Ikke alene er udgifterne til sygehusmedicin fordoblet siden 2007, tallet forventes også at stige yderligere i år. Det er mere end dårligt nyt, fordi regionerne allerede i år vil mangle 800 millioner kroner til medicin. Konsekvensen kan vi kun gisne om, men medicin har vi ikke for vane at spare på. Til gengæld er vi vant til at skære i den medmenneskelige omsorg; vant til at skære ned på antallet af ansatte, der skal sætte et ansigt på sundhedsvæsnet, pleje og yde omsorg for borgere i en svær situation.
Det hele er udtryk for et uomtvisteligt faktum: Christiansborg har bidraget til produktionen af et sundhedsvæsen, der er et af verdens bedste til at kurere mennesker, men også i videre og videre omfang er med til at sygeliggøre mennesker. Det hænger delvist sammen med en bredere og bredere sygdomsforståelse. Ud fra sygdomsdefinitionerne er det sværere og sværere at blive betragtet som sund og rask. Og når sund og rask bliver defineret som syg, så medicinerer vi. Vi medicinerer selv småsyge, så de hastigt kan komme tilbage på arbejdsmarkedet og ind i hamsterhjulet. Hamsterhjulet, hvor vi alle producerer mere og mere, så vi kan leve op til forventningerne om at forbruge mere og mere. Biproduktet er, at halvdelen af arbejdsstyrken føler sig stresset. 430.000 borgere udviser symptomer på stress, og 35.000 er sygemeldt med stress. Svaret på det? Mere medicinering. Også vores børn er vi gode til at sygeliggøre: På bare 10 år er antallet af børn, der bliver medicineret for ADHD steget fra ca. 900 børn til flere end 11.000 børn. Pop et pilleglas op.
Nye løsninger
Situationen kalder på kreative, nytænkende løsninger. Derfor har Alternativet gennem flere politiske laboratorier udarbejdet et sundhedsudspil, som vi i dag har lagt åbent ud i dets helhed på vores hjemmeside. Sundhedsvæsnet skal rumme og favne det hele menneske samt understøtte det gode liv. Vi vil have et sundhedsvæsen, som giver plads og passer på kroppens og sindets evne til at helbrede sig selv. Et sundhedsvæsen, der er gratis og dermed lige for alle; der prioriterer balancen mellem krop og sind lige så højt som den almindelige behandling.
Og hvordan vil vi så det?
For det første skal komplementære behandlinger ind i sundhedsvæsnet. Sådan er det ikke i dag, og det skyldes i høj grad, at vores sundhedsvæsen er funderet på den vestlige kulturs evidensbaserede praksis. Den praksis har fejret store succeser, har resulteret i udryddelsen af talrige sygdomme og har fostret stærke behandlingsformer, kirurgiske indgreb mv. Men stå alene kan den ikke. Derfor skal vi inkludere og ud- bygge viden fra eksempelvis det østlige, holistisk orienterede sundhedssystem, som det ikke længere giver mening at undertrykke.
Eksempelvis er erfaringerne med mindfulness-baseret terapi mange og veldokumenterede, ligesom de også er det med kultur og natur på recept samt psykoterapi hos godkendte terapeuter. Sådanne tiltag skal i langt højere grad integreres og udbygges.
Alternativet vil derfor oprette et universitetsbaseret forskningscenter for komplementær behandling, der skal inddrage patienterne i forskningen. Herudover vil vi oprette sundhedshuse, der har fokus på komplementære, helhedsorienterede behandlingsformer. Sundhedshusene skal have mandat til at tilbyde målrettede og individuelle proces- og behandlingsforløb, der ikke tilbydes i den offentlige sektor, som vi kender den i dag.
Lovlig aktiv dødshjælp
For at øge værdigheden i det danske sundhedsvæsen vil vi desuden afskaffe den tvungne, psykiatriske udredning for personer, som ønsker kønsmodificerende behandling. Og vi vil arbejde for, at trans-kønnede eksplicit bliver nævnt i lovgivning om diskrimination, og at transkønnethed bliver fjernet fra listen over psykiatriske diagnoser.
Herudover mener vi, at borgere skal kunne afgå ved døden på egne vilkår, når kronisk og terminal sygdom umuliggør bedring af tilstanden, mens udsigten til bedre livskvalitet i de resterende levemåneder også er forsvundet. Derfor vil vi lovliggøre aktiv dødshjælp. Beslutningen om tilladelse til aktiv dødshjælp skal i hvert tilfælde tages af den lidende, en psykolog og en læge i fællesskab.
Og så er det altafgørende for Alternativet, at adgangen til sundhedsvæsnet bliver lige for alle, hvorfor vi på ingen måde går ind for brugerbetaling. Det betyder, at vi skal af med betaling for tandpleje og komplementærbehandlinger. Det er et ambitiøst mål, men vi ved, at brugerbetalingen på tandpleje er et alvorligt slag mod ligheden – rådnede gummer og tænder samt alvorlig tandpine tørrer hurtigt smilet af enhver, og derudover begrænser det i alvorlig grad mulighederne for at få og passe et arbejde.
Billigere medicin
For at nå vores mål og få økonomien i sundhedsvæsnet til at hænge sammen vil vi nedsætte et prioriteringsinstitut bestående af fagfolk, forskere og borgere. Instituttets opgaver bliver dels at prioritere mellem behandlingsudbud samt føre forhandlinger med den internationale medicinalindustri, der har for vane at presse priserne så højt op som muligt. At forhandlinger foretages på vegne af en større gruppe giver selvfølgelig en bedre position i forhandlingerne, hvilket enhver købmand vil kunne nikke genkendende til. Herudover er det langt fra sikkert, at det nyeste (og dyreste) er det bedste – selvom medicinalindustrien kontinuerligt spytter nye piller på markedet. Både Norge og England opererer med prioriteringsinstitutter, og erfaringerne er gode: I England har det ført til en besparelse på medicin på op til 50 procent. Overføres den erfaring til en dansk kontekst vil det betyde en besparelse på medicin på 3-4 milliarder kroner årligt.
Og de skal anvendes på at skabe et langt mere holistisk sundhedsvæsen, hvor ovenstående forslag udstikker kursen for den danske sundhed. En kurs, der kan sætte sundhedspersonalet fri. Tidligere var nedslidning hovedårsagen til sygemeldinger i sundhedsvæsnet. I dag er en af hovedårsagerne stress, som især forårsages af løbende ændringer og omstruktureringer samt underbemanding. Konstant omstillingsparathed, ændring af procedurer og arbejdsgange, multitasking og et overmål af bureaukrati, dokumentation og kontrol stjæler tid fra kerneopgaven, stresser og medfører en følelse af mangel på tilfredsstillelse hos medarbejderne. Vi får det dårligt af hver dag at gå hjem fra arbejde og føle, at vi ikke har nået det, vi skulle.
Konkurrencestaten skal ud af sundhedsvæsnet, og derfor mener vi, at incitamentsstrukturen i sundhedsvæsnet – særligt på sygehusene – skal væk fra et produktionsorienteret fokus, hvor ensidig økonomisk målbar vækst og effektivisering overskygger patient-tilfredsheden.
95 procent af alle danskere møder hvert år på den ene eller den anden måde det offentlige behandlingssystem, men faktum er, at vi som samfund er ved at glemme, at den mindste enhed er det hele menneske, og at vi alle har brug for omsorg for både krop og sind.
Vi opfattes i tiltagende grad som arbejdermyrer, der kun har et formål, så længe vi slider og slæber. Fremtidens sundhedsvæsen, det holistiske sundhedsvæsen, skal modarbejde denne tendens – ikke forstærke den.
Niko Grünfeld er folketingskandidat og sundhedsordfører for Alternativet
Lidt om del og helhed:
Min søster på 79 faldt i gulvtæppet for et år siden og sprængte et par ledbånd ved knæet. Hun blev opereret og kom til genoptræning. Det gjorde ondt oppe i lysken, men træningen fortsatte. Hun kunne ikke ligge ned og sove, så hun sov i en lænestol. Til sidst gik hun til en kiropraktor, der insisterede på at der skulle tages røntgenbilleder af hoften. Da det blev gjort, kunne man tydeligt se et brud på lårhalsen, og så fik hun en ny hofte. Det hele tog et år, og så bliver der måske en klagesag ud af det.
Det var knæet, hun havde slået, men der var mere galt end det. Dette 'mere' tog ingen sig af, selvom hun var til mange samtaler. Der mangler i høj grad helhedssyn på patienterne.
”Holistisk” er langt fra klart bestemmeligt. Jeg har personligt erfaring med holistisk behandling med døden som resultat. Der var et totalt fravær af selvkritik og viden om behandlingernes statistiske resultat.
Ellers er jeg enig i artiklens hovedpunkter som alle hviler på en ideologisk videnskabsfilosofi.
Nogle gange, når jeg er forkølet og det bliver jeg ofte, tager jeg en gigtpillle. Jeg ved ikke om den virker, men gigtpiller (Nsaid) skulle jo i teorien være anti-inflamatoriske, dvs. betændelseshæmmende og så vidt jeg ved begynder forkølelse som en betændelsestilstand. Men ok,. så enkelt er det nok ikke?
Bortset fra det, så har jeg lovet min stemme til Enhedslisten denne gang. Men hvis Alternativet fortsætte i det gode spor, kan det være det bliver dem næste gang. Jeg har nemlig aldrig forstået hvorfor tænderne, som den eneste legemsdel ikke kan bliver repareret kvit og frit over sygesikringen?
Det er desværre undgået politikernes opmærksomhed, at medicinalindustrien i stadig højere grad styrer forskningen gennem deres "investeringer" i sponsorater til forskningen.
I takt med, at industrien får stadig mere indflydelse, bliver forskningen "skævvredet" til fordel for forskning i symptom-behandling fremfor årsags-behandling.
Da patienterne kun får dæmpet / kamufleret deres sygdoms-symptomer, afhjælpes patienterne ikke, men ved-bliver at cirkulere rundt i "sundhedsvæsenet" fra afdeling til afdeling.
Det er ikke sjælden at træffe på patienter, som medicineres for bivirkningerne til bivirkningerne af deres medicinske behandling, hvorved det burde være overvejet, om ikke behandlingen i virkeligheden er til mere skade end gavn for patienten!
Det ses også ofte, at medicinbivirkninger antages for at være sygdomssymptomer, som der følgende medicineres for.
Medicinalindustrien har fået skabt sig et tag-selv-bord og derfor stiger udgifterne til "sundhedsvæsenet".
Det er på tide, at både patienter, politikere og lægestanden får øjnene op.
Søren Kristensen
I stedet for at spise piller mod forkølelse kan jeg anbefale noget forbyggende, såsom svømmeture i svømmehallen, hvis dette ikke er muligt så en daglig næseskylning med kogt vand tilsat salt, Jeg har ikke haft en forkølelse i snart 6 år.
Peter Hansen
Jeg forsøger skam at være i svømmehallen én gang om ugen. Men min fysik har desværre altid været sådan, at jeg bare skal glemme sweateren på en halvkølig dag og så er den der. Og daglige næseskylninger? Nogle ting orker jeg bare ikke, kald det bare dovenskab, men når først forkølelsen er en realitet kan jeg såmænd godt finde det kogte vand frem. Endelig er det med pillen ikke noget jeg har praktiseret i årevis, faktisk er jeg kun lige begyndt på det som et lille eksperiment. Men tak for anbefalingerne, alligevel.
Mit helt akutte problem er at min Vista Home 2007 desktop vejr - og dermed også temperaturgadget er holdt op med at virke. Søgninger på nettet viser at det er et generelt problem, som Microsoft ikke har nogen som helst intentioner om at udbedre. Monopolet vil selvfølgelig hellere sælge mig og millionerne et nyt styresystem end at sende en opdatering af det jeg allerede har. Bare en af de små ting, som gør det vanskeligere at klæde sig fornuftigt på.
Søren Kristensen:
Hvis gigtpillerne ikke virker, kan du altid prøve det gode gamle velafprøvede remedie med at svinge en selvdød kat ved halen rundt om hovedet ni gange.
Men forkølelse har nu ikke så meget at gøre med at glemme sweateren eller at få en betændelse. Den kan fremkaldes til hver en tid og på mange måder. De fleste af os (ikke folk, der er vant til druk) kan fremkalde symptomerne ved et par dages druk for eksempel. Eller prøv druk og hård motion samtidig, så skulle den være der. Utallige slags medicin, vacciner, luftforurening, stress, vitaminmangel osv. kan også femkalde symptomer et sted på spektret mellem forkølelse og influenza.
Det er en således en 'normal' løst defineret reaktion på fysiske eller psykiske stresspåvrikninger, som blot betegner en forholdsvis mild grad af, hvad der vil blive kaldt influenza, hvis det er lidt værre, eller næsen ikke løber så meget. Som Søren Kristensen allerede har opdaget, er det eneste, det ikke har noget med at gøre en virus, som farer rundt og inficerer os på bestemte tider af året eller i en bestemt slags vejr. Derfor har Wiki også denne tankevækkende bemærkning:
Symptoms are mostly due to the body's immune response to the infection rather than to tissue destruction by the viruses themselves.
Altså nærmest en slags allergisk reaktion i stil med pollenallergi, men over for en virus. Det er endnu mere absurd og overtroisk end døde katte, men hvis man udskifter 'infection' med 'stressfaktor X', så er den god nok.
Der er ikke andet for end at prøve at identificere de vigtigste stressfaktorer og minimere dem, og så nok sætte turene i svømmehallen op til mere en end gang om ugen.
Det er i øvrigt sjovt, du kalder din computer et akut problem, Søren Kristensen. For mig er for megen tid tilbragt koncentreret foran computeren en stor risikofaktor. Ligeledes lange busrejser.
Tilslutter mig Hanne Koplevs betragtninger.
Hvor i denne "programereklæring" er forslaget om at arbejde for at sætte en stopper for den korrumperende sammenfiltring af medicinalindustriens og sundhedsvæsnets interesser?
Det er ikke nok med et prioriteringsinstitut, når rigtigt mange læger har så tætte økonomiske bånd til medicinalindustrien, at man kan være usikker på, om det er patienternes eller medicinalindustriens interesser, de tilgodeser. Bevidst eller ubevidst - læger er også kun mennesker.
Er det bare blevet glemt, eller har Alternativet faktisk ikke noget imod denne sammenfiltring?
Nu for at være i den lidt mere alvorlige afdeling, så er der dispositioner, som giver god mening for medicinalindustrien, men for patienter er direkte kontraproduktivt. For efterhånden en del år siden var Trilafon et velkendt førstevalgspræparat til behandling af psykoser og relaterede tilstande. Det var et gammelt middel, hvor patentet forlængst var udløbet, men anvendt rigtigt er det et fantastisk middel. Efter at jeg har brugt det i mange år og kendt dets gode og problematiske sider vældigt godt, bliver man pludseligt konfronteret med den kendsgerning, at det firma, som hidtil har produceret det, ikke producerer det mere. Jeg begyndte at afprøve andre midler, men dette var meget ubehageligt og slet ikke tilfredsstillende. Nå, men så viste det sig, at det i Finland blev produceret magistrelt, og at det af denne vej kunne fremskaffes. Det er ikke noget dyrt præparat. Men publikum til det er åbenbart blevet så småt, at det for de store medicinalfirmaer ikke mere kunne betale sig at producere pillerne. Set med patientøjne er dette en fuldstændig plim beslutning; man ser stadigt eksempler på, at lægerne benytter det til særlige situationer, og hvorfor skulle de smide mange års gode erfaringer ud af vinduet? Jeg spørger bare.
Flere og flere af billige produkter opgives gr. for lidt indtjening - også en del håndkøbspræparater f. eks. (magistrelt koster det så 3 gange så meget).
Apotekerne har ingen billige produkter og det er næsten en uvane at skulle bede om et bestemt mærke, fordi der altid er noget - liiidt billigere - og helt det samme?
Vi kan godt bruge en mere holistisk tankegang, men det er mod hårde odds - hverken medicinalindustrien, sundhedsstyrelsen eller politikere (normalt) plæderer for en sådan alternativ behandling - og det skønt men bruger flere og flere planteekstrater (tit syntetiske) i medicin.
Men så hedder det sig, at det er forskning - sandelig ikke noget alternativt eller noget fra østen - u-ha nej...
Stress er nedslidning på en anden måde - at tro på at sundhedspersonalet og behandlingen kan ændres i nævnte retning må dog bero på en lidt naiv ønsketænkning, undskyld - jeg siger det.
Søren Kristensen - det gør underværker, hvis fordøjelsen er velfungerende og i balance med vitaminer, mineraler og sporstoffer.
Frisk luft og så meget motion, man kan trives med - styrker og også immunforsvaret.
Claus Jensen - jeg brød mig ikke om den med katten!
Ja, Anne Eriksen, det bliver helt sikkert op ad bakke:
»Medicinal- og medicoindustrien er i dag landets stærkeste eksporterhverv. Samlet står medicinalindustrien alene for 11 pct. af den samlede eksport, seks pct. af BNP og tre pct. af alle arbejdspladser herhjemme." Hentet fra http://www.business.dk/medico/medicinalindustri-fisker-i-roerte-vande
Med så enorme økonomiske interesser, både private og samfundsøkonomiske, er det svært at stole på, at patienternes bedste står øverst på prioriteringslisten hos ret mange politikere. Snarere vil der fortsat blive arbejdet intenst på at gøre ændre sundhedsvæsnet fra en udgiftspost i statsbudgettet til en givtig forretning - som man f.eks. kunne mistænke har været hensigten med DAMD-basen, og grunden til, at den er så svær at få has på, på trods af ulovlighderne.
Det vil være en glædelig overraskelse, hvis Alternativet tager fat om nældens rod og virkelig arbejder målrettet og helhjertet for at få medicinalindustriens korrumperende indflydelse ud af sundhedsvæsnet, men jeg vil se det, før jeg tror det.
Anne-Marie - Er det ikke Davids kamp mod Goliath? - (Alternativets ønske).
Den nyligt opståede modvilje mod den vidtrækkende registrering af vore sundheds (eller skal det være sygdomshistorie) er et positivt træk, hvis det neddrosles seriøst.
Den tiltagende brug af mediciner eskaleres i miljøet, når læger m.m. trues af modforanstaltninger - tiden og samtalen overhales af recepten på det sidste nye "vidunderprodukt"
Og så er patienten mere et forsøg end et menneske af kød og blod.
Anne:
Netop.
Og lidt mere om den økonomiske overmagt, sakset fra Dagens Medicin i dag:
"Novo Nordisk er danske lægers aktiedarling. Når danske læger slår sparegrisen itu og investerer i aktier, lægger de stort set alle sammen deres penge hos Novo Nordisk. Det viser et udtræk, som D..." (http://www.dagensmedicin.dk/)
Artiklen kræver desværre abonnement, som jeg ikke har, derfor nøjes jeg med overskriften. Men mon ikke den er nok til at understrege problemet med sammenblandede interesser i sundhedsvæsnet?
Er der nogen, der ved, hvordan Niko Grünfeld er blevet sundhedsordfører. Bortset fra at være mindfulness-instruktør, tidligere tilknyttet kaospiloterne og have det rammende motto "Hellere naiv end kynisk/håbløs", er der ikke noget i ovenstående, der tyder på særligt kendskab til emnet.
Det er selvfølgelig helt normalt, at give politikere ansvar for områder, de ingen forstand har på, men med den konkrete ide om at prioritere og forhandle priser med medicinalfirmaerne samlet (gør man ikke allerede det?), bliver der taget yderst nænsomt fat om nældens rod, som er Medicinsk Forskning For Profit.
Kære medlæsere
I mit daglige virke som underviser af læger mv. i patientkommunikation, ledelse og konfliktløsning, kender jeg en hel del til sundhedssektoren indefra og har bl.a. derfor et stort netværk at trække på.
Alternativets politik på området er udviklet af mere end 15o borgere, medlemmer og fagfolk, herunder praktiserende læger, forskere, sygeplejersker, psykologer, terapeuter og andre gode mennesker. En demokratisk udviklingsproces, hvor man har peget på områder i sundhedsvæsenet som kan styrkes. Det har været en meningsfuld, krævende og vanskelig proces, bl.a. fordi der er mange personlige holdninger, følelser og historier fra Sundhedsvæsenet. Ikke desto mindre har vi udviklet et dækkende alternativt program som mange fagfolk bakker op omkring. Det er jeg naturligvis meget glad for som sundhedsordfører på området.
Medicinindustrien mm.
Vi vil generelt reducere forbruget af medicin, mindske medicinindustriens indflydelse, gøre pengestrømme mere gennemsigtige og bremse sygeliggørelsen af befolkningen. Derfor foreslår vi også et prioriteringsinstitut, som man har succes med i Norge, England og Tyskland. Her kan de forhandle med industrien ift. pris/effekt. Det kan man ikke i dag i den udstrækning som vi ønsker det.
Håber det svarer på de fleste spørgsmål i denne tråd.
Med venlig hilsen
Niko Grünfeld, ordfører for sundhed og Folketingskandidat i Århus/Østjylland
Niko Grünfeld:
Jeg forstår den købmandstankegangen, men spørgsmålet var, hvorfor I ikke har overvejet at pille ved modellen for medicinudvikling og distribution, det velkendte patentmonopolsystem, som gør medicin afsindigt dyr i første omgang, og som spilder enorme resourcer på bl. a. reklame reklame og lobbyisme, copycat-drugs, inviterer til korruption og har skabt en jungle af sammenfiltrede interesser også i Danmark, hvor man knapt kan finde en uafhængig institution eller forsker?
I USA er der gennemtænkte politiske forslag, udarbejdet for progressive senatorer af respekterede økonomer, såsom Bernie Sanders'/Dean Bakers' patentopkøb og forskning på regeringskontrakt. Det planlagte prioriteringsudvalg kunne gives langt videre beføjelser til at prioritere ikke bare, hvad der skal købes af det, købmanden har på hylderne, men også i langt højere grad i hvilken retning, den koventionelle forskning skal gå. For nuværende styres denne forskning ikke af behov, men af profit, hvilket er en kæmpe bremseklods både på den videnskabelige udvikling og folkesundheden.
http://www.theguardian.com/commentisfree/cifamerica/2011/may/31/healthca...
@ Claus Jensen
Jo, forkølelse har i mit tilfælde og som jeg nævner i mit første indlæg, rigtig meget at gøre med at at glemme sweateren (at blive underafkølet). Tyve minutters chill er som regel nok og det er noget jeg ved af erfaring. Nogle tåler kulde bedre end andre og jeg er i den sammenhæng hypersensitiv og har altid været det, uanset om kroppen har være spækket med vitaminer og i topform. Men selvfølgelig har du og andre ret i at stressfaktorer af forskellige slags booster problemet.
Niko Grünfeld:
Tak for uddybningen.
"Vi vil generelt reducere forbruget af medicin, mindske medicinindustriens indflydelse, gøre pengestrømme mere gennemsigtige og bremse sygeliggørelsen af befolkningen. Derfor foreslår vi også et prioriteringsinstitut, som man har succes med i Norge, England og Tyskland. Her kan de forhandle med industrien ift. pris/effekt. Det kan man ikke i dag i den udstrækning som vi ønsker det. "
Dert lyder rigtigt fint - dejligt hvis det lykkes. Men for mig lyder det stadig meget "luftigt" og ikke så forpligtende. Vil I f.eks. gøre det lovpligtigt, at læger oplyser deres industrihonorarer? For mange gør det jo ikke nu.
Vil I arbejde for, at det ikke mere er medicinalindustrien, der skal financiere lægernes undervisning og diverse forskning på sygehusene, eller vil I, som flere andre partier tvært imod forsøge i endnu høje grad at at få sundhedsvæsnet financieret via samarbejder med medicinalindustrien om udnyttelse af patientdata etc.?
Vi I insistere på, at læger, der er på lønningslisten hos medicinalindustrien, ikke må sidde som sagkyndige hos Sundhedsstyrelsen eller i Patienterstatningen etc?
Vil I kræve, at alle forskningsresultater i forbindelse med medicinudvikling, også de, som ikke falder i medicinalindustriens smag, skal offentligtgøres?
Vil I arbejde for,at Sundhedsstyrelsen bliver økonomisk uafhængig af medicinalindusteriens gebyrer?
Vil I direkte forbyde alle anonyme partistøttebidrag, så vi andre kan se, i hvilken grad medicinalindustrien forsøger at påvirke politikerne?
Osv.
Søren Kristensen:
Det, jeg mente, var, at 'chill' blot er en mulig stressfaktor blandt mange, og at man derfor ikke skal lade sig vildlede af sygdommens navn.
@Claus Jensen - det har også været til debat og vi vil arbejde for gennemsigtighed (partistøtte, åbne regnskaber osv.) og andre lovinitiativer. Men nu er vi her med et program 1.0 og det er vi stolte over. Vi er allerede i gang med version 2.0:)
Alt godt Niko
@Anne-Marie
Ja til din spørgsmål - har du læst vores program? De fleste af dine spørgsmål er besvaret heri, men det er også et grundlag vi kan tale ud fra. Man kan ikke skrive alt i et partiprogram.
Alt godt
Niko
Niko:
Nu har jeg kigget lidt i det. Partiprogrammet er faktisk lidt mere konkret, og jeg kan se, at I i hvert fald på nogle punkter er på rette spor på det område. Så lad os håbe, at der kan skabes flertal for nogle af forslagene (men jeg stemmer nu ikke på jer :-) ).
Som ustresset fik jeg alligevel en lille lungebetændelse her i vinter. I forne tider var jeg død af det. Min sunde sjæl har det godt i sit sunde legeme. Alt er godt, men alligevel opstod der en indre borgerkrig. Første penicillinkur nedbrød væggene på viraerne, som der stod på sedlen. Den anden kur angreb på anden måde og den tredje overfaldt fjenderne om natten.
Man er i lægens vold og medicinfabrikkernes. Som pensionist får jeg det gratis stik i oktober som forebygger mod de kendte vira, men tit smutter nogle igennem hegnet.
Indianerne modstod ikke de hvides influenza-invation, men døde som fluer, selvom de ikke var stressede. Den spanske syge var en slags influenza, og millioner døde. Forkølelse og influenza er nok kommet for at blive. De muterer hele tiden, men vi kan jo prøve at støve dem op og nakke dem. Derfor skal man dog ikke droppe svømmeturene eller morgengymnastikken.
@Anne-marie - godt du har læst programmet og vi skal nok få vores stemmer derude:)
Vh
Niko
Niels-Simon Larsen:
Naivitet er en Alternativ dyd har vi efterhånden forstået, men der må være grænser for godtroenhed og uvidenhed selv hos jer.
Niko:
Ups - jeg glemte at nævne, at et prioriteringsinstitut efter min mening ikke er en god løsning, hvis det skal forstås sådan, at visse lidelser skal bortprioriteres (= ikke er fine nok). Det vil nemt komme til at skabe ulighed, og det, der kan være meget lidelsesfuldt for den ene, er måske ikke det store problem for en anden med samme lidelse - og omvendt.
Hvis det er ideen at blive bedre til at prioritere, hvilke lægemidler, der er bedst, så er det muligt, at det kan være en ide.
Link til belysning af ovenstående fra Anne-Marie Krogsbøll
http://www.information.dk/telegram/531026
Tak, Claus :-)
@Anne-Marie - vi ønsker et opgør med sygeliggørelsen af befolkningen. Ingen kan gå gennem et helbredstjek i dag uden af fejle et eller andet. Grænseværdien for sygdom/lidelse har rykket sig gevaldigt og det skal vi bremse. Og når man ikke er syg, så skal man ikke behandles med medicin. Derfor er - bl.a. - et prioriteringsinstitut absolut vigtigt.
@ Claus Jensen: Jeg bryder mig ikke om den nedladende tone. Jeg håber på en mere saglig debat/tone fra din side. tak.
Jeg er langt hen ad vejen enig i, at ukritiske screeningsprogrammer ikke nødvendigvis tjener noget godt formål. Men at begynde at sortere i, hvem og med hvilke lidelser, der kan gøre sig fortjent til behandling, kan meget let gå galt. Selv fodvorter kan være et stort problem for nogle mennesker.
Men det må så komme an på en prøve, hvad I mener i praksis med prioritering.
Niko Grünfeld:
Tonen skal nok tages som et tegn på, at jeg ikke bryder mig om dedn tydelige mangel på indhold på indhold originalitet og faktuel viden, i de indlæg, jeg ser her. Dit eget svar til mig 22 april 21:14 var fuldstændig ud i den blå politikerluft. Man tror tydeligvis, at når bare tonen er hyggelig og indeholder rigeligt med plusord, så er debatten saglig.
Sådan er vores definition af saglig debat så forskellig.
Stress er ikke ens anekdotisk-subjektive følelse af, om man har en 'sund sjæl i et sundt legeme', hvilket man på et sekund kan overbevise sig om ved at kigge på min lille liste ovenfor.
Stress er heller ikke ens subjektivt-anekdotiske følelse af, om et folk og historiske hændelser, man dårligt kender til, havde en sund sjæl i et sundt legeme. De sydamerikanske indianere var under invasion. Der var adskillige epidemier, og forskerne kan ikke blive enige med sig selv om præcis, hvilke sygdomme der er tale om, eller hvorfor epidemierne blev ved at komme. Men de er enige om, at det i hvert fald ikke var influenza, Som Niels-Simon påstår med stor autoritet. Hverken spansk eller nogen anden art.
Man ved dog, at der var hyppige tørkeperioder, ikke alt land var frugtbart, og at inkaerne derfor var sårbare over for hungersnød, at invasion, krig og slaveri for det meste er stressende for de invaderede, og at minedrift er ekstremt forurenende.
Faktisk er der ganske få epidemier i Sydamerika under de spanske conquistadorer, der ikke umiddelbart kan forklares med en blanding af nedenstående, som startede på øerne og snart bredte sig til fastlandet:
This same pattern of annihilation and conquest was repeated throughout Central and South America. Tens of millions of Indians were rounded up and used as slaves on the coca plantations, or as labour down the gold and silver mines, where they worked and slept without ever seeing the light of day, constantly exposed to highly toxic cinnabar, arsenic, and mercury. Life expectancy was brutally low. The conquistadores calculated that with such an abundant slave workforce, it was cheaper to let them die of starvation and exhaustion than waste time and money providing food or survivable conditions. One conquistador recalled, “If twenty healthy Indians enter [a mine] on Monday, half may emerge crippled on Saturday”.
Den spanske syge ramte fortrinsvis soldater i første verdenskrig, som var udsat for horrible forhold, fysisk og emotionelt og i form at et massivt vaccinationsprogram. Vaccinationsprogrammet blev også implementeret blandt civilbefolkningen for at beskytte dem mod alle de sygdomme soldaterne bragte med hjem ved krigens slutning. Dette universelle vaccinationsprogram blev, som reglen var dengang, omgående fulgt af en epidemi.
Det er ganske uklart, hvad Niels-Simon er blevet vaccineret imod, da han ikke kan kende forskel på kopper, mæslinger og influenza, ej heller influenza-vaccination (virus) og vaccination mod lungebetændelse (pneumokok, et bakterium). Det står dog mere eller mindre klart, at hans lungebetændelse var bakteriel og ikke viral, som han ellers påstår at have læst på indlægssedlen, idet man ikke bruger penicilin til virusser.
Har du noget at lægge til, der ikke drejer sig om min tone, Niko Grünfeld?
@Niels-Simon,
jeg er ikke medlem af nogens fanklub - men er på den anden side heller ikke så bange for 'de røde lejesvende' i Enhedslisten, at det forhindrer mig i at stemme på det eneste af de indtil fornylig opstillingsberettigede partier i folketinget, der interesserede sig specielt for de miljøproblemer, 'Alternativet har slået sig op på at ville prioritere, før kulturminister Uffe Elbæk fyrede sig selv, modtog en "åbenbaring" og forlod De Radikales folketingsgruppe som miljøaktivist ;o)