Klumme

Nydelsen ved superslow

Hvoraf kommer den særegne tilfredsstillelse ved at se begivenheder reduceret til ekstrem slowmotion?
Hvoraf kommer den særegne tilfredsstillelse ved at se begivenheder reduceret til ekstrem slowmotion?

Ib Kjeldsmark

4. april 2015

Fænomenet med sekvenser i superslow er efterhånden ret velkendt. Et sværd skærer en citron igennem i luften og kameraet har fanget det, så hvert øjeblik kan strækkes ud og varer, hvad der føles som en uendelighed. Dette og lignende billeder er ikke længere noget, der eksklusivt hører æstetiserede actionfilm til; vi ser dem hyppigt i madprogrammer og lignende. Det modsatte fænomen er også velkendt. Begivenheder, som ellers tager lang tid, skrues op i hastighed, og farer hen over skærmen på få sekunder. Skyernes bevægelser, tidevandets døgnskift eller rosen, der lukker sine dækblade op og lader kronbladene komme til syne. Tænk blot på skyerne i introen til Netflix-serien House of Cards, der iler hen over Washington D. C.s himmel, ikke uden en vis storladen og dramatisk effekt.

For begge filmiske kneb gælder det dog, at selve det at se disse sekvenser giver en vedholdende form for nydelse, som måske ikke blot skal søges forklaret i æstetikken, men gennem et af de filosofisk set mest omdiskuterede begreber: Kausalitet.

Kausalitet

Hvad er problemet med kausalitet, dvs. forholdet mellem årsag og virkning? Når en mand trykker på aftrækkeren på en revolver, og en anden mand kort efter falder død om, er den almindelige intuition, at den første mand skød den anden. Men strengt taget kan vi ikke vide det. Måske døde den anden mand af et hjerteslag et nanosekund før kuglen gennemborede ham. Eller måske fes kuglen ved siden af, mens den anden mand blot simulerede dødsfaldet. Endnu værre bliver det, når vi mere filosofisk forsøger at forklare kausalitet. En billardkugle, der rammer en anden, udløser en reaktion, men hvor præcist kan denne reaktion lokaliseres? Som empiristen David Hume proklamerede, kan man ikke se kausaliteten. Uanset hvor meget man zoomer ind på atomer eller det, der er mindre, finder man ikke den substans, eller den dybereliggende årsag, der ville godtgøre, at tingene altid sker, som de sker.

Hvis vi tager Humes skepsis overfor kausalitet på ordet, kan vi måske begynde at forstå nydelsen ved superslow og superfast. Disse teknikker synes nemlig i det mindste at give os illusionen af, at verden hænger kausalt sammen, og at vi ikke behøver være bange for, at tingene ikke sker, som de plejer. Gennem disse teknikker synes det som om, vi har styr på verden. Vi ser den gennem et kamera, som vi endog kan redigere den igennem.

Kants kamera

For at komme tættere på nydelsen ved en sådan sammenhængende virkelighed kunne man runde den tyske oplysnings-tænker Immanuel Kant. Kant foretager en afgørende vending i filosofien, idet han fokuserer på selve mulighedsbetingelserne for, at vi kan erkende noget. Det afgørende er ikke, siger Kant, hvordan verden er indrettet, og hvad der findes og ikke findes. Kant er enig med Hume i, at det ikke giver mening at lede efter kausaliteten som en slags substans, en »ubevæget bevæger« bag alle ting, som Aristoteles foreslog. Det vigtige er snarere, hvordan vores evner til at erkende verden er indrettet.

Der er hos Kant tolv såkaldte forstandskategorier, som er afgørende for vores muligheder for erkendelse. En af dem handler netop om årsag og virkning. Det er ikke verden, som er kausal, men den måde forstanden ordner vores sansninger på, som gør den kausal. Kausalitet er en måde, hvorpå vores forstand betinger vores forståelse af verden; vi kan slet ikke se os omkring uden at forstå det, vi ser, som kausalt.

Superslow og superfast fungerer her som en udvidelse af perspektivet. Vi kan nu se krudteksplosionens stadier i et revolverløb. Eller vi kan se flere års biologisk evolution, hvor et vandløb tørrer ud og fyldes igen, tørrer ud og fyldes igen. Pythagoras skulle, da han i sin tid hørte harmonisk musik, have udbrudt henrykt: Nu kan jeg høre tallene! Man kunne måske sige noget lignende om billederne af en citron, der langsomt bliver kløvet af et sværd? Kameraet bliver næsten til en slags betragtende forstandskategori: Vi ser her forstanden i arbejde, vi ser med forstanden. Hvilket dog skal siges, er en meget anti-kantiansk idé. Kant holdt på, at anskuelser og forstand er to forskellige kilder til erkendelse; hvis man forestillede sig en betragtende eller anskuende forstand, så forestillede man sig i virkeligheden en guddommelig forstand.

Men i forhold til de stærkt manipulerede tempi er det måske netop pointen? Her er det ikke blot som om, vi kan se forstandskategorierne virkeliggjort, men vi ser dem oven i købet som vores egen iscenesættelse af virkeligheden i en form for næsten guddommelig realisme.

Guddommelig realisme

At der kan findes en guddommelig realisme lyder underligt. Er det guddommelige ikke netop et hævet perspektiv, et perspektiv fra oven? Hvordan kan dette være realistisk, i betydningen tæt på vores normale, daglige virkelighed? Måske passer begrebet dog netop på fænomenerne superslow og superfast. Det er som om, man får lov til at snyde naturen en smule og se på en måde, som det strengt taget er umuligt at se på. Og her har vi formentlig netop den afgørende kilde til det nydelsesfulde.

Det bedste eksempel på denne oplevelse er nok den såkaldte bullet time, som Wachowskiernes The Matrix introducerede os for. Her får vi nemlig ikke blot skruet begivenhedernes hastighed ned til et tempo, som virker uvirkeligt, men samtidig flytter selve kamerapositionen sig i en cirkel rundt om motivet. Kameraet gengiver her ikke bare det lynhurtige objekt, det trumfer det: Da Neo bøjede sig bagover og tiden næsten stod stille, mens kuglerne langsomt sejlede forbi, bevægede vi os rundt om ham med en hastighed, der var hurtigere end et pistolskud. Det var ikke bare, som om Neo kunne noget helt magisk derinde i filmen, det var også sådan, at vi på det nærmeste var endnu mægtigere end ham. Vi havde overskud til at bevæge os ganske roligt rundt om manden, der blot var i stand til at bukke sig ned for et pistolskud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu