Kommentar

Der er ingen prestige i at være grønlænder

Socialt udsatte grønlændere i Danmark – ja, faktisk alle grønlændere – betaler prisen for politikernes misforståede berøringsangst
13. april 2015

De udsatte grønlændere i Danmark kæmper med sproglige, sociale og kulturelle problemer. De er konstant udsat for hån og spot. De er ikke rigtigt danske. De er heller ikke rigtige indvandrere. De er en klemt og nedprioriteret gruppe, der befinder sig i et smerteligt tomrum. Indvandrere kræver og får fokus. De er repræsenteret i mediebilledet. De har egne regler og traditioner, som mange er omhyggelige med ikke at træde på, og mange indvandrere kommer igennem et omfattende integrationsprogram. Grønlændere, derimod, bliver ikke integreret.

Grønlændere er fanget i et uanstændigt, formynderisk og uværdigt system. Det er med til at fastholde denne gruppe, danskerne kalder for ’de fulde grønlændere på bænken’, som den lavest rangerede i Danmark.

Og for mange danskere er disse socialt udsatte den eneste reference til Grønland. Det er hverdagskost for velfungerende grønlændere i Danmark at modtage komplimenter som f.eks.: »Det er ret flot, at du kan klare et job som grønlænder« eller »Hvornår kom du i alkoholafvænning« eller »Du ligner ikke en grønlænder.« Sidstnævnte ment som et kompliment. Dertil kommer at man konstant skal redegøre for grønlandske problemer. Tænk, hvis danskere konstant skulle redegøre for Tønder-sagen. Det forventes, at man som grønlænder i Danmark kender alt til grønlandske forhold. Til gengæld er ingen interesseret i at høre om alle de forhold omkring Grønland, som fylder os med stolthed og glæde. Et indblik i grønlandske forhold, som vi med glæde ville give videre. Men der er ingen prestige i at være grønlænder

Fordi vidensniveauet om de socialt udsatte grønlændere er minimalt, får de ikke den nødvendige hjælp. Og problemet er vokset i takt med, at flere grønlændere søger mod Danmark. En stor del af de grønlændere, der kommer hertil, har allerede før ankomsten massive problemer. Alene det, at Danmark fungerer som en slags skraldespand for dybt ulykkelige mennesker, som samtidig er danskernes eneste billede på en grønlænder, er uheldigt.

Men de danske politikere er alt for optagede af, hvordan dansk indblanding modtages i Grønland. De danske politikere er valgt til at varetage danske vælgeres interesser. Det er de socialt udsatte grønlændere i Danmark – ja, faktisk alle grønlændere – der betaler prisen for denne misforståede berøringsangst. I Grønland er det også borgerne, der betaler prisen for, at politikere ikke handler. Tiden bruges på at drømme om fremtiden og nedgøre hinanden. Grønlandske og danske politikere burde i stedet tvinges til at smide noget konstruktivt på bordet.

Ingen politisk opmærksomhed

Det skulle gerne være sådan, at grønlændere flytter til Danmark af lyst og ikke af nød. Men du kan ikke få udbetalt din danske pension, hvis du flytter til Færøerne eller Grønland. I stedet skal du søge om pension efter lokale regler. Men det er en unødvendig grænsehindring. Det er trist at se, at så mange ældre grønlændere flytter til Danmark udelukkende for at få pension. Mange af dem savner Grønland og ender med at tilbringe sidste stop i livet i et land, hvor de rangerer lavest i samfundet. Politisk får de ingen opmærksomhed.

Et andet eksempel er en ung, retarderet, grønlandsk dreng. Han er førtidspensionist i Danmark. Han bliver aldrig i stand til at tale dansk eller skabe relationer. Han og mange andre på pension er i Danmark af nød. Familien vil gerne hjem til Grønland. Forældrene kan få job i Grønland. Men de kan ikke flytte, for tager de drengen med, ender han økonomisk helt ude i hampen. Havde forældrene været rumænere eller spaniere, kunne de uden videre tage ham med, uden at han mistede sit økonomiske grundlag. Drengen er desuden forpligtet til at ringe til Udbetaling Danmark for at indberette en ferie i hjemlandet Grønland. Det er formynderisk.

Selv om en del af problemstillingen kan forklares ved, at Grønland og Færøerne ikke er medlem af EU, og at områder er hjemtaget af de selvstyrende lande, retfærdiggør det ikke, at man lader stå til. Det må være op til politikerne at finde midler og gradbøje eller ændre lovgivningen, så den favner alle i Rigsfællesskabet.

Allersidste udvej

Hvis grønlændere er bedre tjent med at komme hjem til Grønland igen, skal de hjælpes økonomisk og moralsk. De, der ønsker at blive i Danmark, skal hjælpes med integration. De skal foran i køen, for deres behov er ofte større end andre udsatte gruppers.

Grønlændere lever i høj grad i nuet. Når en grønlænder beder om hjælp, er der ikke andre udveje, og håbløsheden er ved at tage over. Man kan regne med, at når en grønlænder banker på hos Udbetaling Danmark, så er det allerede allersidste udvej for at overleve.

Grønlændere har en meget lav status i Danmark. De er mere synlige end andre udsatte grupper i samfundet, og deres problemer er større. Ofte står de i en håbløs situation. Men hvis vi kan begynde at løse nogle af de ovennævnte problemer, vil det smitte positivt af på Grønlands selvværd. Det kaldes at styrke fundamentet. Det er en forudsætning for, at udbygge erhverv og forståelse. Så har man noget at bygge på. Der er behov for integration af grønlændere i Danmark.

Nauja Lynge er formand for foreningen Rigsfællesskabet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Estermarie Mandelquist
  • Michael Bruus
  • lars abildgaard
  • Peter Günther
  • Connie brask
  • Claus Oreskov
  • Ansgar Sakariassen
  • Maj-Britt Kent Hansen
Estermarie Mandelquist, Michael Bruus, lars abildgaard, Peter Günther, Connie brask, Claus Oreskov, Ansgar Sakariassen og Maj-Britt Kent Hansen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Claus Oreskov

Stor set har Nauja Lynge ret i sin analyse. At grønlændere rangere lavt skal nok passe hvis man ser på den store del af befolkningen. Imidlertid er der heldigvis også mennesker som ikke har fordomme imod grønlændere. Faktisk er der her i Danmark massere af byer som er venskabsbyer med grønlandske ditto, ligesom vi har foreninger der direkte interesserer sig for alt grønlandsk f.eks. Det Grønlandske Selskab og Knud Rasmussen Selskabet. Dertil kommer de mange som har været i Grønland og som har lært at elske landet. Måske kunne man fra disse grupper ( de er små men de findes) få nogle indspark omkring problemerne med integration og diskriminering af grønlændere. De mange dygtige grønlandske studerende som bor i Danmark er jo også (uofficielle) gode ambassadører for grønlandsk mentalitet og humor. For mange år siden skrev forfatteren Mâliâraq Vebæk en kronik ”når du ser de unge grønlændere”. Kronikken fokuserede på de unge grønlændere som var endt på bænken med en øl i hånden. Mâliâraq opfordrede folk ligesom Nauja til at forstå hvordan det var kommet dertil for dygtige unge som var kommet til Danmark med håb og begejstring. Nu er der gået mange år og som artiklen peger på mangler der stædig en integrations politik – både fra Grønlandsk side og dansk side!

Kjeld Smed, Karsten Aaen og Peter Günther anbefalede denne kommentar

Grønlændere fjerner man på anfordring - fra de der har magt dertil. .
Det er i hvert fald sket i foregangsbyen Århus. Medie-analyse signalerer, at byen er ikke specielt stolt af denne del af 'Århus-miodellen', - men ellers ville de være døde grønlændere, meddelte en organisation med specielle interesser i det givne område.. Det var ikke noget man ville diskutere. Så det skete for en sikkerheds skyld.
Den eneste helt autentiske etniske udrensning i Danmark siden 1943 skal vel også have bare en lille notits her omkring 70året for befrielsen.