Læsetid 6 min.

Vi forbruger, fordi det giver mening

Vi forbruger mere, end klimaet tillader. Og det hjælper ikke blot at bede os skære ned. For de produkter, vi forbruger, giver mening for os socialt, praktisk og kulturelt. Skal vi sænke forbruget, skal vi ændre normerne for, hvad der er praktisk og kulturelt værdifuldt. Og for, hvad vi forstår ved det gode og efterstræbelsesværdige liv
Vi forbruger mere, end klimaet tillader. Og det hjælper ikke blot at bede os skære ned. For de produkter, vi forbruger, giver mening for os socialt, praktisk og kulturelt. Skal vi sænke forbruget, skal vi ændre normerne for, hvad der er praktisk og kulturelt værdifuldt. Og for, hvad vi forstår ved det gode og efterstræbelsesværdige liv

Freja Hougaard Bagge/iBureauet

11. maj 2015

KRONIK – Vi køber rigtig mange produkter – biler, tørretumblere, kaffemaskiner, juice-maskiner, tøj, sko, mad … Og vi ved det godt: Vores høje forbrug er ikke godt for klimaet. En del af løsningen på de miljø- og klimamæssige udfordringer søges i en optimering af produkterne og en bøn om, at vi holder op med at bruge nogle produkter og vælger nogle mere bæredygtige. Eller at vi skærer ned på forbruget i det hele taget.

Men der er jo en årsag til, at vi køber netop de produkter, vi gør, og måske er det her, man skal finde løsningen. Når vi køber produkter, er det fordi de giver mening for os – kulturelt, socialt og praktisk. Fordi de hjælper os til at få hverdagslivet til at glide. Vi ville aldrig (for)bruge en bagemaskine, hvis ikke det gav mening for os. Den giver mening, fordi vi har en bestemt måde at tænke og gøre ’bagning’ på. Det skal være hurtigt og nemt og ryddeligt. Men vi skal bage. For ellers er vi ikke gode forældre. Eller værter. Eller hvad man nu ellers skal leve op til.

Energitunge vaner

I stedet for bare at tale – og begræde – at vi forbruger ressourcer, er det en god idé at tale om, at vi forbruger, fordi det giver mening for os. Gør vi det, bliver det lettere at forstå, hvorfor det er så svært for os at efterleve budskabet om at skære ned, at forbruge mindre for at blive miljøvenlige. Og det bliver også lettere at forstå, hvorfor politikerne ikke bare kan overlade omlægningen til bæredygtighed til ’det frie markeds’ kræfter og den kritiske forbruger.

Mange af os er godt nok begyndt at købe økologiske æg. Og mælk. Men den store omstilling lader vente på sig. For når varerne er båret tilbage til køkkenet, laver vi mad på en bestemt måde, som ser meget anderledes ud, end den måde vi lavede mad på for bare 50 siden. Og den er ikke bæredygtig.

Vi har for eksempel eget køleskab, mens man før i tiden delte store køleskabe på tværs af husstande. Det har ændret den måde, vi køber ind på. Vi handler færre gange om ugen. Til gengæld er det ikke al maden, der bliver brugt. Vi kører måske også længere for at handle. Der er altså mange aspekter knyttet til at lave mad, og hvis man pludselig ikke længere havde eget køleskab, skulle man også ændre på indkøbsvaner, transportmønstre og så videre.

Det samme kan siges om alle mulige andre forhold i vores forbrugsmønster. Tag for eksempel lyspærer. I begyndelsen af 1900-tallet samledes vi i det rum, hvor der var lys. Og lyset var midt i rummet, så alle kunne bruge det. I takt med at det elektriske lys kom til, og design, indretning og arbejdsliv blev anderledes, ændredes familiernes måde at være sammen på. Fra 1950’erne befandt folk sig i højere grad i hvert sit rum end tidligere, og der kom lys flere steder i boligen – særligt i Danmark og Norden. Måden at indrette sig på ændrede sig ikke kun på grund af ny belysningsteknologi, men sammen med den nye belysningsteknologi.

Vi skal ændre det normale

Når vi bliver bedt om at blive mere miljøvenlige og tænke over vores forbrug, bliver vi talt til hver især – vi bliver som individer pålagt at ændre vores adfærd i retning af noget mere bæredygtigt – selv om det efterhånden burde stå lysende klart, at bæredygtighedsproblemerne næppe kan løses af en række individer.

Skal vi videre, skal vi forstå de mere grundlæggende sociale og materielle årsager til, at vi gør, som vi gør. Og måske det også er på tide, at vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved det, vi synes er normalt.

Hvorfor er det normalt for eksempel at gå i bad én til to gange om dagen? Det var det langtfra for 100 år siden. Forklaringen er, at vi har ændret vores forståelse af renlighed (vi vil ikke lugte) og velvære (det er rart at stå under det varme vand) og bestemte kompetencer i forhold til at gøre os rene (vi går i brusebad, fordi det er det, vi kender til), og vi har bestemte materielle sammenhænge, der gør det muligt at bade, som vi bader (en brusekabine, rindende vand, sæbe). Derfor giver det kun mening at bede os om at spare på vandet, hvis vi også har mulighed for at ændre vores forståelse af, hvornår vi er rene, at vi kan blive friske af/hygge os med andet end rindende, varmt vand. Og hvis vi fysisk indretter vores bad anderledes.

Her kan vi tydeligt se, at bæredygtig og klimarigtig adfærd ikke alene er et spørgsmål om, at individet tager bæredygtige valg, men et spørgsmål om den måde vi opfatter os selv og hinanden på, de (implicitte) forventninger vi har til hinanden og så bestemte materielle infrastrukturer, der både fastlåser os, men altså også giver mulighed for forandring – husk på, at vi ikke altid har badet, som vi bader nu.

Vil vi skabe forandring, skal vi forstå de meget brede og komplekse hverdagssituationer, som produkter og ressourcer indgår i. Det gælder også for de kampagner og den information, der skal forsøge at påvirke os til at tage nye valg. Det giver ikke mening, at fortælle os, at vi skal bruge mindre energi eller udlede mindre CO2, når nu meget af vores hverdag giver mening, fordi vi bruger energi. I stedet bør man sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi bruger så megen energi, og hvad vi bruger den til. Uden at gå i stenalderfælden, selvsagt.

Nye spørgsmål

En nylig engelsk rapport har som en af de første, peget på, hvordan man kan inddrage ovenstående overvejelser i planlægnings- og beslutningsarbejde på bæredygtighedsområdet.

Rapporten peger på, at vi skal begynde med at stille os selv nogle helt andre spørgsmål. I stedet for at spørge: »Hvordan ændrer vi folks individuelle adfærd, så den bliver mere bæredygtig?«, bør man spørge: »Hvordan ændrer vi vores hverdagspraksisser og begreber for, hvad der er ’normalt’, så de bliver mere bæredygtige?«. Stiller vi dette nye spørgsmål, er det nogle markant anderledes forhold, der kommer i fokus i bæredygtighedsindsatsen.

Så i stedet for at lade det være op til den enkelte forbruger at købe en miljøvenlig bil, kan vi begynde med at spørge os selv og hinanden, om det giver mening at byplanlægge, så man skal køre meget langt for at hente børn, handle og komme på arbejde.

Og i stedet for blot at bede folk om at spare på vandet, kan vi forsøge os med at designe andre former for bademiljøer, hvor man kan få den spaagtige og rare badeoplevelse ved hjælp af en afgrænset portion vand i stedet for rindende vand fra en bruser.

Og i stedet for bare at udfase vores varme, glansfulde glødepærer, og erstatte dem med af køligt og glansløst LED-pærelys, kan undersøge, hvad vi egentlig bruger lys til, og hvorfor, og på den måde man kan designe nye måder at belyse på, som tager højde for de sociale og kulturelle aspekter, der nu engang er knyttet til at leve med lys.

Det er selvfølgelig vigtigt at holde sig for øje, at mange af disse spørgsmål kan og skal stilles på forskellige planer, og måske på tværs af planer – nogle på kommunalt plan, nogle på nationalt plan, nogle på EU-plan og andre på tværs. Der er ingen, der har sagt, at det bliver nemt. Men vi kan lige så godt begynde der, hvor det giver mening.

Charlotte Louise Jensen er post doc. ved Aalborg Universitet i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Holger Larsen
  • Torben Arendal
  • Thomas Oxvig
  • Lars Bo Jensen
  • morten Hansen
  • Rune Aa. Hansen
  • Mette Thillerup Rasmussen
  • Herdis Weins
  • Dennis Berg
Holger Larsen, Torben Arendal, Thomas Oxvig, Lars Bo Jensen, morten Hansen, Rune Aa. Hansen, Mette Thillerup Rasmussen, Herdis Weins og Dennis Berg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Jamen, vi havde bestemt en klar fornemmelse af, hvad der var bedre end at forbruge - at deltage i samfundet, at uddanne sig, at blive fri til at bestemme over sig selv og være med til at bestemme over samfundet. At have berigende oplevelser af kulturel og kunstnerisk karakter. Det var, hvad der drev velfærdsstaten frem.
Så blev vi desværre kuppet af neoliberale fantaster, der til fulde har vist sig at leve op til den klassiske karakteristik som "nogle, der kender prisen på alt, men ikke ved, hvad værdi noget besidder."

Leopold Galicki, odd bjertnes, Flemming Berger, Anne Eriksen, Jens Jørn Pedersen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Vibeke Mark-Hansen

Hvis man følger logikken, så er det vel også interessant at finde ud af hvad der giver mening for politikkerne? Det er åbentbart ikke en bæredygtig fremtid, men hvad er det så? Og kan man alligevel snige noget påvirkning ind et sted?

Flemming Berger, Lilli Wendt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Lad os være ærlige nok til at indrømme, at det ikke er forbrugerne, der kræver stadigt mere, men at de blot lader sig overtale, i takt med at købekraften stiger - og hermed menes ikke større realløn, men bedre lånemuligheder.
Folk gik ikke på gaden og græd over, at de ikke kunne få råd til et nyt samtalekøkken.

Lilli Wendt

BRAVO og tusind tak.

Dette er nok den bedste artikel, jeg har læst i mange år ! Den næstbedste var den Information bragte i sin tid, der hed "Skal tumperne redde verden". Den husker jeg stadig med stor glæde.

Det eneste aspekt, der mangler i artiklen, er den privatøkonomiske vs den samfundsøkonomiske del. F.eks.

* Hvordan håndterer vi trafik, så vi ikke forbruger for meget benzin/diesel, og så vi kommer hurtigt og let på arbejde. Det er jo tudetosset, at den kollektive trafik er så ringe og så dyr, at mennesker bliver nødt til at vælge privatbilismen for at få livet til at hænge sammen. Ikke mindst i landområder er det et stort problem.

* Hvorfor skal vi bruge flere penge for at køre over Storebæltsbroen end ved at tage et fly til Malaga? Hvilket rationale ligger bag dette?

* Hvordan sikrer vi, at mennesker, som af banker ikke skønnes kreditværdige nok, alligevel kan få lån til lave renter, så de kan energimodernisere deres boliger. Det er jo tudetosset, at de mennesker, der har mindst råd, de sidder ofte og døjer med store varmeregninger pga. dårligt isolerede boliger. Men går de til banken, får de ikke lov at låne penge.

* Hvordan sikrer vi at mennesker får mulighed for at flytte fra by til lands, så alle de tomme huse, og den friske luft kan komme til gavn for borgerne. Skal realkreditinstitutterne fortsat have lov at styre byplanlægning og landsbydød i Danmark med tomme huse i landsbyer og overbefolkningsproblemer i byerne til følge? Hvordan får vi virksomheder og offentlige institutioner spredt ud over landet, så en mere hensigtsmæssige befolkningsspredning bliver resultat?

* Hvordan sikrer vi, at borgerne har tid til at lave mad på gammeldags facon og hvordan sikrer vi, at deres fritid indeholder muligheder for oplevelser uden at "forbruge"? Ikke mindst børnefamilier har et enormt tidsproblem, når arbejdsliv + transportliv + børneliv skal hænge sammen.

Etc. etc.

Torben Arendal, Carsten Søndergaard, curt jensen, Lars Bo Jensen, Katrine Visby, Anne Eriksen, Kim Larsen, Jakob Silberbrandt, Ole Jensen, Steffen Gliese, Kjeld Smed og June Beltoft anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

En detalje:
Hvem f*** bader flere gange om dagen???
Jeg er rystet.
Det må koste en formue - også i det creme og olier, man skal smøre sig ind i mellem badene, for at nære den badeudtørrede hud.
Bade flere gange om dagen.. .Sikke en underlig måde at bruge sin tid på.

curt jensen, Anne Eriksen, Rasmus Knus, Henriette Bøhne, Benjamin Bach, Lilli Wendt, Jakob Silberbrandt, Gert Selmer Jensen, Steffen Gliese, Mikael Velschow-Rasmussen, Jesper Andersen, Toke Andersen og June Beltoft anbefalede denne kommentar

Peter Hansen
"Folk gik ikke på gaden og græd over, at de ikke kunne få råd til et nyt samtalekøkken."

Nej, for de hverken taler eller spiser sammen.

Jesper Andersen

En tynd kop te, men hvis det kan trække lidt i den rigtige retning, så OK.
Artiklen bruger meget stedordene "os" og "vi". Jeg føler mig ikke rigtig inkluderet. Mon ikke forfatteren og målgruppen havde passet bedre i Politiken.
Forfatteren er post doc og demonstrerer hermed at hun er stor- (over-?) forbruger af akademiske titler. Det ville være mere interessant, at vide hvilket forskningsfelt det drejer sig om.
I hvert fald vil jeg anbefale at de synspunkter artiklen plæderer for også appliceres på den akademiske verden.
Og at den engelske rapport som artiklen udspringer af er "en af de første" har jeg svært ved at tro. Jeg vil gerne prøve at søge efter (mange?) tidligere, men som ikke-akademisk ansat kommer jeg til at skulle gøre det i min fritid, så det kan ta' lidt tid.
Men de overordnede ideer om at ændre befolkningens adfærd, har jeg hørt udtrykt siden min spæde politiske bevidsthed blev vakt i 70'erne.
Jeg glæder mig dog rigtig meget over, at forfatteren lufter revolutionære tanker. Vi skal væk fra et demokratisk forbrug, hvor valgene bliver truffet af den enkelte. Det betyder for mig en statslig eller overstatslig (EU) styring af markedskræfterne. Al erfaring viser, at de ikke kan styre sig, hvis de gives fri.

Rasmus Knus, Bo Carlsen, Ole Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
søren jensen

DET ER EN VIGTIG POINTE - DET ER NØDVENDIGT AT GØRE OP MED DEN FORBRUGERIDEALISME SOM SKABER DÅRLIGE FORBILLEDER FOR VORE BØRN

Gert Selmer Jensen

Hvis den brede befolkning bare tog og droppede det allermest "idiotiske" forbrug, var vi nået langt.!

Anne Eriksen, Anne Schøtt, ellen nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Altså notching. De var lidt inde på det hos Bauhaus i 20´erne, med deres sociale boligkomplekser med fælles bad og spisning mv. Men så kom nazisterne og deres helt særlige måde at bringe folk sammen på. Der er altid nogle der vil ødelægge det for de andre.

randi christiansen

Et skoleeksempel på hvordan ingenting og selvfølgeligheder kan bindes op med fine akademiske titler - kors og bånd og stjerner borger tydeligvis ikke for at man - som det ellers måtte formodes - hører til de hurtigste knallerter på kajen. Men ok, så får vi måske også bagtroppen med : NEJ, vi har IKKE brug for en overflod af plasticdippedutter i mange farver, der ender som kæmpestore plasticøer i havene og bliver spist af fx havskilpadder, som derfor dør af sult, for plastic, der ender som mikroskopiske partikler i miljøet og i os. Og eksemplerne for de katastrofale miljø-og socioøkonomiske konsekvenser af bevidstløst overforbrug af naturressourcerne er desværre legio - men fint, bedre at tiøren falder langsomt, end at den slet ikke falder.

randi christiansen

"Og i stedet for blot at bede folk om at spare på vandet, kan vi forsøge os med at designe andre former for bademiljøer, hvor man kan få den spaagtige og rare badeoplevelse ved hjælp af en afgrænset portion vand i stedet for rindende vand fra en bruser." - man kunne også undlade at tilsvine især bymiljøerne med bilos, miljøgifte og andre aflejringer, sammenhobninger af mennesker og deres affald, så det ikke er nødvendigt at bade og vaske så ofte - alt er indbyrdes forbundet. Vi må derfor erhverve en større forståelse for naturens iboende lovmæssigheder, hvilket er en forudsætning for at kunne indgå i det nødvendige samarbejde med i stedet for at forbryde sig imod dem.

Michael Bruus

Jeg syntes kronikken begår en genistreg i at se på handling/kultur/social og derfra nærme sig vores bæredygtige bevidsthed.

Men når det kommer til paler og på tværs af planer, mener jeg at kæden hopper hel af.

For mig at se er det nogle helt andre planer der skal ses på; for verden og bærdygtighed er noget helt andet for mennesket på overlevelse og igen noget helt andet for new age mennesket som har lange meningsfulde samtaler med sin ynglings sten fra det sydøstlige Bornholm.

Og igen noget helt andet for mennesket i banet og kriminalists miljøet og igen noget helt andet for de religiøst tænkende og igen noget helt andet for de skematisktænkende i økonomi, forskning og teknologi og igen noget helt andet for de senstive som bestemt ikke vil være i et skema og beskæftiger sig med mennesker trivsel.

Jeg mener at de er disse bevidstheds planer der skal indregnes i genistreg, handling/kultur/social, for at give den nødvendig dybde.

Fed artikel. Når det samlede system bestående af kapitalhavere, reklamefolk, journalister, spekulanter, embedsfolk og politikere i overvejende grad er imod en demokrati og grøn omstilling, så er der jo kun forbruger-individdet tilbage (som jo også indbefatter ovenstående).

Hold op med at købe flere ting. Reparér det gamle, dyrk din forgiftede jord og se ud som det urene kapital-løse væsen du er. Del bilen, lap tøjet, mist jobbet, bliv vegetar, ryg i RKI og gerne i fængsel, besæt huset, stjæl maden osv osv. Hvis vi overhaler finanskapitalen indenom i ræset mod denne tids apokalypse, og dør som forbrugere - tja så kan de ikke overleve. Ganske som en parasit ikke kan overleve uden sin vært.

Britta B. Hansen, Jens Kofoed og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Jo, men i og med mennesker har forskellige opfattelser af, hvordan naturgrundlaget, som er fælleseje, bør administreres, burde det være selvindlysende, at det er disse forskellige opfattelser, som må adresseres og undersøges. Det er bevidstheden om naturens iboende lovmæssigheder, som er afgørende for de beslutninger, som tages. Man må gå ud fra, at mennesker ikke med vilje er selvundergravende.

Det kan derfor være interessant at anlægge et religionshistorisk perspektiv, som i mandags i lars triers 'det røde felt'. De store, monoteistiske religioner er nemlig blevet overtaget af selvbestaltede mellemmænd, som nok skal vide at udlægge teksten og dermed bevare deres privilegier og magt over masserne. Hermed er den oprindelige forståelse for naturkræfterne og deres betydning for os forsvundet - i oldegypten fx var naturkræfterne beskrevet og navngivet og dermed en integreret del af menneskets forståelse for og udforskning af lovmæssighederne i det indre og det ydre rum - var frit tilgængelige for den enkelte at observere, at forholde sig til. Denne forståelse for vores naturgrundlag er forsvundet med katastrofale følger for miljø-og socioøkonomien som konsekvens.

Anne Eriksen

Den bevidstløse, moderigtige forbruger skal bevise overfor sig selv og andre, at "man" har en position og har magt over tingene - modsat af de politiske kræfter der ivrigt forfordeler og reformerer tilværelsen i et stadigt mere kvælende greb.
Efter en del år med velfærd og rigelige midler bevæger vi os nu mod større kontrol og mindre frihed.
Det skaber manglende overblik og ulyst til at beskæftige sig med alvorlige problemer og vil få mange til at lukke øjnene for omverdenen for derefter at deltage i forbruger/ konkurrenceræset og skubbe opad/ nedad.
At bilde folk ind, at et kryds/ minus kryds vil gøre en forskel er vist desværre utopisk, idet den internet baserede virkelighed/ verden ikke kan lukkes ude.

Katrine Visby

Man er nødt til, så at sige, at idiotsikre samfundet. Folk skal ikke have muligheden for at kunne købe noget sundhedsskadelige eller miljøbelastende varer.
Folk handler på deres impulser og man spiller på forbrugerens frygt og appellerer til vores underbevidsthed, og skaber behov vi ikke vidste vi havde. Reklameindustrien har psykologer til at til at rådføre sig når de skal sælge et produkt.

Hele marketings- og reklameindustrien er fuldstændig skruppelløse. Der bør være en grænse for hvor langt de skal have lov til at gå for at tjene penge.
Producenterne sørger for at det ikke kan betale sig at reparere tingene. De har en stor del af ansvaret for den tilstand miljøet er i nu.
Det ansvar skal ikke kun lægges på forbrugerens små skuldre - og på samfundet som skal rydde op efter det miljøsvineri de store multinationale selskaber skaber.

Elektronisk udstyr, der er programmeret til ikke at virke efter et par år, burde forbydes, og der skulle gives store bøder til virksomheder, der prøver at vildlede og snyde forbrugeren.

Nu har de frit spil, og kan vildlede og lyve lige så tosset de vil. Der burde sættes strenge restriktioner ind mod reklameindustriens uetiske spil for at narre forbrugeren til at købe - koste hvad det vil.

Anne Eriksen, Hanne Ribens, randi christiansen og Anne Schøtt anbefalede denne kommentar
Rune Aa. Hansen

...det starter vel med at vi bliver afklaret med at vi ikke har behov for den nye mobiltelefon...
Når den erkendelse og accept sker, så skal resten nok ændre sig

Kim Houmøller, Gert Selmer Jensen, Flemming Berger og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
randi christiansen

Det starter med en større erkendelse af naturens lovmæssigheder og en dermed følgende klar afgrænsning af fællesejet og dets ejerkreds. I stedet for som nu hvor de med startpakkefordel og de længste pensionatsarme næsten uhindret kan forgribe sig på fællesejet og tilmed implementere den falske bevidsthed hos borgere/forbrugere, at de har et frit valg - endog UDEN at betale kostprisen for fællesejet, for de uvurderlige naturressourcer.

En sådan korrektion af verdensøkonomien vil få dominobrikkerne til så småt at falde på plads men forudsætter naturligvis en korrekt magtanalyse, ref ovenstående.

Herman Hansen

Vi forbruger fordi, hvad skulle ellers give mening med at være slave uden fri vilje og frihed og af pga. status og kedsomhed - Se, jeg er en slave med råd og økonomisk overskud.

Egon Maltzon

Der er vel intet i det som artiklens forfatter foreslår som gode mennesker, som blandt andet det frelste kommentatkorps må formodes at tilhøre, ikke bare kan gå igang med ?
Men det er naturligvis sjovere (og billigere) at få Staten til at tvinge alle de andre til at gøre det man selv syntes er rigtigt.
Jeg hører iøvrigt til dem som bader flere gange om dagen, men jeg cykler også daglige 2x15 km til og fra arbejde UDEN AT NOGEN TVINGER MIG TIL DET.

Torben Knudsen

Efter rigtig mange år som 'fattige', det var så den periode, hvor det blev unaturligt ikke at have ejendele efter tiden med bue og pil og lidt brænde og vand, er det naturligt, at der måtte komme mange år som forbrugere, for forbrugets skyld.
Bortset fra legetøj til børn og elektronik, er forbruget så ikke kraftigt på retur?. Jeg synes vi hører mange nervøse meldinger om faldende omsætning.
Jeg har lige kørt vel en 30 ladere til forskelligt elektronik til genbrug. Man tror ikke sine egne øjne, når man får det hevet ud af skunkrummet.
I løbet af nogle år vil livet i udkanten blusse op og byerne lægges øde. Vi vil have 14 høns hver med hver sit navn.
To fuldtidsjob og børn, hvis man har syntes, man har kunnet være bekendt at få nogle for at sætte dem i bure i mange timer hver dag, råber på en forandring, af det vi kalder et liv i dag.

Flemming Berger

Mennesker,der køber mere end de har brug for,har ganske enkelt for mange penge!
Jeg finder det utroligt,at det skulle være nødvendigt med en hel kronik for at udtrykke en så simpel kendsgerning.
Til gengæld tvinges folk med for få penge til køb af ulødige produkter og madvarer.
Også en simpel kendsgerning,som der ligeledes kan - og bliver - skrevet alenlange kronikker om.
Jeg har faktisk kronikørerne mistænkt for at tilhøre første gruppe - og dermed være for tæt på til at kunne se klart; og samme kronikører har aldrig været i berøring med sidste gruppe,hvorfor de snakker om den uden egentlig at vide noget som helst.

Leopold Galicki, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Mennesker har en indbygget trang til at føle sig "rige". Følelsen kan så opnås ved at erhverve sig
en gigantfladskærm, til 10.000. Kr. På en 6 årig afdragsordning, med 30 % i rente, plus det løse,
så slutprisen ender på 25.000.Kr.! Og så er apparatet i øvrigt, til den tid, for længst forældet.
Ligesom kassekreditten.

Philip B. Johnsen

Der er principper der kan diskuteres, hvor det politisk er muligt, at opsættes krav, til kvalitet og forbruget af energi i produktionen, for adgang til markedet.
For mig er det, direkte forargende, at overforbrug holdes oppe, ved produktions tids begrænsede levetid på vare, eller planlagt forældelse.

Fra link:
"It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes — in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life."

Ki-Moon, 2011

Link: http://www.un.org/sg/statements/?nid=5056

odd bjertnes

Det undrer mig egentlig, at der ikke er noget loft over rentetagning langt før de 30% der lige her nævnes af Gert Selmer.
Og at det ikke er forbudt at tage renter af udlån, hvis man ikke yder renter i en proportional rimelig grad på indlån også.
Og så har vi slet ikke talt om den digitale kapitaltastning, som ret beset hører ind under landsforræderi-paragraffen.
På disse punkter er det politiske lag nogen værre kyllinger. Men før sådan nogle forhold er gjort op med er det ret ligegyldigt hvad man nurser og nudger . Hvilket vil i helheden bare blive mere trampen på de mindre magtfuldes livsindhold.
Så forvent 'nytænkningen' skyndsomst omfavnet af alle der vil vælges ... inden det sker ^^

Johnny Hedegaard

I en af kommentarerne bruges ordet "notching". Udtalen er næsten ens, men det er et forkert ord, og for den fuldstændige forståelses skyld: Det rigtige ord er "nudging".
"Nudging" dækker over betydningen "...billige, adfærdsforandrende initiativer, der virker uden at fratage folk deres valgmuligheder, og som fungerer uden yderligere incitamentsstyring, hvilket gør tilgangen særligt attraktiv".
Udtænkt af adfærdsforskere. Som forsker i din og min adfærd og vaner.
Og det er sådan set det hele teksten handler om.
Sandsynligvis er det måden at håndtere problematikken på.
Alligevel sidder jeg med en ubehagelig fornemmelse.
En fornemmelse af at den almindelige forbruger er lidt dummere end de der sidder på flæsket.
Hvorfor?
Fordi artiklen, og mange af kommentarerne, er gennemsyret af at "vi" skal fjernstyres udefra (det er dybest set det, "nudging" går ud på) for at ændre holdninger og vaner.
Politikerne og erhvervsledere skal skal gøre dit og dat. Giv "os" en ordre, en ledetråd. "Vi" kan ikke selv.
Jeg er dårlig.
Jeg tror jeg bliver i sengen idag.

Lise Lotte Rahbek, randi christiansen, Katrine Visby, Kjeld Smed og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Netop, Johnny Hedegaard, men det er jo det blik, man efterhånden har på politikken som helhed - det er skræmmende og beskæmmende!
Folk skal ikke tilskyndes, de skal have rammer for udfoldelse. Vide rammer.

Nul forbrug intet arbejde- ingen penge til forbrug.
Robert producerer til forbrug - kortere arbejdstid - mere tid til børn - tomme børnehaver - ingen arbejdstid - nul arbejde belaster - naturen belastes ikke - arbejde adler - velfærdssamfund - fælles bad og lejrbål - jagt - selvforsyning - tilbage til naturen - udvikling - indviklet - osv. osv.

Steffen Gliese

Det er alt for radikalt, Kjeld Smed. Det store problem er, at vi simpelthen har opgivet den sunde fornuft og evnen til at foretage en rimelig vurdering af, hvad der er nødvendigt - både arbejdsmæssigt og forbrug.
Vi skal genfinde den gyldne middelvej i stedet for konstant at radikalisere begreberne. Tilliden til almindelige menneskelige evner synes at være i bund, selvom vi har masser af erfaring for, at vi godt kan træffe rimelig afvejning. Engang arbejde vi for at erhverve, nu erhverver vi åbenbart for at kunne arbejde.

Michael Bruus

Europa har uden skygge af tvivl, sit tyngdepunkt i systemtænkning, Europas samlede befolkninger befinder sig på dette bevidsthedslag, eller den største samlede del af Europas befolkninger.

Religiøs tænkning og det sensitive frie menneske med menneskelig trivsel og menneskelige rettigheder er også store grupperinger men tyngdepunktet er i systemtænkning.

Systemtænkning bliver ofte hånet med at de har gjort økonomi til gud, det fatte de ikke en pind af, for de har ikke gjort økonomi til gud, de har gjort systemet til gud.

Og i system tænkning er der en betragtelig del sjæle og hjerte død. Systemet er gud, antal druknede i middelhavet og antal udskiftede kloakrør i Københavns kommune er blot størrelser i systemet, på samme måde som antallet af psykisk syge blandt unde og betalingsbalancen blot er størrelser i systemet eller ophobningen af co2 og udskiftede LED pære i Rønne kommune blot er størrelser i systemet.

Maskinrummet/ nødvendighedens poletik/EU/overvågning/= systemet skal bevares.

Systemet er gud og de kan dø i Mellemøsten og drukne i middelhavet alt det de lyster, samtidig med at co2 indholdet stiger og grundvandet falder, systemet er gud og skal bevares.

(Din fire årige datter, som uden nogen forklarlig grund hev øret af sin ynglings hamster, undersøger systemet og er i systemtænkning)

Nogenlunde sådan ser verden ud fra systemtænkning.

Occupy Wall Street, havde fået øje på den ene procent som styre systemet, men havde endnu ikke fået øje på systemtænkningen selv.

Johnny Hedegaard

”Tilliden til almindelige menneskelige evner synes at være i bund, selvom vi har masser af erfaring for, at vi godt kan træffe rimelig afvejning.”
– Det er måske det, der gør mig dårlig. Er vi så gode til at træffe rimelige beslutninger, og hvis Ja, hvorfor og hvordan er det så kommet så vidt?
– Man kan også spørge: Alle disse ”adfærdsreguleringer” er ikke rettet mod MIG, kan jeg med sikkerhed sige; og heller ikke mine venner; og tilsyneladende heller ikke flertallet hér i debatten.
Men hvem er det så der ikke kan finde ud af det?

Katrine Visby

Grunden til at vi accepterer kapitalismens præmisser, tror jeg er, at vi har det gamle Sovjetunionen som et skrækeksempel på hvis vi ikke havde det frie marked. Vi ville få dårlige varer, der ikke blev udviklet og forbedret.
Derfor opfordrer politikerne borgerne til at forbruge mere, så vi kan få økonomien igang som de siger. Forbrugerisme er en forudsætning for vores velfærd. Men hvilken slags velfærd? Indbefatter det også velbefindende?

Det er som om at det frie marked og forbrugerismen er gået amok, og har taget magten over vores statsstyring. For er det i virkeligheden ikke erhvervslivet, der trækker i trådene bag kuliserne på Christiansborg?

De borgerlige partier modtager store pengesummer, og må godt hemmeligholde hvor meget og fra hvem. Danmark mener ikke selv at man kan kalde det korruption, men lande udenfor Danmark ville kalde det korruption. Transparency International kalder det korruption.
Allerede her er det ikke fair play i politik når nogle partier er velpolstrede, mens andre ikke har en klink.

Men er det efterhånden ikke gået op for mange, at den model vi har nu ikke er holdbar i længden. Vi kan ikke blive ved med at tilbede logo´er og forbruge os til den lykke, der aldrig kommer. Mens vi er igang med at ødelægge vores klode. Det frie marked har friheden til at destruere miljøet for profit.
Hvem skal stoppe det?

Det eneste alternativ er ikke kommunismen. Tiden er inde til at skal skabe en ny model. For mig at se er den cirkulære økonomi det mest logiske, for det tager udgangspunkt i jordens cirkulære cyklus hvor intet går til spilde. Og så skal være det slut med vækstkurver man tror kan vokse ind i himlen.

Britta B. Hansen, Steffen Gliese og randi christiansen anbefalede denne kommentar
Poul Solrart Sørensen

Vi skal begynde og søge værdier i vores tilværelse frem for ting som naboen har og som gør os misundelige og får os til at tro, at hans græs er grønnere....fokuser på værdi og ikke på hvordan penge yngler....." jamen jamen det er smadder interessant og se penge yngle" .... NEJ og atter nej det er dødsygt at sidde og kigge på at pengeyngler....

Philip B. Johnsen

Kast et blik, på de medvirkende årsager til flygtningesituationen i verden, de af årsagerne, der relatere til Danmark, med vores livstil og vores allierede i denne livsførelse.

Vi forbruger, fordi det giver mening.

Der mangler noget i sætningen, to ord der giver sætningen mening, så sætningen relatere til virkelighedens verden.

for os.

Vi forbruger fordi, det giver mening for os.

Markedsfundamentalisme og nyliberalismen er et fundamentalistisk ekstrem, hvor demokratiske principper og human opførsel, kun er for de udvalgte, grådighed og egoisme, er dyder der bliver fremhævet positivt, affaldet er medmenneskelighed og solidaritet.

Vækstmotoren kræver kun, at forbrugeren vælger eget ego, som den eneste og sande Gud, så klare millitæret resten.

Carsten Søndergaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

For mig at se er systemtænkningen den bærende faktor i både kommunismen og kapitalismen.
Og for mig at se er de begge mekaniske, Den fire årige datter, som uden nogen forklarlig grund hev øret af sin ynglings hamster, undersøger systemet, det mekaniske system, (hvordan virker den)?

Så systemtænkningen er mekanisk og det vil ikke hjælpe at transformer den til organisk (hvilket den dog har brug for) uden først at transformer den grundlæggende ”fejl” som alle bevidsthedslagene fra 1-6 lider af; nemlig udbytteren, vores oprindelige overlevelse mekanisme som vi har tage med hele vejen op.

Udbyetteren spiser alt uden at give noget tilbage, (men udbytteren i sin sande form er opfindsomheden og for de mere udviklede skaberen og for folk på Dalai lama niveau; ånden)

Og da vi som mennesker er organiske kan vi transformer udbytteren fra niveau 1 og hele vejen op i vores individuelle bevidsthed og i vores kollektive bevidsthed.

Som altid; lidt langhåret, men jeg mener at det holder vand.

Leo Nygaard

"Men vi kan lige så godt begynde der, hvor det giver mening."

Mening for hvem :
Jeg må som enkeltperson afgøre, hvad der giver mening for mig. Det kræver bevidsthed og engagement. Så kan jeg reagere personligt - sammen med familien. Allerede her opstår problemer. Fruen er nemlig ikke enig. Børnene, de voksne, heller ikke. Og slet ikke børnebørnene, men her er håb.
Processen :
Sammen med andre, der når til samme meningsfuldhed, kan vi gå videre. Diskutere privat. Gå sammen i foreninger. I politiske partier. Forsøge at sprede meningen og overbevise andre, der har en anden mening.
Det er politik. Det er sådan demokrati virker. Uden oplyste og engagerede borgere, virker det ikke. Det nuværende politiske miljø er dræbende for at finde det, der giver mening.

Dette er måske elementært, Watson - og Charlotte Louise Jensen.
Men der er ingen anden vej. Studiekredse kan være udmærkede, men derefter må vi videre ud - der hvor det sner.

curt jensen

Hm... jeg havde skrevet en kommentar om at folk der spiser kød flere gange dagligt stinker, og er derfor nødt til at tage bad flere gange dagligt, i anledning af Herdis Weis forbavselse over at der åbenbart findes mennesker for hvem flere bruseture om dagen er normen. Ganske relevant kommentar vil jeg mene, og oveni købet holder mine argumenter stik, helt videnskabeligt set.

Og denne kommentar er straks blevet bortcensureret.

Helt ærligt, Information, nogle gange er I værre end hvad man siger om tilstandene i Rusland!

Lise Lotte Rahbek

curt jensen
Det var mig, ikke Herdis W, som undrede sig højlydt på skrift over bade-frekvensen
Til gengæld har jeg intet med din slettede kommentar at gøre.

Gert Selmer Jensen

Er der ved at udvikle sig en "Badepsykose".? Det kan være en rigtig kedelig ting.! Jeg havde engang
en halvbroder der led af insekt og bakterie angst. (Fobi). Han badede og skrubbede sig fire gange
om dagen, og lignede til sidst èt stort myggestik, udover at han havde fået svamp stort set overalt
på kroppen.! Og hvis man ligefrem skulle begynde at "lugte grimt" på en halv dag.? Ja så tror jeg
måske at ens krop har påbegyndt en forådnelsesproces, som alligevel ikke kan stoppes.!
Jeg vil foreslå at man under alle omstændigheder sparer lidt på vandet.

@Katrine Visby

Jeg tror du har ret i noget af det - men Sovjetunionen er ikke kun et "skrækeksempel" på grund af varernes kvalitet (hvor mange i Vesten kender i dag iøvrigt overhovedet kvaliteten af varerne i Sovjet?), men mere modviljen mod et omfattende bureaukrati og "ordrer oppefra" om hvordan man skal opføre sige, hvordan man skal bo, hvordan man skal indrette sig og så videre.

Og jeg tror det er en langt større trussel mod holdningsændringerne. Og jeg deler til dels også den skepsis mange ("forbrugerne") vil have overfor den idé. Jeg pendler på min cykel frem og tilbage på arbejde og jeg købte sidste år en ny. Har jeg brug for at Staten fortæller mig at det var en dårlig idé at købe en ny cykel, eller hvilken model jeg burde købe? Nej, det har jeg ikke og hvis der den grad af detail- og adfærdsregulering man advokerer, så glem det. Det kommer aldrig til at fungere.

Det man kan gøre er at indrette samfundet mere hensigtsmæssigt. Spred statens (og andre offentlige) arbejdspladser så man udnytter de boliger der er i Danmark. Indret en kollektiv trafik så den bliver attraktiv. Beskat forbug efter miljøbelastning. Og så videre. Man kan nå rigtigt langt uden at skulle kaste sig ud i systemændringer der har mindre chance for at blive gennemført end snebolden har for at overleve i helvede.

Gregers Reimann

Planlagt forældelese, altså bevidst planlagt udskiftning af produkter, er en del af det underliggende problem, som artiklen spørger ind til. Se en tankevækkende dokumentar om planlagt forældelse her: https://www.youtube.com/watch?v=-1j0XDGIsUg
Én af personerne opsummerer vores forbrugersamfund med ordene "In the last generation or so our role in life seems to be just to consume things on credit to borrow money to buy things we don't need. That makes not sense to me at all!" (23 min, 40 sec)

Steffen Gliese

Præcis, Gregers Reimann - og man kan så sige, at den teknologiske udvikling, især energibesparelse, til en vis grad kan forsvare udskiftning; men da perspektivet er vedvarende energi i uendelige mængder, der snarere er gavnlige for naturen end som i dag det modsatte, vil det ikke fremover være et argument.
Vi har haft vores vaskemaskine i 24 år, og først nu er det slut. Den, vi kommer til at købe - samme mørke, ca. samme opfyldelse af behov - koster 2.000 kr. mindre, hvilket svarer til mere end en halvering af prisen.
Problemet er og bliver den kapitalistiske ressourceoptimering, der kan være fin med et produkt som en vaskemaskine, der formodentlig til dels nu er så billig, fordi den delvis monteres automatisk (håber jeg) - men som i stedet for at skabe frihed fra tvang straks kaster sig ud i overvejelser om, hvad man så kan bruge arbejdskraften til. Det skal man ikke! Man skal glæde sig over, at mennesker bliver sat frie til at beskæftige sig med andre ting end blot at skaffe sig det daglige brød.

Steffen Gliese

Der er sådan en mærkelig dogmatisk opfattelse, hvor man hele tiden vil balancere "ret og pligt" med djævlens vold og magt; men projektet er nu engang at lette på pligtdelen mere og mere - måske også på rettighedsdelen, men det er mere problematisk, for det kræver en helt anden tilgang til løsning af folks problemer i samfundet, der handler om velvilje fremfor kontrol.

Sider