Læsetid 3 min.

Vi skal straffe racisme i nattelivet hårdere

Det er langt ude, at diskoteker kan blive dømt nok så mange gange for at afvise unge i døren på grund af deres hudfarve, uden at det får nævneværdige konsekvenser for forretningen
22. april 2015

Der stod vi, i køen til baren i Vestergade i det indre København. Fire unge mænd klar til at erobre verden, vi har vel været 18-19 år gamle. Baren var et kendt feststed for gymnasieelever og lokkede med billig sprut og få regler. Lige foran os stod fire andre fyre på samme alder som os, også velklædte. Min ven Charlie kendte en af dem fra Lyngby Handelsskole, hvor de begge var blandt de bedste på deres årgang.

Men de fire fyre var ikke som os – det blev åbenbart, da de nåede frem til dørmanden, og han hårdt bad om at se deres medlemskort til baren. De blev afvist. Men da turen kom til os, var tonen anderledes, nu hed det: Velkommen til! Vores indvendinger om, at vi heller ikke var medlemmer, blev fejet til side.

Forskellen på os og dem var simpel. Mine tre venner og jeg var alle opvokset på Blågårds Plads, men var hvide. De fire andre var fra den pæne del af Lyngby, men deres forældre var pakistanere.

Ovenstående historie udspiller sig for lidt over 10 år siden, men siden er meget lidt ændret. Vi ved fra artikler og undersøgelser, at mange diskoteker har kvoter for hvor mange ’sorte’, dørmændene må lukke ind.

Hver fredag aften bliver hundrede af unge mænd stadigvæk afvist i dørene til danske diskoteker. De bliver ikke afvist, fordi de har lavet ballade, fordi de har forkert tøj på, eller fordi de kommer med kække kommentarer. Nej, de bliver alene afvist, fordi de har den forkerte hudfarve. Der er tale om klokkeklare brud på gældende lov, men konsekvenserne i loven er desværre stort set ikke-eksisterende.

Ineffektive kampagner

Vi ser alt for ofte, at ejeren tørrer sagen af på dørmanden, der handler på ’eget initiativ’. Og selv om jeg da skal ikke udelukke, at der findes idioter blandt dørmænd, er tanken om, at så mange dørmænd skulle være racister og opfinde deres egen dørpolitik uden om ejeren, mest bare fjollet.

Det er et kæmpe problem. Det øger polariseringen, smadrer integrationen og gør det nemmere for Hizb ut-Tahrir med venner at overbevise en vred ungdom om, at danskere er racister, og at samfundet er ligeglad med dem.

I København har forskellige integrationsborgmestre forsøgt at gøre noget ved problemet, som regel med en kampagne. Den siddende borgmester, Anna Mee Allerslev (R), har valgt at smide lige under en million kroner efter en app ved navn ’Stemplet’, der ifølge Ekstra Bladet kun var benyttet 176 borgere i januar.

Forstå mig ret, kampagner kan være fine, men hvis politiet holdt inde med at håndhæve reglerne om spirituskørsel, kunne Rådet for Større Trafiksikkerhed lave nok så mange kampagner – de ville ikke virke. Der skal hårdere midler til

Men lad os først se på et typisk sagsforløb i en diskriminationssag:

Du bliver diskrimineret, og vi antager, at du kan løfte bevisbyrden.

Du klager til Ligebehandlingsnævnet.

Dørmanden får en bøde på 2.000-5.000 kroner, som diskoteksejeren betaler.

Intet mere.

Der er ingen konsekvens. En ejer eller en bestyrer af et diskotek kan blive dømt nok så mange gange for racediskrimination, uden at det har nævneværdige konsekvenser for hans forretning. Hvis han derimod bliver dømt for at køre spirituskørsel, kan bevillingsnævnet med loven i hånden fratage ham alkoholbevillingen med henvisning til hans dårlige dømmekraft.

Hård lovgivning

Problemet er, at bevillingsnævnene, som regulerer nattelivet i byerne, ikke kan ligge vægt på Ligebehandlingsnævnets kendelser – og igen: Kendelserne er personlige, så det er oftest den enkelte dørmand og ikke ejeren, der får bøden.

Derfor skal vi ændre restaurationsloven, så bevillingsnævnene bliver oplyst om og kan lægge vægt på Ligebehandlingsnævnets kendelser på linje med verserende straffesager. Vi skal ændre racediskriminationsloven, så arbejdsgiver er ansvarlig for medarbejdernes handlinger, når de er på arbejde. Fuldstændig som det er tilfældet med arbejdsulykker og bartendere, der sælger alkohol til en mindreårig.

Derudover bør man skrive ind i bemærkningerne til racediskriminationsloven, at kompensationsniveauet ved diskrimination i nattelivet skal hæves betragteligt. Det koster som udgangspunkt 25.000 kroner at diskriminere på baggrund af køn ved en ansættelse. Det ville også være et passende niveau her.

Ovenstående kombineret med gode kampagner vil virke – ligesom spirituskørsel er blevet reduceret på grund af vekselvirkningen mellem hård lovgivning og adfærdsregulerende kampagner.

Leif Donbæk er næstformand for Bevillingsnævnet i Københavns Kommune og folketingskandidat for SF

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu