Kommentar

Kvinder i æreskonflikt kan have tillid til ’systemet’

Landets krisecentre og rådgivningstilbuddet Etnisk Ung står klar til at hjælpe kvinder på flugt fra deres partner eller familie. Det er livsnødvendigt, at de får professionel hjælp fra fagfolk – ikke fra privatpersoner
18. april 2015

Vi møder hvert år tusinder af kvinder, der har brug for hjælp til at komme videre med deres liv efter at have levet i et voldeligt forhold. Kvinderne kommer med mange forskellige udfordringer, men fælles for dem alle er, at de har brug for professionel hjælp. En del af kvinderne har æresrelaterede problemer, er livstruede og har i allerhøjeste grad brug for at blive mødt af fagfolk, der ved, hvad man skal gøre i de her sager.

De æresrelaterede sager er ofte særligt komplekse, blandt andet fordi de involverer en hel familie. Ofte er alle familiemedlemmer engagerede i jagten på kvinden, og vi bliver hele tiden klogere på, hvor langt nogle familier vil gå. Heldigvis ved vi i dag rigtig meget om, hvordan vi hjælper netop de her kvinder. I Landsorganisation af Kvindekrisecentre har vi Etnisk Ung – et døgnåbent rådgivningstilbud til alle med æresrelaterede problemer.

Herigennem støtter vi kvinder i længere forløb, sikrer dem psykologhjælp og hjælper dem igennem et potentielt brud med familien, hvis der ikke er andre muligheder. Vi laver konfliktrådgivning og støtter kvinderne til at blive bedre til at sige fra over for familiens krav. Vi hjælper dem til udlandet, hvis de er livstruede.

Alligevel møder vi stadig den misforståede opfattelse, at kvinder med æresrelaterede problemer ikke kan få hjælp. Det er blandt andet en opfattelse, som kommer til udtryk i flere artikler i Informations serie ’På flugt fra familien’ om kvinder i æresrelaterede konflikter. Og det er desværre en holdning, vi ofte møder i medierne. En holdning, der bliver båret frem af de privatpersoner, som føler et personligt behov for at hjælpe kvinderne – og et personligt behov for også at fortælle om det, de gør. Det betyder, at nogle kvinder mister troen på, at systemet kan hjælpe dem.

Vi ved, hvad der virker

Som samfund kan vi være glade for, at der er ildsjæle, der vil bruge deres fritid på at hjælpe medmennesker i nød. Men samtidig står vi med en potentiel katastrofe, hvis disse kvinder ikke føler, de kan henvende sig til de professionelle – og skattefinansierede – tilbud.

Der er en grund til, at landets krisecentre har pædagoger og socialrådgivere ansat til at tage sig af kvinderne. Der er også en grund til, at vi har tilknyttet psykologer, der er specialiserede i kriser, traumer og volds psykiske konsekvenser. Der er en grund til, at vi har fagfolk, der ved en masse om mennesker i krise – og som også ved, hvordan man hjælper børn, der har været vidne til vold. Der er en grund til, at politikerne hvert år prioriterer at bruge penge på landets tilbud til voldsramte kvinder og børn.

Landets krisecentre og andre tilbud til voldsramte kvinder er et solidt system, vi kan være stolte af. Som voldsramt kvinde kan du uanset din alder og baggrund få hjælp 24 timer i døgnet alle årets 365 dage.

Men vi kan godt forstå, at nogle kvinder får et billede af, at de ikke kan få hjælp, når de læser en artikel eller hører et interview med en person, der fortæller, at det danske system ikke er gearet til at hjælpe unge med minoritetsbaggrund – især når afsenderen selv har minoritetsbaggrund. Og der er bestemt også fagfolk, som ikke ved nok om æresrelaterede konflikter og derfor ikke giver tilstrækkelig hjælp. Men netop derfor er det afgørende, at alle – voldsramte kvinder såvel som fagfolk – ved, at vi kan give dem den hjælp, de har brug for.

Mere end gode intentioner

Som samfund kan vi ikke være tjent med, at kvinder føler sig nødsaget til at gå på jagt efter privatpersoner, fordi de ikke tror, at ’systemet’ kan hjælpe dem. Særligt i de situationer, hvor kvinden er på flugt, er det fuldstændig afgørende for hendes sikkerhed, at hun kommer i de rigtige hænder. At sende et menneske til udlandet med en ny identitet kræver et omfattende samarbejde mellem ambassader, krisecentre, specialiserede rådgivere, udenrigsministeriet og politi – en proces, der hverken bør eller kan varetages af privatpersoner. Det ved vi, fordi vi har arbejdet med voldsramte kvinder i årtier – og fordi vi til dagligt sidder med de her sager. Derfor ved vi også, at den rette hjælp kræver mere end gode intentioner – hvor sympatiske, de end er.

Alle, der arbejder med voldsramte kvinder, har derfor en professionel forpligtelse til at sikre, at kvinderne får den rette hjælp. Tal om det, fortæl om mulighederne – og undgå at sprede et forkert budskab om, at livstruede ikke kan få den rette hjælp – i sidste ende er det kvinderne og deres børn, der betaler prisen. I værste tilfælde betaler de med deres liv.

Birgit Søderberg er bestyrelsesformand i Landsorganisation af Kvindekrisecentre, Ditte Wenzel Pedersen er sekretariatschef i Landsorganisation af Kvindekrisecentre og Susanne W. Fabricius er projektleder i Etnisk Ung

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu