrabe maling af en båd på en strand i solskin. Jeg elsker den film. Vi elsker den frihed.

Men frihed er et lortebegreb. Og Liberal Alliance tænker på frihed, som de tænker på penge: Noget, du kan sætte ind på en konto. Så kan du logge ind på din frihedsbank og se saldoen, når du bliver lidt svedt over, at de andre fylder for meget.

Frihed har sådan en finurlig indbygget paradoksalitet, når der er flere mennesker impliceret. Hvis alle skulle være absolut frie, så ville vi indskrænke hinandens frihed hele tiden. De andre mennesker ville ikke bryde sig om at få deres frihed til at leve begrænset af din hypotetiske frihed til at slå ihjel. Vi kan heller ikke alle sammen sidde på de bedste pladser i biografen. Hvis vi er 10 personer og ni job, så er der nogen, der ikke får et.

Frihed er ikke noget værd i sig selv. Det er en tom tavle, eller måske det destruktive, en wrecking ball, der smadrer det bestående for at gøre plads til noget nyt. Det er en bevægelse hen imod noget andet, men det er bevægelsen, og ikke målet. Vi vil ikke blive inde midt i ingenting, alene, hvor alt er meningsløst, vi tager videre med det samme til noget andet, binder os til noget nyt.

Om lidt har jeg fri, så skal jeg lave ingenting, tænker du måske, men du vil jo ikke lave ingenting: Du vil hente ungerne, se Netflix, drikke en øl, hænge ud i solen, sove, dagdrømme osv. Selv hvis du ville være frihedsnærig, så ville det slet ikke være muligt, for den har ingen holdbarhed.

Frihed er ikke som en avocado

Tanken om positiv og negativ frihed, at være fri af forhindringer modsat at være fri til noget, er en eklatant misforståelse. Det er på samme måde, som lys både kan være bølger og partikler på samme tid, det er to sider af samme sag, det er det samme fænomen set på to forskellige måder – set enten fra det, du er på vej væk fra, eller fra det, du er på vej hen til. Liberal Alliance vil gerne tale om frihed fra regler, frihed fra staten, friheden fra de andre, men hvad skal træde i stedet for det, vi tager væk? Det er en løgn at påstå, at der kan være ingenting. Selv det ikke at vælge er som bekendt et også et valg.

Det samme med frihed; den findes ikke alene, den er en del af et par, friheden og bundetheden. Det er som Abelard og Heloïse: Selv hvis du skiller dem ad, kastrerer den ene part, sender dem begge i kloster og fjerner alt håb om genforening, så er de forbundne, og det vil kun gøre længslen større og mere tilstedeværende. Patetisk nok?

Når Liberal Alliance taler om »at leve frit uden regler« i deres kampagne, så glemmer de, at du i så fald binder dig til selv at afklare aftalerne med interessenter i dine handlinger eller mangel på handlinger. Det kan også være o.k., det er måske også bare det, Liberal Alliance mener, men det er for enkelt at præsentere det som noget, der er nemmere eller mere behageligt. Der findes kun andre måder at være bundet på, og de har alle sammen fordele og ulemper. At fjerne regler gør ikke nødvendigvis situationer enklere eller sjovere. Det er udelukkende romantik at tænke sådan. Men så kan du selv vælge! Tjo, men jeg kan jo ikke vælge at være fri fra selv at vælge. Hvad med dem, der føler deres frihed indskrænket når regler fjernes? Jeg hader at spille ludo, når mine unger har fjernet reglerne og fundet på nogle andre. Jeg vil gerne have de regler.

Det er nemt at tro, at frihed betyder noget helt specifikt og veldefineret, og at der inderst inde i ’frihed’ findes en hård kerne ligesom i en avocado. Noget, som er selve friheden, der ligger derinde som et sagforhold, som ikke kan diskuteres. Sådan taler kampagnen om frihed: noget, der er nemt at forstå. Kampagnen bruger frihed som et plusord, en værdidom, et lille stykke chokolade i en æske med fuldstændigt ens stykker chokolade, der alle indeholder marcipan i nøjagtig den samme mængde, mums.

Vi er sociale

Når Liberal Alliance citerer Mahmoud for at ville have »frihed til at være den, jeg er, og ikke den, andre beslutter, jeg skal være«, så lyder det sandt. Men er uinteressant, fordi det har et banalt forhold til, hvad det vil sige at være et jeg, at være et menneske. Det er naturligt nok at vi er lidt megalomane, en del af det er sundt nok, når vi tager ansvar for vores egen situation efter bedste evne, men hvis det rent faktisk var muligt at vælge at blive født uden for enhver social kontekst og vælge at være et singulært individ, så ville du sidde på heden og skide, leve af biller og formentlig blive voldtaget og spist af et andet singulært individ. Alt det, som vi mennesker pryder os med, vi kan – alt det, der gør, at vi overhovedet kan formulere et begreb som frihed – er betinget af, at vi er indlejret i et fællesskab, at vi er sociale.

Det er hyggeligt nok med tankeeksperimenter om ikke at være sociale, men tag lige konsekvensen: Hvis du er fri for alle, bliver du aldrig dig selv. Du ville ikke have noget sprog, du ville ikke kunne læse denne artikel, du ville være fuldstændigt urealiseret som menneske, alt det potentiale, du som menneske besidder, vil aldrig blive realiseret. Ganske vist vil du være fri for frihedens paradoks, men du vil i stedet være bundet af dit urealiserede potentiale. Mængden af bundethed er så at sige nøjagtig den samme, men placeret forskellige steder.

Liberal Alliances amputerede, patetiske og naive frihedsbegreb interesserer sig desuden kun for udvalgte områder: Der må gerne være kontrol og regler for kontanthjælpsmodtagere, men for erhvervslivet skal regler fjernes. Arbejdsmarkedet må gerne være organiseret således, at ikke hele arbejdsstyrken kan få et job – fordi det er bedst for konkurrenceevnen i VM i stoleleg, at der er lidt intern kappestrid.

Ikke et menukort

Læser du Henrik Dahls debatindlæg i Berlingske ’Hvad er nu det for noget tøjeri?’, ser det ud til, at han mener, at der kun findes to verdensbilleder: Det, hvor mennesker tager personligt ansvar, eller sociologismen, hvor det enkelte menneske ikke har noget ansvar.

Ad absurdum forsøger han at påvise, at det er førstnævnte, der må være det indlysende korrekte verdensbillede, og at bundethed af strukturelle forhold ikke eksisterer. Det er påfaldende, at de, der i mindst grad er bundet af strukturelle forhold, altid afviser, at strukturelle bindinger eksisterer.

Jeg ved ikke med jer, men jeg fik ikke præsenteret et menukort for personlige egenskaber, da jeg trådte ind i tilværelsen, og jeg valgte heller ikke mine forældre. Jeg valgte ikke mit køn, og tusindvis af begivenheder og sagforhold er blot sket, uden at jeg indgår i årsagskæden for det. Jeg er som menneske formet af det, af andre mennesker, af historien, af kulturen. That’s life, det kan være irriterende, men nogle ting kan vi ændre på sammen.

I stedet for at tale om megalomane egoers naive forestillinger om egenrådighed, kunne vi så ikke tale om bundetheden til de forhold, vi kun kan ændre sammen – og bruge et mere oplyst frihedsbegreb til at nedbryde dem?

Kære Liberal Alliance, jeg vil gerne være fri for jeres naive patetiske trojanske hest af et frihedsbegreb og jeres folkeforførende retorik, der gør os dummere på, hvad det vil sige at være menneske.

Joachim Lykke er forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Toke Andersen
  • Britt Kristensen
  • Bjørn Pedersen
  • Jens Falkesgaard
  • Troels Larsen
  • Ervin Lazar
  • Steffen Gliese
  • Carsten Søndergaard
  • Olaf Tehrani
  • Olav Bo Hessellund
  • Grethe Preisler
  • Nille Torsen
  • Johannes Lund
  • Claus Oreskov
  • Anne Schøtt
  • Kirsten Svejgaard
  • lars abildgaard
  • Erik Nissen
  • Marianne Rasmussen
  • Elisabeth Andersen
  • Carsten Hansen
  • Birgitte D Pedersen
  • Torben R. Jensen
  • Else Damsgaard
  • Bente Simonsen
  • Vivi Rindom
  • Ole Falstoft
  • Benno Hansen
  • Torsten Jacobsen
  • Ingrid Uma
  • Anne Eriksen
  • Carsten Mortensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Niels Duus Nielsen
Toke Andersen, Britt Kristensen, Bjørn Pedersen, Jens Falkesgaard, Troels Larsen, Ervin Lazar, Steffen Gliese, Carsten Søndergaard, Olaf Tehrani, Olav Bo Hessellund, Grethe Preisler, Nille Torsen, Johannes Lund, Claus Oreskov, Anne Schøtt, Kirsten Svejgaard, lars abildgaard, Erik Nissen, Marianne Rasmussen, Elisabeth Andersen, Carsten Hansen, Birgitte D Pedersen, Torben R. Jensen, Else Damsgaard, Bente Simonsen, Vivi Rindom, Ole Falstoft, Benno Hansen, Torsten Jacobsen, Ingrid Uma, Anne Eriksen, Carsten Mortensen, Lise Lotte Rahbek og Niels Duus Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

randi christiansen

Eller omvendt hvad er overlevelses resurser uden anderkendt følelse af at have frihed til at udnytte dem??

Luftstegen, vindfrikadellerne, slæbesildene og de gyldne løfter kommer først for alvor i funktion, når vi ikke fatter forskellighedernes krav til vor tolerance og vilkår-.

Randi Christiansen

Felix, det er ikke muligt at have en meningsfuld samtale om frihed, før fordelingsnøglen for overlevelsesressourcer er relevant adresseret, dvs er miljø-og socioøkonomisk bæredygtig.

Før det er sket, vil en definition altid være subjektiv - og det er fint nok, men er bare ikke, hvad der efterspørges i henhold til hensigtsmæssigt samfundsdesign/politiske løsninger.

Hvor mange forskellige måder skal jeg sige det samme på, før du forstår pointen eller tilbageviser den?

randi christiansen

For at sige det meget pænt, så er det faktisk dig der intet har underbygget med argumenter, endsige påvist teoretisk.
Dine frihedsprincipper er af samme grund ikke spor bedre, valide eller kønnere end LAS, hverken i konsistens elller indhold, da der ligger samme element af ensliggørelse, tvang og manglende tolerance i din form såvel som i LAs.

Randi Christiansen

Felix - mine frihedsprincipper?

Hvad jeg taler om, er miljø-og socioøkonomisk bæredygtighed uden hvilken al tale om frihed bliver relativ. Frihed er i nuværende konkurrencestat noget andet for den fattige end for den rige - men den konstant, som er fælles for alle, er overlevelsesressourcerne.

Den eneste 'element af ensliggørelse, tvang og manglende tolerance', der ligger i min forståelse af frihed, er den iboende og dermed uundgåelige lovmæssighed, som befinder sig i overlevelsesressourcernes nødvendighed. Åndedrættets 'diktatur'.

At forholde sig adekvat hertil, sætter frihedsbegrebet i sin rette kontekst, hvilket er forudsætningen for at udforske begrebet - i ægte frihed, uden bundethed af andet end kærlighed til og omsorg for livet og dets lovmæssigheder og det heraf følgende ønske om respekt herfor.

Når dette fundament er på plads, vil den enkelte være fri til at undersøge, hvad frihed mere er.

randi christiansen

Den eneste 'element af ensliggørelse, tvang og manglende tolerance', der ligger i min forståelse af frihed,

Ja ikke??

Randi Christiansen

Ja felix, det ville være mærkeligt, hvis det ikke var min forståelse af frihed - skulle jeg tale om din? Det må være opgaven for dig.

Niels Duus Nielsen

Felix Austin, hvordan i alverden forestiller du dig et samfund, hvor der ikke er et element af ensliggørelse, tvang og manglende tolerance?

Antag at jeg slår nogen ihjel, af en eller anden grund eller bare for sjov, mener du så, at politiet og retssystemet begår en uretfærdighed, når de med tvang sætter mig i fængsel? Mener du, at mine medmenneskers forventelige manglende tolerance for min morderiske adfærd er et angreb på min frihed? Mener du, at den ensliggørelse, der gør, at størstedelen af befolkningen vælger ikke at slå andre ihjel, selv om de måske har lyst til det, er et onde, der skal bekæmpes?

Du slår åbne døre ind. Hvorfor gør du det?

Niels Nielsen

hvordan i alverden forestiller du dig et samfund, hvor der ikke er et element af ensliggørelse, tvang og manglende tolerance?

Det gør jeg netop heller ikke, hvis eller der er nogen der gider læse indenad

Niels Duus Nielsen

Felix Austin, der gjorde du mig et kort øjeblik for alvor forvirret - især fordi jeg plejer at være god til at læse indenad og mellem linierne. Men så genlæste jeg din kommentar 20. april, 2015 - 17:59, om frihedsbegrebets fundamentalt subjektive status, og så faldt det hele lidt bedre på plads.

Jeg kan så kun henvise til mit indlæg 19. april, 2015 - 12:11, hvor jeg forsøger at formulere de praktiske problemer og begrebslige paradokser, der altid følger med, når man forsøger at operationalisere flere inkompatible principper indenfor en og samme model.

Så måske er vi ikke helt uenige, rent principielt?

Alligevel mener jeg, at du slår åbne døre ind i den konkrete diskussion. randi christiansen kommer med sit bud på, hvilke pragmatiske overvejelser, der bør indgå i ethvert forsøg på at operationalisere de mange subjektive frihedsbegreber, for som hun skriver (med mine tolkninger i parentes):

"Når dette fundament (de pragmatiske overvejelser) er på plads, vil den enkelte være fri til at undersøge, hvad (subjektiv) frihed mere er."

Det, hun kalder "åndedrættets tvang" er et eksistentielt, objektivt vilkår, som begrænser enhvers subjektive frihed, og det rammes derfor ikke af din kritik, for så vidt hun overlader det til dig, frit at formulere dit subjektive frihedsbegreb på dette grundlag; jeg kan ikke se, hvor hun forsøger at pådutte os andre sine personlige frihedsidealer.

I modsætning til mange af LAs proselytter, som i fuld alvor påstår, at et sultent menneske har sin fulde frihed til at sige nej tak til et løntrykkerjob. Eller et andet eksempel: stats- og kommunalforvaltningerne, som insisterer på, at aktivering er et tilbud for kontanthjælpsmodtagere, de kan jo bare sige nej (og blive hjemløse og dø af sult).

Niels Nielsen

Jeg kan sagtens følge dig,...... et stykke af vejen, men så alligevel ikke.
Hvis begrebet frihed skal give os mening, så må man forstå at det er absolut og samtidigt dybt subjektivt opfattet.
Dermed er LAs fumlerier både hule og ligegyldig propaganda.

Det samme kan jeg så tilføje også gælder lighed.

Når vi så har forstået at vi alle giver afkald på frihed, for at opnå andre af samfundets fordele, og at vore egne frihedskrav kan gøre, eller få andre til at føle sig tvungne, så er der fundament til at få de fleste til at føle sig fri gennem udvist tolerance.
Kan denne følelse af handlefrihed opnås, er det overordnede system underordnet, selvom jeg da ligesom du tror at samarbejde har størst chance for at kunne levere.

Med hensyn til hvor bastant Randis frihedsopfattelse skal forstås, så synes jeg det tydeligt fremgår at kun indenfor helt afgrænsede, men alligevel udefinedere områder og metoder kan frihed få lov til at føles.
Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at bestemme.

LAs friheds begreb vil utvivlsom ramme de dårligststillede som ren tvang.
Mine vil nok ramme de bedststillede som både tvang og konfiskation, vil formodentlig og forhåbentlig føles som frihed for langt de fleste, men ikke af alle og har derfor ikke en chance for at levere frihed til alle.
Formodentlig leveres reel frihed ikke i noget system overhovedet og det er derfor et hult, tomt begreb at foregøjle at man kan levere, hvad enten det drejer sig om LA eller Randi.

Det var såmænd bare lige det

Niels Duus Nielsen

Du skriver at begrebet frihed er absolut og samtidig dybt subjektivt.

Absolut frihed er en platonisk ide, altså ren begrebslig form uden materielt indhold. I det øjeblik, jeg begynder at fylde subjektive opfattelser på begrebet, forlader jeg den platoniske sfære og bliver pragmatiker.

Så uenigheden går på, at jeg mener, at du sammenblander ideen om frihed som et absolut ideal med den "realt eksisterende frihed", som er en subjektiv og dermed relativ størrelse, der til stadighed er til diskussion.

Fuldstændig ligesom ideen om nødvendighed - som absolut ideal giver begrebet kun mening indenfor logik og matematik, som begge er rene åndsvidenskaber. Alle andre steder er der tale om en relativ størrelse. "Nødvendighedens politik" er et tomt begreb, der af retorisk/politiske årsager (eller måske bare som følge af elementær videnskabsteoretisk uvidenhed blandt politikerne, det skulle ikke undre mig, hvis de selv tror på det) fremstilles som en realt eksisterende operativ størrelse.

Men jeg kan stadig ikke se, hvor randi forsøger at pådutte os sit personlige, subjektive frihedsbegreb. Hun taler om de pragmatiske forudsætninger, der skal være på plads, før det overhovedet giver mening at begynde at tale om frihed. En "frihed til ikke at trække vejret" er en meningsløs størrelse, med mindre man mener, at den største frihed er døden. Og det vil jeg hævde er en subjektiv påstand. Men jeg kan jo tage fejl; det finder jeg ud af, når jeg engang dør.

;-)

Steffen Gliese

Frihed lader sig vel kun forstå som modpol til tvang - og tvang kun som modpol til frihed, i gradueret form.
At tale om manglende frihed på områder, hvor det f.eks. er love og regler, der indskrænker den, er omsonst, for det er en frihed vi kan udvide ved at kuldkaste reglerne. Indførte vi de gamle regler fra social- og arbejdsmarkedslovgivningen igen, ville friheden i højere grad være etableret på dette område.
Det handler om at have friheden som ideal og at arbejde på i højere og højere grad at aftvangsliggøre vores færden i verden. Og som jeg har skrevet det før: det indebærer stadigt færre påbud, men ikke nødvendigvis så mange færre forbud, fordi frihed fra at måtte ikke er en absolut afskæring af muligheder, mens påbud er en råderet, der indskrænker friheden.
Når således produktionen i højere og højere grad automatiseres, sættes folk fri til at gøre andre ting - og det, som i dag er tvang, fordi det er en implicit nødvendighed: f.eks. at uddanne sig til håndværker og tjene penge, vil i en verden uden denne samfundsmæssige tvang blive muligheden for dem, der gerne vil bygge hus. Dér vil seks venner måske - for at gøre noget selv i stedet for blot at købe noget færdigt, der leveres pr. helikopter - uddanne sig indenfor hver deres håndværksfag og sammen bygge - og måske efterfølgende gå videre i andre konstellationer, fordi det viste sig at være en sjov udfordring. Lønarbejdet ødelægger arbejdsglæden og skygger for selve nødvendigheden og dermed glæden i aktiviteten.

Niels Nielsen

Jeg er stort set enig med dig i dine betragtninger, mine indvendinger er kun af mindre betydning.

Og ja selvfølgeligt blander jeg det ideen om frihed, med den reelt opnåelige, eller rettere jeg troede jeg anskueliggjorde at både Per Poul, LA og Randi brugte et frihedsbegreb til at fremme og promovere egen politisk ståsted, hvor det reel aldrig kan opnås.
"Kun ved at følge min overbevisning kan frihed opnås" er og bliver et tomt postulat i mine øjne, alt den stund den hverken findes eller hvis den gør for nogle få er en subjektiv oplevelse.

Postulatet svare fuldstændig til en tandpastareklame.
"Kun "......" giver hvidere tænder og færre huller".
Nobody Knows.

Peter Hansen

Selvfølgelig bør vi have friheden som ideal, men vi skal da have en erkendelse af at fordelene ved at leve i et samfund, betyder at man må afgive dele af sin egen frihed.
Om dette så sker gennem forbud eller påbud er underordnet.

Når dette ideal er fastslået som teoretisk, SÅ kan vi begynde at diskutere hvordan flest muligt opnår en følt frihed i handlinger, uanset om handlingerne er "nødvendige" eller ikke.

@Felix Austin, du får en stor anbefaling fra mig for at bringe begrebet " følt frihed i handlinger, uanset om handlingerne er "nødvendige" eller ikke. ind i debatten. Peter Hansen er inde på at frihed defineres "som modpol til tvang", og hvis frihed og tvang er to sider af samme sag, så er det også muligt at "føle" eller "ikke-føle" tvang ... og så synes jeg vi nærmer os The Matrix's rædselsverden. Uha, jeg foreslå at vi opløser "Frihed/Tvang" i nogle mere håndterbare begreber. Evt. hentet fra Maslow.

Torsten Jacobsen

Bill Atkins,

Der er ikke andet end tvang - det troede jeg alle oplyste mennesker var klar over?

Om du anerkender det postulat eller ej, er f.eks. helt uden for din viljes kontrol.

QED

Bill Atkins, Felix Austin og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Felix - "Med hensyn til hvor bastant Randis frihedsopfattelse skal forstås, så synes jeg det tydeligt fremgår at kun indenfor helt afgrænsede, men alligevel udefinedere områder og metoder kan frihed få lov til at føles.
Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at bestemme."

'Helt afgrænsede, men alligevel udefinerbare områder' ??? Kunne du citere, hvor det er, hvad jeg udtrykker?

Men hvis jeg inden skulle imødgå din udtalelse, må jeg spørge dig, om du virkelig mener, at de lovmæssigheder, der gælder ifht overlevelse, og som jeg refererer til, er 'Helt afgrænsede, men alligevel udefinerbare områder'

Niveauet for overlevelsesressourcer er jo netop, hvad der er ens for alle, og naturgrundlaget ER fælleseje. Vi har derfor hermed allerede den konstant at udgå fra, som du efterspørger. Den konstant, som ikke bør kunne relativeres eller diskuteres og dermed udsættes for omtågede ideer som fx la's, der kun tjener eet formål : nemlig at fastholde os i konkurrencestatens ufrihed - en samfundsmodel som kun kan tilbyde en falsk og farlig frihed til dem med startpakkefordel og de længste pensionatsarme.

Den forvirring er desværre så udbredt, at et vælgerflertal tror, at modellen tjener deres interesser, selv om det burde være tydeligt for enhver, at det ikke er tilfældet; men tværtimod - udover at være røveri ved højlys dag - også er så dysfunktionel at en klima, miljø-og socioøkonomisk kollaps nærmer sig med eksponentiel hast.

At ikke engang humanistisk indstillede frihedselskere - som det mit indtryk, at du tilhører felix - fanger pointen er efter min mening eet blandt mange udtryk for den store fare, vi som individer og fællesskab befinder os i.

Randi Christiansen

Torsten - ordet tvang er negativt, fordi det indikerer ufrivillig overgivelse.

De fleste kender vist den dejlige følelse, man er fyldt af, efter veludført indsats.

At samarbejde med de for eksistensen givne lovmæssigheder er derfor ikke forbundet med tvang i negativ forstand, men transcenderer vores fysiske træskhed til glæde ved at være til - glæde ved at være en del af dette vidunderlige mirakel som livet her på jorden er og tilbyder os at være del af - hvis vi altså bare lige kunne finde ud af at tage imod istedet for at gøre helvede hedt for os selv og hinanden.

En lang og sej bevidstgørelsesproces, som for nærværende truer med at lede os henimod den 6 masseudryddelse.

Bill Atkins

Faktisk så lever en hel branche, reklamebranchen, af at levere det helt uforståelige "ikke følt tvang" til dig hver dag.
Hvis du kigger rundt i dagens butikker og reklamer, så er det samme varer der faldbydes til stort set samme priser, og vé den der ønsker andre eller sjældne varer.
Hvis de findes er de helt urimeligt dyre og det store flertal kender dem ikke eller er økonomisk tvunget til at tage de samme valg om og om igen??
Men føles det sådan??
Føles det sådan for alle, eller de fleste??

randi christiansen

Jeg er slet ikke fremmed for dine ideer og meget rigtigt er der også i dem, men du holder dem jo netop selv i afgrænsninger du ikke definerer.
Split dem op og sæt tal på dem og en masse mennesker vil opfatte dem som tvang.

Niveauet for overlevelsesressourcer er jo netop, hvad der er ens for alle.

Er det nu også et helt sandt og brugbart udsagn??
Er de nødvendige overlevelsesresurser de samme bare i Danmark, fra egn til egn, fra menneske til menneske??
Og må resurser ikke udnyttes bedre ved at vi bytter dem indbyrdes??
Når vi så har opnået den fordel ved at bytte dem, eller handle med dem, er overskuddet så vort eget eller er det også fællesskabets??
Hvis vi så udvider horisonten til polar og tropeegne, er der samme resursebehov??
Må man handle med resurserne fra de egne og hvis nogle resurser er meget værdifulde, hvordan skal overskuddet så fordeles??
Der kunne stilles mange flere spørgsmål om rammer der vil indsnævre følelsen af frihed for nogle, bare indenfor din første påstand,........og der er ikke engang sat et eneste tal ind, ikke en enhed.

Naturgrundlaget er fælleseje.

Lad os sige det er tilfældet at det skal pinedød altid og uden undtagelse være sådan.
Hvis så 10% mener at kunne bidrage langt mere og kan godtgøre det til fællesskabet, uden at det har negative effekter, ved at have håndsret og ejerskab over dele af naturgrundlaget, falder sandhedsværdien så ikke en smule??
Og tror nogen at de 10% der bindes af flertallet i deres handlinger, skulle føle at leve i frihed??

Den konstant, som ikke bør kunne relativeres eller diskuteres
Men som du ikke selv sætter tal på for at definere, fordi det ikke lader sig gøre??

Faren er at gode ideer bliver solgt under falsk varebetegnelse, som værende frihedsskabende, på linie med LAs skvalder, uden nogen chance for at kunne opfylde løfterne.

Torsten Jacobsen

Randi Christensen,

Du har selvfølgelig ret i, at jeg i min iver for at drille Bill Atkins undlod at udtrykke mig præcist.
At hævde at der ikke er andet end tvang, er selvfølgelig lige så absurd som at hævde, at der ikke er andet end frihed. De to kan ikke adskilles, men selv forstået i sammenhæng, går begreberne i stykker mellem hænderne på os.

Frihed er en narresut, et tankespind som mindre ånder benytter til at trøste sig selv eller andre med. 'Frihed er opium for folket", fristes man til at udbryde, med alle de dertilhørende associationer som en ekstra delikat sidegevinst. Tvang er et negativt ladet begreb, hævder du, fordi det indikerer ufrivillig overgivelse. I så fald foreslår jeg begrebet 'solidaritet', som erstatning for begrebsparret frihed/tvang:

En frivillig overgivelse.

Bill Atkins, Niels Duus Nielsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

"Hvis du kigger rundt i dagens butikker og reklamer, så er det samme varer der faldbydes til stort set samme priser, og vé den der ønsker andre eller sjældne varer.
Hvis de findes er de helt urimeligt dyre og det store flertal kender dem ikke eller er økonomisk tvunget til at tage de samme valg om og om igen??"
Lige præcis her er der faktisk en mægtig frihed - kender du internettet? Der kan du finde de andre og sjældne varer - hvis vi taler om det, der faktisk findes i verden allerede. Sådan har jeg selv brugt nettet de seneste ti år.

Peter Hansen

Du har ret i at internettet KAN tilvejebringe NOGET frihed på det område, men selvfølgelig med begrænsninger.
Tid kan være en afgørende faktor, hvor billigt smukt dekoreret toiletpapir ikke levnes som mulighed for et frit tilvalg, fordi leverancen vil ankomme for sent??
Sted masser af de varer vi kan finde billig, kan vi ikke få lov til at købe, fordi leverandøren ikke vil, eller toldsatser urimeligt høje eller sinker købet yderligere.
Så for mange bliver det så, som det plejer.

Torsten Jacobsen

Peter Hansen,

Pointen er, hvis jeg forstår Felix Austin korrekt, ikke kun fraværet af handelsmuligheder, men i endnu højere grad fraværet af egentlig frihed i dit valg. Du køber jo ikke varer, som du ikke på forhånd oplever et behov for, går jeg ud fra? Muligvis materialiseres behovet først i en konkret genstand eller tjeneste, som du ikke på forhånd havde bestemt dig for at købe, og du kan så sidde tilbage med oplevelsen af at have handlet impulsivt og 'frit', men det er naturligvis en illusion. Havde dit behov været et andet, havde du jo slet ikke sat dig foran computeren i første omgang, men i stedet for slået græs, løbet en tur, eller ringet til en ven.

Reklamebranchens opgave, som den løser med stor succes, er at stimulere og styre et allerede eksisterende behov i den rigtige retning. Samme påvirkning udgår fra kulturen i bred forstand, i en bevægelse der har stået på siden du blev opmærksom på dine omgivelser.

Randi Christiansen

Felix - mht de udsagn, som du fremfører indvendinger imod :

1. Mht 'niveauet for overlevelsesressourcer er jo netop, hvad der er ens for alle' gør den selvfølgelige præmis sig gældende, at det netop er forskelligt for de pgld habitater/biotoper. Det er den 'enhed', som du efterspørger. Hvilket jeg ofte har påpeget.
Mht overskudsdeling betyder det, at alt overskud, som har betydning for fællesskabet, det økologiske aftryk fx, er underlagt præmisen i pkt 2.

2. at 'naturgrundlaget er fælleseje' er en fast præmis, som, mener jeg, er den faste målestok enhver handling må relatere til og respektere.

3. 'den konstant, som ikke bør kunne relativeres eller diskuteres' - jeg henviser til mit svar i pkt 1

Randi Christiansen

Felix, for at tydeliggøre pointen omkring overlevelsesressourcer : det ens befinder sig jo ikke i, om du spiser sælkød eller kokosnødder, men i at overlevelsesbehovet i den pgld habitet/biotop bliver mødt.

Randi Christiansen

Ja felix, det kan man jo altid sige, hvis man er løbet tør for i forvejen insubstantielle 'jeg vil bare være på tværs' argumenter.

Nemt er det ikke, at få hold på frihedsbegrebet. Debatten viser det tydeligt.
Jeg forsøgte med en relativering, 20.04, 12.02
Torsten siger : "Frihed er en narresut, et tankespind som mindre ånder benytter til at trøste sig selv eller andre med. 'Frihed er opium for folket "
Har du været fængslet. Hvis ikke, så forestil dig det. Der er to muligheder :
- Du mener dig uretfærdig dømt.
- Du erkender og accepterer straffen.
Hvordan føles ufriheden ? Solidarisk i begge situationer ?

Sider