Læserbrev

Læserbreve

Debat
4. april 2015

Hvem skatter EL højest?

Nikolaj Brasen, Radikale Venstre, Rudersdal

Enhedslistens forslag om at udskyde grundskyldsbetalingen for lavtlønnede boligejere er endnu et tegn på, hvordan fællesskabet skal tage risikoen, samtidig med at boligejerne alene skal høste frugterne. Forslaget er også endnu et eksempel på den detailstyring og varetagelse af specifikke borgerinteresser, man ser fra nogle politikeres side, der i stedet for at forsimple lovgivningen blot øger kompleksiteten og uligheden i samfundet.

Desuden er forslaget uigennemtænkt. Hvad hvis den lavtlønnede pludselig stiger i løn, eller huset skal sælges for at købe et nyt? Skal skatten så betales, og i så fald hvordan? Ved i stedet at sænke skatten på arbejde for lavtlønnede ville man slå to fluer med ét smæk: For det første ville alle i arbejde opnå en gevinst, og for det andet ville de lavtlønnede boligejere kunne betale deres boligskat.

Hjælp til nye spisevaner

Anne Marie Geisler Andersen (R), Mette-Katrine Buch (C), Karina Rohrberg Jessen (V) og Finn Rudaizky (DF). Alle medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation

Indsatsen over for mennesker med spiseforstyrrelser er langtfra tilstrækkelig. I Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser oplever man, at mange har været syge i årevis, før de henvender sig. De forsøger at skjule den meget tabubelagte lidelse. Derfor vil vi gøre det lettere at få den rette hjælp samt styrke både den tidlige og rehabiliterende indsats.

I dag er de forskellige tilbud spredt hos mange forskellige aktører, herunder kommunen, private aktører og frivillige organisationer.

Ikke engang de relevante forvaltninger opleves at have tilstrækkeligt kendskab til hinandens tilbud. Ligeledes gør de spredte tilbud det svært at vide, hvor man skal henvende sig med en spiseforstyrrelse samt at sikre sammenhæng i tilbuddene.

En helhedsorienteret indsats kan skabes ved at trække på det kommunale kræftcenters gode erfaringer med at samle alle tilbud til såvel kræftpatienter som pårørende og efterladte under ét tag.

Det er på høje tid, mennesker med spiseforstyrrelser sikres den nødvendige hjælp. Derfor er vi glade for, at vi i Borgerrepræsentationen netop enstemmigt har vedtaget vores forslag om at få udarbejdet en model for, hvordan man kan skabe én indgang til mennesker med spiseforstyrrelser i København.

Drop apotekets proteindrikke

Marianne Mørk Mathiesen, medlem af regionsrådet Syddanmark, Liberal Alliance

Jeg har som praktiserende læge i mange år ærgret mig over, at Region Syddanmark bruger 40 millioner kroner på tilskud til proteindrikke, som kan købes på apoteket. En proteindrik, der smager bedre, kan købes til en tredjedel af prisen i supermarkedet. Man kan også vælge selv at lave en proteindrik på samme måde som gammeldags koldskål tilsat fløde og frossen frugt.

Der er helt faste regler for tilskud til proteindrik. Tilskud kan kun gives til patienter, som ikke kan tygge maden. Og tilskud kan ikke gives til personer, som blot spiser for lidt. Tilskudsreglerne overholdes eller kendes desværre ikke af de praktiserende læger, hospitalerne eller apotekerne.

Befolkningen er kun en brik i dette spil. Selvfølgelig tror lægmænd, at proteindrikke købt på apoteket med tilskud og udstedt på recept er bedre end det, der købes i supermarkedet. Jeg har været initiativtager til, at Region Syddanmark efter påske begynder en kampagne til læger og øvrigt sundhedspersonale angående brugen af proteindrik.

Kære borger, hjælp med at spare 40 millioner kroner: Køb din proteindrik i supermarkedet – det er billigere for både dig og for samfundet. De sparede millioner kunne bruges til mange andre ting. For eksempel et ekstra bad til gamle fru Jørgensen.

Tynd kritik af venstrefløjen

Arne Wilstrup, information.dk

Det er for tyndt at beskylde den samlede venstrefløj for at vende blikket bort fra vold mod kvinder, alene fordi man mener, at det vil være at udtrykke islamofobi (»De er ofre for deres familiers vold – og for venstrefløjens tavshed«, den 31. marts). Jeg kan godt forstå, at man er frustreret over en situation, hvor man har været udsat for vold og forfølgelse – men at opfinde syndebukke har ikke min forståelse.

Det virker, som om Deeyah Khan, som udtaler sig i artiklen den 31. marts, deler opfattelse med højrefløjen, der ofte siger noget om, at venstrefløjen nærmest er gift med islam. For det er jo et virksomt argument: Hvis man ikke udtrykker fordømmelse af islam som religion, så er man pr. automatik gift med det pågældende synspunkt om, at æresvold og anden form for nedværdigelse af kvinder er o.k.

Mange på venstrefløjen taler imod det, men vi vil ikke trækkes rundt ved næsen af kvinder, der ensidigt mener, at vi skal tage afstand fra enhver muslim, alene fordi nogle voldelige personer mener, det er deres ret at slå på kvinder. Venstrefløjen går ikke ind for vold mod kvinder – uanset hvilken begrundelse, der måtte ligge bag.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her