Kronik

Hvornår tager man HPV-vaccinens ofre alvorligt?

Kan Regionerne ikke tilbyde behandling for de alvorlige bivirkninger ved HPV-vaccination, må politikerne genoverveje vaccinen og dens målgruppe – ellers vil endnu flere blive invalideret som min datter
Human papillomavirus (HPV) gives verden over til unge piger for at forebygge udviklingen af den virus, der kan føre til livmoderhalskræft. Kronikøren er mor til en af de 322 danske piger, der har fået alvorlige bivirkninger af vaccinen. Her gratis vaccine i en Matas-butik i Esbjerg.

Sisse Dupont

17. april 2015

Inden vores yngste datter fik sin første HPV-vaccination, var hun en rask 12-årig, der passede sin skole, gik til kor, klaver og dansede standard/latin to gange om ugen. I dag er hun 14 år og lever med konstant hovedpine, kroniske muskelsmerter, svimmelhed, træthed, udmattelse og hukommelsesproblemer.

Hun tålte ikke vaccinen og har i to år været så hårdt ramt af bivirkningerne, at hun ikke kan gå i skole. Hendes gangdistance har været nedsat til under 100 meter.

Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal indberetninger om bivirkninger efter HPV- vaccination, og vi har i halvandet år forsøgt at råbe myndighederne op. Men patienterne er blevet kastebolde i sundhedssystemet.

Ansvaret for deres behandling er placeret hos Regionerne, som med etableringen af fem centre nu forsøger en samlet indsats. Men der mangler stadig udredning og behandling – flere er nødt til at søge hjælp i udlandet. Vacciner er et kæmpe fremskridt for folkesundheden. Tilbage står de bivirkninger og skader, som blandt andet HPV-vaccinen medfører. Information citerede i en leder den 31. marts specialist i sundhedspsykologi Peter la Cour for at sige, at vi er nødt til at modernisere den autoritært funderede lægevidenskab og lægernes ’vi alene vide’-tilgang. Han foreslår en mere åben, moderne 2.0 version, og lederen spørger: Er den danske lægevidenskab og lægerne klar til det?

Når jeg ser på min datters sygdomsforløb, bliver jeg alvorligt i tvivl.

Patienter betaler selv

Vores vej igennem det danske sundhedssystem har været præget af et møde med arrogance, bagatellisering og bedreviden.

Frederiksberg Hospitals Synkopecenter var en positiv undtagelse. Vi blev modtaget med respekt, og Sara fik diagnosen POTS. En lidelse, der kan være alvorligt invaliderende og gøre den syge fuldstændig uarbejdsdygtig. POTS er blevet indberettet som mulig bivirkning ved HPV-vaccinen. Men for at få tilstrækkelig udredning og behandling er man desværre nødt til at søge uden for landets grænser. Vi var i Schweiz på Paracelsus Klinik, en biologiskmedicinsk lægeklinik med internationalt renommé. Andre patienter er rejst til England og Tyskland.

Problemet med HPV-vaccinen er, at der ikke findes én undersøgelse eller én kur, der med garanti kan føre til helbredelse af de alvorlige bivirkninger. Vi taler om langvarige kroniske skader. Udgifterne til behandling i udlandet kan løbe op i 200.000 kroner, som patienterne selv må dække.

Stigende fokus på bivirkninger

Patienter er der nok af. HPV-vaccinen har siden 2009 været del af børnevaccinationsprogrammet i Danmark for piger fra 12-års alderen, og mange kvinder har valgt selv at betale de 3.000 kroner for vaccinen. Hidtil er i alt 85 piger og kvinder blevet henvist til Frederiksberg Hospital Synkopecenter, efter at de har fået alvorlige lidelser, der mistænkes for at være bivirkninger til HPV-vaccinen. Omkring halvdelen har fået diagnosen POTS ligesom Sara.

I alt har Sundhedsstyrelsen fra 2006 til 2014 registreret mere end 1.300 indberetninger efter HPV-vaccination. 322 tilfælde er klassificeret ’alvorlige bivirkninger’. I Danmark har omkring 500.000 personer fået vaccinen. En ud af hver 1.600 HPV-vaccinerede er ramt af alvorlige bivirkninger.

I udlandet ser det ikke bedre ud: USA, Japan og flere europæiske lande har rapporteret om tusindvis af piger og kvinder med alvorlige bivirkninger efter vaccinen. I USA er uforklarlige dødsfald sågar indberettet efter HPV-vaccination. I Frankrig har den været på dagsordenen i officielle vaccinehøringer, og erstatningssager er rejst i flere lande. Japans sundhedsmyndigheder valgte allerede i juni 2013 at suspendere en officiel aktiv anbefaling af HPV-vaccination efter et stort antal rapporterede bivirkninger.

Pres på myndigheder

Men det danske sundhedssystem har tilbageholdt vigtig information om mulige bivirkninger. Det har været en træg proces overhovedet at opnå accept af bivirkninger som en mulig konsekvens af HPV-vaccinen.

Vi har formidlet og kommunikeret med andre forældre, læger og forskere over hele verden. Mange af os er stået frem i medierne. Over 70 personer sendte deres sygehistorie til politikerne op til åbent samråd i Folketingets Forebyggelses- og Sundhedsudvalg november 2013. Den politiske reaktion lod meget tilbage at ønske: 200.000 kroner blev afsat i satspuljemidler for 2014 til at opdatere informationen om bivirkninger. En yderst beskeden indsats for folkesundheden, vil jeg mene.

Det er åbenbart nødvendigt at lægge yderligere pres på myndighederne, før der sker noget. Den 25. marts i år – dagen før dokumentaren De vaccinerede piger blev vist på TV 2 – annoncerede formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Ulla Astman, at Regionerne pr. 1. juni 2015 åbner i alt fem centre for udredning og behandling af patienter med bivirkninger efter HPV-vaccination. Formiddagen efter, at TV 2’s dokumentar blev vist, oplevede Frederiksberg Hospital Synkopecenter, som Sara i sin tid blev henvist til, en telefonstorm: Over 50 henvendelser fra patienter med lignende bivirkninger efter HPV-vaccination.

Der vil formentlig komme stadig flere i takt med HPV-vaccinationsprogrammets popularitet. Men hvilken forskel vil de fem centre gøre for patienterne?

Siden Sundhedsstyrelsen i 2013 lagde ansvaret for udredning og behandling af HPV-bivirkninger ud til Regionerne, har patienterne med få undtagelser ikke kunnet få hjælp, og der vil fortsat være mange, der ikke vil kunne få stillet en kendt diagnose. Personalets ekspertise vil jo være den samme.

Skal vaccinen genovervejes?

Det grundlæggende problem er altså stadig ikke løst: HPV-vaccinen kan medføre alvorlige skader, og det danske sundhedsvæsen ved fortsat ikke, hvad man skal gøre ved dem. Men hvorfor kigger man ikke i højere grad mod udlandets erfaringer? Her har læge- og forskerteams gang i værdifuld forskning i vacciner. Den israelske læge Yehuda Shoenfeld har længe forsket i lidelser udløst af vacciner. Mange forskere og læger leder efter årsager til bivirkningerne, og deres arbejde kunne blive en vigtig nøgle til behandling.

Danske patienter er blevet behandlet i udlandet med lovende effekt. Flere havde som Sara nedsat energiproduktion i cellernes kraftværker – de såkaldte mitokondrier. Og mitokondriefunktion kan måles på udenlandske laboratorier ved prøver, der kan udgøre vigtige brikker i puslespillet.

En moderne lægeviden version 2.0 forudsætter, at lægevidenskaben og danske læger er parate til et samarbejde ud over egne grænser. Men måske er det ubelejligt for myndigheder og medicinalindustri at dykke ned i bivirkninger og årsagssammenhænge, som kunne stille vaccinen i et tvivlsomt lys. En erkendelse af, at HPV-vaccinen også kan have negative bivirkninger, indebærer medansvar fra sundhedsmyndighederne og et politisk ansvar. Kan Regionerne ikke tilbyde behandling, må politikerne genoverveje vaccinen og dens målgruppe, så ingen fremover som vores datter skal blive invalideret af en vaccine, der har til formål at forebygge sygdom.

Et positivt skridt er faktisk taget for nylig: Danske læger på Frederiksberg Hospital har indledt et samarbejde med den japanske læge Nishioka og hans team. De har fundet sammenfald i symptombilledet hos japanske og danske patienter. Men det ændrer ikke ved det absurde i, at patienter og deres familier selv må foretage research og søge efter udredning og behandling. Vi har i høj grad været nødt til at indsamle viden på egen hånd. Viden, som ikke var udbredt i det danske sundhedssystem.

Kan det lade sig gøre at finde effektiv behandling til dem med skader efter HPV-vaccination, kan der måske skabes tillid til HPV-vaccineprogrammet i befolkningen.

Charlotte Nielsen er førtidspensioneret ergoterapeut og mor til tre

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ole Hansen
  • Anne Eriksen
  • Henrik Christensen
  • Estermarie Mandelquist
  • lars abildgaard
  • Claus Jensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
Ole Hansen, Anne Eriksen, Henrik Christensen, Estermarie Mandelquist, lars abildgaard, Claus Jensen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne artikel

Kommentarer

Anne-Marie Krogsbøll

Hvor er det en trist historie at høre. Jeg håber af hele mit hjerte, at din datter hen ad vejen får ordentlig hjælp og bliver rask.

Jeg kan ud fra egen erfaring bekræfte, at det kan være utroligt svært at få sundhedsmyndighederne til at tage denne slags alvorligt. Jeg mener at have fået alvorlige bivirkninger af hormonspiralen Mirena i forbindelse med overgangsalderen, og jeg kan genkende arrogance, bagatellisering og bedreviden, når jeg har forsøgt at indberette mine bivirkninger. I den forbindelse har jeg gennem længere tid, og med mange henvisninger til udenlandske videnskabelige artikler, forsøgt at gøre Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at der muligvis er flere bivirkninger, end det normalt hævdes, og jeg har bedt om dokumentation for, at hormonspiralen er sikker at bruge også i overgangsalderen, hvor der jo sker store ændringer i hormonsystemet.

Efter lang tids tovtrækkeri og mange breve fik jeg til sidst en skriftlig (og meget modvillig) bekræftelse fra Sundhedsstyrelsen på, at der IKKE findes nogen som helst videnskabelige undersøgelser, der viser, at hormonspiralen er sikker ud over fødedygtig alder. Sundhedsstyrelsen og producenten kunne ikke henvise til en eneste.

Så skulle man jo tro, at Sundhedsstyrelsen straks ville gribe ind overfor den omsiggribende brug af hormonspiralen til kvinder i overgangsalderen, hvor den ikke engang er godkendt behandling (med mindre der samtidigt gives østrogen, som i nogen grad afbalancerer hormonspiralens virkning). Men nej – styrelsen argumenter med, at det er lægernes ansvar, men at man følger udvikling nøje – uden at styrelsen kan forklare, hvad det er man gør for at følge udviklingen nøje.

Hvad betyder det så på almindeligt dansk? Det betyder jo, at Sundhedsstyrelsen stiltiende accepterer, at hormonspiralen (som man på baggrund af anden forskning i kunstige hormoner med god grund f. eks. kunne mistænke for at kunne medføre øget risiko for demens, brystkræft, parkinsons, sklerose, benign intrakraniel hypertension og generelt forværrede menopausesymptomer) bliver brugt som forsøgsbehandling på hundredvis af kvinder i overgangsalderen, UDEN at kvinderne bliver oplyst om, at der er tale om udokumenteret forsøgsbehandling. Og så ser man hvad der sker. Hvilket jo i praksis vil sige, at kvinderne er intetanende forsøgsdyr for medicinalindustrien og det danske sundhedsvæsen!

Oven i købet afvises kvinderne ofte af lægerne, hvis de forsøger at rapportere bivirkningerne, altså på trods af, at disse slet ikke er undersøgt i denne aldersklasse.

Engang troede man jo, at Sundhedsstyrelsen opgave var at beskytte befolkningen mod de værste brølere fra sundhedsvæsen og medicinalindustri – efterhånden ser det ud til, at Sundhedsstyrelsen betragter det som sin vigtigste opgave at beskytte de forskellige økonomiske interesser mod befolkningens krav om bedre behandling.

Det er jo endnu mere tragisk, at man tager så let på borgernes helbred, når der er tale om unge, hidtil raske piger.

Henrik Christensen, Estermarie Mandelquist og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Helt ny undersøgelse fra Frederiksberg:
http://www.danmedj.dk/portal/page/portal/danmedj.dk/dmj_forside/PAST_ISS...

Fint referat på dansk her: http://hpv-vaccine-info.org/nye-danske-studier-om-hpv-vaccinens-bivirkni...

Danske læger og sundhedsprofessionelle, der åbenlyst optræder som dørsælgere for Merck, er også enten uvidende om eller dårlige til at gøre opmærksom på de tilfælde, hvor vaccinen er virkningsløs eller direkte øger risikoen for de celleforandringer, som kan føre til kræft.

http://hpv-vaccine-info.org/hpv-vaccinen-virker-ikke-pa-alle-kvinder/

Man er simpelt hen gået for langt med dette HPV-nummer. Arrogance, uvidenhed, løgn og fortielser kan ikke holde låget på skandalen.

Anne-Marie Krogsbøll, Henrik Christensen, Estermarie Mandelquist og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Der kommer ikke - den nødvendige information fra Sundhedsstyrelsen om hpv-vaccinen eller for den sags skyld utallige "symptombekæmpende" medikamenter/ piller, der anvendes i landet som behandling på sundhedsmæssige problemer i befolkningen.
Også her som i politik er der et stærkt behov for et "alternativ" til at betragte menneskekroppen som en form for mekanik, der kan styres af teknokratiske, såkaldt videnskabelige vejledninger og profit for "industrien"-

Hanne Koplev, Felix Austin, Anne-Marie Krogsbøll og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Vaccinen er frivillig. Der er på ingen måder tale om tvang. Så man kan udelukkende tage opgøret med sig selv om man vil have den eller ej.

De vaccineinvaliderede har et overordnet fælls særkende, som ikke fremgår særlig tydeligt her (fordi det indeholder konsekves som offentligheden ikke kan kapere ) :
De havde alle dyrket fitness i langt over middel grad af nomalt. Adskillige var i elitesport.
Man kan derfor sige det dejlige ord : 'selv-forskyldt' - fra nu af i hvert fald.
Men det meget tunge, som dette emne berører, er artens integritet - som f.eks. den normale genetiske kapacitet.. Og mutation. Her af fitness.
Alle vil vel gerne være 'over'-mennesker på en eller anden måde. Det er en risikabel leg, for 99% af alle mutationer er handicappede og uoverlevelsesdygtige. Naturen er ligeglad.

PS: inden protesterne indløber :
ang.: de havde 'alle' dyrket fitness :
alle = de der antalsmæssigt repræsenterer forskellen fra normalt forventelig
og forudsigelig allergisk reaktion.

Johnny Hedegaard

"...Vaccinen er frivillig....." - "..... 'selv-forskyldt' - fra nu af ihvertfald....."

Uanset hvilken synsvinkel man tager som udgangspunkt, skal man ikke glemme, at det er en vaccine, der på det mest indtrængende anbefales af myndighederne.

Af fjernsynsudsendelsen "De vaccinerede piger"/TV2 fremgik endvidere med al pinlig tydelighed, at Sundhedsstyrelsen (igen) overhører/arkiverer opråb og nødråb fra bl.a. Frederiksberg Hospital Synkopecenter.
Det undrer mig iøvrigt, at der stort set ikke var nogen mediereaktioner efter denne udsendelse. I sagerne med den syge psykiater, som også var grænseoverskridende pinlig for Sundhedsstyrelsen, viste dets sig jo at have en vis effekt at pressen gik ind.

Sundhedsstyrelsen trænger til en gevaldig udrensning og opsang.
Een ting er at pigernes liv er ødelagt, men at se på landsdækkende TV hvordan såkaldte kompetente og ansvarlige fortier, fordrejer og løber fra deres ansvar uden konsekvenser er en hån mod de ramte. (TV2 havde bl.a. bedt om aktindsigt; i det udleverede materiale manglede ikke mindre end fire henvendelser fra Frb. Hospital med råb om hjælp; "selvfølgelig" var det ikke med overlæg, men beklagelige fejl, at disse oplysninger ikke kom med til TV2)

Og hvornår og i hvilke sager kan vi andre stole på hvad der kommer af anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen?

Estermarie Mandelquist, Anne-Marie Krogsbøll, Anna Juul, Hanne Koplev og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Guys ... jeg har virkelig ledt efter kilden (indenfor de seneste uger) til det der med de 'sportsdyrkende' ... men jeg har ikke kunnet finde den.
Nu har det jo været første april fornylig og så-længe det ikke er noget okkult kan man bilde mig temmelig meget ind. Biologisk mutation ved særlig levevis er dog et ganske reelt fænomen her i verden som alle ved.
Kan nogen (Anne Eriksen ?) bekræfte, at historien faktisk fandtes forleden et sted, så får jeg det lidt bedre :-)
mvh.

Torben Nielsen

Ja Odd. Det lader til at du er nået til enden. Herfra gjalder vanvidshornet i dine ører dag og nat. Hjerteligt tillykke :o)

Torben Nielsen

I forbindelse med vacciner hævdes alluminium-forbindelser, at være en årsag til skader. Alluminium er en bestanddel af Gardasil. Mine døtre er da vaccineret uden at have oplevet direkte relaterede bivirkninger.

Odd:

Du har ret, de hårde bivirkninger rammer især aktive piger, årsagen er selvfølgelig ukendt.
Men lad mig lige slå fast, at unge piger, der godt kan lide at dyrke sport, er ikke genetiske mutanter.

En så idiotisk teori, og din accept af den, skyldes nok indavl.

Herman Hansen:

Vaccinen er frivillig? Hvis du kan svinge dig selv op til A i alfabetet ang. det her, kan vi måske begynde at snakke om, hvor meget du tager fejl. Men hvorfor ikke bare holde dig til den lette genre? Det er det, internettet er til for.

Torben Nielsen:

Tillykke. Gid alle var så heldige som du.

Torben Nielsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Vaccinen dækker også kønsvorter, derfor købte jeg den på et tidspunkt. Men jeg tog den aldrig, jeg endte med at smide den ud, da jeg, her over nettet, havde fundet ud af, at mange fik alvorlige kroniske bivirkninger af den.

Hvordan man kan legalisere noget, som ødelægger så mange, fatter jeg ikke. Det MÅ handle om økonomiske interesser! Vesten er ikke længere garant for fornuft og retfærdighed, pengenes magt har taget totalt over. Trist.

Estermarie Mandelquist, Hanne Koplev og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Ole,

For hver der får bivirkninger er der 1600 der ikke får.
Som nu har langt bedre odds imod HPV og alt hvad den kan udløse, fra celleforandringer helt hen til et fuldt kræftudbrud.

Ja, der er dem der reagerer hårdt på den. Tillykke, i har trukket Darwins Nitte i Evolutionsspillet. Et meget hårdt og krasst udsagn. Men naturen er emotionsløs og vinder i længden altid.

Dermed sagt, enhver syg har den fulde ret til behandling. Om så kun af symptomerne indtil en ægte årsag er fundet og den kan behandles.

Anne-Marie Krogsbøll

Med mindre jeg har overset det, så fremgår det ikke af artiklen, hvad Sundhedsstyrelsens reaktioner har været på de mange indberetninger om bivirkninger ved HPV-vaccinen, og hvad deres begrundelse har været for ikke at rykke hurtigere ud med oplysningerne om disse bivirkninger. Men ud fra de reaktioner, jeg har fået fra Sundhedsstyrelsen på mine egne henvendelser om hormonspiralen, så ser det ud til, at Sundhedsstyrelsen har indført en form for "omvendt bevisbyrde", når det drejer sig om accept af evt. bivirkningers eksistens.

Hvor jeg i min naivitet engang troede, at det var sundhedsvæsen og medicinalindustri, der via videnskabelig forskning skulle sandsynliggøre, at et præparat i rimelig grad var sikkert, så har jeg nu indtryk af, at det i stedet pålægges patienten/borgeren at bevise, at deres evt. bivirkninger kan skyldes præparatet. Hvis ikke der findes en stor mængde helt præcise videnskabelige undersøgelser, der påviser, at lige præcist denne bivirkning eksisterer, og skyldes lige præcist dette præparat, så går man som udgangspunkt ud fra, at præparatet er sikkert, uanset hvor sandsynligt det ud fra øvrig medicinsk viden er, at bivirkningen er helt reel.

Så medicinalfirmaer kan - i hvert fald i et vist omfang - blot undlade at undersøge bestemte aspekter af et stofs evt. virkninger og bivirkninger. For så eksisterer der ingen forskning på området, og så kan man påstå, at der ikke er videnskabeligt bevis for, at sådanne bivirkninger eksisterer. Argumentet svarer til at påstå, at jorden rent faktisk var flad, indtil Galielei og andre påviste, at den var rund!

Når man så ikke længere kan snige sig uden om de mange indberetninger, kritisk forskning og andre indicier, ja så er det ikke givet, at denne viden når ud til befolkningen. Man sidder - har jeg i hvert fald indtryk af - på oplysningerne om bivirkningerne.

Hvorfor gør man nu det? Et gæt er (hvis vi går uden om den skræmmende mulighed for regelret korruption), at man mener, at et præparat rent statistisk set trods alt gør mere gavn end skade, og at det derfor set fra et overordnet samfundsmæssigt synspunkt (måske også samfundsøkonomiske hensyn?) er hensigtsmæssigt at fortsætte brugen af præparatet. En cost-benefit-analyse. Derfor er man fra Sundhedsstyrelsen måske bange for at skræmme befolkningen.

Det kan være rigtigt eller forkert, at præparatet overordnet set gør gavn. Men er det et argument for at forholde befolkningen de korrekte oplysninger om mulige skadevirkninger? Har man som patient/borger ikke ret til at få disse oplysninger, så man selv kan tage stilling til, om man vil løbe risikoen?

Hvis man på baggrund af et overordnet samfundsmæssigt perspektiv tilbageholder viden om alvorlige bivirkninger ved et præparat eller en behandling, så kaster man den lille del, som af forskellige grunde faktisk FÅR de alvorlige bivirkniger, under bussen. Man ofrer dem til fordel for flertallet.

Det kan man have forskellig holdning til det rimelige i - jeg finder det forkasteligt. Men det mindste, man kan gøre fra samfundets side, er i hvert fald at gøre vores bedste for at afbøde og behandle disse alvorlige skader.

Estermarie Mandelquist, Hanne Koplev, Claus Jensen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Johnny Hedegaard

"..For hver der får bivirkninger er der 1600 der ikke får...."
Thomas Holm, hvis du havde fulgt bare lidt med i sagens forløb og udvikling, ville også du være informeret om, at bivirkningerne er så mangelfuldt undersøgt, at ingen dybest set aner en pind om antallet.
Såvel nationalt som internationalt ligger der en latent, tikkende "bivirkningsbombe". Ét af problemerne er, at man kun leder efter kendte, forventelige bivirkninger. Derfor vil man naturligvis ikke finde noget nyt - og ingen har endnu, bortset fra Frb. Hospital, anerkendt problemet. Et andet problem er, at pigerne i hobetal er blevet afvist og ikke taget alvorligt og dermed videresendt i systemet.

"....Tillykke, i har trukket Darwins Nitte i Evolutionsspillet..." - mildt sagt en noget upassende kommentar, og en sørgelig baggrund at forsøge sig med "morsomheder" på.
Og rent fagligt er den også en anelse ude af trav, al den stund Darwin's evolutionsspil ikke har det fjerneste at gøre hér.
De eneste der har, ikke bare en finger men en hel snavset hånd med i spillet hér, er fabrikant og Sundhedsstyrelsen.

Jens Thaarup Nyberg, Estermarie Mandelquist, Claus Jensen, Anne-Marie Krogsbøll og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Odd - nej, jeg har ikke set materiale for påstanden - det var ud fra de mange erfaringer med bortforklaringer jeg har set, at jeg reagerede.

Charlotte Nielsen skriver, at hvis man finder en effektiv behandling mod bivirkningen af HPV vaccinen, så vil befolkningen få tillid til den.
Vi er langt ude nu - alle vacciner, for ikke at tale om medicin i al almindelighed har bivirkninger!

Jeg ved ikke, hvordan man kan tvivle det - meget ofte får man også medicin mod bivirkningerne...
Om det danske sundhedsvæsen har en grad af naivitet, autoritetstro eller økonomiske int. er uvist, mest sandsynligt er det en blanding.
Heldigvis er der mange steder i udlandet, hvor der bliver forsket og der kan man så hente oplysninger og så må man vente på at de danske myndigheder en dag tør vågne op.

Estermarie Mandelquist og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Anne-Marie Krogsbøll:

Den omvendte bevisbyrde, som du så præcist beskriver, er endnu mere grotesk, når man ser på den spinkle bevisbyrde, der skal til for at afgøre, at livmoderhalskræft er forårsaget af HPV.

Her anser man det for bevist, at en virus, HPV, man ladrig har fundet i kræftcellerne, men som man antager, patienten blev smittet med engang for 40 år siden, nu, tildels vha. ukendte 'co-factors', har givet patienten kræft.

Hvis man erstatter HPV med en hvilken som helst vaccineingrediens og kommer med samme historie, at man blev udsat for den for 40 år siden, og at den nu, grundet en lang række uheldige omstændigheder (co-factors) har resulteret i en neurologisk skade, vil de falde ned af stolen af grin inde i Sundhedsstyrelsen.

Estermarie Mandelquist og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Claus: Helt enig.

I Sundhedsstyrelsen ser det ud til, at man kræver langt, langt , langt hårdere beviser for, at et præparat kan give bivirkninger, end man kræver for at "bevise", at en ingrediens eller et præparat er ufarligt. Det er simpelthen så sørgeligt.

Man påstår, at vi herhjemme baserer vore forskellige behandlinger i sundhedsvæsnet på "evidens", mens der i praksis er uendeligt stort spillerum for, at diverse læger i stedet kan basere sig på "erfaring" (som ofte er tilført lægerne i det skjulte af medicinalindustriens lobbyister).

"Erfaring" er i hvert fald det svar, man får, hvis man begynder at afkræve læger og Sundhedsstyrelsen svar på, hvad man baserer en given behandling (som man har begrundet mistanke om kan være farlig) på. Det er bestemt ikke givet, at der ligger nogen egentlig evidens bag. Men at basere en behandling på blot erfaring, og ikke evidens, er jo ellers det, man altid angriber alternative behandlere for.

Jeg er da glad for at bo i Danmark, mange andre lande er på mange punkter værre. Men under overfladen opfører det danske sundhedsvæsen sig på mange områder som en bananrepublik.

Hanne Koplev og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Odd Bjertness (og Anne Eriksen)

Man behøver ikke gå så langt efter kilden til mistanken om, at sportsdyrkende piger har særlig risiko. Før det første har jeg bekræftet det, og jeg er en ufejlbalig kilde. For det andet har jeg været så betænksom at linke til alle for diskussionen relevante oplysninger i mit første indlæg. Således kan man læse i den undersøgelse fra Frederiksberg, man finder for enden at mit første link:

Based on the IPAQ-SF questionnaire, 67% had a high and 33% had a moderate activity level before symptom onset. Five patients had a very high activity level and were competing on a national or international level in their sport. ... The patients in our study were characterised by remarkably high levels of physical activity before symptom onset, which may have affected their immune response to vaccination

Johnny,

det er i den grad evolution. Alt i vores liv er evolutionstryk, naturens konstante stræben efter at finde de gener der bedst er tilpasset de øjeblikkelige forhold.

I vores øjeblikkelige samfund er vaccinationer standard. De er et tilstedeværende evolutionstryk. Der er dem der får bivirkninger på dem, dvs. deres genmasse og udtrykket deraf er ikke bedst tilpasset de øjeblikkelige forhold. Deres chancer for at videregive deres gener er formindsket. Chancerne for at andre genmasser der kan modstå/tolerere dette evolutionstryk vaccination er øget.

Ren og skær Darwin, dem der bedst kan tilpasse sig, overlever og får lov til at videregive deres gener.

@Claus,

der er 170 forskellige HPV-virer. Og man finder dele af deres DNA i kræftceller. For en del af kræft-diagnostikken ved mistanke om HPV-udløst kræft er at man laver både en HPV-DNA-test for at se om virus-DNA er tilstede og en HPV-RNA-test for at se om dette virus-DNA er aktivt.

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas:
Jeg er ikke helt sikker på, hvad dit budskab egentlig er, men hvis det i ramme alvor er, at det bare er ærgeligt for dem, der ikke kan tåle vaccinen, så må det jo for det første være udtryk for, at du dybest set er fløjtende ligeglad med andre mennesker, og at deres lidelse rager dig en sk....

For det andet kan dit argument så også bruges i en masse andre sammenhænge. Vi kan vel så dybest set bare nedlægge Sundhedsstyrelsen og alle andre af denne type styrelser, der skal beskytte befolkningen på forskellige områder. Vi kan droppe al behandling og helt lade være med at vaccinere. Vi kan droppe al lovgivning. Så kan vi bare se, hvem der overlever, for det er de stærkeste, og hurra for dem. Hmmm-.... Er det virkeligt det, du vil?

For det tredie er dine argumenter jo ikke noget argument for, at det skal være tilladt ligefrem at lyve for befolkningen eller fortie farlige bivirkninger.

Anne-Marie,

du har fuldstændigt misset den her af mine kommentare:

"Dermed sagt, enhver syg har den fulde ret til behandling. Om så kun af symptomerne indtil en ægte årsag er fundet og den kan behandles."

Og det er ikke den 'stærkeste' der overlever.

Og jeg har aldrig nogensteder påstået at misinformation er i orden.

Så lad være med at lægge mig ord i munden.

Jeg nægter bare at gå i hysterisk hyper-emotionalt selvsving over en af livets realiteter: ikke alle kan have det perfekte liv hele tiden. Det vil altid være nogen der trækker nitten. Det er derfor vi er et samfund: for at hjælpe dem.

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas.

Jeg er lettet over, at jeg åbenbart har mistolket dig - jeg undskylder dette. Men jeg har så bare svært ved at se, hvad dine argumenter om Darwin kan bruges til i forbindelse med HPV-ofrene.

Thomas Holm

'Virus-DNA' er ikke en virus. Det er indtil videre blevet etableret at op til 8 % af det menneskelige genom består af såkaldt virus-DNA.

Man antager så, for eksempel, at det for længst neutraliserede, døde og begravede HPV-fossil lige netop har liv nok i sig til delvis at udtrykke (hedder det 'eksprimere' på dansk?) præcis de gener, der skal til for sætte nogle cellulære proteiner ud af funktion, som ellers beskytter os mod kræft.

After integration, two viral genes (E6 and E7) may be over-expressed. The E6 and E7 proteins are responsible for the ability of HPV to cause cancer. The E6 and E7 proteins prevent the activity of key tumor suppressors. E6 inhibits p53, a protein that controls responses to different types of cellular stress including DNA damage and viral infection. E7 inhibits Rb, a protein that can prevent cell division by blocking the activity of transcription factors. The combined effects of E6 and E7 put cells at risk for undergoing uncontrolled division that can lead to cancer.

Men af en eller anden grund ('co-factors') virker tricket kun en gang ud af 10.000.

Lyder det tåget? Godt, så har du forstået det.

Claus Jensen - jeg er ikke ufejlbarlig og har nok sovet i timen!
Men jeg har prøvet at beskrive mine holdninger - personligt har jeg sagt nej til alle vacciner, screeninger og det meste medicin i mange år.
Alle mine erfaringer med diagnoser, kræftbehandling og sundhedsvæsenets effektivitet har været stærkt negative og den officielle holdning er stærkt frustrerende.

Og Thomas Holm:

Dit såkaldt darwinistiske argument er fjollet og meningsløst.

Estermarie Mandelquist, Johnny Hedegaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

@Claus,

må jeg foreslå at du læser op på hvordan en virus fungerer?

De kan kun overleve ved at integrere deres DNA (hos nogle efter retrotranslation fra RNA) i værtens DNA. De er snyltere, parasitter, der udnytter værtens celler til at producere virus DNA og virus protein. Det er standard opførelse for virus. De kan ikke selv derfor udnytter de værten. De omprogrammerer cellens styresystem ved at lægge deres kode ind i den. Og det er der intet neutraliseret, dødt eller fossilt over.

Mht. at det kun virker 1 ud af 10'000 gange ligger i at vores celler har et hav af kontrol- og reparationsmekanismer for at fjerne eller undertrykke virus DNA. 9'999 uf af 10'000 gange bliver det undertrykt/fjernet. Men den ene gang der smutter det.

Hvis vi er heldige, så opdager cellen det selv og begår selvmord, apoptosis, eller nabocellerne råber alarm og immunsystemet slår til. Hvis vi er uheldige, så kan det blive til kræft.

Hvis du vil høre om virkeligt fossile virus, så se på LINE- og SINE-elementerne i den humane DNA. Disse antages at være virus-koder som vi optog for 12-20 millioner år siden da mennesket ikke en gang endnu var primater. Human DNA består til ca. 25-28% af disse ældgamle, fossile virus DNA stumper og det er stadigt aktivt!

Thomas Holm:

Indtil for meget nyliganslog man altså 8% (tredje udsagn), men det skal absolut ikke skille os ad, hvis der er højere estimater:

Most vertebrate genomes harbour significant amounts of repetitive sequences.
Human endogenous retroviruses are remnants of ancient retroviral infections of the germ line.
Approximately 8% of the human genome are of retroviral origin.
HERV sequences are often severely mutated due to long‐time presence in the genome.
HERV transcripts are found in every human tissue.
HERV transcription is deregulated in some diseases including tumours.
HERV loci can influence transcription of nearby genes.
A HERV encoded protein is essentially involved in placental development.
Other HERV proteins may be involved in tumour development.

Det er en særegenhed for virologer, som åbenbart er smittet af på dig, at de mener, at hvis de blot udlægger deres teori, så er det på en eller anden måde i sig selv et bevis for, at den er rigtig. Jeg går ud fra, at de selv synes det lyder så elegant og imponerende, at man ikke kan andet aend at erklære sig overbevist. Lidt ligesom med det ontologiske argument for Gud.

En virus, der ikke længere replikerer, altså ikke antager virusformen, er død, inaktiv, latent, i kromosomdvale, kald det, hvad du vil.

Thomas Holm:

Indtil for meget nyliganslog man altså 8% (tredje udsagn), men det skal absolut ikke skille os ad, hvis der er højere estimater:

Most vertebrate genomes harbour significant amounts of repetitive sequences.
Human endogenous retroviruses are remnants of ancient retroviral infections of the germ line.
Approximately 8% of the human genome are of retroviral origin.
HERV sequences are often severely mutated due to long‐time presence in the genome.
HERV transcripts are found in every human tissue.
HERV transcription is deregulated in some diseases including tumours.
HERV loci can influence transcription of nearby genes.
A HERV encoded protein is essentially involved in placental development.
Other HERV proteins may be involved in tumour development.

Det er en særegenhed for virologer, som åbenbart er smittet af på dig, at de mener, at hvis de blot udlægger deres teori, så er det på en eller anden måde i sig selv et bevis for, at den er rigtig. Jeg går ud fra, at de selv synes det lyder så elegant og imponerende, at man ikke kan andet aend at erklære sig overbevist. Lidt ligesom med det ontologiske argument for Gud.

En virus, der ikke længere replikerer, altså ikke antager virusformen, er død, inaktiv, latent, i kromosomdvale, kald det, hvad du vil.

@Anne-Marie,

det er mit modsvar på den hysteri der er omkring vaccinationer og medikamenter. Der vil altid være nogen der reagerer negativt på det. Ligegyldigt hvad. Ligegyldigt hvor meget vi anstrenger os. Og lægemiddelindustrien anstrenger sig virkeligt meget. Hvilket f.eks. kan ses på thiomersal, hvor en ubevist påstand, i mellemtiden en modbevist påstand, om at det kan udløse autisme, førte til at det blev fjernet fra vacciner.

Så længe antallet af dem der reagerer positivt på en behandling langt overvejer dem der reagerer negativt på en behandling, så længe har den behandling gyldighed.

Det ville være bedst hvis vi kunne sortere dem fra der reagerer negativt før behandlingen. Men det går ikke altid endnu.

Og det er simpel Darwin/Evolution og har været det igennem hele vores species udvikling. I tidligere generationer var det allergier og lign., nu er det andre faktorer. Du bor i et korn-baseret bonde-/landbrugssamfund og har cøliaki... Dine chancer for overlevelse og børn er ringe. Du bliver inficeret med kopper og er ikke en malkepige ... Dine chancer for overlevelse og børn er ringe. Du kan ikke tåle moderne medicin, vaccination og behandlingsmetoder ... Dine chancer for overlevelse og børn er ringe.

Så det har altid været der og det vil altid være der. Naturens regler stopper ikke fordi vi blogger om dem.

I stedet for skal vi koncentrere os på at hjælpe de ramte, trække så meget information og ny viden ud af deres tilfælde så muligt og bruge det til at forbedre de behandlingsmetoder der har ført til negative bivirkninger.

@Claus Jensen,

at en virus DNA ikke replikerer, betyder ikke at den er død. Det betyder kun at den ikke replikerer, bliver udtrykt, oversat til RNA, omsat til protein.

Når der så er de rette omstændigheder der reaktiverer den, dine co-faktorer, så går den i gang igen.

Det gør den ikke i livmoderhalskræft, hvilket har fået mindst en højt estimeret HPV-forsker til at meddele mig, at viruspartikler findes i CIN 3 (sidste forstadie ), men ikke i kræftcellerne. Han kunne dog ikke lige komme på, hvor han havde set viruspartikler i CIN 3, men igen er det ikke den slags detaljer, der skal komme mellem os og de meget højtidelige virologer.

@ Hanne,

modbevist: http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18829420

Aluminium er det tredjehyppigste grundstof i det af Jorden vi for øjeblikket har tilgang til. Det er det hyppigste metal i det af Jorden vi har til gang til.

Det er overalt! 1 af 12 atomer i det af Jorden vi for øjeblikket har tilgang til er aluminium. Vi kan ikke undgå kontakt med på i alle dens former på nogen som helst måde. Derfor og på grund af dens inaktivitet er det blevet fravalgt af evolutionen. Derfor er alt liv langt hen ad vejen ligeglad med aluminium og der skal virkeligt ekstreme tilfælde til at der sker noget.

Ja, man finder aluminium i brystkræft hvor det ikke er normalt. Ja, man finder aluminium i Alzheimer hjerner hvor det ikke er normalt.

Men causaliteten er ikke den i tror: at tilstedeværelsen af aluminium har udløst sygdommen. Snarere er det sygdommens forandring af kroppen, cellers struktur og protein opbygning der udløser at aluminium som ellers bare bliver fjernet ud af kroppen, nu bliver ophobet i det syge væv.

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas:
Tak for din uddybning.

Nu er der jo ingen i hverken artiklen eller i kommentarerne, der benægter, at der sker en naturlig udvælgelse, eller som påstår, at HPV-vaccinen medfører menneskehedens undergang. Artiklen peger jo blot på det store problem, at det er utroligt svært for ofrene for diverse medicinske "fremskridt", (det vil sige de individer, der af en ene eller anden grund ikke kan tåle behandlingen, her HPV-vaccinen), at opnå lydhørhed hos myndighederne og rent faktisk FÅ den hjælp og behandling, som du så åbenbart (gudskelov) går ind for, at de skal have. Som jeg har opfattet artiklen, er det det, den handler om, og der er det helt på sin plads at blive oprørt og ked af det over, at myndighederne ofte svigter på det felt.

Jeg kan tydeligt høre, at både du og Claus Jensen har betydeligt mere forstand på detaljerne i den videnskabelige forskning bag HPV-vaccinen end jeg - men da du åbenbart, lader det til, har en eller anden professionel baggrund inden for sundhedsvidenskaben, så ville jeg finde det meget interessant at høre din udlægning af, hvorfor det så er så svært for disse ofre at blive taget alvorligt af myndighederne her hjemme?

@Claus,

du kan ikke se DNA-ekspression. Du kan påvise den med en VIRUS-DNA og -RNA-test, men ikke med et mikroskop.

Hvad du kan se er når cellen er så oversvømmet med resultaterne af virus DNA ekspression, virus proteinerne, at de er tydelige i cellen.

Standard livscyklus: virus danner kontakt til celle. Virus DNA injicerer sig selv ind i cellen og integrerer sig i cellens DNA. Virus DNA ligger stille i enten ingen, kort, eller lang tid. Virus DNA bliver aktiveret og udløser replikation af virus proteiner og virus DNA. Virus proteiner og DNA pakkes sammen til nye virus og forlader cellen. Gerne med cellens død til følge.

I nogen tilfælde bliver ikke alt virus DNA aktiveret fordi cellen har opdaget og slettet det meste. Så bliver kun dele af det aktivt og kan interagere med cellen således at der udløses kræft.

Intet nyt i det. Det har man vidst og bevist i over 100 år. En virus kan udløse kræft, enten igennem dens totale DNA eller igennem de dele af dens DNA der udtrykker kræftfremkaldende proteiner eller promotorer.

Johnny Hedegaard

Thomas Holm, du giver indtryk af at være en vidende person. Og på samme vis er jeg måske lidt tung i opfattende i forhold til din argumentation om at bringe Darwin ind hér.
Spring venligst det sludder over og forhold dig til, at økonomien (menneskelig grådighed), som er en stærkt medvirkende faktor, har sendt et medikament på markedet alt, alt for tidligt og før man kendte de reelle bivirkninger. (Men det er jo så også en form for Darwinisme, i din tankegang).

"......Jeg nægter bare at gå i hysterisk hyper-emotionalt selvsving over en af livets realiteter: ikke alle kan have det perfekte liv hele tiden. Der vil altid være nogen der trækker nitten...... Så længe antallet af dem der reagerer positivt på en behandling langt overvejer dem der reagerer negativt på en behandling, så længe har den behandling gyldighed...." - Der ville være et minimum af fornuft i det skrevne, hvis medikamentet var gennemtestet og alle oplysninger fremlagt. Så var der tale om et reelt valg. Hér er der tale om fornægtelser, fortielser og manglende anerkendelse og ufuldendt forskning.

Og hvem er iøvrigt den, der kan fremkomme med udtalelsen: "..Så længe antallet af dem der reagerer positivt på en behandling langt overvejer dem der reagerer negativt på en behandling, så længe har den behandling gyldighed....", og derfor eksperimenterer med og ødelægger andres liv uden forudgående accept fra de involverede?
Det trækker mindelser om en tid jeg troede vi var kommet over.

Anne-Marie Krogsbøll, Estermarie Mandelquist og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Anne-Marie,

det er den uklare kausalitet. Man ser symptomer, men kender ikke mekanismen bagved. Der er intet entydigt, bevist sammenhæng imellem vaccinen og bivirkningerne. Og sålænge det ikke er bevist, så kan der være mange kilder til det.

Også en konsekvens af hele vaccine-autisme-diskussionen hvor vacciner og deres komponenter som årsag blev noget så grundigt modbevist.

Der skal dog lige tilføjes at Sundhedsstyrelsen ikke ligger stille i det her. Det er på Sundshedsstyrelsens opfordring og med Sundshedstyrelsens financielle midler at Frederiksberg Hospitals Synkopecenter har lavet deres rapporter om HPV-vaccinens mulige bivirkninger efter at de meddelte Sundhedsstyrelsen deres første mistanker om dette.

For det er også en realitet i dag: havde Sundhedstyrelsen ikke betalt for det, så havde Frederiksberg Hospitals Synkopecenter ikke haft forskningsmidler til at undersøge det og der var intet sket.

@Johnny,

"Så længe antallet af dem der reagerer positivt på en behandling langt overvejer dem der reagerer negativt på en behandling, så længe har den behandling gyldighed."

Det her sker hver eneste dag med alle medikamenter.
Aspirin, ASS, i alle dens former bliver taget af millioner af mennesker hver dag. Der er dog nogle få for hvilke ASS er et dødeligt giftstof. Skal vi på grund af de få forbyde et meget effektivt lægemiddel der hjælper millioner?

Det samme med penicillin. Millioner af mennesker bliver reddet fra muligvis dødelige infektioner hvert år på grund af behandling med det. Men i nogle vil det udløse en muligvis dødelig allergisk reaktion. Skal vi på grund af de få forbyde et meget effektivt lægemiddel der hjælper millioner?

Det kaldes en risiko-vurdering. Og den sker hver dag og i alle mulige livssituationer. Er tilsvarende stof, substans, handling til gavn for flere end til ulempe?

Jeg henviser foruden lige til Godwin's Lov: den første der trækker Nazi-kortet, direkte eller indirekte, har tabt diskussionen.

Men jeg kan dog meddele at de ramte her skal hjælpes, så meget så muligt, til at føre et så normalt liv så muligt. Det er vores pligt som samfund og som mennesker. Men det er en biologisk og social realitet at man som kvinde med alle de opførte symptomer (konstant hovedpine, kroniske muskelsmerter, svimmelhed, træthed, udmattelse og hukommelsesproblemer) nok vil have det sværere at få børn end uden disse symptomer.

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas:

Tak for svaret. Som jeg forstår det, så er det måske den egentlige grund til dine kommentarer, at du ikke er overbevist om, at vaccinen er årsag til disse patienters symptomer? Fair nok.

Men kan du fortælle mig, om der direkte er videnskabelig evidens for at hævde, at vaccinen IKKE kan være årsag til symptomerne? Er det "bevist"?

Eller er der også her tale om, at man i første omgang forsøger sig med omvendt bevisbyrde, og tillader vaccinen, indtil et større antal skadede patienter gør det uomgængeligt at erkende, at der er noget galt? At man altså bruger borgerne som intetanende forsøgsdyr, og så via diverse registerforskning ser, hvad der sker?

Mht. aluminium: Måske dumt spørgsmål, men jeg forsøger alligevel: At det findes i overmål i naturen, beviser det, at det er ufarligt at få direkte ind i blodbanen?

Estermarie Mandelquist og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar

Anne-Marie,

der er for øjeblikket en korrelation imellem vaccinen og sygdomstilfælde, men intet bevist sammenhæng. Den skal undersøges. Et bevis, med entydig mekanisme, det foreligger endnu ikke. Og i videnskaben skal man bevise sin påstand, det positive bevis.

Og tallene taler i øjeblikket for vaccinens ufarlighed. Der er givet så mange doser på verdensplan, at ville der være en forøget risiko, så ville den blive set. Alene i USA er der givet næste 24 millioner doser på bare to år med mindre end 1000 rapporterede tilfælde af svære bivirkninger og omkring 50 dødsfald.

Igen, en risikovurdering. Hvis du vil have den absolut ufarlige medicin uden nogensomhelst bivirkninger, så får du ingen. For den findes ikke. Der vil altid være nogen som har en-eller-anden bivirkning af selv det mest ufarlige. Som sagt Darwins nitter. Der findes mennesker som er dødeligt allergiske overfor sollys, vand, berøring! Før i tiden ville disse koldt og kontant være blevet fjernet fra populationen. I mellemtiden fordi vi er kommet videre som mennesker og som samfund så er det vores pligt og ansvar at give dem det bedste mulige liv og den bedste mulige behandling vi kan.

Mht. aluminium så kommer det som altid an på dosis. Der er sat forskellige MRL (Minimum Risk Level) for aluminium i forskellige forbindelser, gerne omkring de 10 mg per kg kropsvægt per dag.

HPV vaccinen indeholder 0 (nul) mg aluminium, så hele diskussionen aluminium og HPV bieffekter er irrelevant.

Andre vacciner indeholder typisk ~1 mg Al per dosis.

Og det er en fordel at have det i blodet, Aluminium binder meget godt til albumin, det mest almindelige blodprotein. Så filtrerer nyrene det meget effektivt ud. 95% per gennemgang bliver fjernet. Hvis du dog er nyrepatient eller lign., så falder det tal.

Og bevisbyrden er på producentens side. Der er adskillige test niveauer et lægemiddel skal igennem før godkendelse. Der er forsøg på celle-kulturer, dyre-forsøg, forsøg på mennesker. Sidste er der ofte store penge i, mangen en studerende har tjent godt ved siden af på det. HPV-vaccinen Gardasil blev testet på 29'000 frivillige, Cervavix den anden type, på over 30'000.

Myndighederne er meget opmærksom på det. Merck fik for eksempel forbud imod at markedsføre sin vaccine for ældre kvinder fordi den der ikke ville give nogen helbedsfordel

Så er der den løbende kontrol, hvor patienter meddeler deres læger symptomer de får bagefter. Den stopper aldrig og bliver hele tiden ført ajour.

VAERS har en stor database med langt flere tal. http://vaers.hhs.gov/index

Anne-Marie Krogsbøll

Thomas:

Tak for det grundige svar.

Nu er det jo før - og ikke engang særligt sjældent - set, at lægevidenskaben har frikendt et produkt, for efterfølgende at måtte erkende, at der var man lige lidt for hurtig. Tænk bare på thalidomid, de tidlige p-piller osv. Det har været et længerevarende slagsmål at få lægevidenskaben til at erkende, at man så har taget fejl.

Lige nu er der f.eks. forskning, der tyder på, at visse progestiner øger risikoen for bl.a. hjernesvulster. Det ville man nok for et par år siden (og måske stadig?) have besvaret med: "Det er ikke videnskabeligt bevist. "

Jeg hæfter mig jo ved, at du selv erkender, at der er en korrelation mellem visse symptomer og HPV-vaccinen. Ikke et bevis, men måske en advarsel om ikke at være for sikker på uskadeligheden, og ikke vente på lig på bordet, inden man griber ind?

At Sundhedsstyrelsen har bevilliget 200.000 kr. til at se på området er en start. Men er 200.000 kr. ikke blot et symbolsk beløb i den sammenhæng, når man tænker på, hvor mange millioner der bruges på at udvikle præparatet? Så sætter man 200.000 kr. af til at undersøge evt. meget alvorlige bivirkninger? Hvor meget kan man rent faktisk undersøge for de penge?

Og så er der jo noget, der hedder "sjældne bivirkninger", og Gud nåde den stakkel, der bliver ramt af det, for så skal der mange mange tusinder eller millioner behandlinger til, før sammenhængen bliver tydelig. Men det betyder jo ikke, at det er noget, patienten har fundet på, eller har fejltolket.

Jeg siger ikke, at vaccinen ikke skal bruges, eller at al medicin er noget bras, eller at medicin skal være 100 % ufalig for at kunne bruges. Jeg er enig i, at man kan være nødt til at tage en vis chance. Men når der så begynder at indløbe alarmerende rapporter, så kan det ikke nytte, at lægerne og sundhedsmyndigerne møder patienterne med "Det er ikke bevist, og derfor eksisterer det sandsynligvis ikke. "

Trods alt bliver lægemiddelindustrien ustandseligt taget i både at forfalske forskningsresultater, tilbageholde uheldige resultater, standse forsøg, der ikke giver ønsket resultat, diverse forsøg på "smøring" af læger og sundhedsmyndigheder osv.

Jeg kender mange læger, som er gode og samvittighedsfulde, og tusind tak for dem. Og ingen læger kan på egen hånd overkomme at følge med i ALT - så selv de gode læger kan tage fejl. Men jeg har også mødt mange læger, som reagerer på patientens oplysninger om bivirkninger med en af følgende reaktioner:

1. "Det står ikke i bivirkningslisten, og derfor findes det ikke." Resultat: Mulige bivirkninger risikerer at bliver underrapporteret og ikke opdaget.

3. "Der er ingen videnskabelig evidens for, at det skulle være tilfældet." Men hvis det slet ikke er undersøgt til det pågældende formål i den pågældende patientgruppe, f.eks. ved "off label"-anvendelse, så er det jo en logisk fejlslutning at tage den manglende evidens til indtægt for, at denne bivirkning ikke kan være reel.

2. "Det er en kendt bivirkning, så er der ingen grund til at indberette det." Resultat: Bivirkningers hyppighed risikerer at blive undervurderet.

Så er der en 3. reaktionsmåde, som man måske ikke direkte udtrykker overfor patienten, men som bl.a. kommer frem i diskussioner som denne. Det er det synspunkt, at præparatet gør mere gavn end skade, og derfor skal man ikke begynde at fokusere for meget på evt. bivirkninger.

Det er efter min opfattelse legalt at mene, at præparatet overordnet set gør mere gavn end skade, men det kan ikke begrunde, at man undertrykker mistanker og oplysninger om bivirkninger, for så risikerer man, at man faktisk overser, hvis præparatet i virkeligheden gør mere skade end gavn.

Thomas Holm:

Det er muligt, du får en varm fornemmelse af at blive ved med at gentage basisteori for viruser og i tillæg lidt ad hoc sludder om, at cellen 'opdager' noget af virusen, men ikke andet, men som jeg allerede har gjort dig opmærksom på, så beviser det ikke i sig selv noget som helst, og desuden har jeg allerede redegjort præcis for teorien bag HPV-cancer. Der er ikke noget af det, du siger, der tilfører ny information.

Uanset, hvordan man måler at virussen er aktiv, altså replikerer, det er jo det, der er meningen med at være aktiv , er den det ikke i canceren. Der sker ikke en pludselig vækkelse efter 40 år, og så får man cancer. Kroppen genkender i øvrigt fint virussen som fremmed, det er derfor kærlighed, men ikke kønsvorter er for livet.

Og så demonstrerer du nydeligt, hvad Anne-Marie Krogsbøl og jeg har været inde, for du godtager uden videre en svag association (ca. 1:10.000) mellem HPV og livmoderhalskræft, mens du samtidig finder associationen mellem vaccine og bivirkninger ganske uoverbevisende.

Anne-Marie,

nu er thalidomid et eksempel på hvordan kontrolmyndigheder reagerede meget hurtigt! Det blev ekstremt stærkt kontrolleret i flere lande, Schweiz, Østrig, USA, hvorfor der der var et fåtal af tilfælde. I Storbritannien var præparatet frit på markedet i mindre end fem år og kom af markedet før sammenhænget var bevist bare på grund af mistanken.

Tyskland tog lidt længere fordi her 1. sundhedmyndighederne er landesag, ikke forbundssag og kommunikationen ikke fungerede, 2. man havde en modvilje at bruge statistik og lign. værktøjer fordi nazisterne havde misbrugt dette til eugenik. Men også her greb kontrolmyndighederne ind og fjernede præparatet efter mindre end fem år på det frie marked.

Thalidomid er dog imellemtiden anerkendt som en hjælpemedicin til behandling af bivirkninger af en leprainfektion. På trods af at 1 i 10 får bivirkninger af det. Men disse bivirkninger blegner i forhold til den positive virkning.

Jeg er enig med dig at mange læger skal sparkes hårdt over skinnebenet. Symptomerne er der, og de kan påvises så det ikke 'bare' er et psykologisk problem, men et ægte fysiskt. Og i så tilfælde skal der findes en behandling og en årsag. At man ikke kender årsagen til symptomet gør behandlingen noget mere til en udfordring, men ikke umuligt. Altid nemmere at årsagsbehandle.

(NB: også psykologiske tilfælde skal behandles. Det er bare ikke vaccine-relateret.)

Alle bivirkninger skal indberettes altid. Den læge der siger det modsatte er bare for doven til at gøre sit papirarbejde!

Thomas holm - med fænomenet Darwins nitter får du det til at lyde som om, at vaccinen er en del af/ betingelse og årsag til det bedst mulige liv og behandling.
Det er efter min mening en overdrivelse af dimensioner - når fakta også er, at der sker utallige dødsfald/ fejlbehandlinger netop på grund af ensidige menneskesyn, som forskere/ medicinalindustrien repræsenterer.

Anne-Marie Krogsbøll og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Anne,

vaccine er et af mange evolutionstryk som man kan blive udsat for. Og hvis din krop reagerer så stærkt på det tryk, at du ikke kan forplante dig, så er du en af Darwins nitter. Det har intet med det perfekte liv at gøre, men alt med dine evner at tilpasse dig det evolutionstryk du bliver udsat for i det øjeblik. Naturen er meget ekstrem: tilpas dig eller dine gener dør med dig. Noget vi mennesker gerne glemmer.

Jeg henviser til Darwin Awards hvor der er beretninger om mange forskellige former for fejltrin og evolutionstryk, ikke kun medicinske, der har gjort mennesker til Darwins nitter.

Sider