Interview

Frihedskamp er betinget af nød

Frands Halberg var 16 år, da han gik ind i modstandsbevægelsen for at slås for Danmarks frihed. I dag er han 89 år og mener ikke, at frihedskampen er slut. Ulighed og social kontrol har erstattet tyskernes våben og uniformer. Alligevel udebliver oprøret. Frihedskamp kræver nød, og vi har det for godt, mener han
Frands Halberg var under krigen en del af stikkerlikvideringsenheden i modstandsgruppen Holger Danske, som var aktiv frem til befrielsen.

Frands Halberg var under krigen en del af stikkerlikvideringsenheden i modstandsgruppen Holger Danske, som var aktiv frem til befrielsen.

Sigrid Nygaard

9. april 2015

I 1942 opsøgte Frands Halberg modstandsbevægelsen. Få år senere blev han en del af stikkerlikvideringsenheden i modstandsgruppen Holger Danske, der var aktiv frem til befrielsen. Selv om Danmark overlevede krigen, er friheden ikke en selvfølge, mener han.

– Er der kampe i dag, som bør kæmpes, hvis vi skal sikre Danmarks frihed?

»Kampen dengang var strid. Men det betyder ikke, at jeg ikke mener, at der er kampe, som ville være oplagte for unge i dag at engagere sig i. Tag bare den store ulighed i det moderne samfund. Hver dag bliver familier sat ud af deres hjem, fordi de ikke har råd til at bo der. De bliver jaget ud, mens andre spekulerer i penge og hæver millioner. Fattigdom findes også i Danmark, og det er unødvendigt og grelt, at det skal være sådan. I dag er kampen om ulighed den vigtigste. Fjenden er imidlertid ikke udefrakommende, og midlet er ikke våben, men politik. Og det har et indbygget problem. Hvis jeg var ung i dag og skulle kæmpe mod ulighed, burde jeg melde mig ind i et politisk parti. Men jeg har en afsky over for politik og politikere og det, de har lært os, og derfor ville jeg ikke kunne. Jeg håber, at de unge får nok på et tidspunkt. Får nok af tomme politiske løfter og ulighed.«

– Ulighed er et abstrakt et begreb – hvor ser du den konkret udfoldet i Danmark i dag?

»Der er ikke ligeløn til kvinder, selv om det står i loven. De er billig arbejdskraft. Og balancen mellem Danmark og EU er ved at forskyde sig, og det samme er det forhold, vi har haft herhjemme mellem arbejdstagere og arbejdsgivere. EU er godt, men det går for vidt, når udenlandske arbejdere går for underbetaling, og vi samtidig har over 40.000 arbejdsløse.«

Naturligt at gøre modstand

– Hvad motiverede dig til at deltage i kampen dengang?

»Det var selvfølgeligt. Jeg havde lige meldt mig ind i DKU (Kommunistisk Ungdom, red.). Vi tænkte ikke så langt, vi følte bare, det var galt, og så kom resten helt af sig selv. Samtidig var det naturligt for mig at gøre modstand, når landet blev besat på den måde. Min oldefar var herredsfoged i Rødding og blev jaget ud af tyskerne i 1864, mine bedsteforældre var begge nede og stemme om Slesvig i 1920, og min mor er norsk. Jeg var selv i Tyskland i 1939, i Flensborg for at besøge min onkel, der var bankdirektør. Folk dernede var maniske. Oprustningen var tydelig, så jeg havde alle incitamenter for at deltage i kampen. Frihed i enhver henseende er det bedste, jeg kan forestille mig. Det handler om at kunne gøre, hvad man vil, når man vil. Undertrykkelse gør det modsatte, begrænser menneskers muligheder. Paradoksalt nok er frihedskamp betinget af tilstrækkelig undertrykkelse. Men det er selvfølgelig relativt. Jeg opfatter undertrykkelse på én måde, min nabo eller mine børnebørn på en anden, og det har konsekvenser for, hvornår en krænkelse fører til handling.«

– Hvilke handlinger foretog du dig rent praktisk?

»Sammen med mine kammerater fik jeg fat i en gammel skrivemaskine og en duplikator. Vi skrev illegale breve med protester af forskellig art og opfordringer til modstand og delte dem ud i toget og til venner og bekendte. Nogle rynkede på næsen og sagde: ’Lad være, I har det jo godt’. Og det havde vi. Men vi hørte ikke på dem. Vi var unge, velmotiverede og drevet af opsætsighed. Vi syntes, nazisterne var nogle kedelige fyre. Det er iboende i mennesker at reagere på undertrykkelse ved at skælde ud og lave vrøvl. Men nogle gange finder man ud af, at det ikke er nok at skælde ud, det nytter ikke noget. Så bliver kampen fysisk. I 1943 kom jeg tilbage fra Sverige efter at være gået under jorden for det danske politi. Svensk politi hjalp med at smugle mig tilbage, og jeg traf et par af drengene fra Holger Danske. De var lige blevet befriet fra Nyborg Statsfængsel. De havde ingen penge, men skaffede våben fra et militærdepot i Jægerspris. Fra da af var vores ansvarsområde at likvidere stikkere.«

Terroristerne har vundet

– Dengang var truslen stikkere. Hvori består truslen mod vores frihed i dag?

»Det virker forlorent, at så mange mener, at danskerne var frihedskæmpere under krigen, når både politiet og politikerne arbejdede for tyskerne. Men sådan er det, også i dag. Nogle af dem, der kalder sig selv for frihedskæmpere, bliver af andre kaldt terrorister. Vores frihed bliver hele tiden reduceret. Politiet har fået bekymrende mange beføjelser. De kan aflytte og lure. Alt er skrevet ned om alle. Da personnumrene kom i sin tid, var de meget hemmelige. I dag skal vi opgive dem alle steder. Vi har snart ikke brug for navne mere. På den måde har terroristerne allerede vundet med alle de begrænsninger, vi har fået lagt ned over os selv. Det er ikke, at vi ikke kan tegne Profeten Muhammed, der begrænser os, det er hele vores politiske og statslige system. Politikerne misbruger deres positioner, og der er for meget mistillid til dem.«

Kampen dengang var strid. Men det betyder ikke, at jeg ikke mener, at der er kampe, som ville være oplagte for unge i dag at engagere sig i. Tag bare den store ulighed i det moderne samfund. Hver dag bliver familier sat ud af deres hjem, fordi de ikke har råd til at bo der. De bliver jaget ud, mens andre spekulerer i penge og hæver millioner. Fattigdom findes også i Danmark, og det er unødvendigt og grelt, at det skal være sådan. I dag er kampen om ulighed den vigtigste.

– Hvorfor tror du, at de unge i dag ikke tager kampen op?

»Undertrykkelsen i dag er ikke lige så indlysende som dengang, derfor opgiver de fleste unge. Jeg har oplevet, at vores frihed er blevet begrænset, ikke udefra, men af vores egen stat og politikerne. Jeg har set ændringen ske over 90 år, og jeg er sikker på, at forandringerne af den grund betyder mere for mig, end de gør for mine børnebørn. For eksempel får unge mennesker, der ikke rigtig er kommet i gang med livet endnu, en plet på straffeattesten, hvis de træder bare det mindste ved siden af. Så er fanden løs, og politiet kommer. Jeg ærgrer mig virkelig over, at det går den vej. Det handler ikke om danskhed og om, at nogen truer danskernes frihed. Vi truer den selv, og de rabiate udnytter det, som det skete med ulykken i Krudttønden i København.«

– Hvad er forskellen på frihedskampen dengang og nu?

»Der er meget stor forskel på at kæmpe mod en håndgribelig fjende med våben og uniform. Dengang var det grelt. I dag er frihedskampen mere flydende, og den er svær at forstå, fordi den er mindre håndgribelig. Dengang så vi grønne uniformer og soldater overalt. Vi ville være i fred og have dem ud. I dag er der ingen soldater, så der skal mere til for at motivere kampen, noget personligt. Man skal kunne mærke frihedstabet, før man vil kæmpe. Frihedskamp kommer ikke, før det begynder at gøre ondt på flertallet. For ét er at være vidne til ulighed og føle, at der er en kamp, man burde kæmpe. Noget andet er at gøre det i et moderne samfund, som tilbyder os materielle goder, og hvad vi behøver. Når jeg tænker på mine børnebørn, så har de travlt med uddannelse og deres eget liv, samtidig føler de sig afmægtige, fordi de ikke kan gennemskue det politiske system, og hvad der foregår. Det er ikke, fordi de unge i dag er dovne, men de har gode muligheder for job og uddannelse, og de tjener penge. De muligheder føler de, at de skal udnytte. De har det jo godt, har travlt med arbejde og uddannelse, vigtigere ting. Sådan var det ikke under krigen. Der var mange strenge regler og ikke nok mad. Folk levede af rationer, og helt basale behov blev ikke dækket. Pludselig er det nok. I dag lider vi ikke nød, vi har, hvad vi skal have.«

Vi har det for godt

– Hvad tror du, der skal til, for at de unge tager kampen op?

»Konkret frihedsberøvelse tæller mest. Det er der, vi forstår alvoren. De unge i dag har ikke noget at sammenligne med. De ved ikke, hvad frihed er, for de har ikke prøvet det modsatte. Det var noget andet for mig, da jeg voksede op. Frihed under ansvar er det ultimative, vi kan opnå. Men det er klart, jeg tænker mere over frihed end de yngre. Der skal nød til, før at nogen begynder at reagere.«

– Har du nogensinde fortrudt, at du tog kampen op?

»Svaret er ja, hvis du vurderer det snævert kynisk i forhold til min familie og de konsekvenser, det har haft for os. Under krigen overvejede jeg ikke, hvorvidt vi ville vinde over nazisterne. Det var der ikke tid til. Vi skulle ustandseligt passe på. Vi fik 100 kroner om måneden til at leve for. Vi skulle skyde dem. Det var ikke noget, vi tænkte over, vi gjorde det bare. Vi skulle stritte imod. Det, vi tænkte mest på, var, hvor vi skulle sove næste nat, og hvordan vi fik rent undertøj. Frygten følger selvfølgelig med, men man må ikke blive uklar. De, der blev bange, gav hurtigt op. Jeg mærkede ikke noget før i 1980, der blev jeg sygemeldt. Posttraumatisk stress sagde neurologen, der undersøgte mig. Jeg havde en båndoptager sat til telefonen for at optage alle mine samtaler, og jeg skrev alting ned, for jeg kunne ikke længere huske. Men når det er sagt: Hvis jeg kom i samme situation i dag, ville jeg gøre det samme. Jeg ville ikke kunne lade være. Det er ikke værd at leve uden frihed. Desværre går det den forkerte vej lige nu. Vi har set det før med det Romerriget og Kina. Næste gang er det Europas tur. Vi når et højdepunkt, og så går det tilbage. Vi har for meget at tabe, og så bliver vi slappe og gør os ikke umage. Det er ikke, fordi vi ikke har noget at kæmpe for, men vi har det for godt til at gøre det. Jeg når heldigvis ikke at opleve, at det går rigtig galt. Det er en trøst.«

Serie

Seneste artikler

  • ’Kun nationalstaten kan garantere vores frihed’

    15. maj 2015
    Den homogene nationalstat er den eneste organisationsform, som kan sikre solidaritet og dermed demokrati. Samtidig er den suveræne nationalstat og stop for ukontrolleret indvandring afgørende, hvis vi skal bevare global mangfoldighed, mener lektor i statskundskab Søren Hviid Pedersen
  • ’Vi køber os fri af det kapitalistiske marked’

    8. maj 2015
    Kampen mod kapitalismen vindes ikke med revolutioner, men ved at bekæmpe kapitalismen indefra og på dens egne præmisser, mener professor Thomas Højrup, der er formand for Thorupstrand Kystfiskerlaug
  • Helten er den ledige, der siger nej til et job uden overenskomst

    17. april 2015
    Friheden til at have et arbejde, der giver mening både personligt og økonomisk, er truet, mener bestyrelsesmedlem i 3F’s lærlingeklub og tømrer Helga Mathiassen. Solidaritet er stadig arbejdernes eneste våben, men skal det være effektivt, skal de genopdrages til at stå sammen, understreger hun
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Lise Lotte Rahbek
  • Vivi Rindom
  • Britta Hansen
  • Brian Pedersen
  • Mads Østergaard
  • Henrik Christensen
  • Steffen Jørgensen
  • Jeppe Petersen
  • morten Hansen
  • Flemming Scheel Andersen
  • Olav Bo Hessellund
  • Jens Wolff
  • Jens Kofoed
  • Gert Romme
  • Rasmus Knus
  • Leo Nygaard
  • Claus Oreskov
  • Claus Jørgensen
  • Niels Engelsted
  • Anne Eriksen
  • John Hansen
  • lars abildgaard
  • Niels Duus Nielsen
  • Steffen Gliese
  • Erik Jensen
Lise Lotte Rahbek, Vivi Rindom, Britta Hansen, Brian Pedersen, Mads Østergaard, Henrik Christensen, Steffen Jørgensen, Jeppe Petersen, morten Hansen, Flemming Scheel Andersen, Olav Bo Hessellund, Jens Wolff, Jens Kofoed, Gert Romme, Rasmus Knus, Leo Nygaard, Claus Oreskov, Claus Jørgensen, Niels Engelsted, Anne Eriksen, John Hansen, lars abildgaard, Niels Duus Nielsen, Steffen Gliese og Erik Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

KU var ikke, som anført i parentes af redaktionen, en forkortelse for Kommunistisk Ungdom, men for Konservativ Ungdom.

I 1942, da (den nu 95-årige) Frans Halberg if. Ditte Jensen gik ind i modstandsbevægelsen, var medlemmerne af det danske kommunistparti (DKP og ungdomsafdelingen DKU) efter Tysklands angreb på Sovjetunionen i juni 1941 med tilbagevirkende kraft i h.t. 'kommunistloven' blevet dømt ude af 'det gode politiske selskab', og de af dem, som stadig var på fri fod, var 'gået under jorden' og i færd med at organisere den gren af den danske modstandsbevægelse, der senere blev kendt under navnet BOPA (forkortelse for Borgerlige Patrioter).

Henrik Christensen, Christel Gruner-Olesen, Villy Dall, Gert Romme, lars abildgaard, Niels Engelsted, Anne Eriksen, Steen Sohn, Henrik Okkels og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Ifølge folkeviddet var det en udbredt fejltagelse: Gamle konservative damer, der levede af at klippe kuponer, satte altid deres kryds ud for liste K.

Kim Kristensen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Jeg syntes artiklen sætter fokus på en diffus trussel, det jeg ofte har kaldt tingsliggørelsen af mennesker, hvor bla. nytteværdien af mennesket opgjort i kroner og øre har overtaget.
Og jeg tror ikke, at en frihedskamp på det område, med nogen rimelighed kan overlades til de unge alene, det er en kamp for os alle.
Hvordan det lige gribes an i et splittet samfund bliver en udfordring, hvor første skridt måske kan være modstanden mod dem der splitter.

Vivi Rindom, Flemming Scheel Andersen, Rasmus Knus, Claus Jørgensen, Dan Johannesson, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Sandsynligheden taler for, at den gamle hæders- og modstandsmand fra Holger Danske-gruppen i 1942 var medlem af KU (som allerede før besættelsen den 9. april 1940 var blevet grundigt 'afnazificeret' takket være den konservative 'Christmas Møller-fløj').

Selv om det naturligvis ikke helt kan udelukkes, at den unge Frands Halberg var medlem af det illegale DKU på tidspunktet for Christmas Møllers berømte tale af 6. september 1942 over BBC i London med opfordring til alle danske om at vende deres døve øre til den danske (socialdemokratiske) statsminister Wilh. Buhl's radiotransmitterede appel til det danske folk af 2. september samme år om at forholde sig i ro og orden og anmelde sabotører og andre uansvarlige elementer til 'landets lovlige myndigheder'.

Min mor, som nærmest var 'født ind' i Socialdemokratiet, blev stiktosset og meldte sig ud på stedet efter Wilh. Buhl's radioappel og aldrig ind igen. Hvilket hun ikke forsømte nogen senere lejlighed til at oplyse om, når gode mennesker forsøgte at lokke hende tilbage i folden hos socialdemokraterne. Ikke sådan at forstå, at hun blev konservativ på sine gamle dage, men hendes agtelse for den konservative politiker John Christmas Møller forblev usvækket til det sidste.

Anne Eriksen, Villy Dall, Per Torbensen og Niels Engelsted anbefalede denne kommentar

Grethe Preisler 08:36

BOPA er altså en forkortelse for Borgerlige Partisaner, som tidligere havde heddet KOPA - Kommunistiske Partisaner.

Peter Andersen, Per Torbensen, Preben Haagensen, Anne Eriksen, Grethe Preisler og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

»Konkret frihedsberøvelse tæller mest. Det er der, vi forstår alvoren. De unge i dag har ikke noget at sammenligne med. De ved ikke, hvad frihed er, for de har ikke prøvet det modsatte. Det var noget andet for mig, da jeg voksede op. Frihed under ansvar er det ultimative, vi kan opnå. Men det er klart, jeg tænker mere over frihed end de yngre. Der skal nød til, før at nogen begynder at reagere.«

Ja, vi har det for godt. Vi mærker ikke det statslige repressive demokrati. Landet er en stor børneinstitution. Mærkeligt, at en gammel kommunist siger noget så liberalt.

" Frihedskamp kommer ikke, før det begynder at gøre ondt på flertallet. For ét er at være vidne til ulighed og føle, at der er en kamp, man burde kæmpe. Noget andet er at gøre det i et moderne samfund, som tilbyder os materielle goder, og hvad vi behøver. Når jeg tænker på mine børnebørn, så har de travlt med uddannelse og deres eget liv, samtidig føler de sig afmægtige, fordi de ikke kan gennemskue det politiske system, og hvad der foregår. "

Aber, født i bur, sanser ikke fangeskabet. Men fører ikke et frit naturligt liv.
Hvad med at snakke lidt om det - i stedet for at kritisere de formelle fejl i artiklen.

Mads Berg, Britta Hansen, Anne Eriksen, Flemming Scheel Andersen, Ib Christensen, Rasmus Knus og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Leo, frihedstanken går på, hvad friheden er: for liberale er det retten til at rage til sig på alles bekostning, for en kommunist er det retten til at være sikret liv og velfærd.

Peter Andersen, Vivi Rindom, Vibeke Hansen, Henrik Christensen, Preben Haagensen, Anne Eriksen, Jeppe Petersen, morten Hansen og Claus Jensen anbefalede denne kommentar

Tak til dem, der har gjort opmærksom på, at KU stod for Konservativ Ungdom - altså Det Konservatives ungdomsorganisation.

Som et kuriosum kan nævnes, at KU-erne under krigen gik klædt i spidsbukser, lange læderstøvler og skrårem - altså tydeligt inspireret "aus dem Süden". Og uden at det formentlig kan have gjort stor skade, kan det da oplyses, at den senere jurist, Poul Schlütter, som 15-årig blev formand for KU i "Hadersleben", hvor han blev set i dette kostume.

Senere - i 1952-55 var han KU´s landsformand, og i slutfirserne blev han Danmarks statsminister. Så dette nazi-lignende kostume kan altså i Danmark føre vidt.

Grethe Preisler

Niels Engelsted 16:04,

I stand corrected, som man siger på nydansk. Socialdemokraten Buhl, der afløste Thorvald Stauning på posten som statsminister i besættelsestidens første samlingsregering, hed ganske rigtigt Vilhelm til fornavn og hverken Wilfred (som Johan Borgens antihelt i romanen Lillelord) eller Wilhjelm (som tidligere folketingsmedlem for VS Preben W, der var barn under besættelsen og med jævne mellemrum får skudt i skoene, at han har siddet i folketinget som repræsentant for DKP).

Steen Sohn 16:54,

Sabotageorganisationen BOPA, hvis første aktive medlemmer fortrinsvis var rekrutteret blandt veteraner fra den spanske borgerkrig, hed ganske rigtigt KOPA, før man under indtryk af den voksende danske modstandsvilje på tværs af partiskellene besluttede at ændre navnet til BOPA.

Ordkløver Peter - Jeg er liberal, men ønsker ikke at rage til mig på din bekostning.
I en debat engang sagde SF'eren Dyhr, at SF er liberal. Måske fortrød hun ordvalget, men det samme siger Halberg egentlig.
Nej du - statsmagtens udøvere rager til sig på borgernes bekostning og samfundets svageste lider mest derunder. De stærke holder nok til det.

Leo Nygaard:

Når du siger, du er liberal er det som en tøs på tre, der siger, hun er ballerina. Du smider om dig med politiske begreber og mærkater, du kun har en tåget forestilling om, og bliver som her overrasket, når du møder en, der bruger definitionerne korrekt.

morten Hansen

Det er på plads at diskutere hvad frihed er.
Absolut frihed eksisterer ikke. Man er altid involveret i dagliglivet med andre mennesker og andre mennesker er afhængige af een som man selv er af dem. Ligeledes er man afhængig af naturen på godt og ondt. I det hele taget er man en del af samfundet, naturen - noget større.
Frihed er vel mest af alt en følelse. Det er vidunderligt at føle sig fri. masser af muligheder. verden er åben.
Omvendt er følelsen af ufrihed meget ubehagelig. Det kan mærkes meget konkret hvis man kommer til at sidde i fængsel. Eller hvis man bliver truet af nogen til at gøre noget bestemt. Eller nogen tvinger een til at makke ret, rette ind.
I samfundsmæssig sammenhæng hænger frihed sammen med magtforhold og fordeling af goder.

Fint Morten !
Ufint Claus !

Ordbogen.
Liberal : Frisindet - Politisk : Tilhænger af liberalismen.
Liberalisme : .....de enkelte mennesker skal have størst mulig frihed uden indgreb fra statens side.

Socialisme, kort sagt : Det modsatte.

Steffen Gliese

Nej, det er en forkert definition af liberalisme. Liberalisme-begrebet knytter sig til den frihed, man besidder, når man besidder.
Som retsstatsmand - georgist eller ej - har du vel den grundlæggende indstilling, at tingene bør ordnes i mindelighed mellem borgerne på baggrund af aftalte regler, men med mindst muligt regulering af samfundet.

Du mener . .......mindst mulig regulering fra statens side ? overfor forsvarsløse borgere.

Ord kan ikke løsrives fra den sammenhæng, de bruges i.
Socialist ! Underforstået - din skide socialist ...........liberalist. Det er noget andet.
Derfor så mange misforståelser.
Nu knytter du betegnelsen sammen med ejendomsretten. Den tager vi en anden gang.

Jørgen Malmgren

Der er ingen grund til at skyde på Leo Nygaard, han har været konsistent i sine holdninger, de fire måske fem år jeg har været her. Han siger, at han er liberal og selv om vi tilhører hvert vor segment, så har jeg ingen grund til at mistro ham eller til at være i opposition til ham. Der er ting vi ikke er enige om og det har jeg det fint med og jeg vil gætte på, at han har det på samme måde. Information er ikke stedet hvor man øver sig i at pisse højest eller længst ;-)

Steffen Gliese, Mads Berg, Poul Pedersen, Vibeke Hansen og Leo Nygaard anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

John Christmas-Møller var konservativ og flygtede til England. Vilhelm Christmas-Møller, historiker, hat skrevet en læseværdig biografi om ham. Gert Romme, KU gik med uniform med skrårem og spidsbukser før 1933, da uniformsforbuddet ramte alle politiske partier. Det nazificerede tyske mindretal og nazisterne overtrådte det dog ofte. Spejderbevægelsen slap for forbuddet. Schlüter gik næppe med uniform i 1944/45, da han var 15 år.

Jørn Petersen

Frihed er værd at kæmpe for.

Når vi kæmper for at alle er med i de nære fællesskaber at ingen lider nød, så vi frie.

Bente Petersen

Tak for indlaeg - for mig er April 9 en dag, hvor jeg ekstra meget skammer mig over Danmarks politik - some ikke har forandret sig ret meget - vi gaar med stroemmen og hytter os...
Idag er det 5th Maj og her er hvad jeg skrev, som min kommentar to Boerge OUtze's indlaeg
-
Det er med tungt hjerte jeg skriver dette.
Det er 70 aar siden, men det er ligesom Danmark intet har laert. Danmarks underigspolitik er ligesaa grim nu, som den var, da vi sagde ja til Hitler's tropper, ja vaersaagod, kom bare ind... vi skall nok behandle jer ordentligt, bare I ikke skyder os. FY FOR FANDEN. Siden da har vi haft mange daarlige politikkere - der har forraadt os og det og hvem vi virkeligt er... Idag er det Helle med hendes regering og omfavnelse af alt, som USA og NATO maatte oenske os at goere, hun parere ordre. Jeg skammer mig. Foer hende var det Fogh Rasmussen, som er paa min liste af landsforraedere. Han er ikke alene. Siden Gruntvig sagde "luk vinduerne op, der er en verden udenfor" har vi taetned vinduerne, saa der ingen luft kommer ind. Man skal jo passe paa man ikke fyrer for fuglene.
-
Jeg maa sige, at vi er meget heldige, der er andre her paa jorden, der arbejder for frihed... og de er ikke er paa den Vestlige side... de er ikke paa team USA-NATO-EU... et team der har vaeret I krig efter krig siden 1945 og har millioner af menneskeliv paa samvittiheden.. vi skal vaere glade for at vi har nogen her paa jorden, der har en god politik, der arbejder imod krig, der arbejder for at alle mennesker skal have udbytte af (deres) lands tiltag, det er Rusland, Kina, det er BRICS landene, og dem der er medlem af SCO Shanghai Cooperation Organization - Det er en god ide at laese lidt historie - det vil sige laese nogen ting vi nodvendigvis ikke normalt laeser eller faar serveret I Danmark eller I Vesten. Japan's historie, Kina's historie, Indonesiens historie, Indien og Pakistans historie, Iran's historie, der alle gaar mange tusinder af aar tilbage, men er relevant idag... maaske vi skulle genlaese Danmarks historie...
-
Jeg er 74 og kan huske en lille smule fra krigens tid og jeg kan huske den kolde krig og det uendelige "Russerne kommer, pas paa" det er som om, mange ikke er kommet videre end de var I 50'erne... DET ER TID VI VAAGNER OP, AABNER VINDUERNE, DER ER EN VERDEN UDENFOR. Og det gaelder ikke bare vor undenrigspolitik, men ogsaa vor flygtninge politik - vi har jo vaeret med til at skabe de millioner af flygtninge der er idag, der banker paa vor doer. Og det gaelder vor handelspolitik. Hvis vi skal overleve og bibeholde vor velfaerd og vort hoeje tenologiske nieveau, skal vi handle med Oesten, med Rusland, Kina, Iran, Indonesien, Indien kort sagt med alle de 4 milliarder der ovre paa den oestlige side af EU... det er der, der sker noget godt ... vi skal ikke bekrige dem, vi skal samarbejde og handle med dem!