Ingen koranskole til mine døtre

Jeg tror virkelig på, at islam kan være med til at besvare identitetsspørgsmål for unge muslimer i Vesten. Men vi er nødt til at gøre op med de giftige anakronismer, der præsenteres som den eneste sande vej
Dagens kronikør sendte ikke sine døtre i koranskole, for den dominerende islamiske holdning i disse skoler er bestemt af en såkaldt Wahhabi-Salafi-fortolkning af islam, som han foragter.

Dagens kronikør sendte ikke sine døtre i koranskole, for den dominerende islamiske holdning i disse skoler er bestemt af en såkaldt Wahhabi-Salafi-fortolkning af islam, som han foragter.

H.C. Jacobsen
16. april 2015

KRONIK – Da min ældste datter var 10 år gammel, spurgte hun mig, hvad en andengenerationsindvandrer er. Jeg svarede: »Mennesker, som ikke oprindelig er danskere. Sådan en som dig f.eks. – du er en andengenerationsindvandrer.«

»Nej, vel er jeg ej!« svarede hun rædselsslagen.

Pludselig forstod jeg forskellen på min datters opfattelse af sig selv og den betegnelse, som det danske samfund havde for hende. Det var på tide at tage ’samtalen’ med min datter. Ikke om blomsten og bien, men om identitet.

Jeg lod mig inspirere af den palæstinensiske digter Mahmoud Darwish: »Identitet er det, vi giver videre til andre, ikke det, vi arver. Det er det, vi skaber, ikke det, vi husker.«

På det tidspunkt havde jeg fundet ud af, at det at opdrage børn i en skandinavisk kultur, var en udfordring af mange af traditioner, som min kone og jeg, som sammen havde forladt Egypten i 1991, tog for givet. Hvilke værdier vi vælger at give videre til begge vore døtre, blev et både akut og eksistentialistisk spørgsmål. Det er den slags valg, der definerer ens identitet.

Efter min mening bestemmes identitet ikke på forhånd af nationalitet, kultur eller religion, men formes bevidst ved den måde, vi vælger at praktisere de tre begreber på. Jeg mener, som Darwish, at vores identitet er det, vi skaber i nutiden og for fremtiden.

Dette synspunkt modsiger troen på, at identitet lever et eller andet sted i fortiden i ens rødder, frossen, bevaret, hel og uforanderlig, og det eneste, man skal gøre, er at grave dybt ned i fortiden for at afdække og derved genopdage det.

Nogle ser deres lands identitet i det samme lys. I Egypten diskuteres nu ’egyptisk identitet’. Er Egypten afrikansk? Eller arabisk? Er det en muslimsk stat med en koptisk minoritet? Eller kan det ses som en sekulær stat? Under disse diskussioner henvises altid til fortiden. Man vælger det, man har sympati for, og udelukker alt andet.

I Danmark spørger man: Hvad er danskhed? Og samme opfattelse af national identitet, der er forankret i fortiden, bliver tilvejebragt som et svar.

Der bliver ikke talt om nutiden eller fremtiden. Den slags overvejelser gjorde vi til en del af familiens samtaler med vore døtre. Jeg talte også med dem om islam, for jeg tror virkelig på, at vores religion kan være med til at besvare spørgsmålet om identitet for unge muslimer i Vesten.

Spørgsmålet er: Hvilken form for islam? Og hvor skal den findes?

Ukritisk accept

Jeg sendte ikke mine døtre i koranskole, for den dominerende islamiske holdning i disse skoler er bestemt af en såkaldt Wahhabi-Salafi-fortolkning af islam, som jeg foragter. Den fortolker de religiøse skrifter bogstaveligt uden historisk kontekst, som om betydningen af versene er selvindlysende og uforanderlige. Betydningen af Koranens vers får dermed en autoritet, der ofte er uden for Koranen.

Disse fortolkninger er menneskeskabte, men præsenteres for unge muslimer, som uforanderlige sandheder. Konsekvensen er en samling anakronismer, der er ubrugelige i et moderne samfund.

Denne forgiftede version af islam tilbydes danske unge muslimer som »den eneste vej« til at blive sande muslimer. Så, hvis denne fortolkning tillader fysisk afstraffelse, er man nødt til at acceptere det som etisk korrekt, selv om det ikke stemmer overens med ens egne moralske værdier. Wahhabi-imamer lærer unge muslimer, at ukritisk accept af sådanne grusomheder er en sand troshandling og overgivelse til Allahs vilje.

Gruppepres og truslen fra imamers religiøse autoritet skaber indoktrinering, der fjerner både kritisk tankegang og den iboende etiske sans. De unge muslimer, der søger efter en identitet inden for Wahhabi-ideologien, ender med at være ude af trit med værdierne i det samfund, de lever i. Det skaber en situation, der fremmedgør, isolerer, marginaliserer og til sidst radikaliserer.

Problemet er, at denne Wahhabi-beretning henter styrke fra den ubegrænsede olierigdom i Saudi-Arabien, der gør denne lære let at få fat på i billige publikationer og på internettet. I lokale moskeer – her i Danmark og i andre vestlige lande – er imamer mere end villige til at forstærke denne giftige tankegang.

Desværre blåstempler vestlige regeringer denne særlige gren af islam med deres tavshed over for saudiarabiske brud på menneskers rettigheder i islams navn. Ironisk nok er nogle vestlige lande begyndt at samarbejde med Saudi-Arabien i håb om at fjerne terrorisme.

Levende virkelighed

Der er dog håb. Der er blandt muslimer i Vesten en voksende bevægelse af progressive muslimer. De danner organisationer som f.eks. British Muslims for Secular Democracy i Storbritannien samt Muslims for Progressive Values (USA) og LIM-netværket i Norge, der udfordrer Wahhabi/salafi-versionen af islam.

Den væsentligste forskel er, at progressive muslimer læser Koranen ud fra et moralsk perspektiv i en historisk kontekst. De baserer sig på islamisk teologi under vejledning af moderne muslimske tænkere så som Nasr Hamid Abu Zayd, Abdullahi An-Naim, Khaled Abou El Fadl og Amina Wadud, hvis nye fortolkninger harmonerer med vores tid. En progressiv muslims svar på spørgsmålet om identitet kan findes i professor Khaled Abou El-Fadls bog The Place of Tolerance in Islam, hvori han skriver:

»Koranen befaler muslimer at gøre ’det gode’, og det er ikke tilfældigt, at det ord, der anvendes for ’det gode’ er ma’aruf (betyder ’det, der siges at være godt’). Godhed i Koranens forstand er derfor en levende virkelighed, et produkt af menneskelig erfaring og konstrueret normativ forståelse«.

Progressive muslimer mener, at forståelsen af Koranen ud fra et moralsk perspektiv er dikteret af selve Koranen: »De, der lytter til ordet og følger det bedste (mening), er dem der er vejledt af Gud. Disse er de virkelig indsigtsfulde (39, 18).«

Menneskerettigheder for alle

’Ordet’, der bliver nævnt i dette vers, bliver forstået af teologer som refererende til Koranen samt enhver nutidig diskussion. Den betydning, der understreges af Koranen, er denne: uanset emnet, det være sig religiøse tekster eller verdslige forhold, som f.eks. menneskerettigheder, skal muslimer vise moralsk dømmekraft og så vælge at anvende ’det bedste’, den højeste moral og den mest retfærdige vej.

Derfor støtter vi progressive muslimer menneskerettigheder for alle, herunder kvinders rettigheder. Vi støtter borgerrettigheder for homoseksuelle. Vi afviser tanken om, at sharia-love er uforanderlige. Vi støtter adskillelsen mellem stat og kirke. Vi er modstandere af dødsstraf.

Da identitet handler om etiske værdier og holdninger, mener jeg, at det progressive muslimske program kan være en inspirationskilde for unge muslimer i Vesten. Det kan forene deres religiøse, kulturelle arv med hverdagslivet og hjælper dem med at skabe en multikulturel identitet, der indebærer inklusion og åbenhed.

Min ældste datter er nu 23 år gammel. Hun studerer Sanskrit på Københavns Universitet. Det giver hende et fjerde sprog og en ny vinkel at udforske sig selv og verden med. I mellemtiden har de danske medier fundet endnu en betegnelse for mennesker som hende og hendes lillesøster. De kalder dem ’efterkommere’.

Uanset, hvilke ord de bruger, behøver vores døtre ikke tale mere om identitet.

Akmal Safwat kom til Danmark for at lave medicinsk forskning i 1991 og er i dag overlæge på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Brian Rosberg

En nydelse at læse artiklen. Det ville være rart, at alle religiøse mennesker var som forfatteren til denne artikel. Åbne og ufordømmende.
Jeg synes dog en menneskerettighed er glemt, en hans døtre har, men ingen drengebørn nyder godt af. Selvvalget til at blive omskåret i voksenalderen. Men omvendt, har man først overskud til at unde homoseksuelle retten til at være lykkelige, så ligger der jo nok mere usagt hen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nils Bøjden

" De kalder dem ’efterkommere’."

Og hva' så. Det drejer sig om at være ligeglad med hvad "de andre" siger.

/Nils - Tysk morfar, tyske oldeforældre aka 3gen indvandrer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff

Denne kronik fra overlæge Akmal Safwat ved Aarhus Kommunehospital fortæller en ganske positiv historie om en mand, som i 1991 kom til Danmark med sin familie fra et totalitært regime med politisk enhed under tvang, og som tilsyneladende har tilpasset sig kulturen i et kristent funderet land, hvor borgerne har valgt demokratiet og folkestyret som politisk styreform gennem de sidste 166 år, i stedet for at lade folkekirkepræster og biskopper terrorisere deres liv i hverdagen med Biblen i hånden.

Ikke desto mindre udviser Akmal Safwat en total mangel på betydningen af begreber som blandt andet nationalitet, sprog, kristendom, traditioner og kultur for en homogen etnisk dansk majoritetsbefolkning, hvis forfædre har formet Danmark gennem 1000 år, og som med etableringen af Danmarks Riges Grundlov i 1849, har skabt en grundlæggende forfatning som katalysator for en oplyst og fredelig nationalstat med sekulær lovgivning.

Akmal Safwat mener ikke, at det overhovedet har nogen betydning, at man som etnisk dansker med førstefødselsret til sin fædrene jord, forholder sig det mindste til vores historisk-kulturelle arv gennem 1000 år, men siger i stedet, ”at vores identitet er det, vi skaber i nutiden og for fremtiden”, og lige netop dèt synspunkt er fuldstændig i overensstemmelse med de totalitære ideologier, som verden har set nok af gennem de sidste 100 år.

Hvordan i alverden skal vi som mennesker, der modsat andre pattedyr på kloden, er udstyret med et følelsesmæssigt intellekt, kunne træffe selvstændige og pragmatiske beslutninger i hverdagen som individer, og dermed skabe os ”en identitet i nutiden og for fremtiden”, hvis vi ikke kender til fortiden?

For mig bliver Akmal Safwat også lidt selvmodsigende i sin kronik, når han blandt andet skriver, at islam som religion kan være med til at besvare spørgsmålet om identitet for mange unge muslimer i Vesten. Men det kan de jo kun gøre, hvis de historisk-kulturelt forholder sig til fortiden. Altså en bog ved navn Koranen, der har eksisteret 1.400 år som lovreligion for troende muslimer overalt på kloden, selv om der ikke findes noget som helst videnskabeligt, historisk og arkæologisk bevis for, at en profet ved navn Muhammed overhovedet har levet.

Unge muslimer i Vesten skal altså – ifølge Akmal Safwat – forme deres identitet efter islam. Bare det er den rigtige islam. De skal ikke forme deres identitet efter nationalitet i de vestlige demokratier, som de er kommet til som indvandrere og flygtninge. Eller hvis de er født og opvokset i landet som efterkommere. De skal altså ikke forme deres identitet med en etnisk dansk majoritetsbefolkning, der har levet i fred og harmoni med hinanden gennem 166 år med demokratiet og folkestyret som politisk styreform.

I stedet skal unge muslimer have en religiøs identitet – ifølge Akmal Safwat.

Nej, det skal ikke ligge den etniske danske majoritetsbefolkning til last – hverken etisk og moralsk – at vi gennem de sidste 1000 år har skabt en kristen historisk-kulturel arv af dimensioner, som meget få nationalstater på kloden kan hamle op med. Især ikke når vi sætter det i kontekst med det faktum, at vi siden 1849 har valgt demokratiet som politisk styreform for alle frihedselskende mennesker, uanset deres etniske og kulturelle og religiøse baggrund.

Det må derfor være indlysende for enhver oplyst person med en demokratisk tankegang, at betingelsen for at kunne leve i nutiden og kunne opleve fremtiden er, at man først og fremmest kender til sit lands historisk-kulturelle fortid, traditioner og erfaringer, er sine nationale rødder bevidst, at man ved hvor man stammer fra, og hvad man står for som menneske i forhold til sit lands udvikling.

Men hverken Akmal Safwats datter eller andre behøver at betragte det som negativt, at blive kaldt for ”efterkommere” af indvandrere og flygtninge blandt den etniske danske majoritetsbefolkning, hvilket trods alt er korrekt sprogbrug. Jeg ville jo også anno 2015 blive kaldt for ”efterkommer” af den egyptiske befolkning, hvis mine danske forældre havde bosat sig i Egypten for 24 år siden – og efterfølgende sat mig i verden.

Vi etniske majoritetsdanskere kan være stolte over vores land.

Brugerbillede for peter hansen

Hvis Akmal vil agere som han prædiker så skulle han lade sine børn selv bestemme religion når de bliver myndige. Med disse forældre samtaler han beskriver indlemmer han sine børn i en historisk ramme de kun får overleveret og intet personligt forhold har til. Skal dine børn orientere sig i den verden de lever i eller skal de orientere sig i den verden de faktisk lever i.
Begrebet andengenerationsindvandrer henviser jo til en bestemt (problematiserende) tematik, en anden generation af indvandrere som ikke rigtigt er blevet del af det samfund de lever i. SAndsynligvis har datteren ret i at hun ikke er andengenerationsindvandrer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

At udråbe sig selv som etnisk majoritetsdansker og dermed afsløre det iboende behov for anerkendelse, er en underlig handling. Det skriger af afmagt. Det fortæller at man er truet på sin selvforståelse og vil have respekt i kraft af blodet og den stavnsbundne tilstand.

Det Danmark der fandtes for 100 eller bare 50 år siden er for længst forsvundet. En dansker anno 1915 ville ikke kunne genkende vores værdier som danske.

Verden er flydende og en indvandrers opgør med gamle traditioner er et bevis på dette. En god start, kan man mene, hvis man er ateist. Der er et stykke vej endnu, men blot at begynde at tænke selv over bøgernes indhold er et skridt i den rigtige retning.

Med venlig hilsen
Lennart

Brugerbillede for Arne Nielsen

Dette her er et eksempel på, at med oplyste, tænkende mennesker er der pludseligt så meget, der kan lade sig gøre. Problemet med et betydeligt udsnit af indvandrerne fra mellemøsten er, at der er mange analfabeter, og af dem, som kan læse latinske bogstaver, er der ikke mange, som rent faktisk praktiserer at læse. De står med den "kendsgerning", at det eneste i denne verden, som en muslim bør læse, er koranen, men ikke engang dette gør de. En meget stor del af dem har ikke et verdensbillede, som har den mindste gnist af sammenhæng, og sædvane i disse kredse er, at det behøver man heller ikke. Hvis bare man kan sanse at åbne en shawarmabar, er det godt nok. Men enkelte skiller sig ud, og så er det en helt anden plade, der kommer på pladetallerkenen. Ole Brockdorffs foredrag om den kristne kulturs betydning her i landet giver jeg ikke meget for; jeg er af den opfattelse, at jo før, vi kan gøre os fri af al religiøst sludder, jo hellere. Biblen kan jo, fra ende til anden, pilles fra hinanden i selvmodsigelser og lodrette løgne, så hvorfor i alverden skal vi til stadighed lægge den til grund for nogetsomhelst? De er masser af ateister, som er de fortræffeligste mennesker, og som dertil har den fortræffelige egenskab, at de ikke plager deres medmennesker med religiøst sludder. Og hvad danmarkshistorien anbelanger, er den kun i meget begrænset omfang noget at prale af; alle de mange konger var kun i ringe omfang eksempler til efterfølgelse.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Hansen

Jeg har anbefalet artiklen, da det er vigtigt at også muslimer selv gør opmærksom på de problemer religion medfører.

Men kun de religiøse mennesker der forstår og anerkender, at ingen mennesker er født religiøse, har min forståelse.

Islam, eller hvilken som helst andet religion, kan kun ligge til grund for ens identitetsdannelse, hvis man selv har valgt sin religion uden tvang eller hjernevask. Ellers er ens identitet falsk/påtvunget.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Touhami Bennour

Man skal skelne mellem "Nationalitet,kultur og religion. Det første skal være , det andet har man ret til ved siden af landet kultur og det tredje er som det siges er personlig. Det er også demokratiske rettigheder og pligter. Man har pligt som borger at forsvare den nation man hører til,men man har kulturelle rettigheder man har eventuelt tog med sig og så længe man kan huske den, har man ret at nyde den ret, tros frihed er også garanteret. Alle disse pligter og rettigheder er garanteret enten af grundloven eller på anden måde. Problemet ligger hos de almindelige mennesker som ikke kender grundloven, jeg ved selv at mange dansker ved ikke hvornår grundloven blev skrevet. De bliver overraket at vide at den 160 år gammel . de mener de er for langt,de tror sikkert at grundloven er som en roman som kan lære på nogle uger. Der kommer problemer fra og ikke fra logivningen. Dr.Safwat ved udmærket at nationen høre til alle mens religion er personlig, det er også sådan I Egypten, der er muslimer og kopter, og sikkert også jøder men de er alle egyptere, og de har sikkert et kulturel eller traditioner(helligedage osv) prægning fra deres respektive religion.
,

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for curt jensen

Ole Brokdorf - det må være et rent tilfælde at morgenmaden kom retur i halsen da jeg læste dit bidrag til dagens kulturproduktion.

I din opremsning af de renfødte danskeres fortræffeligheder glemmer du vist at der ALTID har været indvandrere som bidrog ganske konkret og omfattende med at skabe det Danmark du tager patent på, ja jeg vover endda den påstand at uden indvandrernes kulturelle bidrag igennem generationer, ville de renfødte danere stadig løbe kvababbrende rundt i landskabet og slå hinanden ihjel med knipler, bronzesværd eller hvad det nu var de selv formåede at opfinde uden indvandrernes hjælp. De ville hverken kunne regne, skrive, opføre røde murstensbygninger, bygge tuneller, og maden.... tænk bare på maden!
Men jeg var slet ikke klar over at kristendommen var en dansk opfindelse! Troede ellers det var en afmagret palæstinensisk jøde der havde æren.

Har du ikke lige glemt at sige tak til de mange indvandrere for deres venlighed med at berige dine barbariske forfædres mangel på kultur og viden?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Karlsen

curt,
som supplement til dit indlæg skulle man måske lige nævne, at Danmarks grundlov fra 1849 ikke var så demokratisk endda, idet stemmeretten kun gjaldt for (citat fra danmarkshistorien.dk) "uberygtede mænd over 30 med egen husstand, der ikke modtog eller havde modtaget fattigunderstøttelse".

anbefalede denne kommentar