Læsetid 7 min.

Europa har et skizofrent forhold til menneskerettighederne

EU lovpriser menneskerettigheder og konventioner, men benytter sig i høj grad af kreativ juridisk tænkning for at undgå at tage imod flygtninge. Den form for skizofreni kan koste dyrt i længden, siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder
Hvis man opgiver konventionerne, kunne konsekvenserne blive, at Libyen, Libanon, Jordan og andre lande lukker deres døre i og måske endda udviser dele eller alle af de millioner af flygtninge, som de i øjeblikket huser, mener Thomas Gammeltoft-Hansen.

Mads Nissen

22. maj 2015

Danmark og andre rige lande har, hvad man »med et mildt ord kan kalde en skizofren attitude over for international flygtningelov«.

Sproget virker måske uvant for et juridisk tidsskrift, men sådan lyder første sætning i en artikel i Columbia Journal of Transnational Law, som Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, har forfattet sammen med kollegaen James C. Hathaway, der er juraprofessor på University of Michigan.

– Jeres artikel bliver indledt med en brandtale mod det skizofrene rettighedsregime. Hvor ser i den skizofreni?

»Vi står år efter år og hylder både flygtninge- og menneskerettighedskonventionerne og vigtigheden af at have det her grundlæggende rettighedsregime for dem, der ikke kan finde beskyttelse i deres eget land. Jeg var selv med til fejringen af flygtningekonventionens 60-årsjubilæum i 2011, hvor jeg hørte glødende forsvar for de her rettighedsregimer. Men hvordan hænger det sammen med, at de selv samme lande er ved at udvikle mere og mere drakoniske måder og politikker, der skal stoppe de selv samme flygtninge fra at nå deres territorium? Dét er den skizofrene tilgang til flygtningeregimet – når man på den ene side hylder de internationale normer ved enhver lejlighed, men i øvrigt laver det, jeg kalder kreativ juridisk tænkning.«

Kreativ dansk jura

Et nyere dansk eksempel på kreativ jura blev ifølge Gammeltoft-Hansen præsenteret af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i oktober, da hun fra Folketingets talerstol varslede, at regeringen ville reagere på det stigende antal flygtninge fra Syrien med en stramning af reglerne for familiesammenføring. Forslaget blev kritiseret af bl.a. FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

»Her så man kreativ juridisk tænkning, hvor man nægtede adgang til familiesammenføring det første år – vel vidende at det vil være nødvendigt for rigtigt mange af dem, der kommer.«

Årsagen til, at det kan lade sig gøre, er bl.a., at flygtningekonventionen, der blev skrevet i 1951, ikke længere er tidssvarende i forhold til, hvordan folk flygter fra død og ødelæggelse anno 2015.

»Der var ikke nogen, der tænkte på, at det skulle være så dyrt og farligt at flygte for 60 år siden, da man skrev flygtningekonventionen. Det er kun i moderne tid, at familiesammenføring har fået en opsamlende funktion for rigtigt mange, der tager af sted alene (fordi bådturene er dyre og farlige, red.) og så håber på, at de kan få deres familie hertil senere. Og eftersom de to regimer (familiesammenføring og flygtningekonventionen, red.) formelt set ikke har noget med hinanden at gøre, kan man udnytte den gråzone, der ligger inde imellem. Derfor kan man skabe sig mere national selvbestemmelse i forhold til familiesammenføring. Det er et godt eksempel på kreativ juridisk tænkning, hvor målet er at få så mange syriske flygtninge som muligt til at vælge andre lande end Danmark.«

Rovdrift på naboen

»Beggar thy neighbour« kalder Gammeltoft-Hansen den type politik, der i samspil med grænsekontrollen tjener det formål at holde flygtninge væk på bekostning af andre lande.

»I 1970’erne og 1980’erne så man de store flygtningestrømme. Foruden de første bådflygtninge ankom flygtninge med fly, og de kunne pludselig søge asyl langt længere væk end hidtil. Som modtræk begyndte man at tænke i forskellige kontrolløsninger. Man involverede luftfartsselskaberne ved give dem bøder, og alle luftfartsselskaber udfører i dag grænse- og dokumentkontrol i et eller andet omfang. Det er derfor, man tager en faldefærdig skude over Middelhavet, selv om det ofte er 10 gange dyrere end en flybillet.«

– Hvordan tog det sig ud med bøderne sig ud herhjemme?

»Danmark var et af de første lande – vi lavede regler om det i 1986 og implementerede dem i 1989. Derefter fik et flyselskab en bøde, hvis de tog asylansøgere uden gyldigt visum med. I dag er bøden på omkring 5.000 euro. Det gav med det samme en logik hos flyselskaberne: Hvis man er i tvivl, så lad hellere være med at tage dem med og afvis dem fra begyndelsen.«

Samtidig kopierede både EU og Australien en amerikansk model, hvor man rykkede selve ’grænse’-patruljeringen til internationalt farvand.

»Logikken var: Vi er bundet af vores nationale lovgivning og internationale konventioner på eget territorium – men det er vi ikke på internationalt farvand.«

Modellen holdt dog kun et par år, indtil en række domme ved bl.a. Den Europæiske Menneskeretsdomstol slog fast, at man ikke kunne fralægge sig ansvar ved at opholde sig i internationalt farvand.

Dansk ansvar

Derfor leder staterne efter nye måder at holde flygtninge væk, forklarer Gammeltoft-Hansen:

»Den seneste udvikling er, at man i højere grad forlader sig på internationalt samarbejde. Det er meget specielt, for grænsekontrol har altid været et nationalt anliggende og et af de ypperste symboler på statens suverænitet. Nu bliver det også udenrigspolitik, både bilateralt og i større konstruktioner som for eksempel Frontex (EU’s grænseagentur, red.). Italien indgik tidligere et samarbejde med Libyen, og mange håber, at vi måske kan få en tilsvarende aftale op at stå, hvis vi kan skabe fred i Libyen. Problemet er bare, at en række af de samarbejdslande, man udvælger, ikke har nogen effektiv beskyttelse af flygtninge.«

Men heller ikke her kan man fralægge sig ansvaret.

»Verden er kommet til et punkt, hvor stater i alle mulige sammenhænge udfører forskellige former for myndighed på andre landes territorium. Det kan være Guantánamo, afhøringer, aflytninger, militæroperationer eller fangeoverførsler. På de her andre områder viser udviklingen, at man altså også er bundet af sit ansvar i de tilfælde.«

– Hvad er det bedste eksempel på, at Danmark eller EU kan være ansvarlige på libysk, kenyansk eller andre landes territorium?

»Hvis Danmark i kraft af Frontex-samarbejdet f.eks. samler nogen op i libysk farvand. Så udløser det et dansk menneskerettighedsansvar, fuldstændig som det gør ved piratmissioner i Adenbugten. Herudover kan man have et sekundært ansvar, sådan som man f.eks. har ved overlevering af fanger i Irak eller Afghanistan.«

– Men hvad er den klareste dom, der sætter juridisk præcedens for Danmark og EU og slår fast, at man har det her sekundære ansvar?

»Der er en hel række domme på spørgsmålet om ekstraterritorielt ansvar. For eksempel slår Hirsi-sagen fra 2012 klart fast, at man hverken kan gemme sig bag havreglerne eller bag det faktum, at det foregår på internationalt territorium,« siger han.

Hirsi Jamaa blev sammen med 200 andre bådflygtninge skubbet tilbage til den libyske kyst af de italienske myndigheder – der ifølge dommen brød deres forpligtelse til at undgå at sende folk tilbage til lande, hvor de risikerer tortur.

Farvel til konventionerne?

Tilbage står, at EU-landene fortsat holder brandtaler for at overholde internationale konventioner, mens man leder efter nye måder at stoppe tilstrømningen af flygtninge.

– Hvorfor opretholder man så det her skizofrene rettighedsregime?

»Forklaringen er flerleddet. Måske sætter vi menneskerettigheder højere i Europa, fordi vi har et EU, der netop er bygget på menneskerettigheder. Derfor er det svært at forestille sig, at vi træder ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Flygtningekonventionen uden også i samme åndedrag at måtte forlade EU. Det kan man så være tilhænger af eller ej, men det ville i hvert fald få store konsekvenser. Og hvis vi opgiver vigtige traktater på menneskerettighedsområdet, som også beskytter forhold som f.eks. ejendomsret, kan det få betydning for vores bilaterale investeringer, som vi også er afhængige af.«

»Samtidig er der internt pres. Vi har en selvforståelse om, at Danmark er et liberalt, rettighedsrespekterende land med grundlæggende menneskerettighedsforpligtelser. Man kan selvfølgelig diskutere, om alle domme på området er spot on, men kernen i det vil vi jo gerne støtte op om.«

Det mest kyniske argument er dog det vigtigste, siger Gammeltoft-Hansen:

»Den allervæsentligste grund til, at de færreste overvejer at træde ud af konventionerne, er, at uden flygtningekonventionen ville vi ikke have noget effektivt argument for, at nærområdelandene skulle blive med at huse millioner af flygtninge.«

En exit fra konventionerne ville med andre ord sende et farligt signal til nærområderne, der i årtier har huset op mod 90 procent af verdens flygtninge, pointerer Gammeltoft-Hansen:

»Konsekvenserne kunne være, at Libyen, Libanon, Jordan og andre lande lukker deres døre i og måske endda udviser dele af eller alle de millioner af flygtninge, som de i øjeblikket huser. Hvis Libanon pludselig smækker sine døre i, kunne der være en million flygtninge på vej mod Europa, inklusive Danmark.«

Knækker sammen

Thomas Gammeltoft-Hansen mener, at Danmark og EU frivilligt bør tage flere flygtninge og f.eks. lade dem søge visum på ambassader, sådan som man kunne frem til 2002.

»Lad os prøve at skabe et eller andet alternativ til at sætte sig i de her både. Selv om chancen for at få asyl stadig vil være lille, er det trods alt en chance – lige nu er der intet alternativ. Spørgsmålet er jo, om den her skizofreni i sidste ende kommer til at knække sammen. Jo hårdere man går til kontrolmuligheder, jo mere man spiller med musklerne for at sætte ind mod menneskesmuglere og brække både op, des tydeligere sender man et signal til nærområderne om, at de skal gøre det samme.«

Han mener derfor, at Danmark f.eks. kunne tage de mest udsatte flygtninge og dem, der har en tilknytning, eksempelvis hvis de før har haft et visum.

»Måske ville det kun være få procent af det samlede antal. Til gengæld kan vi tage dem, der er mest sårbare, eksempelvis religiøse, etniske eller politiske mindretal eller folk med behandlingsbehov. Så ville man have et meget mere farbart argument for at få nærområdelandene til at holde for.«

Han understreger, at forslaget ikke bør erstatte det nuværende system, blot aflaste det.

»Der er ikke noget hokuspokus i det. Det er ikke engang nødvendigvis et humanitært argument. Men den situation, vi står i nu, er resultatet af årtiers manglende handling og forsøg på dobbeltspil. Den er ikke holdbar. Det kan enhver, der kigger ud over det her system, sige sig selv.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Brugerbillede for lars abildgaard
    lars abildgaard
  • Brugerbillede for Olaf Tehrani
    Olaf Tehrani
  • Brugerbillede for Pia Qu
    Pia Qu
  • Brugerbillede for Søren Cramer Nielsen
    Søren Cramer Nielsen
  • Brugerbillede for Philip B. Johnsen
    Philip B. Johnsen
  • Brugerbillede for Gert Romme
    Gert Romme
  • Brugerbillede for Dorte Sørensen
    Dorte Sørensen
lars abildgaard, Olaf Tehrani, Pia Qu, Søren Cramer Nielsen, Philip B. Johnsen, Gert Romme og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Niels Engelsted
Niels Engelsted

Dobbeltspil? Ja, selvfølgelig.
Menneskerettigher er en kanon, vi bruger mod 'det internationale samfunds' fjender, men da ikke mod os selv.

Torben Kjeldsen, Peter Jensen, Lise Lotte Rahbek, curt jensen, Søren 2 Jensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Romme

Selv om der faktisk er differencer i Europa, har Thomas Gammeltoft-Hansen helt generelt meget ret i sin påstand om velhavende Europas forhold til flygtninge.

Og når man så ser på de bådflygtninge, der kom i land i Indonesien, er situationen en helt anden. Den ludfattige fiskerbefolkning samler tøj ind til dem, skolebørn går ud i vejkryds om eftermiddagen og samler penge ind til dem, og ganske almindelige fattige mennesker laver et ekstra måltid mad, som de kommer og tilbyder.

Faktisk er forskellene ganske pinlige.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Thomas Gammeltoft-Hansen har naturligvis ret, Europa har et skizofrent forhold til menneskerettighederne og Europa løber fra ansvaret, alt hvad remmer og tøj kan holde til, men Europa kommer ikke uden om imperialismen, når/hvis Europas forhold til flygtningestrømmen, skal finde en mere permanent løsning.

Afrika.
Virksomhed der handler med råmateriale fra Afrika, forædler ikke produktet lokalt, den gevinst fratages befolkningerne og virksomhederne der køber råvare, deltager derved ikke aktivt i at løfte opgaver, der har til formål, at etablere grundlaget for, at lokalsamfundet får etableret sygehuse, skoler mm.

Afrika mangler virksomhederne, der betaler skat, retfærdige løn til de ansatte og sikre standarter for arbejdsforhold mm.

Udbytningen af Afrika, er et gigantisk problem, der i disse dage fokuseres, meget på i den maritime sektor, hvor paradoksalt det end må lyde, så er de fossil råolie pruduserende guldkyst lande plaget af lokalt pirateri, der fortrinsvis rammer skibe, der sejler med benzin og petrolium, for de forædlede råolie produkter, er en mangelvare i Afrika, men nu er det bare for et aktuelt eksemplet skyld, jeg nævner råolie, det er den samme historie, for alle råstoffer i Afrika, det er plyndring af Afrika i den gamle Europæiske tradition.

I dag havner, alt for ofte, gigantiske afkastet fra salget af råprodukter i lommen, på et lille korrupt antal centralt placerede embedsfolk, der samtidig har været med til, at gældsætte befolkningen, hvor historisk set, det først og fremmest Vesten som lån giver, der kontrollere deres gæld, denne gæld bruges til, at holder råstofpriserne nede.

Imperialisme af den gamle skuffe, bare med lokale centralt placerede embedsfolk, frem for en gammeldags guvernør.

Læs evt. kommentarer.
Link: http://www.information.dk/533333

Gert Romme, Henrik Leffers, Lars Bo Jensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Felix Austin
Felix Austin

Men kan man lobbyarbejde ud fra kun NGO-arbejdsgiverens synspunkt ikke overdrives ud over punktet for fornuft??

Brugerbillede for Olaf Tehrani
Olaf Tehrani

Apropos: I gårsdagens Nyheder på Radio 24-7 kørte oplysningen om, at EU vil udføre militære operationer i Libyen for at destruere de både, der bruges til flygtningetransporterne. Historien blev ’framet’ således: operationerne skulle udføres for at ”ødelægge menneskesmuglernes forretningmodel.”
Ikke et ord om den bagvedliggende flugtningeproblematik!

Peter Jensen, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Bill Atkins, Søren 2 Jensen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Olaf Tehrani
Olaf Tehrani

Flygtningeproblemet bliver ikke mindre, før man indser, at det må stoppes ved kilden.
Man kunne aktivt og energisk arbejde for at udvikle produktion, erhvervsliv og eksportmuligheder i 3’dieverdenslandene, så befolkningerne havde noget at leve af. (Rigelig med el fra soldrevne anlæg kunne være et fint sted at begynde.)
Man kunne undlade at føre krige for at stjæle ressourcer.
Man kunne stoppe våbeneksport.
Man kunne holde op med at korrumpere regeringerne.
Man kunne gøre det nødvendige for at bremse den globale opvarmning.
Osv.

lars abildgaard, Torben Kjeldsen, Peter Jensen, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme, Maibritt søvsø Carstens, Lars Bo Jensen, Leo Nygaard og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Leo Nygaard
Leo Nygaard

Man kunne afskaffe konventionerne og indføre en ny som svarer til virkeligheden - kaldet jungleloven.

Brugerbillede for René Arestrup
René Arestrup

Politikernes snak om menneskesmuglere forekommer ærlig talt som et røgslør, der tjener til at forplumre den egentlige problematik. Menneskesmuglerne faciliterer blot desperate menneskers behov. Uanset at det forekommer usympatisk at slå plat på andre menneskers ulykke, er det jo ikke menneskesmuglerne det handler om. Det handler om, at rekord mange mennesker er på flugt fra krig og fattigdom og i deres desperation er de parate til at gøre hvad som helst for at komme til det forjættede Europa. Politikerne opererer med dobbelte standarder for på den ene side at kunne holde skåltaler om menneskerettigheder og på den anden spænde ben for den indvandring, som et flertal af deres vælgere ikke bryder sig om. Det første skridt mod konstruktive løsninger på verdens flygtningeproblem må være, at politikerne toner rent flag og forholder sig til den konkrete virkelighed istedet for at gemme sig bag juridiske spidsfindigheder og almindeligt røgslør.

Brugerbillede for Henrik Wagner
Henrik Wagner

Jeg forstår ikke hvad skizofreni har at gøre med hykleri og falske menneskerettigheder. Men tragisk at så mange stærke, unge flygter, og oftest dem med nogle penge på lommen i modsætning til dem, som er i dybest nød. Mennesker, som kunne trække i den rigtige retning i deres oprindelseslande, ikke mindst med bedre hjælp, samarbejde/pres og anderledes EU politikker. Men mon ikke der snart kommer et indsamlingsshow så vi kan få det lidt på afstand igen?

Maibritt søvsø Carstens og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Felix Austin
Felix Austin

Måske skulle vi også alligevel overveje om ikke vi skulle betale for vore råstoffer i Afrika.
Det kunne være billigere end at løse flygtninge strømmens omkostninger??

På den anden side har USA og Kina jo ikke problemet på lige så nært hold, så de for jo så en af de der populære konkurrencefordele, vi anvender til at standse så mange andre fornuftige beslutninger.

Maibritt søvsø Carstens og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Søren 2 Jensen
Søren 2 Jensen

De fleste mennesker bruger ordet skizofreni om personlighedsspaltning, men skizofreni er ikke personlighedsspaltning.

"skizofreni, sindssygdom med vidtgående forandringer af følelsesliv, tankevirksomhed og sociale relationer."
Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Ps...

"Symptomer

Der skelnes mellem såkaldte negative og positive symptomer ved lidelsen. Negative symptomer er initiativløshed, passivitet, sprogfattigdom, affladning af følelseslivet, manglende interesser, formålsløs adfærd, synken ind i sig selv og social tilbagetrækning.

Med positive symptomer henvises til produktive symptomer, der er typiske for sygdommen, især hallucinationer og vrangforestillinger. Hallucinationer kan omfatte alle sansemodaliteter, men hørelseshallucinationer er langt de hyppigste. Den skizofrene hører ofte en eller flere stemmer, der taler til vedkommende eller kommenterer den pågældendes liv og gerning. Vrangforestillingerne er ofte bizarre, dvs. ud fra normal virkelighedsopfattelse uforståelige og meningsløse. Den pågældende kan fx klage over, at medlemmer af kongehuset fylder hans tarme med cement eller indopererer hundeøjne om natten. Eller den skizofrene kan føle, at han ikke har nogen vilje, men styres af mafiaen eller rumvæsener via røntgenstråler. Den skizofrene er helt bevidsthedsklar, dvs. fuldt orienteret i tid og sted.
Diagnostik

Ved diagnostik af lidelsen lægges der i WHOs diagnoseklassifikationssystem (se psykiatri) vægt på såkaldte førsterangssymptomer, som bl.a. omfatter oplevelser af tankepåvirkning, hvor den syge mener, at han påføres tanker, eller at hans tanker udsendes, således at andre kan høre tankerne. Også hørelseshallucinationer i form af kommenterende stemmer og styringsoplevelser af adfærd hører til førsterangssymptomerne.

Ved tankeforstyrrelser forstås formelle forstyrrelser af tænkningen. Skizofrene kan benytte ord, der ikke findes i sproget (neologismer, fx "kongedruer på havet"), eller sætninger opbygget og sammenstillet på en sådan måde, at indholdet bliver uklart. Der kan optræde betydningsglidning, hvorved sproget bruges på privat måde. Tænkningen fremstår vag og ustruktureret, og det kan være vanskeligt for andre at forstå den skizofrenes tale.

Såkaldte katatone symptomer henviser til en række forstyrrelser af legemlige bevægelser, fx stereotypt gentagne formålsløse bevægelser eller timevis stivning i særlige stillinger.

De anførte symptomer kan være så omfattende, at pårørende oplever den syge som personlighedsforandret. Den skizofrene selv er derimod normalt uden sygdomsindsigt, dvs. uden forståelse for, at symptomerne er udtryk for en sygdom. Sygdommen er karakteriseret ved så mange forstyrrelser af fundamentale psykologiske processer, at den skizofrenes evne til at varetage egne interesser og familiemæssige og sociale forpligtelser kan blive stærkt forringet. Mange bliver efter års sygdom tilkendt førtidspension.

Inddeling

På baggrund af symptomerne inddeles skizofreni i forskellige undergrupper. Simpel skizofreni domineres af de negative symptomer og er på dansk tidligere kaldt ungdomssløvsind. Ved hebefren skizofreni er forandringer af følelseslivet og tankegang dominerende, ved kataton skizofreni bevægelsessymptomer og ved paranoid skizofreni vrangforestillinger.

Inden for det skizofrene spektrum af lidelser henføres også såkaldte skizotypiske og skizoaffektive tilstande. Ved førstnævnte er der flere skizofrenilignende symptomer til stede, uden at de internationale diagnostiske kriterier for skizofreni er fuldt opfyldt. Ved sidstnævnte er der foruden symptomer på skizofreni både maniske og depressive symptomer.
Afgrænsning

Afgrænsning af skizofreni har varieret gennem historien. Den tyske psykiater Emil Kraepelin afgrænsede skizofreni fra maniodepressiv psykose. Han betegnede lidelsen dementia præcox og fremhævede dermed, at der er en række forstyrrelser af intellektuelle funktioner, og at lidelsen er tidlig indsættende. Den schweiziske psykiater Eugen Bleuler indførte i 1911 betegnelsen skizofreni pga. den spaltning og splittelse af tanker, følelser og adfærd, der karakteriserer sygdommen. Der er derimod ikke tale om en spaltning mellem to eller flere alternerende personligheder, som det ses ved personlighedsspaltning. I mange år var der i USA tradition for at bruge diagnosen skizofreni på en langt bredere måde end i Europa, men med fremkomsten af internationale diagnoseklassifikationssystemer er afgrænsningen gjort mere entydig."
Kilde: http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Sundhedsvidenskab/Ps...

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

I takt med at kommunikationen 'uden filtre' øges mellem almindelige mennesker i verden, vil den vestlige kulturkapitalisme fremstå som mere og mere brutal - og derfor være nød til at skrue ned for demokratiet, og ændre sig i mere autoritær retning. Karrierepolitikerne vil spille med - hele vejen. Spot dem i tide.

Michael Madsen, Jens Thaarup Nyberg, curt jensen, Philip B. Johnsen og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Olsen

Leo Nygaard:

'Man kunne afskaffe konventionerne og indføre en ny som svarer til virkeligheden - kaldet jungleloven.'

Virkeligheden svarer ganske rigtigt ikke til Konventionerne, der blev vedtaget i en tid, der så helt anderledes ud. Eksempelvis er der ca. fire gange så mange mennesker på kloden som dengang, så det kan ikke undre, at flygtningestrømmene stiger, om end der er mangfoldige andre grunde også.

Det gavner heller ikke at lande i Østasien administrerer Konventionen på deres helt egne præmisser, der sjældent gavner flygtninge. Som vi netop har oplevet med Thailand og Malaysia, der har afvist bådflygtninge fra Burma opg Bangladesh, efter at Indonesien tidligere havde afvist dem. De skulle efterfølgende angiveligt være blevet reddet af lokale fiskere i Aceh.

Problemet er bare, at uanset om Konventionen overholdes eller ej, som altså ikke er et specielt EU problem, ændrer det intet på de forhold som skaber flygtninge.

Brugerbillede for Leo Nygaard
Leo Nygaard

Når betingelserne er til stede, gælder kun jungleloven - et andet ord for selvforsvar.
Hvorfor så ikke angribe - ved ondets rod.
Det står ikke i nogen konvention, at vesten skal yde kraftig hjælp til selvhjælp i de lande, hvor forholdene skabe flygtninge. Men det er den eneste løsning.

Brugerbillede for Preben Haagensen
Preben Haagensen

Philip B. Johnsen, du skriver virksomhed der handler med råvare fra Afrika, forædler ikke produktet lokalt. Ja men det har jo aldrig været meningen med køb af råvarer, lige meget hvor i verden de købes.
Det nytter ikke bare, at skyde på Vesten og Europa. I dag må stormagten Kina ind i billedet, som nok er dem der udbytter Afrika mest, både ved at sætte sig på landbrugsjord, udbytte deres skove og råvarer. Sandt nok Kina bygger meget infrastruktur i Afrika, men det drejer sig om, at få råvarerne hurtigt ud til kysten og derefter videre til de kapitalistiske industrier i Kina, ja kapitalistiske industrier, husk hvad der blev sagt da startede disse "det er lige meget hvad farve katten har, bare den kan fange mus". Kina slår samtidig den afrikanske hjemmeindustri ihjel, med deres billige kopivarer, som de fattige afrikanere selvfølgelig er glade for.
Det er ikke bare i Afrika Kina er ude efter råvarer, de har krav på grænserne, hos alle deres naboer, og specielt er de ude efter, at sætte sig på alle havområderne i det østkinesiske hav og det sydkinesiske hav. Kina mener, at hvor i en fjern fortid, en kinesisk junke har sejlet det er kinesisk havområde. Det får vi nok mere, at høre om i fremtiden, da det kan være årsag til krig i Østasien. Vietnam holdt sig ikke tilbage, da Kina satte en olierig op i vietnamesisk farvand, så kineserne til sidt måtte trække sig, men kineserne holder sig ikke tilbage, men bygger flyvepladser og baser på mange af øerne, samtidig med de bygger kunstige øer, for at støtte deres krav. Kina har et umættelig krav på råvarer.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Preben Haagensen
Ansvaret er historisk Vestens, men der er helt klart, gjort meget for, at eksportere, den kapitalistiske imperialisme, med gældsætning af afrikanske lande, ofte optaget af illigetime ledere, der med blod på hænderne ønsker, at se godt ud, på den korte bane, med pralende prestige projekter, men gælden betales ikke, men bruges af långivere til afpresning for billige råstoffer.

Råvare kan med fordel for 'Afrika' forædles i Afrika , men historisk har ingen, bekymret sig om afrikanere, først når den store verdensdel, der er ufattelig rig på råstoffer og frodig landbrugsjord, sender indbyggerne i folkevandring mod Europa, åbnes øjnene for afrikanernes problem.

I artiklen påpeger Thomas Gammeltoft-Hansen blot, at den planlagte flygtninge stramnings politik, ikke ændre på de underliggende problemer, med stigning i antallet af flygtninge i nærområderne og en stramning, af en hver art fra Europa, vil blot forværre de problematikker,.
Der kan ende med lukning for lejrene i nærområderne og muligvis i værstefald, hvis Europa strammer for meget, åbning af sluserne fra flygtningelejrene ved, at presse indbyggerne imod Europa.

Med andre ord, hvis ikke Europa finder en løsning, på de underliggende imperialisme problemer, rammer den nuværende manglende forståelse, eller vilje til forståelse, for problematikkerne i Afrika, Europa som en boomerang, i form af stigende flygtningestrømme.

Brugerbillede for curt jensen
curt jensen

hm, tilpasse konventionen til virkeligheden?
Det er en alvorlig glidebane, og glidebaner har vi i forvejen flere end godt er.
Og hvor skal vi så stoppe?
Hvad med at tilpasse kristendommen til realiteten - at vi jo alligevel ikke gider at give fra os, eller tilgive eller holde den anden kind til.
Eller tilpasse færdselsloven det faktum at der alligevel ikke er nogen der overholder fartgrænserne?

Idealer er ikke til for at de skal tilpasses virkeligheden men for at yde et konstant sug på virkeligheden i retning af idealerne. Har man vel glemt dette?

Brugerbillede for Jakob Overgaard
Jakob Overgaard

Er der nogen, som faktisk kan begrunde menneskerettighederne? Nej vel! Jeg er skam ikke modstander af, at vi i Danmark har et forbud mod tortur og slaveri, at vi har et retssamfund, at vi har ejendomsret, at vi har religionsfrihed, ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, at vi har demokrati, at vi har et minimum af velfærd, at vi har arbejde, at vi har en hvis mængde fritid, at vi har mulighed for en folkeskoleuddannelse, at der er copyrigth-beskyttelse af ens opfindelser. Dette er nogle af de elementer, som menneskerettighederne indeholder, men jeg vil kun forpligtige mig til at disse gøres gældende for danske STATSBORGERE, ikke hele verdens befolkning, og derfor går jeg kun ind for visse borgerrettigheder, ikke menneskerettigheder. Problemet med menneskerettighedskonventioner er, at man gør andre landes befolkningers problemer med at sikre sig selv disse ting, til de få velfungerende landes problem, ved eksempelvis at forhindre tilbagesendelse til lande med tortur og krig. Det er en fundamental fejl i menneskerettighedssystemet, og den medfører, at man netop ikke opnår, at disse rettigheder bliver mere gældende i verden, da de få velfungerende lande bukker under, og deres befolkninger udskiftes af befolkninger, som ikke selv var i stand til at bygge velfungerende lande op med en hvis mængde rettigheder.
Hvis Mellemøsten og Afrikas befolkninger ønsker de allerede nævnte rettigheder, så kan det da anbefales, at de går i gang med at sikre sig selv disse. Hvis de ikke ønsker dem, så er det også ok, det er deres eget valg. Det er deres eget ansvar og valg, ikke vores ansvar og valg. Der er ikke brug for at Europa "overtaler" dem til disse rettigheder, fordi mange af rettighederne er jo dejlige nok for de fleste mennesker. Derfor er det intet problem, at vi konsekvent sender bådflygtninge og flygtninge tilbage til, hvor de kommer fra. Jeg tvivler stærkt på, at dette skulle betyde, at landene i nærområderne ikke ville tage imod flygtninge længere, da disse har et kulturelt bånd til disse, ligesom vi har et bånd til nordmænd. Men skulle det betyde, at de nægter det, så ville det jo blot betyde, at syrere så i stedet måtte kæmpe for freden i deres land og imod ISIS, fremfor at flygte som kujoner. Menneskerettighedssystemet fordrer generel uansvarlighed, da befolkninger ikke længere behøver tage hånd om deres egne lande, men i stedet kan flygte over hals og hoved. På samme måde fordrer det uansvarlighed hos afrikanerne, hvis man lader dem flygte fra den selvskabte fattigdom i deres lande, fremfor at de var tvunget til at finde løsningen på deres problematiske situation i deres eget land. De kunne eksempelvis overveje, om ikke de burde få nogle færre børn, da deres lande ikke kan bære og forsørge så mange mennesker.

Claus E. Petersen, Jørn Boye, Preben Haagensen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Jensen
Kristian Jensen

@ Jakob Overgaard, jo der skal nok være nogen der kan begrunde menneskerettighederne, men det kan selvfølgeligt være svært at få øje på, når man har øjnene så langt nede i navlen som du.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Jakob Overgaard
Menneskerettighedskonventioner beskytter mest Europa, imod flygtninge strømme, i mindre grad mennesker i nød, der flygter og ikke kan andet.

Det er misforstået kritik, af menneskerettighedskonventioner, der er nyttige og skal bevares, men ikke må tjene Europa, som undskyldning, for ikke, at behandle og på sigt løse, de underliggende problemer.

Fra artikel om menneskerettighedskonventionen og flygtningekonventionen mf.:

"Det mest kyniske argument er dog det vigtigste, siger Gammeltoft-Hansen:
»Den allervæsentligste grund til, at de færreste overvejer at træde ud af konventionerne, er, at uden flygtningekonventionen ville vi ikke have noget effektivt argument for, at nærområdelandene skulle blive med at huse millioner af flygtninge.«

En exit fra konventionerne ville med andre ord sende et farligt signal til nærområderne, der i årtier har huset op mod 90 procent af verdens flygtninge, pointerer Gammeltoft-Hansen:

»Konsekvenserne kunne være, at Libyen, Libanon, Jordan og andre lande lukker deres døre i og måske endda udviser dele af eller alle de millioner af flygtninge, som de i øjeblikket huser. Hvis Libanon pludselig smækker sine døre i, kunne der være en million flygtninge på vej mod Europa, inklusive Danmark.«"

Brugerbillede for curt jensen
curt jensen

Jakob Overgaard,
kender du egentligt indholde af menneskerettighedskonventionen? Det lader som om du forveksler den med borgerrettighederne, de rettigheder man har som statsborger i en stat og som kun gælder for statsborgerne eller andre ligestillede allierede, som der fx. er indenfor EU.

Brugerbillede for Jakob Overgaard
Jakob Overgaard

@Curt Jensen
Det er indholdet af menneskerettighedserklæringen, som jeg omtaler, og som ligger til grund for en hel række af konventioner, heriblandt den europæiske menneskerettighedskonvention.

Brugerbillede for curt jensen
curt jensen

Og jeg får lige den mistanke at der er flere der ikke kender forskellen mellem borgerrettigheder og menneskerettigheder.
Menneskerettighederne er nogle ganske basale humanistiske værdier og minimumskrav og jeg fatter simpelthen ikke at der findes mennesker, typisik velbjærgede borgere, der misunder andre disse minimale rettigheder. ER i virkelig så nidkær og grådige at I vil formene andre disse basale rettigheder?

Brugerbillede for curt jensen
curt jensen

Jakob Overgaard, Og disse menneskerettigheder synes du er for luksuriøse for at vi skulle opretteholde dem som ideal?

Brugerbillede for Jakob Overgaard
Jakob Overgaard

@Curt jensen
Jo, jeg ønsker netop visse borgerrettigheder, men jeg anser ideen om menneskerettigheder som problematisk, medmindre den reformeres således, at man lader ansvaret for minimumsrettigheder for statsborgere være op til staterne og disses statsborgere. Nogle af disse borgerrettigheder skal stå i forfatningen såsom ytringsfrihed, og nogle lader vi være op til en demokratisk beslutning, såsom velfærdsniveau, skolegang og arbejdspladsskabelse. Men netop fordi nogle af rettighederne fungerer fint som borgerrettigheder eller som rettigheder vedtaget ved lov i de forskellige lande, så vil min anbefaling til Mellemøsten og Afrika da naturligvis være, at de begynder at arbejde for det, men det er ikke primært mit ansvar eller valg, og jeg ser ingen grund til at det skulle betyde, at jeg skulle tillade fri indvandring fra Mellemøsten og Afrika, fordi de ikke evner at stable velfungerende samfund på benene. Jeg ser heller ingen grund til, at vi i Europa skulle efterleve menneskerettigheder, fordi vi ønsker at overtale tredjeverdenslande til at gøre det, da jeg netop går ud fra, at de allerede ønsker disse borgerrettigheder, såfremt de er ønskelige, hvilket de jo er.
Mht. til syrerne så vil jeg anbefale, at de søger ly hos deres kulturelle brødre i nabolandene og herfra kæmper for at få styr på Syrien. Hvis de ikke kan få ly, så vil jeg igen anbefale, at de kæmper for at få styr på deres land, enten ved at nedkæmpe IS eller ved at mægle. De må finde løsningen. Det er simpelthen for let bare at flygte op til kontanthjælp i Danmark, ja, det er faktisk kujonagtigt at se alle disse våbenføre mænd flygte herop.

Brugerbillede for Kristian Jensen
Kristian Jensen

@ Jakob Overgaard, jeg kan da godt løfte sløret for at det allerede er gjort og det endda udemærket. Hvis det virkelig interesserede dig, ville det ikke været svært at slå op selv.

Brugerbillede for Jakob Overgaard
Jakob Overgaard

@Kristian Jensen
Jamen der er da helt sikkert nogle, der har forsøgt at begrunde dem, efter de blev skabt, men dengang de blev udfærdiget efter 2. verdenskrig, var der ikke tale om nogen stringent velargumenteret begrundelse. Der var snarere tale om en sjussen sig frem til nogle ting, som lød godt, men i så fald kan de naturligvis fraviges, hvis problematiske konsekvenser af dem viser sig.
Men dem, som har forsøgt sig med en mere stringent begrundet moralteori, må jo så konkurrere med alle andre moralteorier.
Menneskerettigheder er ikke skrevet i sten. Det er i høj grad noget, som kan diskuteres og betvivles. Men i dag er menneskerettigheder tilsyneladende blevet en religion for nogen, hvor den kritiske sans er parkeret.

Brugerbillede for Philip B. Johnsen
Philip B. Johnsen

Jakob Overgaard
(Menneskerettigheder) 'kan naturligvis fraviges, hvis problematiske konsekvenser af dem viser sig.'

Indlevelse, empati og intuition = medfølelse, uden hvilke gensidig forståelse, ikke er mulig.

Jakob Overgaard jeg respektere din holdning, men det er, god pinse her fra.

Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen

Brugerbillede for Jakob Overgaard
Jakob Overgaard

@Philip B. Johnsen
Jeg kan så fortælle dig, at jeg evner både empati, indlevelse og intuition. Men spørgsmålet er, om man føler en større empati eller i det mindste bør føle et større ansvar for sin familie, sine nærmeste og sine landsmænds velfærd, eller om man ikke skal gøre forskel? Jeg mener, det er det naturlige for mennesket, at man i højere grad er forpligtiget overfor sine nærmeste, og derfor er jeg forpligtiget til at stoppe menneskerettighedsregimet i dets nuværende udformning, da det har ødelæggende konsekvenser for danskerne og europæernes liv. Jeg vil endda sige, at det er min moralske pligt at stoppe det.

Men du ønskes også en god pinse herfra.

Mvh. Jakob Overgaard

Preben Haagensen, Felix Austin og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Jensen
Kristian Jensen

@ Jakob Overgaard - af FN's erklæring om menneskerettigheder af 1948, fremgår det tydeligt at menneskerettighederne er begrundet i historien. Du kalder måske 2. verdenskrig for at sjussede sig frem, men vi ved udemærket godt hvad der sker når man ikke lærere af historien.

Brugerbillede for Marianne Gregorsen
Marianne Gregorsen

Menneskerettighederne er skrevet i en anden tid og de er nok desværre ikke relevante mere i den nuværende situation.

Der findes er gammelt græsk sagn om en komge som lod sig på alle måder styre af forældede love, hvilket i sidste ende kostede hans eneste barn (en datter) og arving livet og han måtte til sidst indse, at love er smukke men de forældes som regel hurtigt.

Sådan er det osse med de såkaldte internationale konventioner. I dag er de forældede og med mindre man er interesseret i at de lande som overholder dem skal gå i opløsning, så bør man være villig til at se på hvilken måde de kan updates.

Brugerbillede for Peter Jensen
Peter Jensen

Det er sin sag at postulere at menneskerettighederne pr. definition er forældede, men det er formentligt helt korrekt at der bliver større og større diskrepans mellem dem og så de mægtiges førte politikker - mens der gøres mere og mere for at sløre samme.

Som Wagner er inde på, har dette imidlertid intet med skizofreni at gøre; det hedder dobbeltbinding og kan til gengæld fremme skizofreniudvikling hos særlig sårbare (dvs. i dette tilfælde relativt værgeløse befolkning(sgrupp)er).

Brugerbillede for Marianne Gregorsen
Marianne Gregorsen

Peter Jensen.

Hvad den græske konge ikke så var, at der er en verden til forskel på rettigheder for et lands borgere og så på rettigheder som nogle postulerede var guddommelige, ligesom med menneskerettighederne.

Borgerrettigheder kan altid tillæmpes tiden ohg det omliggende samfund, mens "gudsgivne" menneskerettigheder altid vil blive forsøgt at postuleres som evigt gyldige til alle tider.

Brugerbillede for Jakob Overgaard
Jakob Overgaard

@Kristian Jensen
Jamen jeg er skam godt klar over, at 2. verdenskrig var en af årsagerne til, at man sjussede sig frem til nogle rettigheder, det gør dem bare ikke mere begrundede. Begrundelsen måtte ligesom vente, man skulle bruge nogle rettigheder i en ruf, og så kan fejl naturligvis indfinde sig.

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Jeg er meget enig med Jakob Overgaards vinkel på 'menneskerettighederne':

Menneskerettighedssystemet fordrer generel uansvarlighed, da befolkninger ikke længere behøver tage hånd om deres egne lande

Det optimale er naturligvis, at kampen om en "menneskelig tilværelse" foregår på de præmisser, der er i det område hvor folk bor. Præmisser som bedst forstås af folk selv. Som det er nu bruger Vesten 'menneskerettighederne' som begrundelse for anvendelse af magt - i ekstreme tilfælde ved gennemførelse af luftbombardementer. Vestens fremfærd bygger på den racistiske påstand, at disse "indlysende rettigheder" (menneskerettighederne), er udsprunget af en ypperlig tænkning blandt Europas oplysningsfilosoffer, videnskabsmænd, rigmænd og fremsynede konger. Realiteten er, at kun de lande, der forhindre Vestens økonomiske hegemoni bliver tvunget til "menneskerettighederne". De lande der er åbne for Vestlig kapitalisme kan gøre hvad de vil.

At der er tale om "indlysende rettigheder" viser en opremsning af artikel 1-9: Lighed, Ikke-diskriminering, Liv, frihed og sikkerhed, Slaveri, Tortur, Retsevne, Lighed for loven, Domstolsadgang, Den personlige frihed ....

...rettigheder som selv det mest sølle gadebarn i gode øjeblikke selv kan tænke sig til.

Problemet er at kapitalismen/imperialismen, som Philip B. Johnsen er inde på, anvender korruption, udsugning af ressourcer og markedsdominans til at opbygger og støtter en lokal elite, der forhindre samfundenes laveste i at rejse sig.

En åbenlys afsløring af den vestlige kapitalisme var da vi forhindrede at "Retten til drikkevand" blev gjort til en menneskeret, da en sådan bestemmelse ville ramme vestlige investeringer i vandfattige ulandsområder.

Brugerbillede for Kristian Jensen
Kristian Jensen

@ Bill Atkins, det kan godt være at menneskerettighederne har brug for at blive udbygget, men det går ikke at begynde at beskære dem, som Jacob Overgaard er ude på. Der står at rettighederne gælder for alle mennesker (medlemmer af den menneskelige familie) men det fritager jo ikke befolkningerne verden over fra at tage ansvar for deres eget land. Af "Indledningen" fremgår hvem der skal gøre hvad og der er ikke nævnt at medlemslandene har pligt til at indføre menneskerettigheder i andre lande. Helt specifikt står der i den danske oversættelse "...proklamerer
PLENARFORSAMLINGEN
derfor nu denne VERDENSERKLÆRING OM MENNESKERETTIGHEDERNE som et fælles mål for alle folk og alle nationer med det formål, at ethvert menneske og ethvert samfundsorgan stedse med denne erklæring for øje skal stræbe efter gennem undervisning og opdragelse at fremme respekt for disse rettigheder og friheder og gennem fremadskridende nationale og internationale foranstaltninger at sikre, at de anerkendes og overholdes overalt og effektivt, både blandt befolkningerne i medlemsstaterne og blandt befolkningerne i de områder, der befinder sig under deres styre."

Med "effektivt" må man forstå aktiv indsats og "overalt" defineres som "befolkningerne i medlemsstaterne" + "befolkningerne i de områder, der befinder sig under deres (medlemstaternes red.) styre."

Mao. skal medlemsstaterne aktivt implementere og overholde menneskerettighederne i deres egne stater og i de områder de styrer.

Brugerbillede for Jens Thaarup Nyberg
Jens Thaarup Nyberg

Mon ikke meget kunne vindes ved, at insistere på afvikling af den private ejendomsret til ressourcerne - og helst før de forsvinder.

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

@Kristian Jensen, det jeg tager afstand fra er det vestlige kapitalistiske "menneskerettighedssystemes" selvbestaltede funktion, som både dommer og straffende organ. Især når dette "system" sætter egne økonomiske og politiske interesser over, eksv. Artikel 1: "Lighed. Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettighed." Det der overses er, at fattigdom gør at mennesker "frivilligt" fraskriver sig menneskerettighederne for at få en portion mad.

"Systemet" burde ændres til at være en retslig, økonomisk og politisk, støtte for undertrykte befolkningsgruppers befrielsesbestræbelser.

Brugerbillede for Jakob Overgaard
Jakob Overgaard

@ Kristian Jensen
Det er jo sådan set begge dele, jeg vil diskutere. Nogle af artiklerne i menneskerettighedserklæringen er jeg uenig i, andre af artiklerne synes jeg er udmærkede at have som gældende i sit land for ens statsborgere, men jeg ser det først og fremmest som stater og disses befolkningers eget ansvar og valg at gå ud og sikre sig disse forhold for sig selv. Men selv om jeg er enig i nogle af artiklerne, så er disse jo altid til diskussion, de er ikke skrevet i sten eller givet af Gud. Hvis vi en dag kommer frem til en ny erkendelse om den rette/moralske måde at indrette samfundet på, så kan de beskrevne forhold i artiklerne i menneskerettighedserklæringen fraviges, da de ikke er blevet begrundet, og selv hvis de var, måtte de jo vige, hvis der indfandt sig en bedre begrundelse, eller man fandt en fejl i begrundelsen for artiklen.
Noget, jeg mener, man må gøre op med, er, at hele verdens befolkning ikke har ret til en hel masse i Danmark, bare fordi de ikke er lykkedes med at sørge for ordentlige forhold i deres eget land. Det er det, som man reelt gør, når man tilføjer ikke-tilbagesendelses-artikler i eksempelvis flygtningekonventionen og torturkonventionen. Man giver derved de facto hele verdens dysfunktionelle staters befolkninger ret til indvandring i de få steder, hvor hårdt tilkæmpede ordnede forhold eksisterer. De funktionelle stater bukker under, deres befolkninger lider under konsekvenserne af denne indvandring, og de dysfunktionelle staters befolkninger har ikke samme interesse i at kæmpe for rettigheder og bedre forhold i deres hjemlande, da de bare kan rejse til fiks og færdige lande. Konsekvensen er ikke nogen bedre verden, da velfungerende samfund bukker under, og rent incitamentsmæssigt er der ikke længere nogle, som har samme incitament til at tilkæmpe sig ordentlige forhold i deres eget land, ikke engang danskerne, da dette i sidste ende bliver deres egen undergang.

Brugerbillede for Bill Atkins
Bill Atkins

Den menneskeretsbestemmelse, der overtrædes mest konsekvent, er:

Artikel 23 ARBEJDE
1. Enhver har ret til arbejde,

til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed.

2. Enhver har uden forskel ret til lige løn for lige arbejde.

3. Enhver, der arbejder, har ret til et retfærdigt og gunstigt vederlag, der sikrer ham selv og hans familie en menneskeværdig tilværelse, og om fornødent tillige til andre sociale beskyttelsesforanstaltninger.

4. Enhver har ret til at danne og indtræde i fagforeninger til beskyttelse af sine interesser.

---

Hvor er retten til jord beskrevet i menneskerettigehedserklæringen?

Menneskeretighedsbestemmelserne burde indeholde en bestemmelse der sagde:

1. Alle mennesker har ret til at forsørge sig selv og deres familie.

Alle mennesker har ret til at arbejde politisk for opfyldelse af pkt.1

Jens Thaarup Nyberg og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lise Lotte Rahbek
Lise Lotte Rahbek

"Artikel 23 ARBEJDE
1. Enhver har ret til arbejde,

til frit valg af beskæftigelse, til retfærdige og gunstige arbejdsvilkår og til beskyttelse mod arbejdsløshed."

Denne paragraf er i direkte modstrid med indførelsen af nyttejobordningen.
Nyttejobordningen giver ikke mulighed for at vælge beskæftigelse, den giver ingen gunstige arbejdsvilkår og kommende arbejdsløshed efter endt nyttejob er sikker. Og så får den arbejdende i øvrigt ikke løn og har ikke mulighed for at sige nej uden at miste sit forsørgelsesgrundlag.

Brugerbillede for Kristian Jensen
Kristian Jensen

@ Jacob Overgaard - Menneskerettighedserklæringen er en lovtekst og som følge deraf et kompromis. Kompromisser kan ikke, som du ønsker, måles efter "moralteoretiske" principper, men det betyder ikke at de ikke er velbegrundede eller at man har sjusset sig frem. Efter 2. verdenskrig var man i en speciel situation, alle involverede havde mærket krigen tæt på og erklæringen var så hvad man kunne blive enige om. I dag ville man ikke kunne indgå samme aftale, vi har det ganske enkelt for godt, netop til dels på grund af menneskerettighederne.
I den tredie verden er der nogle få der sidder på midlerne og magten, det samme gør sig gældende i enkelte "udviklede" lande, som fx kommunistpartiet gør i Kina. De kan være så magtfulde at selv et stort flertal af befolkningen ikke er stærkt nok til at vælte regimet og der kan være behov for hjælp ude fra. Det kender vi jo godt, for havde det ikke været for russerne og amerikanerne, så havde vi jo alle sammen talt tysk, haft lyst hår og været nok så blåøjede den dag idag.

Hvor meget eller lidt vi skal gøre for at hjælpe dem der ikke nyder menneskerettighedernes beskyttelse er altså en anden diskussion og kan som sådan godt underlægges moralteoretiske principper og da også gerne strategiske overvejelser (når nu vi ikke har kapacitet til at hjælpe alle, så fx hvem vi skal hjælpe først, det er jo lidt nemmere hvis man får kontrol med ressourcerne).

Sider