Interview

Nej, vi taler ikke grimmere og grimmere

Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
Sproget er i forfald. Skældsord præger den offentlige debat, og udtalen halter. De unge taler bedre engelsk end dansk, og landets ældste ser forfærdet til, mens ungdommens omgang med ord undergraver modersmålet. For i gamle dage talte vi pænere. Meget pænere. Eller gjorde vi?
8. april 2015

På jobbet, i skolerne, i supermarkedet og derhjemme. Vi taler grimt til hinanden. Så grimt, at telefonselskaber kan få opmærksomhed på og udvide forretningen med kampagner, der opfordrer os til at tale ’ordentligt’. Men er vores sprog i dag værre end tidligere? Information har spurgt tre eksperter.

Marianne Rathje

Sprogforsker ved SDU

– Du er forfatter til bogen ’Generationssprog’. Hvordan taler unge i dag sammenlignet med tidligere generationer?

»De unge i dag bander ikke mere end andre generationer, men de bruger nogle andre bandeord, og det kan godt være en af årsagerne til, at det bliver opfattet, som om de bander mere. Vi hører nogle andre bandeord end dem, vi selv bruger, og så tænker vi, at de unge bander hele tiden. Men det er mere nuanceret end som så. Når man for eksempel beder unge og ældre om at anføre de grimmeste ord, de kender, skriver de unge ’møgluder’ og ’møgso’, hvorimod de ældre skriver sådan noget som ’sgu’ og ’fanden’.«

– Hvis vi ikke bander mere, hvad er årsagen til, at mange synes, sproget er blevet grimmere?

»Vi hører mere grimt sprog end tidligere. Dels på grund af de nye medier, men også fordi de gamle mediers autoritet er faldet. Vi må bande i medierne i dag. I aviserne og i fjernsynet. Det måtte man ikke i gamle dage. Samtidig kan alle og enhver komme i fjernsynet. Man behøver bare melde sig til et reality-show, det er ikke forbeholdt fine mennesker og kendte mennesker at komme i fjernsynet. Samtidig er det blevet en norm i medieverdenen, at billederne og sproget skal være så autentisk som muligt.«

– Hvordan har nye medier som Facebook og Twitter påvirket vores forhold til grimt sprog?

»De nye medier har gjort vejen fra tanke til handling kortere. Før i tiden skulle man skrive et vredt brev i hånden og sende det; der var altså rig mulighed for at nå at tænke sig om i processen. I dag er det bare lige på. Man giver efter for sin impuls med det samme, og man bliver ikke konfronteret direkte face to face med, hvad man skriver. Det private er blevet mere offentligt. Det kan godt være, at man bandede lige så meget i gamle dage, men det stod ikke at læse for alle og enhver. Det var noget, man havde inden for hjemmets fire vægge. Men vi har fået et samfund, hvor man ikke skal holde noget tilbage. Man skal stå på sin ret og ikke finde sig i noget, men bare reagere så hurtigt som muligt.

Man er i sine følelsers vold hele tiden.«

– Tror du, det fortsætter sådan?

»Eftertanke og forestillingen om at vende den anden kind til er ikke normer, der er fremherskende i vores samfund. Men det kan være, det bliver det som en reaktion på den situation, vi har nu. Man kan se tegn på, at vi går ind i nye tider. Svend Brinkmann seneste bog er et eksempel. Han plæderer for, at man skal undertrykke sine følelser. Man skal holde op med at mærke efter i sig selv og være en modreaktion på alt det her. Samtidig har vi løbende debatten om, hvor forfærdeligt det er at være en offentlig person i dag, og alle de trusler, man får; det er alt sammen noget, der peger i en anden retning.«

Michael Ejstrup

Sprogforsker og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

– Du har forsket i udviklingen i sproget i nyhedsudsendelser. Taler nyhedsværter i dag grimmere, end de talte tidligere?

»Det kræver jo, at man har et eller andet fikspunkt. Et kryds, hvor man kan sige: Det her er det pæneste. Og der vil jeg jo godt spørge: Hvem i alverden kan bestemme, hvornår sproget er pænest? Pointen er, at hvis man ikke kan bestemme sig for, hvornår noget er pænest, så kan man heller ikke sige, at det er blevet grimmere.«

– Så det er ikke muligt at have idealer for sproget?

»Det er i hvert fald meget subjektivt. Så kunne jeg jo med rette sige, at det pæneste sprog er islandsk, fordi det er vores oprindelige sprog, men det synes jeg ikke. Islandsk er nu engang islandsk, og dansk er, som det er. Sproget forandrer sig med stor hastighed hele tiden. Når mange bor tæt sammen, og flere mennesker kommer på besøg i sprogområdet, flytter det sig. Det hænger sammen med, at sprog er et sæt af vaner, som vi har med hinanden. Vi ved, at når man siger de her lyde efter hinanden, så betyder det noget bestemt. Men man kan jo godt lige så langsomt blive enige om, at en lyd i et ord flytter sig lidt, og så har vi en ny vane.«

– Der er lavet undersøgelser, som viser, at danskerne bander en hel del. Er det ikke grimt at bande?

»Det kommer jo an på, hvilken religiøs overbevisning man har. Bander vi for eksempel, når vi påkalder os onde magter, som vi er bange for? Fanden, er der nogen, der tror, er en af de størrelser, man kan nedkalde over andre, og så sker der en ulykke. Men bandeord flytter sig. Da jeg var lille, blev man sendt hen til håndvasken for at vaske munden med sæbe, hvis man sagde ’sgu’. Men i dag er det vedtaget af høje mennesker i vores samfund, at ’sgu’ ikke er et bandeord, det er bare et forstærkende ord ligesom ’meget’. Der kommer andre kulturer til, som har en anden opfattelse af, hvad der er godt, og hvad der er skidt. De har nogle nye bandeord, som de måske synes er uheldige, men hvor vi vil sige, at vi ikke har noget forhold til de ord og derfor kan bruge dem. Ordet ’fucking’ for eksempel, synes engelsktalende mennesker, er ualmindeligt grimt. Det er ikke noget, man må sige. Men i Danmark er det jo ikke sådan et ord, det betyder bare: ’Øv, hvor er det træls’. Vi har lånt det af nogle andre og lagt en anden betydning i det, det synes jeg ikke er så forfærdeligt.«

– Men er bandeord ikke et barometer, man kan vurdere sproget ud fra?

»Det er ikke stationært i hvert fald. Vi flytter hele tiden vores opfattelse af, hvad det vil sige at bande. Jeg tror, at hvis jeg siger ’fandme’ i dag, så opfatter folk det nok alvorligt, men ikke sådan rigtig. Men da jeg var lille, måtte man ikke sige ’fandme’, det var slemt. Så det har flyttet sig. Hvis nogen kommer til at sige ’fandme’ i fjernsynet, tror jeg ikke, der kommer nogen breve til DR. Men det gjorde der for år tilbage; der kom breve om, at sådan nogle mennesker kunne man søreme ikke vise i fjernsynet. At tro, at man kan låse sproget inde på et museum og sige, at nu kan det ikke flytte sig, det er en misforståelse. Sproget er noget, vi har tilfælles med hinanden, og der er ingen, der kan bestemme det alene.«

John Aasted Halse

Psykolog og cand.pæd.

– Taler børn i dag grimmere, end de gjorde tidligere?

»Det sprog, børn bruger indbyrdes, ændrer sig hele tiden. Så hvor man før sagde ’møgtøs’, siger man ’luder’ i dag, men det betyder det samme i børnenes interne sprog.«

– I din bog om børn og unges sprog påpeger du, at opfattelsen af, at vi taler grimmere, hænger sammen med vores forhold til autoriteter. Hvordan?

»Diskussionen om børn og unges sprog opstod for nogle år siden, fordi der var mange voksne, som syntes, at børnenes sprog var blevet for groft. Deres opfattelse hænger sammen med to ting. Dels er børn og voksne mere sammen end tidligere. Ganske vist ikke børn og forældre, men børn og pædagoger og lærere. På den måde kommer de voksne til at overvære det sprog, børn bruger over for hinanden, og de forstår ikke, at betydningen af for eksempel et ord som ’luder’ er svækket i forhold til tidligere. De voksne ser, at der er nogle børn, som føler sig nedgjorte af at blive kaldt de der ting, men også at de voksne bliver mødt af de ord. Det andet er, at børn er kommet mere på banen. Vi har givet børn ret til at udtrykke deres utilfredshed, hvad enten det gælder forældre, pædagoger eller lærere, og så opstår ubalancen mellem det sprog, vi synes er ok, og det sprog, børn og unge synes er ok.«

– Hvordan sikrer vi så, at børnene ikke bliver klemt i de voksnes forestilling om grimt sprog?

»Vi skal have et fælles sprog. Hvis mor eller skolelæreren bliver krænket af at blive kaldt ’dumme slamfisse’ eller ’din so’, skal barnet ændre sit sprog. På samme måde som når en dansker og en russer skal tale sammen, og det foregår på engelsk, bliver voksne og børn også nødt til at finde et sprog midtimellem. Det handler om at kunne navigere forskelligt i forskellige rum. Grænserne mellem køn og mellem generationer er mere eller mindre udviskede, og det gør i mange sammenhænge ikke så meget, men man kan risikere at løbe ind i andre børn og voksne, der ikke kan holde ud at være sammen med nogle, som hele tiden bruger skældsord.«

Serie

Til kamp mod forfaldsmyterne

Information udfordrer forfaldsmyterne og den nostalgiske forestilling om, at alting var bedre engang. For fungerede familien virkelig bedre i de gode gamle dage, var unge mere dannede, og var politikerne sande statsmænd, der kæmpede for sagen og ikke bare for genvalg og eget levebrød?

Information giver kulturpessimisterne et spark bagi.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hørte forleden på TV Dronningen sige til en herre, der kom til at bande i hendes nærhed: "Det må De sgu godt."
Selvfølgelig efterfulgt af et bredt grin.

_The Times they are achanging..._

Intet siger vel mere om forståelsen for og beherskelsen af sproget, at på trods af, at artiklen under overskriften og i taleboblerne havde averteret sådanne ting som forkerte ord og vendinger, fundamental grammatik, og dårlig udtale, formåede journalisten ikke at svinge sig op på mere end til at spørge om bandeord.

Nille Torsen, Jakob Silberbrandt, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Tja, der er ubegribeligt mange stavefejl - det være sig på hvilket som helst medie!
Det er ikke for at være perfektionist, men jeg kan da kun tænke mig at det skaber forvirring?
For hvad er det rigtige?
I disse tider, hvor skolebørnene skal være dygtigere end nogensinde, kan det da være lidt vanskeligt at navigere rundt i?

Jakob Silberbrandt, Marianne Rasmussen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Anne Eriksen-20:47-
Man bør på alle planer, erkende, at stavefejl virker forstyrrende og undergravende på ethvert
budskab. Og det er der vel ingen der ønsker.
Og jo, du er perfektionist, en charmerende perfektionist.!

Michael Kongstad Nielsen

Fuck, hvor taler de gamle fucking nederen. Men fuck. hvor taler vi fucking fedt.

Nanna Wulff M.

Jeg har boet i Nordamerika næsten hele mit liv, og ja, jeg finder ordet 'fuck' anstødene. Jeg bruger det ikke!

Jeg kan heller ikke forstille mig, at mine børnebørn eller nogen i deres bekendtskabskreds ville bruge den engelske ækvivalent for "møgfisse" i mit påhør, og slet ikke om mig.

Det er ret groft at blive tiltalt på den måde.

Nille Torsen, Peter Taitto, Anne Eriksen og Gert Selmer Jensen anbefalede denne kommentar
Michael Kongstad Nielsen

Det er også forfærdeligt, men heldigvis sættes "fuck"-ordet ikke i forbindelse med dets oprindelige betydning - det bliver bare brugt som et kraftfuldt, råt udtryk, der lyder angloamerikansk, og allerede af den grund er eftertragtet.

Gert Selmer Jensen

Jeg finder "det rene sprog" , meget smukt, og at det er yderst befordrende for enhver kommunikation
mennesker imellem. Lemfældig omgang med begreber, har ingen gang på jord. Det medfører blot
en "afstumpning", af konversationen. Og dit nævnte eksempel, vil jeg ikke engang Kommentere.!

Gert Selmer Jensen

Anne Eriksen-
Nu skal jeg ikke blive "Rørstrømsk", men du udgør en ankerkvinde, for mig, herinde på "tråden.!!

Jesper Hansen

Fuck! er en moderne stavemåde for det smukke oldjyske "føj!"

Som verbum er ordet "fuck" derfor dannet som en fonosemantisk matching af" forækle"+gerund og forelske+gerund, på nøjagtig same måde som det engelske ord "fast", kommer fra "forhastet".

Det er rigtigt at ordet idag på engelsk betyder "at kneppe", men det er en kunstig tillagt betydning, der ikke ligger I ordet selv. Det må derfor stå for amerikanernes og englændernes egen regning, at de har kunnet finde på at give så grim en betydning, til et så flot og mundret oldjysk ord. Fuck dem!

Det er ikke

Gert Selmer Jensen - 00:31
Hyggelig aften? - Jeg havde været i haven...
Skal prøve at være meningsfuld og blive bedre til at sætte kommaer her i det åbne landskab!

Jesper Hansen - jeg tror ikke, at englænderne har hugget "føj" fra os - det plejer at være omvendt!
Heller ikke "fast", sådan her i skyndingen...

Niels Duus Nielsen

Anne Eriksen, hvis du nu havde lidt kendskab til historien, ville du vide, at vikingerne i sin tid herskede over store dele af England, og at det engelske sprog derfor indeholder en lang række danske låneord.

At Jesper Hansens etymologiske udlægning så måske er lidt fantasifuld, ændrer ikke på den grundlæggende tingenes tilstand:

http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_English_words_of_Scandinavian_origi...

Fuck er ikke nævnt på listen, måske fordi det ikke er et pænt ord?

Niels Nielsen - jeg er udmærket bekendt med historien, måske tog vikingerne noget med hjem?
Dvs. man har lånt af hinanden - jeg forholdt mig kun til de ord, Jesper Hansen nævnte...

Aner dog ikke med ordet "fuck", det kan være nogen vil hjælpe - måske kan man finde nogen med USA baggrund - de bruger det tit!

Niels Duus Nielsen

Jeg har faktisk lige tjekket etymologien bag ordet på nettet, og der er en tre-fire bud på ordets oprindelse - et af dem er netop, at det engelske ord stammer fra skotsk, som har det fra oldnordisk.

Men det mest sandsynlige er i mine ører, at det er et lån fra plattysk eller frisisk. Men nu er etymologi jo ikke en eksakt videnskab, så Jespers udlægning kan sagtens være god nok.

https://solongasitswords.wordpress.com/2014/02/12/on-the-origin-of-fuck/

Peter Taitto:

Sidstnævnte er vel både en arakaisk allerede og en sjældenhed, idet det er innovativt og ikke bare overtaget direkte fra skraldeamerikansk.

Jeg ved ikke, om der er noget der hedder en arakaisk. Der skulle sådan set blot have stået arkaisk. Nu er spørgsmålet så nye fingre eller nyt tastatur?

Gert Selmer Jensen

Anne Eriksen-09:10- Grrrr.
Jo, det er helt utroligt, hvilken forskel, sådan et lille , kan betyde.

Michael Kongstad Nielsen

Etymologien bag ordet "fuck" er mindre interessant, da alle moderne brugere af ordet udmærket godt ved, hvad den faktiske betydning er. "You need a fuck" er en kendt replik i adskillige Hollywoodfilm, og ingen voksne er i tvivl om, hvad der tænkes på. De helt unge flirter med ordet, som en antydning, der sætter hormonerne lidt på spil, men samtidigt indeholder en afstandtagen fra dit og dat. Det bliver til et kraftudtryk, hvilket også ligger i dets fonetik. Jeg tror dog mange brugere ser bort fra den seksuelle ladning.

Gert Selmer Jensen

Anne Eriksen-
Jeg tror du vil give mig ret i, at skønheden ligger i detaljen. Ligesom at "Less is more".!

“By slang we mean strange words or expressions, not employed in serious or dignified composition, whether written or spoken. They are sometimes used in conversation, largely in jest, by persons of intelligence and education, but more generally by persons of defective education, who are not really acquainted with the forms of the language used by the educated classes. There can be no great objection to playing with words on occasions where play is appropriate, particularly when the speakers are young or full of boisterous fun. It is, however, unwise for young students to get the habit of thus playing with words so firmly established that they play when they should be serious, or that they become unfamiliar with really good English. Particular care should be taken to avoid slang that is vulgar or coarse.”

— Elementary Composition (1918)

Vibeke Rasmussen

Angående 'sgu' har det faktisk i flere år været regnet som et ikke-bandeord. Den ene af de to professorer, der gjorde ordet 'stuerent', Lars Heltoft, sagde i den forbindelse:

"I dag kan "sgu" dårligt stå alene som udråbs- eller bandeord …"

Årh, det ved jeg da ikke rigtigt.

Sgu! ;)

jens peter hansen

Hvis mor eller skolelæreren bliver krænket af at blive kaldt ’dumme slamfisse’ eller ’din so’, skal barnet ændre sit sprog.
Hvis ikke, må man gå ud fra at de er det, eller ??

Curt Sørensen

Politikerne taler i dag reklamernes sprog: megen råben og skrigen og praleri, men få sammenhængende endsige dybtgående argumenter

Peter Günther

Alle kan tale med eller til hinanden med de evner, man nu engang har. Manglende ønske om at sikre kommunikationen lykkes saboterer ægte dialog. Det er en del af den spændende leg, som hedder at leve. Ønsker vi dialog må vi øve at i at være mere rummelige overfor hinanden.

Steffen Gliese

Allerede for 36 år siden, da jeg gik i 8. klasse, forsøgte vi at få vores engelsklærer til at fortælle os, hvad det der ord nu var. Selvom vi faktisk kendte det allerede, hvor det så end var fra.