Klumme

DR holder sine vagthunde i kort snor

DR hævder at ruste op på etikfronten, så journalistiske fodfejl kan undgås. Men mediehuset får flere næser af Pressenævnet end noget andet medie. Måske fordi de medarbejdere, der er sat til at vogte DR’s dyd, ikke ligefrem er skattede?
Debat
20. maj 2015

Ekstra Bladet har – formentlig med nogen ærgrelse – måttet afgive førstepladsen på listen over de medier, der i 2014 modtog flest næser fra Pressenævnet. Den plads går nu til DR. Ekstra Bladet, der aldrig har skjult sin foragt for nævnet, brugte ofte argumentet, at hvis man laver fræk, gravende og afslørende journalistik, er det en erhvervsrisiko at få næser fra nævnet. Altså, hvis man stikker snotten for langt frem, sætter Pressenævnet en næse på den.

Argumentet halter, fordi Pressenævnet slavisk holder sig til de presseetiske regler. Nævnet bedømmer ikke journalistisk heroisme, kun om mediers opførsel. holder sig inden for reglerne. Min påstand er, at man sagtens kan drive gravende, kritisk journalistik uden at opføre sig uetisk. Faktisk vil jeg hævde, at uetisk journalistik ikke er ordentlig journalistik – uanset hvor kritisk den er og uanset størrelsen eller betydningen af afsløringerne. Det synspunkt nød ikke fremme, da DR’s serie I skattely først fik Cavlingprisen og derefter fik kritik fra Pressenævnet. Etisk ansvarlighed blev her undermineret af journalistisk begejstring.

At denne dobbeltmoral stadig lever i bedste velgående, blev tydeligt demonstreret af DR’s kommentar til sin nye status som 2014’s mest kritiserede medie i Pressenævnet. Direktør for DR Danmark, Anne Marie Dohm (tidligere rektor for Journalisthøjskolen og fhv. chefredaktør for Nordjyske Medier) udtalte i sidste uge til Mediawatch: »Det er klart, at vi helst undgår sager i Pressenævnet, og det tilstræber vi også« og hun fortsatte: »Men det har også noget at gøre med, at vi har besluttet at lave mere kritisk journalistik, hvor vi selv graver flere historier frem og går virksomheder og organisationer kritisk efter i sømmene. Det er en genre, der er forbundet med større risiko for at begå fejl.« Med andre ord, vi er helte, og så begås der fejl.

Dohm tilføjer dog, at hendes ord ikke skal ses som en undskyldning, men det er svært at tolke dem meget anderledes. Det handler jo ikke om journalistik, der produceres af for få mennesker under stort tidspres. Det er slet ikke tilfældet med f.eks. I skattely-serien. Tværtimod. Her er tale om en dyr produktion, der har taget måneder, måske år at forberede, optage og redigere.

De mange næser er blevet uddelt i en tid, hvor DR selv mener at have truffet omfattende foranstaltninger for at højne sin etiske standard. DR har en etikchef, der på det seneste – ifølge DR – er blevet forstærket med en sagsbehandler. DR har en seer- og lytterredaktør, udnævnt af bestyrelsen, der i parentes bemærket sidder isoleret i et fjernt hjørne af DR-Byen og kun assisteres af en studerende. DR har et etisk regelsæt, der med sine 89 sider er Danmarks suverænt største af slagsen.

Men DR laver moderne tv. Og her udfordres journalistikken af en dramaturgi og ikke mindst en aktantmodel, der kræver skurke, helte, modstandere og hjælpere i en letforståelig og medrivende fortælling. Her skæres der etiske hjørner i jagten på seertal, og det er oftest her, problemet ligger begravet. Og man har stærkt på fornemmelsen, når man taler med journalister og redaktører i DR, at oprustningen på etikområdet i virkeligheden ses som en politisk, lidt ulækker foranstaltning, der har til opgave at begrænse den journalistiske frihed. En slags Internal Affairs, der i de britiske og amerikanske tv-serier er den politienhed, der efterforsker politiet indefra. DR’s internal affairs er imidlertid tilsyneladende uden større indflydelse. De to etik-enheder i DR består af pæne og ordentlige mennesker, der ikke er udstyret med nogen væsentlig myndighed. Internt betragtes de med en blanding af lav interesse og høj irritation. DR’s lytter- og seerredaktør, Jacob Mollerup, har ved flere lejligheder passet sit arbejde med velunderbygget kritik, men i det store hus er det ikke altid blevet varmt modtaget. Heller ikke fra toppen.

Det er selvfølgelig ren spekulation, men man aner en sammenhæng mellem den interne irritation og DR’s meddelelse om, at 62-årige Mollerup ikke ønsker at fortsætte på den post, han har haft i 11 år, når hans kontraktperiode udløber til november. Vagthunde i alt for kort snor kan kun gø, ikke bide.

Lasse Jensen er mediejournalist Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Vibeke Rasmussen

Hvorfor mon det for DR-chefer – i øvrigt fuldstændig på linje med de fleste politikere! – er så svært bare at lægge sig fladt ned og indrømme: "Ja, vi fejlede! Det er vi kede af, og vi beklager!"?

Mens Anne Marie Dohm prøver at bortforklare antallet af klager med, at jamen, jamen, det vi laver er også meget risikofyldt journalistik. Så dér! … har DRs etikchef, Inger Bach, valgt at fokusere på, at DR skam lærer af deres fejl. – Ja, det var da heller ikke godt andet.

I den linkede artikel bliver DRs etikchef også citeret for, at

"… DR på opfordring fra seerredaktør Jacob Mollerup har strammet op på formidling af rettelser."

Gad vide hvad den opstramning består i, for de gange, jeg har bemærket rettelser, fx i TV-Avisen, er de dels kommet længe efter, at fejlen er blevet begået, dels er de 'gemt væk' et godt stykke inde i udsendelsen nærmest som en del af 'Kort [og ikke så væsentligt] nyt'.

Senest jeg bemærkede en rettelse, var i Deadline, hvor berigtigelsen først kom til allersidst i programmet, lige inden værten affyrede en af de små drengerøvs-perversiteter, som de ynder at afslutte udsendelserne med, og først flere dage efter, at fejlen var begået! I øvrigt blev fejlen begået midt i udsendelsen som indledning til et indslag. En opstramning burde vel også have medført, at en berigtigelse fik samme synlighed/placering som fejlen? I dette tilfælde altså midt i udsendelsen?

Så den "opstramning" giver jeg ikke meget for.

Lene Christensen, Carsten Søndergaard, Per Meinertsen, Anne Eriksen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I øvrigt skal Jacob Mollerup have stor tak for sin mangeårige utrættelige og samvittighedsfulde indsats på vegne af os lyttere og seere.

Den bliver fremover nok desværre hverken matchet eller overgået.

Lene Christensen, Per Meinertsen, Anne Eriksen, Thomas Rasmussen og Henrik Bjerre anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Jacob Mollerup har en høj kaliber.

Anne Marie Dohm talte rigtig pænt om sig selv og sit medie i denne:

http://www.dr.dk/om_dr/nyt+fra+dr/artikler/2015/03/11094023.htm

Jeg henvendte mig og spurgte hvorfor det var nærmest umuligt, at finde den præsenterede liste, og den i øvrigt ingen beløb indeholdt (som der ellers var lovet i reklamen) - man skulle søge på det formelle "bibeskæftigelse" - medens ingen resultater fremkom på "bijob".

Anne Marie Dohm svarede for 2 måneder siden, at det bestemt var en fejl og at Etikchafen var bedt om at tage affære så listen var nemmere at finde - men det med beløb var kun en sag mellem chef og medarbejder.

Jeg er ikke voldsomt uenig i at beløb ville grænse til snageri - men det er et eksempel på en reklame plus en liste med næsten ligegyldig information (der så oven i købet var og er svær at finde) bruges som den renes argument. Og det lykkes tilsyneladende.

Lene Christensen, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen, Vibeke Rasmussen og Thomas Rasmussen anbefalede denne kommentar
Henrik Bjerre

Jacob Mollerup har en høj kaliber.

Anne Marie Dohm talte rigtig pænt om sig selv og sit medie i denne:

http://www.dr.dk/om_dr/nyt+fra+dr/artikler/2015/03/11094023.htm

Jeg henvendte mig og spurgte hvorfor det var nærmest umuligt, at finde den præsenterede liste, og den i øvrigt ingen beløb indeholdt (som der ellers var lovet i reklamen) - man skulle søge på det formelle "bibeskæftigelse" - medens ingen resultater fremkom på "bijob".

Anne Marie Dohm svarede for 2 måneder siden, at det bestemt var en fejl og at Etikchafen var bedt om at tage affære så listen var nemmere at finde - men det med beløb var kun en sag mellem chef og medarbejder.

Jeg er ikke voldsomt uenig i at beløb ville grænse til snageri - men det er et eksempel på en reklame plus en liste med næsten ligegyldig information (der så oven i købet var og er svær at finde) bruges som den renes argument. Og det lykkes tilsyneladende.

Thomas Rasmussen

Spot on, Lasse Jensen. Det er da fantastisk, at hun kan undskylde sig ud af uetisk adfærd. Det er det samme som at sige til alle os andre, at vi dagligt ikke arbejder grundigt og kritisk, hvis vi ikke også opfører os lidt uetisk samtidig.

Hvor ville vi så være henne? Hvor man dog savner noget format i DRs ledelseslag...

Lene Christensen, Carsten Søndergaard, Anne Eriksen og Vibeke Rasmussen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

I artiklen af Anne-Marie Dohm langer hun ud efter både Jyllands-Posten og Berlingeren for ikke, modsat DR, at være åbne omkring ansattes bijobberi, mens hun ikke nævner hverken Politiken eller Information. Skal det mon forstås sådan, at man her er lige så åbne som på DR? Eller …?

Sjovt nok – eller ikke, alt efter temperament og politisk præference – er det også chefredaktører fra de to sidstnævnte aviser, Politiken og Information (og journalister. Casper Dall fx optræder næsten lige så ofte på/i DR som institutionens egne Christiansborg-journalister), DR oftest inviterer til debatter, mens repræsentation fra JP og Berlingeren er stort set ikke-eksisterende. En tilfældighed?

Michael Kongstad Nielsen

DR går til stregen og helst lidt over. Det skal være ungt, frækt og moderne, spændende, iscenesat og dramatisk, de to overopsynsfætre er nogle klamme fiduser, der kun er ude på at spænde ben for kreativiteten, næserne er et hemmeligt adelsmærke, og den etiske oprustning er ren staffage, der skal berolige bestyrelsen og holde den ude på armslængden.

Anne Schøtt, Carsten Søndergaard, Thomas Rasmussen, Per Meinertsen og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Man ønsker ikke vagthunde - eller berettiget kritik i DR - magtvældet er snart på linje med vores folkestyres beskyttede dispositioner - bakket op af anseelige økonomiske reserver (skat og licens)!

Vibeke Rasmussen, Thomas Rasmussen og Michael Kongstad Nielsen anbefalede denne kommentar
Vibeke Rasmussen

Ja, man kan tit få fornemmelsen af, at DR og Regeringen – den til enhver tid siddende – styres efter de samme principper, af samme type (magt)mennesker, med den samme nedladende formynderiske arrogance og den samme mangel på lydhørhed over for os såkaldt 'almindelige', eller endnu værre 'rigtige'(!) mennesker.

Fx apropos DRs I skattely, der – efter min mening beklageligvis, da jeg opfatter det som et skråplan at begynde at belønne journalistik, der har benyttet sig af skjult kamera – blev hædret med en Cavlingpris, så har Cavlingkomiteen på Radio24syv i flere omgange beskæftiget sig med dokumentaren og med, hvordan der muligvis er blevet manipuleret med et af indslagene i den. Jacob Mollerup har været involveret, men har ikke kunnet få lov til at se/høre råbåndene, så der har ikke været mulighed for hverken at afvise eller bestyrke mistanken. Hæ! Fik jeg nævnt, hvordan DRs gøren og laden ofte kan lede tanken hen på regeringens!

Lene Christensen, Anne Eriksen, Carsten Søndergaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Anne Schøtt

"Men DR laver moderne tv. Og her udfordres journalistikken af en dramaturgi og ikke mindst en aktantmodel, der kræver skurke, helte, modstandere og hjælpere i en letforståelig og medrivende fortælling. Her skæres der etiske hjørner i jagten på seertal, og det er oftest her, problemet ligger begravet."

Indsæt aktørerne fra Lasse Jensens beretning i en aktantmodel. Gæt selv hvem der er skurken, helten...