Klumme

Drømme om en anden valgkamp

Der er emner, som synes for svære til en valgkamp. F.eks. det faktum, at fremtidens vækst er svær at få til at rime på det arbejdsmarked, vi kender i dag. Men forandringerne kommer, uanset at politikerne forsøger at tie dem ihjel
1. juni 2015

Det er med en slet skjult blanding af længsel og endda misundelse, at jeg ser på det danske folketingsvalg fra USA. I et tidligere liv som politisk redaktør dækkede jeg selv valget. Det var dengang det hele kulminerede på valgaftenen inde på Christiansborg, og alle politiske journalister glædede sig som børn til jul; ikke som nu, hvor man skal beslutte sig for, hvilket partis valgfest/gravøl man vil indfinde sig til.

Nå, men efter at have fulgt de første debatter på afstand finder jeg det imidlertid nedslående, hvor snævre diskussionerne er. Naturligvis skal der diskuteres dagpenge, velfærdsydelser, skatteprocenter og indvandring. Naturligvis. Men når det er sagt, er det ærgerligt, at outsiderkandidaterne får så solide kolde skuldre, når de forsøger sig med en mere visionær, ideologisk eller principiel diskussion.

Når Alternativets Uffe Elbæk f.eks. påpeger, at diskussionen om den offentlige sektor ikke kun bør handle om størrelse, men om frisættelse – at de mennesker, som arbejder der, skal mødes med mere tillid og færre regler – ja, så bliver han høfligt ignoreret.

Og når Kristendemokraternes leder protesterer højlydt over, at ingen danske politikere vil give et bud på, hvad Danmark kunne bidrage med, når det gælder EU’s magtesløshed over for det aktuelle flygtningestrømsproblem (tip: tag imod nogle flere og sæt kød på det kristne budskab om næstekærlighed) rystes der tilsvarende kollektivt på hovedet.

Og så er der alle de emner, som ingen tager op. F.eks. de enorme ændringer den globale jobskabelse er midt i. Her er de danske politiske debatter støvsuget for bud på, hvad vi som samfund skal stille op med kombinationen af netbaseret teknologi og ændringer af menneskers adfærd både på arbejdsmarkedet og som forbrugere.

Hvad taler jeg om? Det bedste bud, jeg er faldet over i komprimeret form stod på det amerikanske site Techcrunch.com i marts. Her skrev Tom Goodwin, der er chef i Havas Media, et essay, der begyndte sådan her:

»Uber, i dag verdens største taxifirma, ejer ingen biler. Facebook – verdens mest populære medieejer – skaber ikke sit eget indhold. Alibaba, verdens højst vurderede forretningskæde, ejer intet varelager. Airbnb, verdens største formidler af boliger, har ingen lejligheder eller huse – de formidler en global bytteservice mellem folks egne boliger.«

Alle disse ekstremt succesrige virksomheder har skabt nye markeder eller platforme for behov, folk enten ikke vidste, de havde (mennesker har altid gerne villet være sociale, men sociale medier fandtes som bekendt ikke for 20 år siden) eller konstrueret platforme for ydelser, ingen havde tænkt over, at de selv havde adgang til. Din bil kan blive til en taxi, når du ikke selv skal bruge den. Din lejlighed kan byttes med en hytte i de franske alper, når du skal på ferie.

Dette globale skift i markedet vil radikalt transformere også det danske arbejdsmarked fremover. Og – som Thomas Friedman gjorde opmærksom på i en klumme i New York Times i forrige uge – udviklingen vil true store dele af den øvre middelklasse. Tænk ejendomsmæglere og bankfolk – samt den såkaldte ’kreative klasse’ (nyhedsjournalister, PR-folk, konsulenter – deres arbejde kan for en stor dels vedkommende overtages af robotter), mens manuelt eller fysisk arbejde består. Her kan ny teknologi bruges til det tungeste og mest repetitive arbejde, men der skal fortsat bygges huse, tømmes kloakker, bygges broer og passes børn, syge og gamle mennesker. Eller bringes mad ud, i takt med at flere og flere designer deres eget indkøb på nettet i stedet for at gå ind i supermarkedet.

En ny undersøgelse fra Oxford Martin School viser at 47 procent af USA’s arbejdspladser står over for at forsvinde. Kombiner det skift med de massive folkevandringer fra ustabile stater mod det fortsat trygge Europa, og du får en politisk udfordring så stor, at den næppe er set tilsvarende i vort årtusinde.

Kan vi mon få nogle visionære bud på, hvordan den danske model og velfærdsstat passer sammen med dette radikalt forandrede arbejdsmarked – gerne før 18. juni? Please.

Annegrethe Rasmussen er udenrigskorrespondent i Washington DC

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Robert Ørsted-Jensen
Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

peter fonnesbech

Behovene er helt de samme.

Hvis du skal rundt i byen og har brug for kørsel.
Hvis du er på ferie, skal du sove et sted, ovs.

Men måderne at få dem indfriet på er nu være lidt anderledes,
og anvendelsesgraden af dine resourcer , din bil, din bolig kan nu
danne grundlag for nye indkomster, en ny økonomi og ændring af din tidlere jobstatus,
hvis du vælger at udleje din bolig, bruge din bil til taxakørsel, eller bruge nogle af de mange
andre muligheder , der findes indenfor den nye deleøkonomi.

Men behovene er de samme.

peter fonnesbech

Ps. Men der er da fuldstændig rigtigt at de allerfleste politiske partier i DK helt op til valget overhovedet ikke synes at se denne virkelighed i øjnene. De sover sgu i timen næsten allesammen.

Britt Kristensen, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek, Sabine Behrmann og Anders Barfod anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

udviklingen vil true store dele af den øvre middelklasse. Tænk ejendomsmæglere og bankfolk – samt den såkaldte ’kreative klasse’ (nyhedsjournalister, PR-folk, konsulenter – deres arbejde kan for en stor dels vedkommende overtages af robotter), mens manuelt eller fysisk arbejde består. Her kan ny teknologi bruges til det tungeste og mest repetitive arbejde, men der skal fortsat bygges huse, tømmes kloakker, bygges broer og passes børn, syge og gamle mennesker. Eller bringes mad ud, i takt med at flere og flere designer deres eget indkøb på nettet i stedet for at gå ind i supermarkedet.

Ja den tanke er da næsten ikke til at bære: Tænk hvis 'den øvre middelklasse' skulle sættes til at bygge huse, tømmes kloakke, bygge broer og passe børn, syge og gamle mennesker. Eller bringe mad ud. Og så på markedsvilkår, i konkurrence med den pøbel, som jo må formodes at have den klare fordel, at de ikke (som f.eks. nyhedsjournalister, PR-folk og konsulenter) fordrer mening, kreativitet eller høje lønninger.

Men den øvre middelklasse flyder altid ovenpå. Det er det, der gør den 'øvre'. Den finder nok på noget. Ellers er der jo altid solidaritet og en søgen efter de virkelige værdier i tilværelsen at falde tilbage på. I yderste konsekvens, naturligvis...Hvis det nu ikke kan være anderledes..

Henrik Petersen

Billedet i artiklen er sådan set rigtigt nok - eksempel: Distribution af musik er gået fra pladesalg i pladebutikker til musiksalg via netbutikker. Og pointen er så, at det samme vil ske inden for andre områder.

1. denne "effektivisering" er sket løbende lige så længe vi kan huske tilbage. Tænk på de mange små specialbutikker, som har måttet lade livet til fordel for supermarkeder.
2. Hvem siger at omsætningen af eksempelvis musik vil falde? Det kan jo tænkes, at vi vil købe mere. Der er altså ikke garanti for øget fattigdom.
3. Lige nu tager Apples netbutik 30% for ulejligheden med at distribuere eksempelvis musik. Hvem siger, at det ikke vil være muligt at få en dansk musikbutik på nettet?

Version 1 af den sociale økonomi har i høj grad træk af "røveri ved højlys dag" over sig. Der formidles - men der leveres ikke noget derudover. Og prisen for denne formidling er høj. Skal vi gætte på, at nogle af dem, som laver alt arbejdet - skriver artikler - laver musik - køre taxa gerne vil tjene lidt af de 30% - sagde nogen fagforening version 2?

Henrik Brøndum

Jeg er kisteglad for at politikerne ikke er for visionære - overlad den slags til iværksætterne (af både virksomheder, frivillige foreninger etc.), kunstnere og forskere.

På den måde undgår vi kakkelbordet i to etager (DF), den dobbeltsporede jernbane til Bornholm (EL), grisestalde i Kongens Have (Venstre), nummererede cykelstativer i folkeskolen (Socialdemokratiet), den personlige pansrede mandskabvogn i garagen (Konservative) ......

Alternativets forslag om cykelstier i rør rækker rigeligt efter min smag - håber de kommer ind i opfinderklubben i stedet for i folketinget.

Carsten Søndergaard

"(nyhedsjournalister, PR-folk, konsulenter – deres arbejde kan for en stor dels vedkommende overtages af robotter)"

Av, Annegrethe, pas på! Måske bliver din næste artikel skrevet af en robot.

Og så forstår jeg ikke, hvorfor du - eller Thomas Friedman - tror, der ikke kan "bygges huse, tømmes kloakker, bygges broer og passes børn, syge og gamle mennesker" af robotter. Særlig det sidste er jo nærmest allerede virkelighed. Og "bringe mad ud" - mon ikke droner sørger for det om få år?

Steffen Gliese

Når middelklassen ikke længere kan tjene penge, vil pengene forsvinde, så vil vi kun have udvekslingen af tjenester og varer, og det er vel det nærmeste, vi kan komme virkeliggjort socialisme.
Så bager bedste ikke pandekager til alle børnene i klassen, så bager bedstes automatiserede køkken pandekager til hele Odense med opland.

Steffen Gliese

men indtil vi er så vidt, kunne man jo forestille sig, at folk tog andre tøj med i deres vaske, f.eks. Hvor mange husstande har brug for at kunne vaske 7 kg af gangen?
Disse ting er jo ikke nye - det var damen med gruekedlen, man gik til med kogevasken, og det var damen med rullen, man gik til med sit linned.

Steffen Gliese

Et godt eksempel på denne type ikke bytte-, men dele-økonomi var jo oldtidens demokratiske samfund, hvor kød blev fordelt ved lodtrækning. Det kød, der var til rådighed for befolkningerne, kom fra de mange offerdyr, den velstillede del af befolkningen vandt velvilje ved at finansiere.