Er livet virkelig for kort til sabbatår?

Dagen, hvor alle 18-årige har styr på deres liv og fremtid, kommer ikke. Så drop den negative retorik om fjumreår og støt og rådgiv os unge til at finde den plads, der er god for os selv og for samfundet – også selv om det tager et par år eller fire
91.231 søgte optagelse på en videregående uddannelse i 2014

91.231 søgte optagelse på en videregående uddannelse i 2014

Henning Bagger
13. april 2015
Delt 17 gange

Jeg har blondt hår og blå øjne. Du ved, den dér type, som ser helt tilforladelig ud, og som er oplagt, når man i en menneskemængde skal udvælge sig en fremmed at spørge om vej. Jeg husker altid at få øjenkontakt og sige »tak og hav en god dag« til kasseekspedienten i Netto. Også på dårlige dage sidder jeg høfligt og kigger op, når læreren gennemgår dagens stof, selv om tankerne måske er et helt andet sted. Jeg er 12-talspigen, der tager teten i gruppearbejder og får mine ting lavet. Med andre ord er uddannelsessystemet nærmest som designet til mig. Det støtter og bekræfter mig.

Eller det gjorde det i hvert fald indtil den skæbnesvangre dag, hvor jeg besluttede mig for at droppe ud af universitetet. Den dag, jeg for første gang valgte at forlade stien og gå en anden vej end den, samfundet forventede af mig. Den første gang, jeg mærkede, hvad det vil sige at gå imod strømmen.

Hele tragedien tog sin begyndelse, da jeg besluttede mig for at tage et år fri, efter at jeg var blevet student. Jeg fik et par kommentarer med på vejen om, at »jeg da egentlig var typen, man havde regnet med ville direkte videre«, men så var det heller ikke værre. Man kunne vel også lære en ting eller to uden for rammerne. Fremtiden var stadig lys.

Året gik, og sommeren kom endnu en gang, og beslutningen om studie skulle tages. Efter lange overvejelser endte jeg med at beslutte mig for endnu et år på bænken. Denne gang var modtagelsen ikke helt så positiv. Var jeg nu sikker på, at det var nødvendigt? Hvorfor var det ikke nok med ét sabbatår? Hvad var min undskyldning?

Men i sidste ende blev det accepteret. To sabbatår var trods alt også rimelig almindeligt. Jeg var ikke mere end 19 år gammel, så helt fortabt var jeg nok ikke.

Endnu en sommer kom, og nu måtte det da også være på tide, at jeg fik valgt mig en vej i livet! Og yes, jeg søgte ind på jura og startede på Københavns Universitet i september 2013.

Alle åndede lettet op. Balancegangen på afgrundens rand var slut. Jeg havde genfundet fornuften. Lige indtil den dag i april, hvor jeg måtte indse, at det ikke var jurist, jeg skulle være.

Ingen kære mor

Jeg gik i panik. Hvad skulle jeg gøre? Jeg besluttede mig for at fortsætte året ud og tage mine eksamener og gik ellers hovedkulds i gang med at finde ud af, hvilket studie jeg kunne begynde på, direkte efter sommerferien. Ingen ville forhåbentlig bide for meget mærke i min svipser, hvis jeg bare skiftede spor og kørte videre med samme fart i en sideløbende bane.

Men ak og ve, jeg kunne stadig ikke finde ud af, hvilket studie der var det rigtige. Så jeg endte med den skræmmende beslutning at give mig selv endnu et år til at løse identitetskrisen. Denne gang var der ingen kære mor. Hvis jeg troede, at jeg skulle forklare og undskylde min opførsel før, var det ingenting imod denne gang. Skuffelsen var der ingen tvivl om. Selv fra mine ubekymrede venner skulle jeg lægge ryg til jokes om »dengang, jeg havde en fremtid foran mig«, og fra min mor kom den obligatoriske: »Så er der forhåbentlig ingen tvivl om, at du starter næste år.« Intet af det sagt i ond mening eller formentlig særlig bevidst, men ikke desto mindre et klart signal om, at fremdriftsretorikken har vundet en endegyldig sejr. Sabbatår er for de ubeslutsomme og forvirrede. Dem, der sakker bagud. Hvis man endelig tillader sig at tage dem, skal de være velplanlagte og studieforberedende. Livet har ikke tid til pauser eller mangel på planer.

Drømmer vi om understøttelse?

Begynder man ikke på en uddannelse inden for to år, kan man ikke gange sit gennemsnit, så man bliver hurtigt tabt, hvis man stadig er uafklaret på tredje år (gud forbyde det!). Er man så heldig at være afklaret og kunne komme ind på sin drømmeuddannelse, er der nu ikke længere mulighed for at tage orlov og få noget erhvervserfaring, der rent faktisk gør én klar til at komme ud og få et job på den anden side af sin kandidat.

Jeg er så heldig, at jeg har haft 13 år i det danske uddannelsessystem, hvor jeg har fået at vide, at jeg er dygtig, og at det nok skal gå mig godt. Jeg er så heldig, at jeg har en faglig selvtillid, en tro på fremtiden og et solidt gennemsnit fra gymnasiet til at bakke det op, så jeg ikke skal ligge under for 1,08-reglens tyranni. Jeg er så heldig, at jeg har haft spændende job, rejseplaner, højskoleophold og frivilligt arbejde at undskylde mine sabbatår med.

Hvordan jeg ellers skulle have klaret presset, ved jeg ikke.

Jeg tror på, at det er de færreste unge mennesker, der drømmer om en tilværelse på understøttelse. Vi vil alle sammen gerne blive til noget, have en uddannelse og blive anerkendt for det, vi er gode til.

Så hvad nytte gør alle disse fremdriftsreformer, retorikken omkring fjumreår og det konstante pres, der ligger på unge i dag? Det fører intet godt med sig at presse os og kun omtale vores søgen efter den rigtige plads i livet som noget negativt. I ender med generationer, der er faldet fuldstændig ud, fordi de bukkede helt under for presset. Eller som går ned med midtvejskriser som 40-årige, fordi de ikke fik muligheden for at tage en velovervejet beslutning om fremtiden.

Tager tid at blive voksen

Jeg kan godt se, at vi ikke skal ligge på sofaen i syv år og se fjernsyn efter gymnasiet, mens vi modtager kontanthjælp. Jeg forstår godt, at vi skal tage vores del af ansvaret. Men hvorfor skal vi skældes ud for at arbejde ufaglært? Hvordan skulle supermarkeder, cafeer og daginstitutioner løbe rundt, hvis det ikke var for de unge afhoppere, der har brug for en pause fra den skemalagte læring?

Vis mig de skatteberegninger, der understreger, at det er fuldstændig altafgørende for nationens overlevelse, at jeg ryger op i topskatkategorien, inden jeg fylder 30. Vis mig den livsfilosofi, der bekræfter, at alt, hvad du skal lære her i livet, kan læres inden for uddannelsessystemets rammer. Vis mig den undersøgelse, der dokumenter, at folk under pres træffer de bedste beslutninger. Nej vel?

Jeg har ingen videnskabelig evidens at gå ud fra andet end almindelig sund fornuft. Men giver det ikke meget god mening, at det tager tid at blive voksen? At det er sundt at stå uden for systemet for en tid, hvor man skal stå helt på egne ben og tilrettelægge sin hverdag, og hvor man ikke har en pensumliste og et skema at leve fuldstændig ukritisk efter?

I beder os om at blive globalt indstillede: Vi rejser ud og får venner fra alle dele af verden. I beder os om at blive kritiske og deltagende samfundsborgere: Vi tager på højskole og hører om demokratiske værdier og får styrket vores kritiske sans og vores evne til at leve sammen med andre mennesker. I beder os om at bidrage til økonomien: Vi arbejder og betaler vores skat.

Dagen kommer ikke, hvor alle 18-årige har styr på deres liv og fremtid. Støt og rådgiv os i vores forvirring og hjælp os til at finde den plads, der er god for både os og for samfundet. Også selv om det tager et par år eller fire.

Sophie Winkel er 22 år og højskoleelev

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese

Samfundet er det stort sted. Mange af de ting, man erfarer og beskæftiger sig med, ender med at blive det, man får brug for i det rigtige job, hvis man finder det, og det ikke bliver nedlagt på grund af besparelser eller effektivisering.
Det handler - især for folk med den højeste grad af uddannelse i samfundet - om at bestemme selv, hvad samfundet overhovedet skal beskæftige sig med - i hvert fald hvad de selv skal; men det er selvfølgelig lykkedes at snuppe denne selvberoende magt i årenes løb, delvis under påskud af, at hvis man uddanner så mange, bliver formålet et andet. Så skal man lade være med at uddanne så mange, at det egentlige formål forsvinder. Eller også skal man acceptere, at vores samfund simpelthen investerer sine betydelige ressourcer på andet end godtkøbskram og alt for skiftende moder, fordi en voksen, veluddannet og selvberoende majoritet godt kan finde ud af, hvad den skal beskæftige sig med i den overflod af aktiviteter, samfundet rummer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Magnus Frimer-Larsen

Hvad angår parlandoen om at komme tidligt i sving, kan der ikke være tale om andet end paranoid konkurrencementalitet, evt. iblandet formynderisk frygt for at 'dovenskaben' bider sig fast og bliver kronisk. Tag den højtssvungne parole 'uddannelse hele livet' på ordet, det er langt dyrere for staten og individet at sidstnævnte bruger våret på uddannelsessmagsprøver, end at hun arbejder (ufaglært, som det med overtoner af arbejderbevægelsens stigma hedder) og tager en uddannelse senere. Det har endvidere det emancipatoriske perspektiv, at vi givetvis slipper for sygelig kult-kultur blandt studerende på videregående uddannelser (læs bl.a. introforløb på Statskundskab) fordi folk simpelthen har haft kontakt med os andre.

Brugerbillede for Steffen Gliese

Når man har gået i skole i mange år, er det simpelthen også dejligt at komme ud og tjene nogle penge. Det blev man dog advaret kraftigt om i min gymnasietid, fordi det netop kunne føre til, at det blev svært at udholde et studenterbudget; men man kan jo også - hvis man er fornuftig - simpelthen lægge nogle penge til side til at forsøge studieårene, hvis man arbejder til en rimelig løn, hvad man jo gør, når man er over 18.
Og det er sandt, at mange studerende betaler deres eget studie ved de fritidsjob, de har udført fra barnsben, og de job, de påtager sig efter gymnasiet og måske et par år på fuld tid. Mange vælger dog at rejse alle pengene op, hvad der kan synes fint i nuet, men som måske var bedre anvendt undervejs på studiet.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

I gamle dage var samfundet optaget af, at folk skulle have alle de chancer, de kunne, for at kvalificere sig til at komme ind på videregående uddannelser. Der var et kvalificeret pointsystem til kvote 2, der var dispensation m.m. Der var heller ikke særlig travlt, for det gjaldt om at skrabe så meget viden indenfor så mange områder, der kunne blive relevante og udviklende som muligt, til sig. Man kunne ønske, at dr.dk/bonanza havde digitaliseret det meget inspirerende portræt af sinologen Søren Egerod, hvis sproglige beherskelse blot voksede og voksede sammen med et indgående kendskab til Sydøstasien. Det var det ideal, vi voksede op med - det, som man så vidt muligt skulle leve op til, så længe man overhovedet kunne finansiere det. Færdig blev man, når der var bud efter én til det job, man havde specialiseret sig henimod.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ib Foder

At være ung er stadigvæk en opgave som kræver konstant udvikling.
Det kan være en rigtig god ide at pausere sit liv i en periode, for at give tid til refleksioner og eftertanke, med det formål at blive skarpere på egne behov og muligheder.
Lyst til livet er for mig det aller vigtigste, og jeg kan frygte at vores konkurrencesamfund har blandet sig alt for meget i den enkelte unges målsætning her i livet. - Vi bør have et stort fokus på personlig udvikling og livskvalitet, for at bedst sikre den enkeltes potentielle muligheder.....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Connie Brask

Godt gået, - og skrevet Sophie. Nu i det levede liv udenfor de stive rammer og indskrænkede forventninger - hvor klip en hæl og hak en tå, er blevet normen i tilpasningshysteriet.
Jo flere unge der bryder den norm, jo bedre liv for Jer, og samfundet. (men ikke for Novo, m.m.)
Go` tur i det frie liv fra mig.

Brugerbillede for Henrik Brøndum

2 kommentarer og noget lidt mere generelt.

"Hvordan skulle supermarkeder, cafeer og daginstitutioner løbe rundt, hvis det ikke var for de unge afhoppere, der har brug for en pause fra den skemalagte læring?"

Forkert - disse erhversaktiviteter sidder netop fast i hængedyndet fordi de har for meget billig arbejdskraft til rådighed.

"Vis mig den undersøgelse, der dokumenter, at folk under pres træffer de bedste beslutninger. Nej vel?"

Jo lige præcis - beslutninger der involverer lidt mere end valget mellem vanilie og nougat i biografisen - har det med at blive udsat af angsten for at gøre det forkerte. Selvfølgelig skal vi have plads til en filosof her og der - men de fleste af os skal helst beslutte, handle og videre til det næste.

Den evige skolegang er ikke sagen for alle - men hvis du trænger til en pause så gør da noget der rykker. Få et barn, bliv fisker i Nordhavet, eller spring soldat .... hyggezonen med lavtlønsjob, bo hjemme og cafeliv, kigge ud i luften på en højskole er da en hån mod de livsmuligheder du har og som så mange kun kan drømme om.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen

Der er mange elementer i det at vælge uddannelse og det var måske en ide med at designe et halvt års introduktion til de videregående uddannelser, hvor forskellige studier kan belyses ud fra forskellige ud fra forskellige vinkler....måske vil det spare meget tid for den enkelte i det lange løb....

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for ellen nielsen

....kigge ud i luften på en højskole er da en hån mod de livsmuligheder du har og som så mange kun kan drømme om.....

Henrik Brøndum.
Et højskole-ophold er udvikling til livsduelighed...
og er med til at undgå den 'åndelige fattigdom',
som breder sig i landet.
Her kan mange fag, idéer m.m. afprøves uden eksamens-pres.
Hver højskole har sine specialer + 'det almen dannende'!
Desværre er et højskoleophold ret beskosteligt....
Bortset fra højskoleophold, som du tilsyneladende ikke kender til
eller livs-værdien af...
er jeg enig i store dele af dit indlæg..

For at undgå misforståelser fra andre debattører,
har mit udtryk 'åndelig fattigdom' intet med religion at gøre!

Brugerbillede for Torsten Jacobsen

Jeg har ingen videnskabelig evidens at gå ud fra andet end almindelig sund fornuft. Men giver det ikke meget god mening, at det tager tid at blive voksen? At det er sundt at stå uden for systemet for en tid, hvor man skal stå helt på egne ben og tilrettelægge sin hverdag, og hvor man ikke har en pensumliste og et skema at leve fuldstændig ukritisk efter?

Det som du her kalder 'sund fornuft', er det man på engelsk kalder 'gut feeling', på dansk vel en 'mavefornemmelse'. En sådan 'mavefornemmelse' er det eneste spædbørn kender til. Umiddelbare behov, hvis tilfredsstillelse er et spørgsmål om liv eller død. Vigtigst af disse umiddelbare behov er en tilknytning til andre mennesker. Uden denne tilknytning kan spædbarnet ikke overleve.

Som barnet udvikles og bliver ældre, mindskes dette behov for tilknytning ikke. Til gengæld er det et livsvilkår at ikke alle umiddelbare behov kan tilfredsstilles øjeblikkeligt. Barnet vil også erfare, at visse umiddelbare behov må undertrykkes, i det omfang de ikke kan rummes af det omgivende samfund. For kan et behov ikke rummes af omgivelserne, truer det tilknytningen til samme, og derfor må det undertrykkes. Det man i vores samfund beskriver som en 'sund tilpasning'. Stærkest opleves et sådant normativt pres fra de mennesker, i forhold til hvem barnet har den største emotionelle tilknytning. Idéelt set en mor og en far, men i det omfang de svigter gennem fravær, andre nære relationer såsom venner, andre familiemedlemmer, o.lign.

Den nemmeste måde at varetage behovet for tilknytning er konformitet. En evig tilpasning til forældres, venners, og, især for det voksne individ, samfundets krav og forventninger. En sådan tilpasning er dog ikke uden omkostninger, hvis det samfund man er rundet af og lever i, opstiller forventninger og krav, som er i modstrid med de dybtliggende menneskelige behov man 'mærker med maven'. Konforme mennesker får kræft. De bliver deprimerede, ængstelige, døjer med forhøjet blodtryk som følge af den stress et liv i manglende tilfredsstillelse af dybtliggende menneskelige behov medfører.

'Mavefornemmelsen' slipper vi aldrig af med. Men vores evne til at undertrykke den, dvs. undertrykke dybtliggende menneskelige behov til fordel for en kulturel fortælling om 'det rette', er tilsyneladende i høj kurs. Det lader til at du stadig er i en vis kontakt med dig selv, Sophie Winkel, omend end vis tvivl under omgivelsernes pres måske er begyndt at melde sig? Mit bedste råd er: Hold fast! Hold fast i dig selv, koste hvad det vil. Ikke blot for din egen skyld, men også for min, for min søns, for os alle sammens skyld. Hvad der er muligt som 22-årig, er ikke nødvendigvis muligt når man bliver 50.

Brugerbillede for Henrik Brøndum

@Ellen Nielsen

Du har ret jeg har aldrig selv været på højskole.

12 års skolegang inclusive det almendannende gymnasium burde være nok fra den skolebænk - der ganske rigtig har en lidt andet form på højskolen til at sikre "livsduelighed".

Højskolerne kan så have deres berettigelse senere hen i livet for dem der trænger til en lidt større livsforandring end at sætte sig på et andet sæde i toget på vej ind til kontoret.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Mads Østergaard

@Henrik Brøndum

På højskoler vil man finde langt mere åbenhed, plads og knap så meget obligatorisk skema, som man finder det i løbet af de 12 års skolegang du taler om. Det er en verden til forskel, at man ikke får karakterer, ikke skal opfylde faglige krav, og får frihed til at arbejde som det passer en.

Hvis man derimod i stedet fik et barn som du foreslår, så inddrager men sig fuldstændig modsat i nogle irreversible rammer og forpligtelser, hvor man er nødt til virkelig at kunne se udover sig selv. Hvis man springer soldat, så bliver man del af et nyt konstrueret samfund, ligeledes i meget stramme rammer.
Pointen er at få sprængt de her rammer, for at man som ung kan mærke hvor man har sig selv når man er fri og uforpligtet, for det er her vi kan mærke os selv i forhold til samfundet og vores baggrund. Her er der tid og rum til at blive klogere på sig selv, og lære at tage store beslutninger vedrørende fremtiden af sit liv.

Det ville virke mere overbevisende, hvis din afvisning af højskoleophold, rejser og ufaglært arbejde var dokumenteret i, at du selv havde gennemlevet det i ren fjummer.

Der er nok nogen mennesker, som har det bedre med altid at befinde sig indenfor stærke rammer, det skal da også være en valgmulighed, men det er bestemt ikke noget for mig. Jeg finder mig selv imellem rammerne, der har jeg lært at skabe plads.

Brugerbillede for Ole Hansen

Jeg var 39 år, da jeg startede på universitetet. Det betød, at jeg havde netop al den livserfaring, som vore politikere mangler. Jeg modnedes enormt.

Der ER et enormt pres på alle i dette samfund - ikke bare de unge. Vi har omdannet vores samfund til et tyranni. Alle er på nakken af hunanden, og status har fået rigtig megen betydning - i modsætning til for fx 30-40 år siden.

Sophie, tag det roligt. Læg ikke under for andre menneskers forventninger af dig. Det vigtigste er, at du har det godt i dit liv. Hvis du ellers føler dig godt tilpas i dit liv, så lad andre mennesker omkring dig forstå, at dit liv er dit liv, at du gør, som du ønsker. Du må ikke lade andre mennesker styre dit liv. Du skal selv styre dit liv. Det er jo DIT liv, ikke andres.

Brugerbillede for Torben Selch

Det kunne være skæbnesvangert at have en pernible sag kørende foran dommeren i skifteretten eller de højre domstole - og få følelsen af at personen der sidder med den tunge hammer - ligner en der skulle være sprunget af jurastudiet allerede inden første års ende. Gud ved om der sidder mange af dem rundt om i landet under Justitica's ulige vægtskåle?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rune Wingård

Hej Sophie.

Super relevant artikel. Jeg brugte selv 4 sabbatår på at finde min vej. Jeg troede jeg skulle læse statskundskab, men det var ikke mig. Istedet begyndte jeg på RUC og specialiserede mig i bæredygtig økonomi. Efterfølgende engagerede jeg mig i netværket Omstilling Nu og senere i Alternativet. Det er jeg rigtig glad for idag da det opleves meget meningsfuldt. Selvfølgelig skal vi have plads til at lede efter vores vej. Jeg kan dog ikke anbefale 4 sabbatår, da det var ret hårdt at begynde på uni efter så lang pause.

Mange hilsner Rune

Brugerbillede for Kim Houmøller

At vi lever i et land hvor friheden til at leve sit liv i som man vil, er stærkt på retur. Spørg ikke de "børn" der lever deres liv på Christiansborg, men levende mennesker der har levet deres liv. Her vil svaret være "Rejs hvis du kan, og før du bliver bundet af faste udgifter"
Livet leves kun een gang !

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren Kristensen

Ja, prøv noget forskelligt, Sophie. Lige pludselig er den i vinkel. Alle der har prøvet det ved, at skræddersyet ikke nødvendigvis er lig med bevægelsesfrihed, selv om det kan være meget flot. Livet skal ikke først og fremmest være flot (det har vi kongehuset til) - det skal være godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for twan  manders

Bare tage det med ro Sophie. Vi andre skal nok betale vores topskat mange år frem og arbejde til vi er 69 år så du kan fortsætte med at små-filosofere over livets udfordringer og besværligheder alt imens du udvikler dit syn på verdenen på diverse skatte finansierede uddannelsesinstitutioner. Du skal endelig ikke bekymre dig over den solidariske regning der skal betales til vores sundhedsvæsen, sociale sektor eller mennesker på overførselsindkomster. Du har virkelig fortjent at holde sabbat så længe du orker. Du er jo gået i skole i 13 år og det lyder ekstrem hård og krævende.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Nu er Sophies sabbatår jo netop kendetegnet ved, at hun IKKE studerer og småfilosoferer, men derimod tjener penge og tager på højskole, hvilket jo nu sker for egen regning i de fleste tilfælde - i modsætning til min ungdom, hvor folk på kontanthjælp og dagpenge i stort omfang blev tilbudt betalte ophold. Det var i øvrigt en god idé - også for at holde i hævd noget af det fineste, dansk kultur har frembragt.

Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

Hvordan er det lykkedes at erstatte livskvalitet, med blind BNP- effektivitets-fiksering.?
Hvis tankegangen føres helt til ende, har vi jo fuldstændigt skrottet motivet, til overhovedet,
at ville deltage i "projektet". Jeg kaldte det ikke samfundet, for det er begravet, inden vi når
helt derhen.Der endløsung, vil denne gang, ikke være en etnisk udrensning, men en "Produktivitetsudrensning". ! Jo,jo, der er lys forude. (Cepos).

Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

Peter Hansen-04:13-
Selvom arbejde har haft sine lyspunkter, udover lønchecken, har det altid grebet forstyrrende ind
i mine private sysler, og jeg har følt det som en indespærring. Jeg har tit ønsket det var anderledes
men uden held. Men jeg har sågar haft lærlinge/elever, unge mennesker, som ikke ville ane hvad
de skulle give sig til, hvis de fik tilbudt et par fridage, efter eget udsagn. Tro det eller ej.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Ja, Gert Selmer Jensen, ja det er forfærdeligt. I dag har Politiken et debatindlæg fra en gymnasieelev, der ikke har kunnet finde på at bruge den tid, som vedkommende pga. gode evner for skolen havde til overs, til at skaffe sig selvstændig viden eller oplevelse. Det er skræmmende, når ikke engang de, der burde have denne drift som motor i et liv, der gerne skulle gå ud på ustandselig at tænke og gøre nyt, lader sig passivisere.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Selmer Jensen

Peter Hansen-08:20-
Jep.! Det er ganske utroligt. Måske evner de ikke at se indad, og finde deres egentlige interesser,
altså udover banale ambitioner, om succes, rigdom, magt, etc. Påduttet af det omgivende samfund.
Altså tanken om at hvad end man gør, så skal det gavne Karrieren, pronto.
Sådan virker tilværelsen ikke. Du skal gøre og være, med grund i et ægte engagement. Så kan
succes og rigdom, måske blive resultatet. Men er det sidste din egentlige målsætning, så er du
fortabt på forhånd.
(Som 17 årig, var jeg heller ikke klogere).
Som 54 årig, er jeg stadig kun ganske lidt klogere,

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne  Kruse Nielsen

Ja man kan jo være lidt fræk som arbejder at mene , når selv tidligere regering har forbrugt næsten 4 år på at finde .... egnede ministre til at forsvare forskellige fagområder ... (stå på mål for) ... og dumper med et brag ... og endda helt eller delvist sparket ud af skolen (børnehaven folketinget) eller sat bagest i skammekrog eller helt udenfor (som Sohn & Saas figurerne ) - Vi så også Helle-regeringens repræsentanter - buet af Danmark selv fra andre EU-landes socialiste partier - havde EU formandskab ... hvor lovgivning helt stoppede og afventede Cypern overtog teten.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Arne  Kruse Nielsen

Flot set af de unge ... begge hænder op for denne artikel. Giver lid "lys" i mørket end at møde ensrettet parti-soldater modargumenter. Og helt ærlig er nogen i tvivl om Helle regeringen trak i VALG nød-faldskærmen for at sikre at IKKE hele venstre fløjen og (tidligere) arbejder partier helt blev udvandet. Noget med få dage før parti-leder afgang andet venstrefløj parti .. ikke særligt kønt 3½ års eksamens karakter, skulle man mene. I lyset af stramme modkrav til danskers adfærd og vores unges fremtid, svær global tid også vores andel af verden.

anbefalede denne kommentar