Kronik

Fejt at gøre menneskesmuglere til Europas syndebukke

Omstændighederne taget i betragtning driver menneske-smuglerne ved Middelhavet tilsyneladende en forholdsvis fair forretning. Så det er både trættende og tragisk, når politikerne insisterer på at gøre dem til syndebukke for en tragedie, Europa ikke selv vil tage ansvar for
Menneskesmuglerne giver blot folk, der aldrig har haft en chance, deres eneste reelle mulighed for et bedre liv. Så det er på tide, at politikere og andre dropper hykleriet, mener dagens kronikører.

Jason Florio / MOAS.eu

Debat
6. maj 2015

For nogle uger siden sank endnu en båd i Middelhavet. Nyheden ryddede landets avisers forsider, men den var ikke uventet. Det anslås, at 1.727 migranter er omkommet alene i år, og dermed er vi godt på vej til at slå rekorden for flest dødsfald i dette område nogensinde.

EU’s præsident, Donald Tusk, indkaldte til et ekstraordinært topmøde for at diskutere, hvad man i EU kunne gøre – eller måske rettere, hvad man turde gøre ved problemet.

I Danmark var emnet også øverst på dagsordenen, og den 23. april havde Clement Kjersgaard indkaldt repræsentanter fra hele det politiske spektrum i Debatten på DR2. Ligesom på EU-topmødet var der i Debatten bred enighed om, at en stor del af løsningen ligger i at gøre meget mere for at bekæmpe de »kyniske menneskesmuglere«.

Hvis vi får stoppet disse kyniske menneskesmuglere, der på tragiske vis udnytter de mennesker, der drømmer om en tilværelse i Europa, så undgår vi flere døde i Middelhavet. Sådan lød argumentet kort sagt.

Fra et hotelværelse i Tyrkiet kiggede vi opgivende på hinanden, vi havde svært ved at tro vores egne ører. Hold op, hvor er det trættende og tragisk, at toppen af poppen af dansk politik – og for den sags skyld også international – ikke ved, hvad den snakker om.

Eller måske er de bare bange for at indrømme, at det langtfra alene er menneskesmuglerne, der kan klandres for, at Middelhavet er blevet »en flydende gravplads«. EU bærer nemlig en stor del af ansvaret for denne udvikling.

Menneskesmugling kort fortalt

Ifølge de kilder, vi har talt med i Tyrkiet i forbindelse med vores speciale om syriske flygtninge i landet, driver menneskesmuglerne en efter omstændighederne forholdsvis fair forretning, selv om det selvfølgelig er både dyrt og farligt. Det koster minimum 5.000 dollar, altså lige knap 35.000 danske kroner, at krydse Middelhavet fra Tyrkiet, men flygtningene betaler ikke, før de tager af sted. Samtlige handler, vi har hørt om, har fungeret således, at man indbetaler beløbet til en mellemmand, som først betaler menneskesmugleren, når man er nået sikkert frem til Europa. Det koster altså det samme, uanset hvor mange gange det skulle mislykkes en at nå Europas kyst.

Drukner personen i Middelhavet, ja, så får menneskesmugleren aldrig sine penge. Men er der, som politikere fremstiller det, menneskesmuglere, der driver en fordækt forretning, hvor de stjæler flygtninges penge, sender dem af sted i faldefærdige både og lader dem sejle deres egen sø? Det er der helt sikkert, men det er bare ikke de historier, vi har hørt flest af i vores feltarbejde. Tværtimod er vi blevet overraskede over, i hvor ringe grad flygtningene føler sig udnyttet af de mennesker, som de lægger deres formue og liv i hænderne på. Det er værd at huske på, at menneskesmuglerne også har en forretning og et omdømme, som de skal beskytte. Ville du, hvis du skulle krydse Middelhavet, ikke også forhøre dig hos dine venner og familie og udføre en form for lavpraktisk trustpilot-check, før du hoppede ned i en båd? Det ville vi, og det gør flygtningene også.

’Die or arrive’

Det, som ingen snakker om, er, at menneskesmuglerne driver en forretning, som vi selv har skabt grundlaget for. Deres virksomhed er en naturlig konsekvens af, at Europa har bygget et fort, som langt de fleste flygtninge – også dem, der utvivlsomt har ret til asyl – ikke har en chance for at opnå adgang til, medmindre de betaler smuglere for at hjælpe dem videre. I øjeblikket er millioner af syrere på flugt. Mange af dem opholder sig i Syriens stærkt belastede naboland Tyrkiet, der på nuværende tidspunkt huser over 1,7 millioner syriske flygtninge. Opgaven er for længst vokset den tyrkiske regering over hovedet, og langt de fleste syrere får ikke anden hjælp end adgang til lægebehandling og skolegang. De har ikke mulighed for at opnå arbejdstilladelse og tager derfor typisk ulovlige, lavtlønnede og farlige job.

De hårde arbejdsvilkår gør, at flygtningene ikke kan få hverdagen til at hænge sammen. De, der kan finde pengene, ser det derfor som deres eneste mulighed at begive sig ud på det, som de udmærket ved er en farefuld færd til Europa. »Die or arrive« som de selv siger. De mange syriske flygtninge, vi har talt med, synes ikke, de løber nogen stor risiko, for i Tyrkiet lever de med deres egne ord allerede et liv som »levende døde«.

Faktum er, at næsten alle syrere har ret til beskyttelse, hvis det altså lykkes dem at sætte deres ben på europæisk jord. En mand fra Syrien fortalte os en historie om sin ven hjemmefra, der i øvrigt er en veluddannet kirurg. I håb om at komme til Europa på lovlig og sikker vis havde han søgt om visum på seks europæiske ambassader. På dem alle sammen havde han fået afslag – på en af dem havde de dog sagt det til ham, som det var:

»Vi kan ikke give dig visum, men kommer du alligevel til vores land, er du velkommen.«

Så kirurgen brugte sin opsparing på at rejse den illegale vej over Middelhavet og har nu fået asyl i Holland.

EU’s grænsekontrol er blevet så omsiggribende, at der næsten ikke er nogen legale veje ind i Europa – for slet ikke at tale om ufarlige. Strikse visumregler, højteknologisk overvågningsudstyr og seks meter høje pigtrådshegn holder flygtninge på afstand. Ved hjælp af disse foranstaltninger undgår vi i EU at behandle deres asyl- ansøgninger, til trods for at en stor del af dem ville være asylberettigede, hvis blot de var i stand til at komme hertil. Gennem internationale konventioner har vi forpligtet os til tage folks asylansøgninger alvorligt. Det er et ansvar, vi ikke umiddelbart kan løbe fra, medmindre vi helt træder ud af konventionerne. Forhindrer vi derimod migranter i nogensinde at nå hertil, ja, så kan vi undlade at behandle deres sager.

Drop hykleriet

Hvad Europa synes at lukke øjnene for, er, at vi ved at jagte de såkaldte kyniske menneskesmuglere kun forværrer situationen for mennesker, der bestemt ikke flygter for sjov. Ved at bekæmpe menneskesmuglere bekæmper vi i høj grad også flygtningene. Det er en veldokumenteret påstand inden for migrationsforskning, at flygtningestrømme ikke bremses ved striksere grænsekontrol. De finder bare nye og farligere veje. Så jo flere både vi sænker langs Libyens kyst, desto dårligere muligheder får de flygtninge, der har behov for beskyttelse for at bevæge sig over Middelhavet med livet i behold.

De flygtninge, vi har snakket med, ser ikke menneskesmuglerne som problemet. Tværtimod. For flygtningene er de nøglen til et liv uden forfølgelse og en værdig fremtid. Derfor er det misvisende, når menneskesmuglerne i den offentlige debat gøres til syndebukke for en tragedie, Europa ikke selv er villig til at tage ansvar for.

Man kan diskutere, hvorvidt det er fair, at vi gerne vil værne om vores grænser og beholde alle de goder, vi har i Europa for os selv; man kan diskutere, om vi har ret til det.

Men lad os i det mindste sige det, som det er: Hvis vi skal snakke om kynisme, så var det måske på tide, at vi kiggede os selv i spejlet. For det er jo os, der er villige til at lade mennesker dø for at undgå at komme til at dele lagkagen i flere stykker, end vi synes om. Menneskesmuglerne giver blot folk, der aldrig har haft en chance, deres eneste reelle mulighed for at få et bedre liv. Så det er på tide at droppe hykleriet. Folk flygter ikke uden grund, og der findes ingen lette løsninger. Vi kan begynde med at indse, at vi ikke hjælper nogen ved at gøre menneskesmuglerne til syndebukke for vores egen politik.

Anna Jensen og Camilla Christensen har i forbindelse med deres speciale i udvikling og internationale relationer på Aalborg Universitet været i det sydlige Tyrkiet for at lave research om de syriske flygtninge i landet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Christensen

Fejt at gøre (kyniske) menneskesmuglere til Europas syndebukke ved at gøre menneskesmuglerne til syndebukke for vores egen politik?

Hmmmm.....fejhed og kynisme er vist ofte et par der optræder i en og samme sammenhæng.

Hvis man stiller sig oven på egen kynisme og sætter kikkerten for øjet, så kan man jo stadig se den kynisme som findes udenfor egen andedam.

Det ender vel med - at vi europæere i Fort Europa (til alles bedste forstås) må udlægge Sø- og landminer, så ingen tillades at ankomme uden faktisk at være inviteret først.

Efter at have stjålet nærmest alt af værdi (eller erhvervet via underbetaling), efter at have sat dele af verden i brand - hvilken "etikette" vil du så sætte på "vores" politik?

Måske på høje tid at vende kikkerten og spejde efter "Verdenssamfundets" intrumenter til at arbejde for en ny verdensorden, som ikke alene styres af snævre kapitalinteresser?

Stier går - hvor mennesker går (ifølge Mao).

Har vi styr på strømmene?
Har vi bud på hvad der kan vende eller minimere dem?

En globaliseret verden, der vil lukke sig - for ikke at deles om de skabte værdier/privilegier - virker som en modsigelse!
Omvendt kan mennesker i den moderne verden, jo ikke bare slå sig ned hvor de har lyst - det sørger grænserne/reguleringen og den private ejendomsret til jorden ligesom for.

Hvis det alligevel kun er de rigeste flygtninge vi vil hjælpe, kan vi måske selv opnå at tjene på hele forretningen?
Tager vi os dyrt nok betalt, kan vi opkøbe land i ekspansions øjemed.

Hmmmmm.......der er ingen lette løsninger, og dog.
Det letteste er at undlade at gøre noget, og blot lade flygtningene drukne i hobetal.
Så slipper vi også for at bombe dem senere.

Om det er fejt eller kynisk, eller begge dele?
Afhænger af øjnene der ser, og den side du ser det fra.
Holocaust lever vi jo da trods alt med!

God dag der ude

Lars Jorgensen

Fint og vigtigt indlæg.

Midt i vores finanskrise skabt af elendige politikere der har tilladt deregulering af finans- og bankverdenen, som finans- og bankverdenen så har udnyttet uhæmmet i en grad - så hele samfundets økonomi er kørt i knæ (og mens vi så også lader de mindst ansvarlige men mest udsatte dele af befolkningen og dele af velfærdsstaten betale for vores dårlige politikere og grådige finans- og bankfolk)... Midt i finanskrisen... Mens vi lader de udsatte uskyldige betale... så har vi en situation hvor folk i Afrika og mellemøsten er så desperate, at de hellere sætter livet på spil i både end bliver, hvor de er.

Hvordan skal 'vi' så håndtere disse desperate flygtninge. Ja, det er tydeligvis vanskeligt for vores mildt sagt magre politikere!

Mens vi i Danmark fx går med i krig, efter krig, efter krig og følger USA - og det koster uanede milliarder, så lader vi hellere dybt ulykkelige og desperate mennesker drukne i Middelhavet end sørger for en anstændig praktisk politik på området.

Hvor længe kan vi holde til at høre på vores politikeres hykleri om, at vi går i krig for at skabe fred og demokrati og anstændige forhold for mennesker i de lande, vi går i krig i - når de samme politikere samtidig går så højt op i at begrænse flygtningestrømmen til Europa og stort blot lader desperate mennesker drukne i Middelhavet?

Lars Jorgensen

Gentager lige den korte version:

Hvor længe kan vi holde til at høre på vores politikeres hykleri om, at vi går i krig for at skabe fred og demokrati og anstændige forhold for mennesker i de lande, vi går i krig i - når de samme politikere samtidig går så højt op i at begrænse flygtningestrømmen til Europa og stort blot lader desperate mennesker drukne i Middelhavet?

Anna Jensen og Camilla Christensen, det er chokerende læsning I her byder på! Chokerende i den forstand, at I virker naive og uforskammede på én og samme tid. Til trods for dette, er der noget sandhed i jeres artikel.

Men at glorificere menneskesmuglerne på den måde I gør? Artiklen starter med overskriften ”Fejt at gøre menneskesmuglere til Europas syndebukke”, at kalde det menneskesmuglerne gør for ”… en forholdsvis fair forretning… ”, I skriver: ” Drukner personen i Middelhavet, ja, så får menneskesmugleren aldrig sine penge”, men det gør flygtningen så heller ikke, for de bliver i lommerne på mellemmanden, som I så har valgt ikke at gøre mere ud af i jeres beretning.

Naturligvis ser de flygtninge I har talt med ikke menneskesmuglingen som et problem! I har jo netop spurgt de mennesker, flygtningene, der lytter til menneskesmugleren (eller handleren, afhængigt af hvor i ledet vi kikker – mellemhandleren) på samme måde, som når en slesk brugtbilforhandler skal sælge en bil med en mængde fejl og risici – bilhandleren nedtoner/ fortier også ’ubehagelige’ facts.

Hele jeres artikel er et forsvarsskrift for menneskesmuglerne, og på toppen heraf, tager I for så vidt alle vi Europæere (danskere i første omgang som gidsler for jeres egen holdning. I bruger vi, jer og vores, krydret med udtryk som fejt, hyklerisk og kynisk, i en skrive stil der ikke kun inddrager politikerne, men også alle vi andre. Personligt er det ikke noget jeg kan identificere mig med, og det tror jeg der er rigtig mange andre der heller ikke kan, og således gerne vil have os fra bedt.

For så vidt politikerne, måske I skulle have vendt jeres bekymringer med et par cand. eller stud. scient. pol.’er inden I skrev jeres artikel – de ville i bedste fald kunne have fortalt jer, at den ’politiske maskine’ i såvel Danmark som i EU, reelt ikke er et demokratisk instrument i den forstand vi ellers bliver belært om, og at den underliggende opfordring til politikerne, til demokratiet om at gøre noget ved problematikken, ikke vil komme til at have nogen effekt.

Ydermere, er artiklen tam i den forstand, at I ikke giver et bud på hvad man så skal gøre! I bedste (læs: værste) fald får jeg et indtryk af, at I ønsker at sige til hele det Afrikanske kontinent og andre: ”Kom glad til Danmark, til Europa, vi stiller ingen krav, ja vi har faktisk ikke fortjent at have det vi har i Europa” – wake up girls.

I mangler simpelthen at give et reelt bud på, godt eller mindre godt, hvad vi så skal stille op – I tager ikke udgangspunkt i den problemstilling der gør at alle de mennesker vil flygte til Europa! Det eneste I gør, er at sige: ”Der en masse mennesker der drukner i Middelhavet – det er Europas skyld”.

Derfor vil jeg her tillade mig at give et bud på en måde Verdenssamfundet kunne tænkes at løse problemerne på. Det er en skitse, og der vil givetvis være dele deraf der ikke umiddelbart er mulige, men så må vi jo blot tænke andre delløsninger ind deri. Som sagt et hastigt skitseret og let begrundet oplæg.

Læs, overvej, tænk, fordøj og støt ideen ved at være med til at udbrede den – stædigt - hvis du mener der er elementer deri som du kan bakke op omkring, og hvis du mener vi skal forsøge os med et nyt, anderledes og potente tiltag - et forslag kan blive en global game-changer - hvis vi er mange nok der vil bringe budskabet videre.

OPLÆG:
Der må nødvendigvis tænkes i nye baner idet de gængse tiltag gennem årtier har spillet fallit, og der må gøres op med tossegodheden og også kynismen, som disse hidtidige tiltag bygger på.
Et århundrede eller to tilbage havde vi imperialismens storhedstid. Det behøver vi ikke være stolte af i forhold til menneskesyn, opførsel og udnyttelse i kolonierne.

Men når det er sagt, så kan jeg sagtens forestille mig modellen genindført i en moderniseret udgave. Dette skal ses som et mere medmenneskeligt og en mere konstruktiv indsats, end blot at indsætte militær til at 'banke' oprørere eller nationale styrker på plads i et givet land som vi har set så ofte med ingen eller ringe effekt.

Vi er, formoder jeg, kommet langt siden dengang, og med det generelle menneskesyn og den politiske korrekthed vi ser i store dele af Verden i dag, mener jeg det vil være muligt at foretage midlertidige ’koloniseringer’ på en civiliseret måde.

Vi kan forestille os, at konflikter i et land, når de når et vist niveau, behandles i FN. Såfremt der opnås 2/3 flertal for en indgriben så skrider FN ind og overtager den overordnede styring i landet i en periode. Den periode kan være 25 år eller mere. Altså landet ledes af en regering hvor FN er repræsenteret med flertal. Landet vil være at betragte som en slags koloni under FN, og de lande der har bidraget til at etablere og opretholde ’koloniseringen’, de bør kompenseres af landet for deres omkostninger. Ikke således at forstå at landet skal udbyttes eller drænes for dets ressourcer, men på en kontrolleret måder, der samtidig sikrer at landet og dets indbyggere løbende kommer i en bedre forfatning. Selv med en sådan finansiering af indsatsen, vil det betyde et gevaldigt boost af landets indbyggeres levestandard mv.

Med en sådan FN-kolonisering, vil der være alle muligheder for, over det lange seje træk – 25 år eller mere, at udvikle landet i en sådan grad, at et demokrati vil kunne fungere – også efter FN engang har trukket sig ud af landet. Et yderligere plus ved modellen er, at de stridigheder der har ført til FN’s indgriben, har en god chance for at være glemt efter 25 år eller mere, ikke mindst sammenholdt med den klart øgede levestandard og grad af oplysthed der vil følge. Et mål for FN vil være at få landet hevet op, så det har en reel mulighed for at fungere i den Verdensøkonomi vi kender i de rige lande.

Yderligere en fordel ved modellen, vil være eksemplets magt, jeg tror næppe der skal finde mange koloniseringer sted, førend budskabet er trængt ind: vi (FN) vil ikke finde os i, at mennesker behandles sådan som de gør i visse lande, og det vil lægge en dæmper på lande med den slags potentielle problemer, simpelthen fordi de griske og utiltalende magthavere der findes der, de ikke er interesserede i at blive fjernet. Endelig vil det gøre flygtningeproblematikken noget nær ikke eksisterende – for så vidt angår krig. Naturkatastrofer er selvfølgelig en anden sag, men med en løsning som denne, vil vi også være langt bedre rustede til at yde en effektiv indsats i sådanne situationer.

I betragtning af hvad det er for problemer der findes, ISIS, Boko Haram, osv. Vil det være nødvendigt, at FN får mandat til at bruge magt for at bringe et land på fode igen.

Det vil kræve, at FN’s mandat ændres, men da FN er en institution der er ’man-made’ så er det også en mulighed. Medlemslande i FN skal naturligvis hver især have mulighed for at sige fra til en sådan ordning – men samtidig kunne man så lægge pres på og sige til lande der ikke vil være med, at så stopper al eventuel ulandsbistand til det pågældende land (for hvis ikke dets ledere er interesserede i et sådant sikkerhedsnet som beskrevet i dette forslag, så har de ikke interesse for deres eget folk).

Vetoretten i FN kunne i disse særlige situationer tænkes ændret således at et veto fra ét land ikke længere ville være tilstrækkeligt til at blokere en beslutning. I stedet kunne man forestille sig, at det skulle kræve at en 1/3 af vetolandene skulle nedlægge veto for at kunne blokere.

En model, løst skitseret, som vil kunne udvikle sig til at blive en win-win løsning for alle parter - på flere områder.

Lad ikke handlingslammede politikere ødelægge vore samfund - vores Verden.

/Don Noehr-Roberts

Mads Kjærgård

Problemet er ikke at dele lagkagen i flere stykker! Problemet er måden lagkagen bliver delt på!

John Christensen

Overvej om ikke globaliseringen bør indebære at FN omorganiseres og omdøbes til Vores Verden.
Vores Verden skal være handlekraftigt og være demokratisk opbygget. Derfor skal Sikkerhedshedsrådets mandat og struktur ændres demokratisk, som det første.

Tænk at kunne stå op om morgenen og vide - at man arbejder FOR Vores Verden!

Håbet er lysegrønt - ligesom foråret

God dag der ude