Læsetid 4 min.

Gentrificering forklædt som deleøkonomi

Det er ikke så lidt, der i dag kan ryge ind under hatten ’deleøkonomi’. Og en del bør nok ryge ud igen. Herunder ferieudlejning
9. april 2015

Faste læsere af denne klumme ved, at min lejlighed er en af dem med intern trappe. Spindel. Ikke vindel. Jo, jo, fint skal det være. Og interne trapper ser som bekendt hamrende godt ud på internettet, så det virker nærmest nærigt ikke at udbyde den i det globale leasure-fællesskab kaldet Airbnb. Og så er det endda en slags grænseoverskridende deleøkonomi, skriver de på hjemmesiden.

»Det er som FN ved hvert et køkkenbord,« har firmaets grundlægger Brian Chesky sagt. Penge lige ned i foret og et ordentligt indskud på karmakontoen. Til de få, der ikke er helt med på, hvad Airbnb er for en størrelse – der findes faktisk folk, der ikke får deres ferier finansieret alene ved deres fravær – er Airbnb et globalt udlejningsfirma, der siden 2007 har formidlet over 10 millioner udlejninger, og i dag er værdisat til over 74 milliarder kroner. Og jeg er kun et eneste lille billede af min trappe fra at få del i glæderne.

Men ikke et øjeblik kan man nyde den nye økonomis frugter, uden at de vrissenrådne skal ødelægge det hele. En af dem er blogger Eskil Andreas Halberg på Modkraft.dk. Under rubrikken ’Vil du købe mine underbukser?’ udpeger han Airbnb som det nyeste eksempel på varegørelsen af vores sociale relation – og endda en af dem med en seriøs social slagside. »Vi kunne kalde det en andenbølge gentrificering på linje med forældrekøb, afdragsfrie lån og skattestop. Airbnb gør det muligt for folk, der i realiteten ikke har råd til at bo i deres lejlighed, at blive boende, fordi de kan leje den ud. Derfor kan man betragte Airbnb som øget efterspørgsel på boliger, der naturligt fører til prisstigninger. Med andre ord må vi forstå Airbnb som en ny bølge af gentrificering.«

Han husker tilbage til de tider, hvor man kunne sove på sofaen hvis man var i Berlin, Barcelona eller Rom. »Venskaber rundt om i verden gjorde det muligt at rejse billigt, fordi man kendte folk, der gav husly. I dag betragtes det ikke som urimeligt, at venner lejer boliger ud til hinanden i stedet for at dele dem. Det betragtes som fair.«

Nu er det nok ikke alle, der har sofasurfet verden rundt, men Eskil Andreas Halberg har desværre en rigtig god pointe. Og han åbner for en debat, der trives i bedste velgående i de hipsterbyer, vi plejer at sammenligne os med, men debatten har været sært fraværende herhjemme: Den om ’post-turismes’ nye udfordringer. Det, der sker, når vi undgår hoteller, kombinerer arbejde med rejser og foretrækker at hænge ud i beboelseskvarterer. Sådan en er jeg. Og jeg sad forleden med en veninde og drømte om en bette bid af det store æble til efteråret. Men det er ikke gratis. Som bloggeren Naina Karp skriver under overskriften ’Airbnb: A NYC Culture Killer’ vælger udlejere i New York at udleje til turister i stedet for til hendes forældre, der har boet der et helt liv: »Jeg forstår tiltrækningen: det er en boheme, en mindre kommerciel version af Holiday Inn. Men ved at opholde sig der, er du med til at omdanne hele denne by til et kommercialiseret Holiday Inn (...) Så gem dine boheme-tilbøjeligheder til vintage-butikkerne og de franske cafeer. Og hjælp mine forældre med at beholde deres hjem.«

Siger man ’gentrificering’ i København, får man at vide, at man skal pisse tilbage på RUC og lade være med at blande sig i markedet med dyre låneord. Men der findes faktisk byer, der ikke alene er bekymrede, men faktisk også konstant kigger efter måder at forhindre, at byerne skubber de fattige ud. En af dem er Berlin. Og en af måderne er at slå ned på ferieudlejling. I byen konstaterede man en stigning i udlejningspriserne på mere otte procent mellem 2012 og 2013. Med den ny lov (’Zweckentfremdungsverbotsgesetz’, det er navnet på en lov, der mener det) vil delstaten slå hårdt ned på udlejningen af byens anslået 12.000-15.000 ferielejligheder – herunder ca. 3.000 ejet af danskere. Ferieudlejningen er simpelthen blevet så udbredt, at den skaber boligmangel, lyder argumentet.

Efter 1. maj 2016 skal man således søge om tilladelse til at udleje sin lejlighed, men myndighederne kan sige nej med henvisning til boligmanglen. En anden er New York, hvor myndighederne har krævet, at Airbnb udleverer en oversigt over alle udlejninger – anslået 70 procent udlejet på ulovlige vilkår – så man kan afgøre, at de er inden for lovens rammer. En tredje er Barcelona, hvor Airbnb sidste år fik en bøde på 30.000 euro for at udleje under de af loven fastsatte 30 dage. Det kunne være, om vi også skulle kigge lidt på det i København. Hvad vi hver især gør er jo op til os, men skulle vi ikke lade være med at kalde det deleøkonomi? – det lyder alt for meget af noget, som alle vinder på.

Anna von Sperling er kulturredaktør

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for Tanni Kromann
    Tanni Kromann
  • Brugerbillede for Ole Meyer
    Ole Meyer
Tanni Kromann og Ole Meyer anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu