Interview

Europa har et skizofrent forhold til menneskerettighederne

EU lovpriser menneskerettigheder og konventioner, men benytter sig i høj grad af kreativ juridisk tænkning for at undgå at tage imod flygtninge. Den form for skizofreni kan koste dyrt i længden, siger Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder
Hvis man opgiver konventionerne, kunne konsekvenserne blive, at Libyen, Libanon, Jordan og andre lande lukker deres døre i og måske endda udviser dele eller alle af de millioner af flygtninge, som de i øjeblikket huser, mener Thomas Gammeltoft-Hansen.

Mads Nissen

22. maj 2015

Danmark og andre rige lande har, hvad man »med et mildt ord kan kalde en skizofren attitude over for international flygtningelov«.

Sproget virker måske uvant for et juridisk tidsskrift, men sådan lyder første sætning i en artikel i Columbia Journal of Transnational Law, som Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, har forfattet sammen med kollegaen James C. Hathaway, der er juraprofessor på University of Michigan.

– Jeres artikel bliver indledt med en brandtale mod det skizofrene rettighedsregime. Hvor ser i den skizofreni?

»Vi står år efter år og hylder både flygtninge- og menneskerettighedskonventionerne og vigtigheden af at have det her grundlæggende rettighedsregime for dem, der ikke kan finde beskyttelse i deres eget land. Jeg var selv med til fejringen af flygtningekonventionens 60-årsjubilæum i 2011, hvor jeg hørte glødende forsvar for de her rettighedsregimer. Men hvordan hænger det sammen med, at de selv samme lande er ved at udvikle mere og mere drakoniske måder og politikker, der skal stoppe de selv samme flygtninge fra at nå deres territorium? Dét er den skizofrene tilgang til flygtningeregimet – når man på den ene side hylder de internationale normer ved enhver lejlighed, men i øvrigt laver det, jeg kalder kreativ juridisk tænkning.«

Kreativ dansk jura

Et nyere dansk eksempel på kreativ jura blev ifølge Gammeltoft-Hansen præsenteret af statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i oktober, da hun fra Folketingets talerstol varslede, at regeringen ville reagere på det stigende antal flygtninge fra Syrien med en stramning af reglerne for familiesammenføring. Forslaget blev kritiseret af bl.a. FN’s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).

»Her så man kreativ juridisk tænkning, hvor man nægtede adgang til familiesammenføring det første år – vel vidende at det vil være nødvendigt for rigtigt mange af dem, der kommer.«

Årsagen til, at det kan lade sig gøre, er bl.a., at flygtningekonventionen, der blev skrevet i 1951, ikke længere er tidssvarende i forhold til, hvordan folk flygter fra død og ødelæggelse anno 2015.

»Der var ikke nogen, der tænkte på, at det skulle være så dyrt og farligt at flygte for 60 år siden, da man skrev flygtningekonventionen. Det er kun i moderne tid, at familiesammenføring har fået en opsamlende funktion for rigtigt mange, der tager af sted alene (fordi bådturene er dyre og farlige, red.) og så håber på, at de kan få deres familie hertil senere. Og eftersom de to regimer (familiesammenføring og flygtningekonventionen, red.) formelt set ikke har noget med hinanden at gøre, kan man udnytte den gråzone, der ligger inde imellem. Derfor kan man skabe sig mere national selvbestemmelse i forhold til familiesammenføring. Det er et godt eksempel på kreativ juridisk tænkning, hvor målet er at få så mange syriske flygtninge som muligt til at vælge andre lande end Danmark.«

Rovdrift på naboen

»Beggar thy neighbour« kalder Gammeltoft-Hansen den type politik, der i samspil med grænsekontrollen tjener det formål at holde flygtninge væk på bekostning af andre lande.

»I 1970’erne og 1980’erne så man de store flygtningestrømme. Foruden de første bådflygtninge ankom flygtninge med fly, og de kunne pludselig søge asyl langt længere væk end hidtil. Som modtræk begyndte man at tænke i forskellige kontrolløsninger. Man involverede luftfartsselskaberne ved give dem bøder, og alle luftfartsselskaber udfører i dag grænse- og dokumentkontrol i et eller andet omfang. Det er derfor, man tager en faldefærdig skude over Middelhavet, selv om det ofte er 10 gange dyrere end en flybillet.«

– Hvordan tog det sig ud med bøderne sig ud herhjemme?

»Danmark var et af de første lande – vi lavede regler om det i 1986 og implementerede dem i 1989. Derefter fik et flyselskab en bøde, hvis de tog asylansøgere uden gyldigt visum med. I dag er bøden på omkring 5.000 euro. Det gav med det samme en logik hos flyselskaberne: Hvis man er i tvivl, så lad hellere være med at tage dem med og afvis dem fra begyndelsen.«

Samtidig kopierede både EU og Australien en amerikansk model, hvor man rykkede selve ’grænse’-patruljeringen til internationalt farvand.

»Logikken var: Vi er bundet af vores nationale lovgivning og internationale konventioner på eget territorium – men det er vi ikke på internationalt farvand.«

Modellen holdt dog kun et par år, indtil en række domme ved bl.a. Den Europæiske Menneskeretsdomstol slog fast, at man ikke kunne fralægge sig ansvar ved at opholde sig i internationalt farvand.

Dansk ansvar

Derfor leder staterne efter nye måder at holde flygtninge væk, forklarer Gammeltoft-Hansen:

»Den seneste udvikling er, at man i højere grad forlader sig på internationalt samarbejde. Det er meget specielt, for grænsekontrol har altid været et nationalt anliggende og et af de ypperste symboler på statens suverænitet. Nu bliver det også udenrigspolitik, både bilateralt og i større konstruktioner som for eksempel Frontex (EU’s grænseagentur, red.). Italien indgik tidligere et samarbejde med Libyen, og mange håber, at vi måske kan få en tilsvarende aftale op at stå, hvis vi kan skabe fred i Libyen. Problemet er bare, at en række af de samarbejdslande, man udvælger, ikke har nogen effektiv beskyttelse af flygtninge.«

Men heller ikke her kan man fralægge sig ansvaret.

»Verden er kommet til et punkt, hvor stater i alle mulige sammenhænge udfører forskellige former for myndighed på andre landes territorium. Det kan være Guantánamo, afhøringer, aflytninger, militæroperationer eller fangeoverførsler. På de her andre områder viser udviklingen, at man altså også er bundet af sit ansvar i de tilfælde.«

– Hvad er det bedste eksempel på, at Danmark eller EU kan være ansvarlige på libysk, kenyansk eller andre landes territorium?

»Hvis Danmark i kraft af Frontex-samarbejdet f.eks. samler nogen op i libysk farvand. Så udløser det et dansk menneskerettighedsansvar, fuldstændig som det gør ved piratmissioner i Adenbugten. Herudover kan man have et sekundært ansvar, sådan som man f.eks. har ved overlevering af fanger i Irak eller Afghanistan.«

– Men hvad er den klareste dom, der sætter juridisk præcedens for Danmark og EU og slår fast, at man har det her sekundære ansvar?

»Der er en hel række domme på spørgsmålet om ekstraterritorielt ansvar. For eksempel slår Hirsi-sagen fra 2012 klart fast, at man hverken kan gemme sig bag havreglerne eller bag det faktum, at det foregår på internationalt territorium,« siger han.

Hirsi Jamaa blev sammen med 200 andre bådflygtninge skubbet tilbage til den libyske kyst af de italienske myndigheder – der ifølge dommen brød deres forpligtelse til at undgå at sende folk tilbage til lande, hvor de risikerer tortur.

Farvel til konventionerne?

Tilbage står, at EU-landene fortsat holder brandtaler for at overholde internationale konventioner, mens man leder efter nye måder at stoppe tilstrømningen af flygtninge.

– Hvorfor opretholder man så det her skizofrene rettighedsregime?

»Forklaringen er flerleddet. Måske sætter vi menneskerettigheder højere i Europa, fordi vi har et EU, der netop er bygget på menneskerettigheder. Derfor er det svært at forestille sig, at vi træder ud af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og Flygtningekonventionen uden også i samme åndedrag at måtte forlade EU. Det kan man så være tilhænger af eller ej, men det ville i hvert fald få store konsekvenser. Og hvis vi opgiver vigtige traktater på menneskerettighedsområdet, som også beskytter forhold som f.eks. ejendomsret, kan det få betydning for vores bilaterale investeringer, som vi også er afhængige af.«

»Samtidig er der internt pres. Vi har en selvforståelse om, at Danmark er et liberalt, rettighedsrespekterende land med grundlæggende menneskerettighedsforpligtelser. Man kan selvfølgelig diskutere, om alle domme på området er spot on, men kernen i det vil vi jo gerne støtte op om.«

Det mest kyniske argument er dog det vigtigste, siger Gammeltoft-Hansen:

»Den allervæsentligste grund til, at de færreste overvejer at træde ud af konventionerne, er, at uden flygtningekonventionen ville vi ikke have noget effektivt argument for, at nærområdelandene skulle blive med at huse millioner af flygtninge.«

En exit fra konventionerne ville med andre ord sende et farligt signal til nærområderne, der i årtier har huset op mod 90 procent af verdens flygtninge, pointerer Gammeltoft-Hansen:

»Konsekvenserne kunne være, at Libyen, Libanon, Jordan og andre lande lukker deres døre i og måske endda udviser dele af eller alle de millioner af flygtninge, som de i øjeblikket huser. Hvis Libanon pludselig smækker sine døre i, kunne der være en million flygtninge på vej mod Europa, inklusive Danmark.«

Knækker sammen

Thomas Gammeltoft-Hansen mener, at Danmark og EU frivilligt bør tage flere flygtninge og f.eks. lade dem søge visum på ambassader, sådan som man kunne frem til 2002.

»Lad os prøve at skabe et eller andet alternativ til at sætte sig i de her både. Selv om chancen for at få asyl stadig vil være lille, er det trods alt en chance – lige nu er der intet alternativ. Spørgsmålet er jo, om den her skizofreni i sidste ende kommer til at knække sammen. Jo hårdere man går til kontrolmuligheder, jo mere man spiller med musklerne for at sætte ind mod menneskesmuglere og brække både op, des tydeligere sender man et signal til nærområderne om, at de skal gøre det samme.«

Han mener derfor, at Danmark f.eks. kunne tage de mest udsatte flygtninge og dem, der har en tilknytning, eksempelvis hvis de før har haft et visum.

»Måske ville det kun være få procent af det samlede antal. Til gengæld kan vi tage dem, der er mest sårbare, eksempelvis religiøse, etniske eller politiske mindretal eller folk med behandlingsbehov. Så ville man have et meget mere farbart argument for at få nærområdelandene til at holde for.«

Han understreger, at forslaget ikke bør erstatte det nuværende system, blot aflaste det.

»Der er ikke noget hokuspokus i det. Det er ikke engang nødvendigvis et humanitært argument. Men den situation, vi står i nu, er resultatet af årtiers manglende handling og forsøg på dobbeltspil. Den er ikke holdbar. Det kan enhver, der kigger ud over det her system, sige sig selv.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • lars abildgaard
  • Olaf Tehrani
  • Pia Qu
  • Søren Cramer Nielsen
  • Philip B. Johnsen
  • Gert Romme
  • Dorte Sørensen
lars abildgaard, Olaf Tehrani, Pia Qu, Søren Cramer Nielsen, Philip B. Johnsen, Gert Romme og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bill Atkins

@Kristian Jensen: Hvor meget eller lidt vi skal gøre for at hjælpe dem der ikke nyder menneskerettighedernes beskyttelse

Kristian Jensen, vi kan for det første presse vores regeringer til at være retfærdige udfra Artikel 1. Og så kan vi presse de formastelige regeringer gennem handelsembagoer, og straffe vores multinationale privatkapitalistiske virksomheder hårdt, hvis de overtræder handelsbestemmelser og anvender korruption, samt udnytter et ureguleret arbejdsmarked, som eksv. Arla, der har beslaglagt 600 fattige migrantarbejderes pas i Saudi Arabien.

Jakob Overgaard

@Kristian Jensen
Menneskerettighedserklæringen er en erklæring og har ingen lovmæssig vægt, men var ment som at have moralsk vægt. Problemet er, som du selv siger, at det bare var, hvad man ligesom kunne blive enige om i et sindrigt sammenspil af udenrigspolitisk fnidder mellem stormagterne og de tidligere kolonier, samt forskrækkelse over 2. verdenskrig. Men dette er netop, hvad jeg ville kalde, at sjusse sig frem til noget. Netop fordi erklæringen vil foregive at bære moralsk vægt, mener jeg i den grad, at det kan underlægges moralteoretisk kritik, men de kom jo som sagt ikke engang så langt som at begrunde menneskerettighederne, men postulerede dem.
Det er jo så spørgsmålet, om det er fordi befolkningen i Kina ikke evner at omstyrte deres magthavere og kræve visse rettigheder, eller det er fordi, de ikke ønsker det. Om det er det ene eller det andet, så er det først og fremmest deres eget ansvar og valg. Jeg afviser ikke fuldstændigt at vi skal hjælpe, men der er jo måder at hjælpe Afrika og Mellemøsten på, som ikke indbefatter fri indvandring til Europa, og i tilfælde af at de simpelthen ønsker et andet samfundssystem, såsom Kinas, skal vi selvfølgelig respektere det.

Kristian Jensen

og Jacob det er altså regningen du vil diskutere. Men ok: De flygtningestrømme vi ser nu, kunne vi have undgået, hvis vi forlængst havde vippet Assad af pinden og ellers indsat FN fredsbevarende styrker i hhv. Syrien og Libyen. I kroner og øre havde det ikke engang været særligt dyrt og i menneskelige omkostninger en dråbe i havet i forhold til den pris der betales nu. Vi kan stadigvæk nå at gøre det, men det havde været nemmere og billigere hvis vi havde gjort det tidligere. Istedet render vi rundt og klager over at der kommer en masse flygtninge, men selvfølgelig gør der det. De kan for det første ikke skabe sig et ordentligt liv for sig selv og deres børn i deres hjemland og så risikerer de jo at blive slagtet . Så sidder du her med din sovs og kartofler og korser dig, men selvfølgelig smager flæskestegen harsk, hvis naboen banker konen højlydt inde ved siden af. Du må sgu smøge ærmerne op og hjælpe hende og hvis du er for chicken, så ring og vent på politiet. Hvis hun er sluppet fri ringer på din dør og beder om hjælp, så er det altså ikke i orden at sige du ikke kan hjælpe, for du sidder lige midt i stegen. Det er det samme med flygtningene.

Jakob Overgaard

@Kristian Jensen
Hvis man havde gjort, som du anbefaler i Syrien og Libyen, så havde befolkningen vendt sig imod de vestlige tropper i løbet af 2 sekunder, ligesom de gjorde i Irak. USA og Europa er klogere nu og sætter derfor ikke landtropper ind. Parterne dernede må selv tage sig sammen og komme til forhandlingsbordet i stedet for at regne med at USA fikser det hele for dem eller pleaser dem alle, hvilket er umuligt.
Jeg vil snarere sige, at det er syrerne som er naboen, som bare lader en kone blive banket, og i stedet for at gøre noget, så rejser de til Danmark til kontanthjælp bolig og integrationsprogrammer.
Igen, det er først og fremmest deres eget ansvar at få styr på deres eget land. Jeg hjælper gerne, men ikke ved at selvdestruere og give dem ret til ophold og fulde rettigheder i mit land. At hjælpe i Syrien er dog som sagt svært, da parterne blokerer for en løsning, men det må de holde op med.

Igen tager du fejl angående menneskerettighedserklæringen, den var uforpligtende, men gav efterfølgende begrundelse for et hav af konventioner.

Torben Kjeldsen

Jorden er rund, ganske lille målt i forhold til vores kendte univers, en prik i intetheden. En smuk prik. Og vi er kun ca. 7 milliarder mennesker. Vi har ressourcer og teknologi til at brødføde 12 -14 milliarder og flere, jep det er mange og et stykke vej endnu. Vi bruger 1700 milliarder dollars om året til våben, det er ca. 2000 kr. om året pr menneske på jorden. En tredjedel af alle verdens fødevarer bliver spildt, hvilket årligt svarer til omtrent 1,3 milliarder ton mad. Vi mangler således ikke ressourcer på Jorden. Der er mad nok. Den totale ulandsbistand er i dag 'kilometer' under FN-målet om 0,7 pct. af I-landenes bruttonationalindkomst (BNI). Den toppede på 107 mia. dollar i 2005, men er trods løfter fra I-landes side om markante stigninger frem til 2010 faldet i både 2006 og 2007 - og er i 2007 på sølle 0,28 pct. af BNI. (Militær udgør i gennemsnit 2%) Heraf modtager de 'mindst udviklede udviklingslande' (LDC's) omkring en tredjedel, og omend en stigende andel, så meget langt fra 'Bruxellesløftet' om 0,15-0,20 pct. af BNI i 2010. EU-landene er længere end nogensinde fra det mål, man satte sig om 0,56 pct. i 2010. Ulandsstøtte i EU budget omsat i kroner pr EU borger er ca. 1500 kr. om året. Dansk bidrag er ca. 083, procent af BNP, ca. 17 milliarder kroner i 2014. Svare til ca. 3000 kr. pr dansker om året. Uligheden i verden er så stor, at 13,4 procent af befolkningen tegner sig for over halvdelen af verdens samlede BNP, mens 35,5 procent uden for G-20-landene kun står for 14,3 procent. Verdens samlede BNP er vokset med knap 40 procent de seneste 21 år og der er blevet færre fattige, primært i Indien og Kina. Så verden er blevet rigere og vi ydere kun 0,56 % i Ulandsbistand!!! Modsat nylig fejlagtig kritik så bidrager udviklingsbistand til modtagerlandets vækst og fremgang. Der er ’spild og fejl’ men det virker. Kort og godt hovedproblemet for jordens fattige og flygtninge er primært fordeling, sult i fx Afrika skyldes hovedsageligt mangel på penge. Længere er den ikke! Menneskerettigheder er den første lovtekst der viser tegn på fælles global intelligens. Det er en total pseudodiskussion at diskutere om den skal være der eller ej. Ja det er vel nærmest en afmagtsreaktion. Hvorfor sker en sådan fejltolkning? Vi kunne hjælpe hver eneste flygtning uden problemer økonomisk. Rent kapitalistisk vil vi endda blive rigere(potentielt er en rig flygtning en forbruger og producent). Her er en opskrift, afmilitarisere, start med Afrika, stop våbeneksport. Giv hjælp direkte til enkelte producenter, udbyg infrastruktur, vand veje, mobilnet osv. Lad mindre NGO organisationer yde hjælpen på enkelproducents niveau (sortere nogen af de religiøse fra), skab små business partnerskaber (andelsbevægelse), skabe ’frie markeder’ og eksportmuligheder. Hjælp dem med grøn teknologi udvikling osv. osv. Men det sker ikke i passende realistisk målestok og hvorfor, det er det væsentlige spørgsmål, så drop pseudosnakken om den eneste globale fælles menneskelige almene målsætning. Angrib og analyserer hellere de interesser der fastholder os i ’dobbeltbind’.

Bill Atkins, Niels Engelsted og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Jakob Overgaard

Saudi-arabien, Kuwait, Oman og de forenede arabiske emirater huser tilsammen 390 syriske flygtninge. Jordan huser 628.427 syriske flygtninge. Altså har golfstaternes blokering for flygtninge ikke betydet, at landene i nærområderne nægter, at tage imod syriske flygtninge. Thomas Gammeltoft Hansens påstand om, at nærområderne ikke vil tage imod flygtninge, hvis eksempelvis Europa nægter og opsiger flygtningekonventionen, er altså blevet falsificeret.

http://www.b.dk/globalt/danmark-rige-golfstater-svigter-syriens-flygtninge

Torben Kjeldsen

Over 45 millioner mennesker verden over lever som flygtninge - næsten halvdelen er børn. Det viser tal fra UNHCR. Ikke siden 1994 har der været så mange flygtninge på verdensplan, som der er nu. Det skyldes især den seneste krise i Syrien, som har drevet millioner af børn og familier på flugt. Konflikter er generelt den dominerende årsag til, at folk flygter. 55 procent af de godt 45 millioner, som UNHCR har opgjort som flygtninge i deres rapport, er flygtet på grund af konflikt i fem specifikke lande: Afghanistan, Somalia, Syrien, Irak og Sudan. Knap fire millioner mennesker er flygtet fra Syrien, siden borgerkrigen startede i 2011. Det er den største befolkningsgruppe i FN's Flygtningehøjkommissariats varetægt. Tørre tal viser en meget ulige fordeling af de knap fire millioner syriske flygtninge der har måttet flygte. Danmark er blandt de fem europæiske lande, som har råd til at give ly til flere, der flygter fra den syriske konflikt, men????
Ifølge Amnesty International er de nærmeste lande, Tyrkiet, Libanon, Jordan, Irak og Egypten, værter for 3,8 millioner syrere. Kun 1,7 procent af dem er blevet tilbudt et tilflugtssted af andre lande, og især Europa har en ulige fordeling af syriske flygtninge.
Danmark har i perioden 1. januar 2012 til 1. september 2014 modtaget 5.935 syriske flygtninge. Det svarer til, at vi har modtaget 1,05 syrisk flygtning pr. 1000 indbyggere i Danmark.
I hele Europa er der ifølge Eurostat kun fire andre lande, der har modtaget flere syriske flygtninge pr. 1000 indbyggere bl.a. Sverige, mens 27 europæiske lande har modtaget færre.
Sammenligner vi os fx med Jordan der kun har 6.5 millioner indbyggere og et relativt fattigt land, ja så har vi ’ikke mange’ flygtninge mildest talt. Jordan huser 650.000 flygtninge. Mht. tænkningen i nærområders forhold til flygtninge er det ikke ligetil. Udover økonomiske og kapacitetsmæssige, så er der også etniske grunde, fx forskellige retninger indenfor Islam, fx shia og sunni der gør det svært. Og alligevel er det lykkes Jordan og også Libanon. Interessent og forkasteligt er,at de rige golfstater ikke modtager flygtninge, andet end promiller. De importerer kun ’billig’ arbejdskraft. Og de har ikke ligefrem fået topkarakterer i opfyldelse af menneskerettigheder. Grunden til at de ’slipper’ er deres penge og oliemagt. Det spejler så i øvrigt vores egne interne problemer indenfor EU. I princippet er det højredrejningen, dels født af sociale og økonomiske problemer og mere generelt en ’næsten usynlig’ økonomisk klassekamp. Underklassen har tabt, og middelklassen har ikke opdaget, at det er en uddøende økonomisk klasse. De har lagt sig på ryggen og vælger at slide sig til fattigdom. Nogen har bildt os ind at krybben er tom, det betaler flygtninge så for, ligesom andre. Lad så diskuterer dobbeltbind problemerne eller rettere vores samfundsudvikling!

Thomas Toft

Endnu en der prøver at bruge store ord men ikke ved hvad de betyder. Slå nu Skizofreni op Information. I bruger det aldrig i korrekt sammenhæng. Det er pinligt efterhånden.

Hans K Hansen

Det er for såvidt Thomas Gammeltoft-Hansen, forskningschef ved Institut for Menneskerettigheder, der kalder Europas forhold til FN for "skizofrent", i overført betydning; "splittet", formentligt ikke bogstaveligt som; "sindsygt".

Problemet er at FN konventionerne kaldes "universelle". Påstanden er i sig selv sindsyg, som i overført betydning, "helt ude i hegnet". Hvem er de tåber der kalder konventionerne for universelle, dvs; "til enhver tid evigt gyldige". Herre gud, konventionerne er ikke engang gyldige i dag. De fleste ved udmærket, måske uden at have tænkt nærmere over det, at det eneste universelle ved FN er at påstanden om evig gyldighed, stammer fra folk med en usædvanlig primitiv, ofte ideologisk, logik.

Hans K Hansen

Danmark er nummer fem over de lande der har modtaget flest flygtninge, bl.a overgået af Sverige. Når man nu ved at der gemmer sig ISIS blandt bådflygtningene, at de er organiseret af ISIS, og man man fra Dansk politisk hold har sovet i timen ved ikke at frasortere islamisterne, at man ikke engang har udvist rettidig omhu ved at frasortere muslimske antidemokrater, mere eller mindre militante, hvor meget hø har man så i hovedet?

Der er estimeret et sted mellem 20.000 til 30.000 islamister alene i Danmark. Ca. 11% muslimer der ikke tager afstand til sharia, med flere af modstandere af frihedsrettighederne, helt op til 52%, hvor "universelle" er FN konventionerne så defineret? Prøv at høre. Det giver overhovedet ingen mening ...

Torben Kjeldsen

Hans K Hansen
Med dit vid, bør du kunne angive dine kilder? I dag udgør muslimer 4,1 procent af den samlede danske befolkning. I de kommende 20 år vil antallet af muslimer i Danmark stige til 317.000, svarende til 5,6 procent af den samlede danske befolkning i 2030. (Religionsforskningscentret Pew Forum. 2013) Ingen sted via Google søgning findes dine tal???

Men du kan jo så svare på følgende spørgsmål. Og enten så er du seriøs og svare eller også 'trolller' du bare???
1. Hvor mange radikalisede findes der i Danmark. 2. Hvad er de væsentligste grunde til bandemiljøer med anden etnisk baggrund? 3 Hvor stort et antal udgør deres medlemmer samlet? 4. Hvilke succesfulde tiltag har der været for at få unge ud af ghettoen og kriminalitet? 5. Hvor mange danskere har oplevet forulempelse konkret med baggrund i andres religiøse tilhørsforhold?6. Hvor mange oplever et godt naboskab med mennesker med anden etnisk og religiøs baggrund?7. Hvor mange handler i butikker med anden etnisk baggrund. 8. Hvor mange moderate og demokratiske muslimer findes der i Danmark? 9. Hvad er årsagen til at mange unge drenge med anden etnisk baggrund begår mere kriminalitet end tilsvarende danske unge? 10. Hvad er årsag til at især unge mænd med anden etnisk baggrund er i risiko for at blive 'radikale'?
God fornøjelse

Sider