’Vi skal redde ytringsfriheden fra den politiske debat’

Holdninger til race, religion og køn flytter ytringsfrihedskampen væk fra sit demokratiske udgangspunkt, mener programchef på Radio24syv Mads Brügger. Som ytringsfrihedskæmper er han blevet placeret i kategorien provinsiel og formørket – men det er en pris, man må betale, siger han
’Jeg forsvarer rettigheder, som muslimer såvel som kristne, buddhister eller scientologer skal kunne nyde lige godt af. Men uanset om jeg vil det eller ej, bliver jeg automatisk skubbet ind i mængdeboller, hvor jeg ikke befinder mig vel, og jeg bliver skudt holdninger og ideer i skoene, som jeg ikke har,’ siger Mads Brügger.

’Jeg forsvarer rettigheder, som muslimer såvel som kristne, buddhister eller scientologer skal kunne nyde lige godt af. Men uanset om jeg vil det eller ej, bliver jeg automatisk skubbet ind i mængdeboller, hvor jeg ikke befinder mig vel, og jeg bliver skudt holdninger og ideer i skoene, som jeg ikke har,’ siger Mads Brügger.

Ulrik Hasemann
24. april 2015

Mads Brügger har været uundgåelig i ytringsfrihedsdebatten, siden han som programchef for Radio24syv forsøgte at realisere en udstilling med den svenske provokunstner Dan Park. Han mener, at kampen for ytringsfrihed er vigtigere end nogensinde.

– Hvornår opstod din holdning, at ytringsfrihed kræver aktivisme?

»I mit barndomshjem kom Jens Jørgen Thorsen, og han var jo jaget vildt på grund af sin Jesus-film. Han kunne ikke rejse til England, så ville han blive anholdt, han kunne ikke rejse til Italien, så ville han blive anholdt. Der var kristne, også i Danmark, mørke kristne kræfter, der ville se ham hængt. Det kan jeg huske, det spillede en ret stor rolle i min barndom, det er også mit referencepunkt i forhold til folk, der plæderer for, at man skal tage hensyn til islamisters følelser. Jeg synes faktisk, det er præcis samme kamp.«

– Men hænger forsvaret af ytringsfrihed nødvendigvis sammen med religionskritik?

»Frontlinjerne er mange, og der er bestemt også andre ting, man ikke må og kan i forhold til ytringsfrihed. Men man kan sige, at religion er den mest markante brudflade lige nu. Fordi vold, trusler og mord er en del af ligningen. Jeg synes ikke, vi skal vise hensyn over for morderen. Det er desværre det, der sker, selv om det bliver pakket ind i alle mulig andre forklaringer. Så længe det sker, er målet dybest set det modsatte; nemlig ikke at vise hensyn over for dem, der vil slå Lars Vilks ihjel, som angreb Charlie Hebdo, som angreb Krudttønden. Det, jeg er træt af, er, at man traditionelt set har sagt, at de, der tog Tøger Seidenfadens parti eller er på linje med Politiken, har et internationalt kosmopolitisk blik på verden, mens ytringsfriheds-hardlinerne er provinsielle og formørkede. Jeg synes, det er lige omvendt. Retten til ytringsfrihed er jo også retten til at blive sagt imod og få sine synspunkter udfordret og måske endda blive gjort til grin.«

Fejlslutningernes vagtparade

– Hvem ser du som modstanderne i ytringsfrihedskampen?

»Først og fremmest de islamister, der vil gribe til våben og slå ihjel. Rent kausalitetsmæssigt begynder det jo med dem. Men der er også en anden modstander. Som Jacob Mchangama har sagt, er »debatten om ytringsfriheden fejlslutningernes vagtparade«. Der er en mængde debattører, som fletter forsvaret af ytringsfrihed sammen med politiske holdninger til køn eller etnicitet. Politikens Ditte Giese skrev et vredt indlæg om hvide mænd, der sidder som en flok brøleaber og forsvarer ytringsfriheden. Det fatter jeg slet ikke. Ytringsfrihed er så grundlæggende en værdi for demokratiet. Sagt på Ringenes Herre-sprog er den Arkenstenen. Et forsvar for ytringsfrihed har ikke noget at gøre med, hvor man står politisk, eller hvilket køn man har, det er uafhængigt af udefrakommende faktorer, medmindre man ikke går ind for demokrati.«

– Hvis vi antager, at ytringsfrihedskampen kan adskilles fra politik, burde du så ikke gøre det klarere, at din aktivisme ikke handler om religion?

»Jeg vil gerne undgå, at før man siger noget om Muhammed-tegningerne, så skal man sige, at man synes, det var nogle grimme tegninger, eller at man ikke personligt føler behov for krænke muslimer. For det første handler det ikke om, hvad du eller jeg føler, tænker og mener, det handler om os alle sammen. Det handler heller ikke om kunstnerisk kvalitet, om det er en pæn tegning eller en god bog, det er ikke det, der er pointen. På samme måde føler jeg heller ikke, det burde være nødvendigt at sige: ’Jeg har ikke noget mod muslimer’. Alene den sætning synes jeg er belastende, da den i en eller anden forstand udskiller muslimer som nogen, man kan være for eller imod. Der vil jeg ikke hen. Jeg forsvarer rettigheder, som muslimer såvel som kristne, buddhister eller scientologer skal kunne nyde lige godt af. Men uanset om jeg vil det eller ej, bliver jeg automatisk skubbet ind i mængdeboller, hvor jeg ikke befinder mig vel, og jeg bliver skudt holdninger og ideer i skoene, som jeg ikke har. Det er ikke noget, der holder mig vågen om natten. Det er nærmest et grundvilkår.«

– Betyder det, at du ikke har noget imod at blive sat i bås med Lars Hedegaard og Søren Krarup?

»Jeg havde håbet, man kunne involvere sig uden, for jeg er da ked af, at jeg bliver opfattet som værende højredrejet, lige så vel som jeg ville være ked af at blive opfattet som venstresnoet. Men man skal ikke løse billet til den her debat, hvis man forventer en saglig og fornuftig diskussion.«

Nazisterne afslørede sig selv

– Hvilke konsekvenser har det haft for dig?

»Da Radio24syv gik ombord i Dan Park-miseren, kunne jeg høre dørene lukke sig omkring mig. Folk, der sagde: ’Hvordan kan du, som jeg ellers respekterer så meget, involvere dig i det her?’ Og: ’Er du ikke klar over, at Dan Park er nazist?’ Det er vigtigt at stå fast på, at det ikke er ulovligt at være nazist i Danmark. Og jeg synes i virkeligheden, at den fineste måde at forvalte ytringsfriheden på var, da nazisterne i Greve fik lov til at drive deres egen radiostation, Radio Oasen. Der var en masse polemik om, hvorfor de overhovedet skulle have lov til det, men der skete præcis det, som er så formidabelt ved ytringsfrihed, at de afslørede sig selv som de bonghoveder og grødbønder, de er, og så gik det i sin mor igen. Ved at bifalde, at Dan Park skal i fængsel, og hans kunst skal destrueres, går man bestemt ikke ytringsfrihedens ærinde.«

– Nogle vil måske mene, at kampen for demokrati også handler om hensyntagen. Går det at tage hensyn altid på kompromis med ytringsfriheden?

»John Stuart Mill skriver meget fint i sin bog On Liberty, at hvis vi alle sammen mener det samme på nær én person, så skal den ene person nyde særlig beskyttelse alene af den grund, at personen ville være den eneste tilbage til at udfordre vores holdning. Ytringsfrihed fordrer i den grad, at man tager hensyn til dem, der mener noget andet end flertallet. En af hovedårsagerne til, at jeg fattede interesse for Dan Park, var beslutningen om, at hans kunstværker skulle destrueres. For hvordan kan offentlig meningsdannelse i et demokrati finde sted og fungere, hvis man begynder at fjerne udsagn fra Jordens overflade, uanset hvad man måtte mene om dem.«

– Risikerer journalistikken ikke at miste troværdighed, hvis journalister deltager aktivistisk i debatten?

»Jeg har det sådan som journalist, at jeg helst ikke vil deltage i demonstrationer. I min bog er idealet for en journalist, at man går ned for at stemme, men stemmer blankt. Som journalist skal man så vidt muligt undgå handlinger, der knæsætter én politisk. Men desværre er det åbenbart en politisk holdning at have et i mine øjne fornuftigt forhold til ytringsfrihed. Jeg havde jo et ideal om, at hvis man har Trykkefrihedsselskabet på den ene fløj og Danmarks Løver på den anden, burde der være plads til nogen i midten, som står, hvor de står, ikke på grund af politiske holdninger og om indvandring, men alene fordi de vil forsvare ytringsfriheden. Men uanset om man vil det eller ej, bliver man rykket i den ene eller anden retning. Politikens ledere, men også andre i dansk dagspresse, forsøger at skrive sig uden om problemets kerne. Folk er bange for at blive socialt udstødt og stemplet som islamofober. Samtidig må jeg konstatere, at rigtig mange forsøger at tage et standpunkt, hvor de er på den sikre side. De skal ikke nyde noget, fordi diskussionen desværre er filtret ind i Dansk Folkeparti, integrationsproblemer og det faktum, at Jyllands-Posten er en borgerlig avis.«

Nødt til at være konsistent

– Men er der ikke andre veje til at nå målet end provoaktivismen?

»Jeg ville føle, jeg var på vej ud i en dobbelttænkning og en realitetsfornægtelse i forhold til mit job som programchef og journalist, som et publicistisksindet menneske, hvis jeg stod alle andre steder, end hvor jeg står nu. Og jeg ville faktisk ønske, at jeg var gået ind i denne debat langt tidligere, helt tilbage i 2005. Min store frygt er et samfund med enormt mange minoriteter, der gør særkrav gældende. Man kunne vælge at sige, pragmatisk set: Hvis det er så stort et problem med tegninger eller film, der krænker profeten Muhammed, så lad os prøve at klare os uden. Men før eller siden kommer der et tidspunkt, hvor de skeløjede, mormonerne eller scientologerne også gør krav gældende, og medmindre man er konsistent i tanke og handling, så har man et problem. Jeg synes, det er mærkeligt, at der ikke er flere journalister og redaktører, som ventilerer de holdninger og tanker, jeg har. Personligt var jeg rigtig ked af Jeg-er-JP-demonstrationen, som jeg troede ville være en demonstration, hvor pressefolk og publicister ville stille sig op og erklære sig solidariske med Jyllands-Posten som en fri avis uden at have en holdning til den redaktionelle linje. For hvis man støtter Charlie Hebdo, så er man også nødt til at støtte Jyllands-Posten. Men så viste det sig at være en demonstration, som tiltrak alle Tordenskjolds soldater, som selvfølgelig er i deres gode ret til at være der, men det gjorde, at udsagnet ikke blev det, jeg troede, det skulle være.«

– Hvad er konsekvensen, hvis vi ikke kæmper?

»Folk vil bare gerne hygge sig og have et roligt liv, og så ignorerer de virkeligheden. Konsekvensen vil være, at en stor magtfaktor som islam bliver unddraget kritik, både journalistisk, satirisk og forskningsmæssigt, for det handler ikke kun om tegninger.«

Mads Brügger er uddannet journalist og tv-tilrettelægger. Har blandt andet produceret dokumentarfilmene ’Det Røde Kapel’, ’Danes for Bush’ og ’Ambassadøren’. Siden 2011 har han været kanalchef på Radio24syv.

Interviewet med Mads Brügger er det tredje I Informations serie ’Moderne modstandskamp’, der ser nærmere på vor tids modstandskampe i 70-året for Anden Verdenskrigs afslutning.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Moderne modstandskamp

Den 9. april 1940 blev Danmark besat af nazisterne. Den 5. maj 1945 blev Danmark befriet, og danskerne genvandt deres frihed. To begivenheder og fem besættelsesår med uudslettelig betydning for den kollektive danske bevidsthed og selvforståelse. Men hvordan står det til med modstandskampen i dag, over 70 år senere?

I denne serie ser Information nærmere på vor tids modstandskampe.

Forsiden lige nu

Kommentarer

Brugerbillede for Rasmus Knus

»Det er klart, at efter Krudttønden ser sikkerhedssituationen noget anderledes ud. Men det handler også om, at der er nogle ytringsfrihedsfundamentalister (ingen nævnt, ingen glemt), som ser vores tegninger som et våben, man kan true med i tide og utide. Vi vil ikke spændes for en ideologisk vogn, så der, hvor vi har mulighed for det, vil vi gerne forhindre folk i at bruge vores tegninger til ideologiske kampe,« siger Lars Refn.

http://jyllands-posten.dk/kultur/ECE7651767/Muhammed-tegnere-vil-forbyde...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Oluf Husted

Kære Mads Brøgger,

Dit CV og dette interview sætter dig i en særlig position i vores samfund, du vover hvor andre tøver og er umulig at placere i et højre/venstre scenarie.

DR's Adam Holm har OGSÅ det mod der kræves, for at irritere sine chefer, samt læsere/lyttere, men ellers skal jeg lede længe i min hukommelse for finde andre.

Der er dog også enkelte skrivende journalister på INFORMATION, som lever op til ovennævnte standard, men de slipper (vist) for at få reprimander af kollegaer og chefer?

Hvem har jeg glemt?

Brugerbillede for Sten Stenbæk

Flere gode pointer, Mads, jeg har selv problemer med min rygmarvsreaktion da JP for 10 år siden publicerede tegningerne. Hele diskussionen her i landet havde nok taget sig noget anderledes ud hvis det var denne avis. Jeg lå under for 'doublethink' i et par år, og det var jeg vist ikke ene om. Bemærk at Uffe Ellemann vedbliver at sige at Lars Vilks selv er ude om det, fordi hans tegning er slet, som om kvaliteten af produktet er en relevant betragtning, at smag er afgørende for retten til ytringsfrihed.
Jeg tror ikke Park er hverken racist eller nazist. De billeder af ham i nazidemonstrationen viser, synes jeg, at han tager pis på demonstrationen med sin indkøbspose og kedelige fremtoning. Og flere af hans billeder vækker da mildest talt til eftertanke.

Brugerbillede for Børge Rahbech Jensen

"Fordi vold, trusler og mord er en del af ligningen. Jeg synes ikke, vi skal vise hensyn over for morderen. Det er desværre det, der sker, selv om det bliver pakket ind i alle mulig andre forklaringer. Så længe det sker, er målet dybest set det modsatte; nemlig ikke at vise hensyn over for dem, der vil slå Lars Vilks ihjel, som angreb Charlie Hebdo, som angreb Krudttønden. "

Det opfatter jeg ikke som ytringsfrihed. Det opfatter jeg som trods, hvor kun bestemte ytringer accepteres som følge af nogle attentater. Der tages ikke kun hensyn til mordere, som Mads Brügger formulerer det. Der tages også hensyn til de, der kræver monopol på definition af danske værdier. De nævnte attentater blev udført af ialt fire personer, som påstås af have fået hjælp fra andre.

"Det, jeg er træt af, er, at man traditionelt set har sagt, at de, der tog Tøger Seidenfadens parti eller er på linje med Politiken, har et internationalt kosmopolitisk blik på verden, mens ytringsfriheds-hardlinerne er provinsielle og formørkede."

Jeg forstår ikke, nationalister også kaldt patrioter nu kaldes ytringsfriheds-hardlinere. De ønsker også ytringsfriheden begrænset. Der er mange tabuer i dansk selvforståelse, som ikke anfægtes af nationalister, der påberåber sig ytringsfrihed. De kaldes formørkede, fordi de påberåber sig fortidige danske værdier. Det er undervurdering af provinsen at kalde dem provinsielle. Det omtalte internationalt kosmopolitisk blik på verden er også nationalistisk, men det er en anden debat.

Selv er jeg træt af, at nogle, der endda gerne påberåber sig ytringsfrihed, når det passer til deres politiske dagsorden, ønsker at bestemme, om danskere som jeg skal have juletræ, om en bestyrelse i en beboerforening skal afholde en juletræsfest, hvordan befolkningen må gå klædt endsige kræve øjenkontakt. Hvordan skal jeg finde plads til et juletræ i en lejlighed på 45 kvm. i en ejendom uden festlokale? Hvis juletræ skal være obligatorisk, skal det såmænd nok også være obligatorisk for danskere at høre Dronningens nytårstale nytårsaften.

Jeg er også træt af mange tabuer, som kun sporadisk anfægtes, især når de pludselig opstår ud af den blå luft. Endelig synes jeg, det er trist, at de mange, der arbejder om aftenen, om natten, i weekender og på helligdage, ignoreres, og hele befolkningen antages af se de samme tv-udsendelser. Det er knap tilladt at anfægte grundholdninger som, at København er verdens centrum, at Danmark er en slags international supermagt på niveau med USA og danske lønmodtagere generelt arbejder hårdt. Den offentlige sektors roller i det danske samfund er også meget tabubelagt, bl.a. fordi mange danskere ikke skelner mellem individer og staten. På den måde bliver det ligegyldigt, om det er den enkelte skatteyder eller medarbejdere i den offentlige sektor, som omgås bl.a. pensionister og arbejdsløse, mens holdningen til statens finanser er ambivalent.

"Min store frygt er et samfund med enormt mange minoriteter, der gør særkrav gældende. "

Det er set værre. 20-30 år før 2005 var det ikke direkte minoriteter, der gjorde særkrav gældende. Det var andre, der gjorde særkrav gældende på vegne af minoriteter. Det er værre, og præger fortsat det danske samfund på den måde, at de mennesker, der tilhører minoriteter uden at gøre særkrav gældende, ignoreres. Det kan også kostateres, at alle minoriteter ikke har samme ret til at gøre særkrav gældende. Holdningen synes at være, at nogle minoriteter er ønskede i samfundet men for svage til varetagelse af egne interesser.

Noget andet er, at det ikke kun er muslimer, der kan blive voldelige, når de føler sig krænkede, eller deres ønsker ikke efterkommes. Desværre er det også tabu, selvom bl.a. måden, ungdomshuset på Dortheavej i København blev oprettet på, talte sit tydelige sprog. En forskel, som sjovt nok også er tabu, er, at attentater kan udføres af få, mens voldelige demonstrationer kræver mange. De op til seks mennesker, som nu påstås at være ansvarlige for attentaterne mod Krudttønden og en jødisk synagoge i København, kunne ikke udløse gadekampe som de, der fx. fulgte efter rydningen af Jagtvej 69. Andre, der begår drab, fordi de føler sig krænkede, omtales ikke som terrorister men som kriminelle. Den forskel er sjovt nok heller ikke omfattet af den ytringsfrihed, nationalister påberåber sig.

Brugerbillede for Michael  Bruus

Personligt oplever jeg at ytringsfriheden har det aldeles udmærket og jeg oplever, at der er indsneget sig en ”voksenhed” i overvejelserne om hvordan ytringsfriheden bruges.

Altså; den barnlige ”jeg må sige hvad der passer mig, til hvem det passer mig, når det passer mig og jeg benægter et vært ansvar for de konsekvenser det medføre” (mig mig tænkningen)er blevet erstatte af en mere moden refleksion over hvordan man taler til, med og om andre mennesker.

Brugerbillede for georg christensen

Det koster da intet: Her på information, kom frem, muligheden er tilstede: Den debatvillige sender sine debatter frem, og alt for alle er åbent. Derfor vil jeg også være villig til at fordre "information", gerne også med en betalings ydelse, (bare ikke for stor), Alle, selv med et par kroner kan få muligheden for at være med i "fællesklubben" hos "Information".som jeg mangler mine demokratisk folkevalgte "statsabekatte" , som jeg , siden (de glade halvfemser havde glæde af, indtil det i "nullerne" gik konkurs i sit eget rus.

Yttringsfriheden`s friheds værdi sat på dagsordnen, en "yttrings friheds værdi" ?. Hvad betyder illusitionens "værdi", i grunden? . Ingen gider lytte, når "hanen eller hunnen ", galer eller brokker sig, hovedsagen er så bare, "begrebet yttrings frihed". Hvis i "pisser" mig i røven, kan i kun forvænte en på snuden, med og ude " yttrings frihed".

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

"Der var kristne, også i Danmark, mørke kristne kræfter, der ville se ham [jens jørgen thorsen] hængt. Det kan jeg huske, det spillede en ret stor rolle i min barndom, det er også mit referencepunkt i forhold til folk, der plæderer for, at man skal tage hensyn til islamisters følelser. Jeg synes faktisk, det er præcis samme kamp.«" citat, Mads Brøgger, fra artiklen.

Og nej, det er aldeles ikke den samme kamp, Mads! Og det er det ikke, fordi islamister - eller islam - stort set ingen magt har her i DK. Eller i Europa overhovedet! I 1979 med filmen Life of Brian - eller i JJT's tilfælde havde de kristne i DK, og i Europa, magt. Islamisterne og islam har ingen magt her i DK. Og satire må altid være vendt mod magthaverne - ikke mod almindelige mennesker - eller mod minoriteter i et samfund.

Og ja, ytringsfrihed er helt sikkert fundamentet (et af fundamenterne) for demokratiet, men der er altså noget, der hedder ganske almindelig pli. Og her nytter det altså ikke at vi skal tale sammen offentligt, at vi straks afkræver muslimer svar på om de beder fem gange om dagen, om hvorfor de går med tørklæde, og på forhånd mistænkeliggør dem ift. vores demokrati. Og hvis det skal være helt rigtigt, så må det også være sådan, at når f.eks. den katolske kirke eller buddhister eller hinduister klager over at deres følelser er krænkede, så bliver det slået lige så stort op, som når muslimer gør det. Men se, det gør det bare ikke....

ps: Mht. Dan Park er det sådan at manden har bragt et billede af Mohammed Jallow (uden tilladelse iøvrigt) i hans såkaldte kunst. Og han har desuden også hængt et billede op med zyklon B gas udenfor den jødiske synagoge i Malmö; for mig at se er det ikke kunst....tværtimod er det en direkte eller indirekte trussel mod jøder i Malmö. Ligesom det at vise et billede af Mohammed Jallow i en galge er en trussel på livet også....

Brugerbillede for odd bjertnes

Tja, Mads Brøgger - der er folk der er så provinsielle og formørkede, at de tror at Kurt i Århus har radikaliseret islam en 'skaldet skid' i forhold til hvis ikke. Og ikke undslår sig for at belære højlærde mullaher i såvel Iran som Cairo om hvad islam 'er' - helt op på ministerplan..
Guddommelig humor ikke ?
Så har vi internationale kosmopolitiske - værdi-'løse' derudover - der mosler rundt i verden der fornøjelsesturer verden over på skyer af skifergas - om den humor så er ligefrem guddommelig ? Nah - nærmere det modsatte.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Hansen

Jeg synes vi forplumre debatten ved at putter ting i store kasser og mærke dem "ytringsfrihed".
Jeg mener vi godt kan have ytringsfriheden uden at skulle tale om rette en at ytre og krænke.

Men jeg tænker at vores demokratiske debatform fejler, når vi ikke kan nøjes med at tale om et emne ad gangen... Ytringsfrihed er et emne for kommunikationsregler, etik og værdig debat form...

De emner vi "voldtager dialogen med" er ikke ytringsfrihed, men man være i kategorien dumhed. Retten til at ytre er ikke altid gratis. Det er ikke gratis at tale grimt om en Italieners mor, på en bar fredag aften, i Rom. Det er ikke gratis at sige alt om Engelsk fodbold på enhver bar i Liverpool. Det er ikke alt der er til debat i muslimske lande... Det er dog en del af den danske kultur, at vise hensyn til andre. Dog er der også en del at den danske kultur, at føle og opleve at der vises hensyn til vores værdier og kultur.

Jeg tror at at ordet ytringsfrihed bruges som et nødråb, når mennesker føler jeg har da også ret til at sige noget, når nogle i debatten føler sig kuet af andres synspunkter. Jeg tror mange føler sig kuet af at blive undelagt at f.eks Islam ikke er til debat. Det er ikke til debat hvad de "nye" i Danmark har med til at præge kulturen.

Jeg vil hellere tale om hvorfor vi ikke kan tale om musimers tro og handliger, eller gerninger der udføres i ly har hellige bøger... End jeg vil have at der altid trækkes i håndtaget "ytringsfrihed"...

Problemet bunder som jeg ser det i, at vi nu kan se ud over landets grænser og ser mange lande der er i religiøse krige, og visse af disse krige medtages til de lande hvor, dem fra krigens lande flytter til. Dette med-flytter en naturlig frygt og skepsis vi har behov for at tale om. Men den dialog kommer så godt som altid til at dreje sig om ordet "ytringsfrihed".

Men på den andne side, kan vi også glemme at hvis vi "slår en prut" Danmark, kan den stinke over hele jordkloden på få timer, da vi kvad informationssamfundet spreder alt til alle. Vi skal tænke meget over at banale kommunikationsformer som tegninger, når mange andre, der i tegninger kan se mere end disse var tiltænkt.

Ytringsfriheden er noget vi skal tænke over når vi bruger den, og vi skal tænke over hvor vi bruger den. Ikke fordi vi ikke må bruge den, men mest fordi mange lytter med....

Jeg vil hellere tale om emner - men det kræver at vi kan tale om dem, uden at skulle afspores ved at tale om kommunikations form.

Facebook er et fint eksempel på at emner afspores - når nogen begynder at angribe dialogformen... Med sætninger. "Det kan du ikke tillade dig at sige", "Du putter ander i kasser med dine formuleringer", "Det er racistisk", det er "islam fjendsk", "Det er diskriminerende"...

Men at holde sig til emnet har vi svært ved. Ytringsfrihed skal bruges med omtanke, men rammer for ytringsfriheden er under hårdt pres.

Brugerbillede for Kjeld Smed

Karsten Aaen
"Og satire må altid være vendt mod magthaverne - ikke mod almindelige mennesker - eller mod minoriteter i et samfund."

Bliver nogen krænkede her - er det satire - minoritet - magthavere ?
http://www.information.dk/comment/1003114#comment-1003114

Hvorfor må minoriteter ikke udsættes for satire ?

Det er underligt at kristne må gerne "krænkes og gøres nar af" men ikke muslimer ?
Især når de, der forsvarer "krænkelse" af muslimer er ateister og modstandere af alt religiøst.

Brugerbillede for Ole  Brockdorff

Karsten Aaen skriver i sin kommentar til Mads Brügger, at islamister – islam – stort set ingen magt har i Danmark anno 2015, hvorfor det ikke kan sammenlignes med de mørke kristne og borgerlige kræfter, der i 1970`erne nærmest ønskede kunstneren Jens Jørgen Thorsen hængt i et træ på grund af hans grove provokationer med Jesus-figuren.

Okay, Karsten Aaen, men hvad er så forklaringen på den ubestridelige kendsgerning, at vi i dag har fået omfattende muslimske parallelsamfund i ikke færre end 40 ghettoområder, hvor langt de fleste muslimske borgere lever – frivilligt eller ufrivilligt – i en social og kulturel samt religiøs ”osteklokke”, hvor de foretrækker at leve efter sharialovene, i stedet for demokratiets sekulære love, hvor man holder religion adskilt fra arbejdslivet og uddannelseslivet?

Ligeså, kære Aaen, hvis islamisterne stort set ingen magt har i Danmark, hvem er det så i hverdagen, der udøver social og religiøs kontrol over for Muhammed Alahads datter i Gellerup og siger til hende uden for hendes opgang, at hun skal tage et tørklæde på hovedet og dække sin krop og arme til, når hun går på gaden i det offentlige rum, for ellers er hun ikke en god muslim og besudler islam med sin guddommelige profet?

Giv mig venligst nogle ærlige svar på mine spørgsmål, Karsten.

"Hvis frihed overhovedet betyder noget, så betyder det retten til at fortælle folk det, de ikke vil høre", skrev forfatteren George Orwell for mange år siden, og lige netop dèn filosofi har vi kristne danskere levet godt op til i over 100 år, fordi vi som et oplyst folk har lært, at man ikke bare kan true andre mennesker på livet – eller slå dem ihjel – fordi man siger noget som de ikke bryder sig om, for Jens Jørgen Thorsen behøvede trods alt ikke statsbetalte livvagter omkring sig resten af livet som Pia Kjærsgaard og Naser Khader med flere.

Næh, Karsten Aaen, hvis alle frihedselskende demokratiske mennesker – uanset etnisk og kulturel og religiøs baggrund – ikke fastholder nogen ufravigelige regler hinanden imellem om, at vi altid skal kunne være enige om at kunne være uenige om alt, også kritik, spot og hån af hinandens religioner, uden at vi den grund skal true eller dræbe hverandre, ja, så går demokratiet om føje år i opløsning som politisk styreform, og vi får i stedet en fejlslagen stat med en islamisk voldskultur og krænkelseskultur, som vi kender det fra 58 totalitære islamiske regimer på kloden.

Ytringsfriheden er det tikkende hjerte for alle frihedselskende mennesker.

Brugerbillede for Torben  Knudsen

Det, der helt udelades i debatten er , at når du ytrer dig, skal du være parat til at få skudt hovedet af.
Det handler om at provokere.
Hele debatten om at forsvare ytringsfriheden er så smuk og overflødig, som den er lang.
Vi står på den forkerte barrikade og blive skudt i ryggen. 'Ytringsfrihed' !! stop den i skudhullet.
Enhver provokation risikerer at blive mødt med en modprovokation x 10,hvor som helst der er mennesker, der provokerer andre!
Hvad har det med ytringsfrihed at gøre?

Brugerbillede for Klaus ke@aigis.dk

Ytringsfrihed er et resultat af oplysningsfriheden. I perioden efter middelalderen spirer handel, håndværk og videnskab frem i de europæiske byer. Kongens og kirkens magt afløses af krav om demokrati og frihedsrettigheder. Fornuft, kritik og sekularisme var oplysningstidens svar på dogmer og censur. Man må tro og dyrke sin religion som man vil, med tiden blev religion et privat anliggende og ytringsfriheden blev universel.

Ytringsfriheden bliver en af de grundlæggende borgerlige frihedsrettigheder. Men der er også grænser for ytringsfrihed. Følgende aktuelle sager illustrerer, at der er grænser for ytringsfrihed. I Thorning-Schmidts skattesag blev det gjort klart at embedsmænd, der har adgang til personfølsomme forhold, ikke må udtale sig om enkeltpersoners privatliv. Frank Grevil-sagen viste, at ytringsfriheden ikke gælder ikke for den, der vil afsløre militære hemmeligheder, uanset Grevils velmenende intentioner. Sagen Dragsdahl/Jensen viste, at en betroet ekspert udpeget af regeringen, ikke må fremsætte injurierende ytringer.

Den kurdiske TV-station ROJ med kontor i København brød Tyrkiet sig ikke om. Adskillige gange forsøgte den tyrkiske ambassade i Danmark at få myndighederne til at stoppe TV-stationen uden held. Det var først, da Tyrkiet skulle bakke om Anders Foghs kandidatur til generalsekretær for NATO, at det lykkedes for tyrkerne at få Danmark til at stoppe ROJ TV.

Brugerbillede for Bill Atkins

Mads Brügger siger selvophøjet: I min bog er idealet for en journalist, at man går ned for at stemme, men stemmer blankt. Som journalist skal man så vidt muligt undgå handlinger, der knæsætter én politisk.

Hvem tror han han er? Et geni der har patent på at vide hvad neutral journalistik er?

Almindelige læsere kan sagtens finde ud af at sammenholde flere forskellige journalistiske udsagn, lave kildevurdering, og finde frem til fortielser og fordrejninger ... hvis de altså gider. Og gider de ikke det, så er det lige meget om Mads Brügger tror han er neutral, for så er hans skriblerier og udsagn opfattet som ren underholdning uden nævneværdig holdningsmæssig konsekvens

Da jeg havde læst overskriften:

’Vi skal redde ytringsfriheden fra den politiske debat’

...tænkte jeg, at der skulle have stået:

"Vi skal redde ytringsfriheden fra den værdipolitiske debat"

...for således at skabe plads til den mere realpolitiske debat. Journalistikken, skal bare grave de kilder frem som fodre debatten. Mon snart journalisterne finder deres rolle i internetsamfundet?

Brugerbillede for Bjørn Pedersen

@Bill Atkins
Hvem tror han han er? Et geni der har patent på at vide hvad neutral journalistik er?

Ja, han ska' da ikk' troe' han er noe, vel? Altså helt ærligt, Bill Atkins ..

Er der noget særligt "selvophøjet" i at Brügger fortæller intervieweren hvad hans ideal for en journalist er? Hvis du er politiker, og fortæller om din politiske vision for X, er du så også selvophøjet og tror "at du har patent på at vide hvad god politik er"?

Det ville da være fuldstændig absurd at Brügger ikke havde en holdning til hvad god journalistik indebærer.

Brugerbillede for Arne  Kruse Nielsen

Nej Danmark fik IKKE sin frihed tilbage 5. maj 1945 - Bornholm var stadig annekteret af 3 russiske infataristyrker ... der stod parat til at overfalde Vest Danmark sammen med medløbere i den spinkle FRIHED i staten af efterkrigs tiden .. HELE 11 måneder inden regimet luffede af ... værre med Baltiske lande - russisk jernnæve i 60 år. Ligesom Mauerne i Spanien .. bare 350 års overherredømme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Bjørn Pedersen, Jeg angriber jo ikke at Mads Brügger har en holdning til hvad god journalistik er. Jeg angriber selve indholdet i den holdning han giver udtryk for: Som journalist skal man så vidt muligt undgå handlinger, der knæsætter én politisk. ...altså et (umuligt) 'neutralt' ståsted.

Mads Brügger hár jo et politisk standpunkt, og selve det system, han er en del af, har et politisk mål.

Langt mere respekt har jeg for den 'alsidige' journalistik, som jo qua sin natur tillader at journalisten ærligt tager udgangspunkt i sit eget liv og ståsted og så graver fakta frem der understøtter pluralisme og demokrati.

For at citere filosoffen Vincent Hendricks:

»Det handler om at losse tilstrækkelig med kvalificeret information ind i kamrene [den polariserede debat] således, at den enkelte kan træffe mere kvalificerede beslutninger.«

Mads Brügger gør sig jo skyldig i nøjagtig den styrende holdning til ytringsfriheden som han angriber andre for , når han siger:

Politikens Ditte Giese skrev et vredt indlæg om hvide mænd, der sidder som en flok brøleaber og forsvarer ytringsfriheden. ....Det fatter jeg slet ikke.

Værdikæmperne graver skyttegrave i stedet for at bringe debatten videre. Reaktionært

Brugerbillede for Kjeld Smed

Bill Atkins
"Langt mere respekt har jeg for den 'alsidige' journalistik, som jo qua sin natur tillader at journalisten ærligt tager udgangspunkt i sit eget liv og ståsted og så graver fakta frem der understøtter pluralisme og demokrati."

Altså røde, gule og blå journalister med hver sit ståsted.
Vi skal godt nok abonnere på mange aviser.

"Værdikæmperne graver skyttegrave i stedet for at bringe debatten videre. Reaktionært"

Er ikke alle værdikæmpere ?? Er du ikke ?

Hvor vil du have debatten hen - til din eller min side. Eller ...
Er det dig eller mig der graver.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Bill Atkins

Kjeld Smed siger:
Vi skal godt nok abonnere på mange aviser. ... det var faktisk almindeligt tidligere at velorienterede mennesker holdt flere aviser. Engang var eksempelvis formiddagsaviserne supplement til morgenaviserne. Idag er internettet, DR og et enkelt avisabonnement vel tilstrækkeligt for de fleste føler sig velorienterede.

For mig er værdipolitik og egentlig kulturpolitik underordnet realpolitik. Men fakta er at værdipolitik idag anvendes til begrave realpolitik i en mødding af konstruerede synspunkter og holdninger. Eksv. kan Mads Brügge slippe afsted med at sige "de islamister, der vil gribe til våben bekæmper ytringsfriheden" uden at forholde sig til at koalitionen, Nato, Vestmagterne har bombet og smadret deres samfund ...og stadig bomber hver dag.

Det kan kun ske fordi vi har fået de værdipolitiske skyklapper trukket ned over ørene af det "neutrale" medieapparat.

Brugerbillede for Kjeld Smed

Hver eneste morgen går jeg ind på den gode avis. Den der har mit ståsted.
Jeg skal lige forvisse mig om, at de gode gamle udsagn og sandheder stadig er gældende.
Det er faktisk mest rutine. Jeg ved jo at gutterne M/K har givet mine kommentarer de sædvanlige anbefalinger.

Uhm ja, endnu en skøn morgen - en god dag venter.

Hva siger du... Reaktionær ? Mig ?

Næh Næh, de er skam de andre.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Espen Bøgh

Ikke for at sætte Mads Brügger i kategori med den store Amerikanske forfatter, Ambrose Bierce, der vist skulle have udtrykt det således; "En populær forfatter skriver hvad folk tænker, et geni inviterer dem til at tænke noget nyt"!

Vanens magt er stor i vor tid, ligesom propagandaen fra politisk side, men ingen af dele er særligt oplysende eller udviklende for borgernes forståelse af verden, og vore politiske spindoktorer udfylder i dag vores daglige opfattelse af virkeligheden med en blanding af overfladisk politiske reklamesnak om "varens" fortræffelighed og gør den letfordøjelig ved også samtidig at udpege fjendebilleder for borgerne, så deres tanker er beskæftiget med noget, som både er fordøjet og let fordøjeligt for dem.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Jeg får altid en fornemmelse af, at tingene bliver rodet sammen, og at man nemt misforstår hinanden, når man diskuterer dette emne.

Jeg kan lige nu kun huske den Muhammedtegning, hvor Muhammed er afbildet med bomben i turbanen (det er jo ikke så nemt at søge Muhammedtegninger frem efterhånden), og det var måske også den, der medførte mest ramaskrig. Ofte bliver der argumenteret mod den med, at der ikke er grund til at såre etc.

Der er ingen grund til at tegne karikaturer, blot for at såre andre og gøre nar af deres religion, det er jeg enig i. Og jeg har indtryk af, at mange muslimer opfattede denne tegning som netop et forsøg på at sætte lighedstegn mellem Islam og terror, og fremstille Mohammed som terrorist. Jeg kan forstå krænkelsen, når man opfatter tegningen på den måde. Flertallet af muslimer går jo ikke ind for terror i Muhammeds navn.

Men jeg har aldrig opfattet tegningen på den måde. Jeg har altid opfattet den som udelukkende rettet mod den del af Islam, som allerede på det tidspunkt faktisk foretog en del terror rundt om i verden i Muhammeds navn. Og i det lys var det, synes jeg, set fra et "dansk" synspunkt en helt relevant tegning, fordi vi herhjemme er vant til, at man via karikaturer og satire forsøger at påpege hykleri, totalitær tænkning, overgreb osv. Den ramte så ikke kun der, hvor man havde tænkt det, desværre.

Jeg opfattede altså denne tegning som et MISLYKKET forsøg på at få NOGLE muslimer, de mest militante, som roder tingene sammen og laver terror i Allahs og Muhammeds navn, til at tænke en ekstra gang over, om de måske faktisk selv besudler Muhammeds navn med deres terror, som de begrunder med, at Muhammed ikke må udsættes for kritik og afbildning. Naivt måske, men vel udtryk for, at det kan være svært at sætte sig ind i, hvordan en given ytring bliver forstået i en anden kultur, man ikke kender så godt? Mange muslimer forstod ikke "afsenderens" hensigt, og mange "danskere" (her forstået som mennesker, der er vant til dansk tankegang) forstod ikke "modtagerens" oplevelse af tegningens hensigt.

Så jeg kan forstå krænkelsen fra mange muslimers side, men jeg oplever den som udtryk for, at man misforstod hensigten som rettet mod Islam som sådan og mod alle muslimer, ikke bare som rettet mod en lille gruppe, som forsøger at påtvinge andre deres religion med alle midler. Det har taget mig et godt stykke tid at komme til denne forståelse – i starten forstod jeg ikke, at man nok fra flertallet af muslimers side oplevede tegningen på denne måde – som lighedstegn mellem Islam i det hele taget og terrorisme. Det forstod jeg ikke, fordi jeg selv oplevede tegningen på en anden måde.

De fleste muslimer reagerede med demonstrationer, vrede, flagafbrænding, handelsboyokotter osv. Det er efter min mening helt legalt og helt i ytringsfrihedens ånd, selv om jeg opfatter det som udtryk for en misforståelse af tegningens hensigt. Det er jo også sådan vi langt hen ad vejen selv reagerer, når vi føler, at vore nationale følelser og ”ærkedanske” værdier på en eller anden måde trædes under fode.

Så var der nogle - efter min bedste overbevisning et mindretal af muslimer - som reagerede med yderligere, ofte under overfladen politiske begrundet, terror, og begrundede det med, at man ikke må krænke Allah/Mohammed etc.

Det er så efter min mening slet ikke i orden – for så KOMMER ytringsfriheden faktisk i fare, hvis vi retter ind. Selv hvis der er tale om idiotiske tegninger eller udgydelser, som man kun kan tage afstand fra. Det ligger jo netop i ytringsfrihedens væsen, at man må respektere, at idioter også skal have lov at ytre sig uden at truet eller blive myrdet.

Uanset hvor krænket man bliver i sin religions navn, så er det ikke i orden at gribe til terror af den grund. Det skal vi holde fast i, i stedet for at rette AL skytset mod dem, som på forskellig vis, bevidst eller ubevidst, kommer til at træde andres religion over tæerne. Det er i orden at påpege idiotiske/meningsløse/krænkende ytringer, hvis det er det, man synes det er. Men det har bare ikke noget at gøre med om disse ytringer skal være omfattet af ytringsfrihed, efter min mening.

Måske rider jeg på to heste på en gang her. Man skal ikke såre andre blot for at såre – men ”krænkelse” er i det danske samfund ikke en gyldig grund til at gribe til terror, mord etc, Der er vi nødt til stædigt at holde fast i ytringsfriheden. Det har i hvert fald for mig en værdi, at også folk, jeg er dybt uenig med, får lov at ytre sig med deres dumme ytringer. Det vil være et forfærdeligt samfund uden.

Brugerbillede for Bill Atkins

Anne-Marie Krogsbøll, problemet med deres dumme ytringer opstår først når islamister med deres lige så idiotiske handlinger får smurt hele den politiske debat godt og grundigt ind i had. Og ligesom med politikerlede, og gossip-journalistik, så er religionsstridigheder afledning for pengemagtens politiske fallit og dens mangel på politisk argument.

Brugerbillede for Colin Bradley

Ytringsfrihed er så grundlæggende en værdi for demokratiet. Sagt på Ringenes Herre-sprog er den Arkenstenen. Et forsvar for ytringsfrihed har ikke noget at gøre med, hvor man står politisk, . . . .

Her er lige præcist pointen der åbenbart gik Mads Brüggers næse helt forbi. Den måde Jyllands Posten fremsat sit 'forsvar' for ytringsfrihed havde ALT at gøre med en politisk holdning Jyllands Posten gerne ville fremme. De gik bevidst og fuldstændig målrettet efter at fremprovokere lige præcist den reaktion de fik. Pointen med øvelsen var at påvise uforenligheden mellem dansk og mellem østlige kulturer, og dermed slå et slag for atter en stramning i asyl og invandrer politik. Selvfølgelig er der ingen ægteblods venstreorienteret der ville anfægte sandheden i at 'Ytringsfrihed er så grundlæggende en værdi for demokratiet. ' Og ingen anfægter Jyllands Postens ret til at gøre hvad det gjorde; dette er dog ikke ensbetydende med at man skal hylde dem for det - langtfra. Mens man kan og skal opretholde princippet om retten til at gøre det, må og skal man også kritisere uædle motiver der evt måtte ligge bag de konkrete handlinger, der påstås begaet i ytringsfriheds navn. Og beskidte og uædle motiver var der rigeligt af bag JPs 'forsvar' ytringsfrihed. Det havde langt mere at gøre med deres politik end med autentisk hyldest til ytringsfriheden. Derfor skal man helt og aldeles unlade at hoppe med på medynkens vogn når de får den reaktion, de selv havde beregnet sig til.

Brugerbillede for Michael  Bruus

Anne-Marie Krogsbøll
Den tegning du referere til, havde ud over en bombe i turbanen også den muslimske trosbekendelse skrevet henover bomben (eller var det turbanen) altså et frontal angreb på den muslimske tro som helhed.
Altså: den inkluderende danske holdning hvor alles ord skal høres, blev exekludrende og nedgørenede eller patologisk om man vil, og i sted for at indse, at man havde indtaget krænker rollen, påberåbte man sig med ytringsfrihedens som frelsende banner, rollen som offer, og her blev hele senariet dybt patologisk (narcissistisk/ retfærdighed og omsorg kun til mig/ barnlig tænkning/eller mig mig tænkning))

Brugerbillede for Michael  Bruus

Der er skrevet et hav af psykologafhandlinger og rapporter fra bevidsthedsforskningen, samt et utal af bøger* som beskæftiger sig med den selvdestruktive narcissistiske udvikling som breder sig i den vestlige verden og som truer med at underminere ikke alene vores egne strukturer men hele verdens strukturen.
Grundlæggende kan det koges ned til: der skal være et offer og til det formål søges en krænker, eller en sådanne fremprovokeres. (Størsteparten af informations artikler bygger på offer krænker logik)

*Ken Wilber, (filosofien/bevidsthedsforskning)
*Don beck (bevidstheds forskning (en af hjernerne bag afskaffelsen af Sydafrikas apartheid)
*howard gardner (psykolog, skrev om den aftagende narcissisme fra barn, til skolebaren, til voksen)
*Gilligan (psykolog og kvindeforsker; fortsatte hvor gardner slap og skrev om den begyndende omsorg, i piger, videre til skolebørn til voksne og retfærdighedsudviklingen i drenge mm.)

Blot for at nævne nogle få.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Michael:
Se det var jeg simpelthen ikke klar over - jeg kan ikke læse arabisk, og jeg er ikke før stødt på den oplysning (eller også har jeg glemt det), så tak for den.

Jeg synes stadig, at man godt kan forstå tegningerne som et forsøg på at påpege et MISBRUG af Islam som undskyldning for terror, ikke som et angreb på hele Islam. Men jeg kan sagtens se, at en sådan tekst må virke yderligere krænkende, og jeg kan ikke tankelæse, hvad der har været tegnerens egentlige hensigt.

Men ved at kalde udgivelsen af tegningerne for misbrug af ytringsfriheden, så synes jeg, at man får flyttet fokus fra fremmedhadet, som så er det egentlige problem bag udgivelserne. Jyllandsposten tilhængere mener selv, at de peger på et reelt problem i Islam, og man kan derfor ikke kalde det misbrug af ytringsfrihed – det er bare brug. Jeg tror ikke på, at hensigten blot har været at såre og krænke – man har haft en reel bekymring for, at Islam kunne være en trussel mod ytringsfriheden, og man har forsøgt at synliggøre truslen. Det er der, andre kan tage diskussionen op og påpege, at det ikke er alle muslimer, som kan tages til indtægt for terror, og at tegningerne derfor er unødigt generaliserende. Det er ikke ved at kalde modstanderens synspunkter for misbrug af ytringsfriheden, at man kommer videre, det er kun ved at argumentere direkte mod det, de udtrykker.

Ved at kalde tegningerne for misbrug af ytringsfriheden, kommer man jo faktisk - indirekte og uberettiget - til at bekræfte Jyllandsposten (og dennes læsere) i, at Islam er en trussel mod ytringsfriheden pga. vores selvcensur. Og derved kommer man jo også til indirekte at gå de fremmedfjendskes ærinde.

Vi skal holde fast i at forholde os til den mest totalitære del af Islam, også via karikaturer og satire. Men vi skal samtidig forklare det store flertal af muslimer, at det ikke er rettet mod dem. At vi ikke har noget imod dem og deres religion som sådan, og at det kun er de dele af Islam, som har totalitære tendenser, som vi (som altså ikke ligefrem er imod fremmede) har problemer med. Det forhindrer ikke, at man samtidig kan medgive, at de pågældende tegninger kan opleves som krænkende set fra en muslims synspunkt.

Brugerbillede for Espen Bøgh

@ Robert Ørsted-Jensen

"Ytringsfrihed er noget vi giver til dem der siger og skriver ting vi ikke kan li at høre", og netop derfor er magthaverne villige til at slå ihjel for at disse ytringer i frihed ikke bliver alment kendt af en bredere kreds i befolkningerne!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Erik Hansen

Michael og Anne-Marie

Jeg ved ikke om Westergård var klar over det, men Muhammed havde faktisk en mening om den sag:

Allah's Apostel sagde: Jeg blev sent med de korteste udtryk med de mest omfattende betydninger og sejrede med terror.
(Sahih Bukhari kapitel 4, 52-220)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Vibeke Rasmussen

»Det er klart, at efter Krudttønden ser sikkerhedssituationen noget anderledes ud. Men det handler også om, at der er nogle ytringsfrihedsfundamentalister (ingen nævnt, ingen glemt), som ser vores tegninger som et våben, man kan true med i tide og utide. Vi vil ikke spændes for en ideologisk vogn, så der, hvor vi har mulighed for det, vil vi gerne forhindre folk i at bruge vores tegninger til ideologiske kampe,« siger Lars Refn.

Og hvor har Lars Refn så været i al den tid Kurt Westergaard – også i dén grad! – har været truet, og hvordan har han tidliger forholdt sig til den "sikkerhedssituation" Kurt Westergaard i årevis har levet i?

Og angående det stigmatiserende – og hånende, spottende, latterliggørende? – udtryk "ytringsfrihedsfundamentalister", er det modsatte så "ytringsfrihedsfober"?

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Rasmus:
Jeg ved simpelthen ikke, hvad jeg skal svare på det. Jeg kan ikke gennemskue det.

Mener du, at tegnerne selv skulle mene, at deres tegninger er udtryk for misbrug af ytringsfriheden? Har de ændret mening, siden de lavede tegningerne?

Jeg kan forestille mig, at det enten er et spørgsmål om økonomi (ophavsret) eller udtryk for, at de er trætte af at være i skudlinien. Begge dele fuldt forståeligt.

Men uanset hvad så mener jeg, at man kan være dybt uenig i en ytrings budskab og motiver, uden alligevel at stemple den som misbrug af ytringsfrihed. Uanset hvor uenig jeg er i fremmedfjendsk argumentation, så er det efter min mening ikke misbrug af ytringsfrihed at fremsætte den. Fremmedhad er et synspunkt, som man må bekæmpe via argumenter direkte mod dette.

En undtagelse er selvfølgelig ytringer som går på trusler og opfordringer til mord, forfølgelse og udryddelse af grupper eller personer. Det skal ikke være tilladt (og er det vist heller ikke).

Tegningerne var klodsede og unuancerede - men hvordan kan man gøre det, hvis man via satire eller karikaturer gerne vil pege på LIGE PRÆCIS den del af Islam, som er problematisk, nemlig fundamentalisterne, der mener, at terror er tilladt i Islams navn? Skal vi simpelthen lade være med det?

Hvordan kan man målrette det, så ikke alle muslimer kommer til at føle, at det er rettet mod dem, selv om de er moderate og helt uenige med ekstremisterne?

Vi er jo nødt til også at kunne forholde os til de grupper, som vitterligt ER farlige i Islams navn. Vi skal bare have fundet en måde at gøre det på, så det ikke kommer til ramme bredt mod ALLE muslimer.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Knus

@ Anne-Mette

Øh - det som de henviser til er at deres tegninger er blevet ideologisk/politisk misbrugt. Og det er hele humlen i sagen. Tegninger er både blevet brugt i en inden- og udenrigspolitisk kontekst mod muslimer og nej - det har ikke haft nogen gavnlig effekt på ekstremisme, hverken herhjemme eller i udlandet - snarere tværtimod.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese

Vi har udviklet et naivt forhold til, hvad det vil sige at ytre sig; men at ytre sig er at handle, og det har som andre handlinger konsekvenser for andre.
For ikke så mange år siden skrev Erik Sigsgaard en bog om skældud - hvordan det kan slå hårdere end fysisk afstraffelse, lamme, forkrøble eller vække til vrede og modstand.
Der er en uhyggelig tendens - især i liberale kredse - til at fralægge sig moralsk og personligt ansvar og henvise til lovens bud; men loven er blot den kodificerede "gode opførsel", så hvis man ikke bidrager med denne, afspejler loven den heller ikke.

Brugerbillede for Anne-Marie  Krogsbøll

Puha, det er svært, det her.
Det bliver så nemt til, at hvis man forsvarer Jyllandspostens ret til at bringe tegningerne, så er man nok imod muslimer. Og hvis man mener, at Jyllandsposten gik for vidt, så går man nok ikke fuldt ind for ytringsfrihed.

Ingen af delene behøver at være rigtige.

Man kan godt blive forskrækket på ytringsfrihedens vegne, når der bliver reageret med bomber og terror, når medier - på mere eller mindre elegant måde, indrømmet - træder på nogle ligtorne. Det behøver ikke hænge sammen med fjentdlighed mod fremmede eller muslimer.

Og man kan godt blive vred og bekymret og ked af det på muslimers vegne over ytringer eller tegninger, som kan opfattes racistisk og fremmedfjendsk, uden at man af den grund ønsker at give køb på ytringsfriheden.

Jeg synes, at det er på tide at komme op ad skyttegravene og anerkende, at begge bekymringer er reelle.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frank Hansen

Det er svært at forstå, at tegningen af Muhammed med en bombe i turbanen vakte så megen vrede. Det skulle da lige være fordi araberne ikke går med turban. Bomben som symbol på Islams kamp for at udbrede troen på Allah til hele verden ligger på linie med sværdet, som indgår i Saudi-Arabiens flag.

Hvis en syrer eller pakistaner ikke bryder sig om en illustration i Jyllandsposten, så er det mest nærliggende vel af opsige sit abonnement på avisen. Så er den ikke længere. Det er helt utroligt, hvor mange læsere Jyllandsposten åbenbart havde i Mellemøsten. Det burde ikke være nødvendigt også at modtage bladstøtte fra det offentlige.

Sider