Læsetid 2 min.

Godt, han ikke var fra Mellemøsten

14. april 2015

Da jeg for tre uger siden hørte, at det var var andenpiloten, som styrede flyet med 150 mennesker ned over de franske alper, var den første tanke, som strejfede mig: Bare det ikke er en pilot med et mellemøstligt navn og herkomst.

Katastrofens omfang var ubærlig i sig selv, så jeg orkede ikke at stå til ansvar for terroristers handlinger, alene fordi jeg tilfældigvis havde den samme etniske baggrund som dem. Jeg orkede ikke endnu en gang, og oven på terrorhandlingerne i Paris og København, at se, hvordan de såkaldte ’ansvarlige’ politikere overhaler hinanden for at true med flere stramninger af loven, der ville ramme alle med fremmed herkomst.

Lige efter flystyrtet havde jeg igen en følelse af ubehag ved at gå på gaden. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere over, hvilke tanker der strejfede folk, som gik forbi mig. Tænkte de nu på, om jeg var mor til en terrorist? Så de på mig og min familie som en fare for samfundet? Ved de overhovedet, at mange af os borgere med en mellemøstlig herkomst selv har været de første ofre for den islamiske terrorisme i Mellemøsten?

Åh, hvor jeg åndede lettet op, da jeg hørte, at piloten ikke havde et mellemøstligt navn. Men hvorfor skal jeg – og folk som mig – som ellers lever et helt almindeligt liv, lige pludselig føle os under mistanke, hver gang der sker en terrorhandling i Europa?

Had erstatter fællesskabet

Når jeg tænker over det, indser jeg, at mine følelser er endnu et bevis på, at det er ved at lykkes de islamiske terroristiske og de højreorienterede kræfter i Europa at skabe stor afstand mellem medborgere.

Os, som ellers kender hinanden som kolleger, venner eller naboer. Vi, som ellers omgås hinanden med respekt og medmenneskelige følelser i hverdagen. Ude på gaden er vi nu ved at blive fremmedgjorte over for hinanden. Vi er begyndt at frygte hinanden.

Hvis vi ikke frygtede hinanden, ville det ikke være muligt for disse kræfter at forhindre os i at forene os omkring vores grundlæggende fælles interesser, som bliver frarøvet os og erstattet med frygt. Når vores etniske og religiøse tilhørsforhold kommer til at fylde meget mere end vores fællesskab, er det ikke så svært for de islamiske grupper at fylde nogle svage sjæle med had. Så meget had, at nogle af dem endda er parate til at slå sig selv og mange uskyldige mennesker ihjel, alt imens højrekræfterne i Europa får mere vind i deres sejl.

Nahid Riazi, København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu