Kronik

9-1 til de grønne pensioner

Pensionisten ønsker sig som regel både en stabil verden og et stabilt afkast. Derfor bør pensionsselskaberne værne om begge dele ved at investere grønt i stedet for sort
Pensionisten ønsker sig som regel både en stabil verden og et stabilt afkast. Derfor bør pensionsselskaberne værne om begge dele ved at investere grønt i stedet for sort

Sofie Holm Larsen

16. maj 2015

KRONIK

I Information har der været en heftig debat om, hvor pensionsselskaberne skal placere deres penge. Spørgsmålet har lydt, om selskaberne bør skynde sig at dumpe de sorteste aktier på markedet – dem i kul-, olie- og gasforetagender for i stedet at samle de grønne aktier i vedvarende energi og grøn energiteknologi.

Både i min og i pensionsselskabernes verden handler det om at kunne kigge i krystalkuglen. Nogle gange skal man have is i maven og tænke: »Vinylpladen kommer igen, der kommer en analog modreaktion.« Andre gange må man bare indse, at kassettebåndene kommer til at ligge tilbage på disken som usælgelige. Og reagere resolut på det.

Når jeg kigger i min krystalkugle, ser jeg 10 argumenter: En grund til at beholde de sorte værdipapirer og ni grunde til at lade være, hvis jeg skal kridte banen lidt hårdt op.

Ni grunde til at gå

Den ene grund er, at man nogle gange skal true med at blive i stedet for at true med at gå. Man bør overveje at blive, hvis man gennem sit aktive ejerskab kan påvirke eller tvinge de sorteste selskaber til at operere mere hensynsfuldt, end de ellers ville have gjort.

Men der er altså stadig ni argumenter for at gå.

For det første er klimaforandringerne i fuld gang.

De skyldes afbrændingen af kul, olie og gas, og de truer vores livsbetingelser i meget alvorlig grad. Det er dokumenteret i rapport efter rapport af FN’s Klimapanel. Og derfor bør man nok passe på med at polstre sin kørestol med en pensionsportefølje, der bliver så kul- og olietung, at den ødelægger den fremtid, det var meningen, den skulle rulle trygt ind i.

Derfor er der for det andet ved at komme et meget mærkbart pres fra ansvarlige forbrugere, fra pensionssparere og internationale organisationer. Bekymringen for verdens klima kan få hundredetusinder af demonstranter på gaden. Det oplevede jeg selv under klimakonferencen i New York sidste år.

For det tredje samler der sig større og større politisk opbakning til den grønne omstilling i takt med, at havene stiger, og forskernes advarsler bliver til virkelighed. Jeg rejser Jorden rundt med bevis for, at vi kan omstille samfundet og stadig have en høj forsyningssikkerhed og en stærk økonomi. Vi har f.eks. verdens næstbedste elforsyningssikkerhed og en støt stigende eksport af energiteknologi, der sidste år nåede op på 12 procent af den danske vareeksport.

Med den tillid til den grønne omstilling, vi er med til at skabe, ville jeg som investor regne den game changer med ind, at der snart kommer en internationalt bindende klimaaftale, der sætter en høj-pris-klemme på udledningen af drivhusgasser. Vi ville sikkert ikke have den diskussion om sorte versus grønne investeringer, hvis energipriserne afspejlede de reelle omkostninger.

Fossile brændsler gør skade på vores miljø, helbred og klima. Hvis de omkostninger blev talt med, ville de fossile brændsler blive meget dyre, og så kunne der hurtigt opstå panik på Wall Street for at komme ud af det sorte og ind på det grønne aktiemarked.

Danmark arbejder for, at så mange lande som muligt får sat en retvisende pris på udledningen af drivhusgasser. I EU er vi lige kommet et skridt i den rigtige retning med det seneste kompromis om en markeds-stabilitets-reserve, der gerne skulle være med til at holde hånden under priserne på EU’s CO2-kvoter.

Højere potentiale

Sammen med det politiske pres kommer der for det fjerde et krydspres fra den teknologiske udvikling. Energistyrelsen regner med, at de nye grønne teknologier har et langt større potentiale end de modne sorte. De seneste opgørelser viser da også, at det i dag mest er kraftværker til vedvarende energi, der bliver satset på rundt omkring i verden.

For det femte er der noget, der hedder synergi. Hvis vi fremmer de vedvarende, fossilfri teknologier på bekostning af de andre, får vi en renere, sundere og mere stabil verden. En verden, hvor flere tør drømme stort, investere og forbruge. En verden, hvor der er større sandsynlighed for, at markedet generelt udvikler sig positivt, så pensionskunderne får afkast.

For det sjette er der den helt banale konstatering, at der en dag ikke er mere kulstof at suge op af jorden. Vinden, vandet, solen og biomassen derimod vil altid være her. Over for hinanden har vi altså én investering med og én uden udløbsdato. Det må da være interessant, når man har en langsigtet investeringshorisont.

For det syvende føles det bedre i maven at investere i en bæredygtig fremtid. Vi er jo mennesker, ikke maskiner. Nye tal tyder faktisk på, at de grønne porteføljer performer bedre end de sorte. Nylige opgørelser fra blandt andet finansvirksomheden MSCI i New York viser, at det de seneste fem år har været en bedre forretning at gå uden om investeringer i kul, olie og gas.

Men selv hvis de grønne porteføljer ikke skulle ende med at performe bedre end de sorte, bør vi huske på, at pensionistens mål er en god og tryg alderdom, hvor en stabil verden er mindst lige så vigtig som et stabilt afkast.

Omstillingen er begyndt

Når alle de argumenter lægges sammen, tror jeg end ikke Gordon Gekko ville være bekendt at ringe nogen op for at anprise de sorte selskaber. Det leder frem til min ottende pointe, som er, at en kapitalforvalter vil have noget lettere ved at forsvare en grøn strategi, der slår fejl, end en sort.

Om ikke andet kan det måske få danske forvaltere til at følge i hælene på prominente investorer som Warren Buffet og Rockefeller-brødrenes Fond, der er begyndt at sælge ud – sammen med en lang og voksende række kapitalstærke virksomheder og organisationer.

For det niende, mit sidste argument i denne omgang, kan jeg lokke med nogle spændende, grønne klima-, og energiprojekter. Jeg er glad for, at regeringen sammen med flere af landets pensionsselskaber oprettede Klimainvesteringsfonden sidste år. Med den deler vi risikoen, når vi finansierer lovende klimaprojekter i udviklingslandene.

Internationalt arbejder vi også sammen med den Interamerikanske Udviklingsbank om at teste et nyt risikoafdækningsinstrument, som skal gøre det mere attraktivt at investere i energieffektive løsninger i udviklingslandene.

Der er også gode muligheder for langsigtede klimainvesteringer herhjemme, hvor vi skal i gang med at bygge en af verdens største havmølleparker, Krigers Flak, og også gerne udbygge vores kabel-forbindelser til vores nabolande. Jeg hører meget gerne om det, hvis landets pensionsselskaber har input til, hvordan vi kan gøre vores samarbejde smidigt og vores udbud attraktive. Jeg håber at se nogle af landets pensionsselskaber til klimakonferencen i Paris til december. De franske værter har lanceret en Action Agenda, hvor ikkestatslige aktører bliver inviteret med, for eksempel for at booste energieffektiviteten i bygninger. Der er gode muligheder for at få indflydelse, hvis man som jeg ser de grønne muligheder i krystalkuglen. Jeg synes, vi har bygget nogle meget flotte energisystemer og pensionssystemer her i landet side om side. Fortsætter vi med at bygge med det grønne og ikke det sorte værktøj, kan vi bygge systemerne sammen til en flot helhed, der kan rumme alle vores drømme om en god og tryg fremtid.

Rasmus Helveg Petersen (R) er klima-, energi- og bygningsminister

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu