Kronik

Vi forbruger, fordi det giver mening

Vi forbruger mere, end klimaet tillader. Og det hjælper ikke blot at bede os skære ned. For de produkter, vi forbruger, giver mening for os socialt, praktisk og kulturelt. Skal vi sænke forbruget, skal vi ændre normerne for, hvad der er praktisk og kulturelt værdifuldt. Og for, hvad vi forstår ved det gode og efterstræbelsesværdige liv
Vi forbruger mere, end klimaet tillader. Og det hjælper ikke blot at bede os skære ned. For de produkter, vi forbruger, giver mening for os socialt, praktisk og kulturelt. Skal vi sænke forbruget, skal vi ændre normerne for, hvad der er praktisk og kulturelt værdifuldt. Og for, hvad vi forstår ved det gode og efterstræbelsesværdige liv

Freja Hougaard Bagge/iBureauet

11. maj 2015

KRONIK – Vi køber rigtig mange produkter – biler, tørretumblere, kaffemaskiner, juice-maskiner, tøj, sko, mad … Og vi ved det godt: Vores høje forbrug er ikke godt for klimaet. En del af løsningen på de miljø- og klimamæssige udfordringer søges i en optimering af produkterne og en bøn om, at vi holder op med at bruge nogle produkter og vælger nogle mere bæredygtige. Eller at vi skærer ned på forbruget i det hele taget.

Men der er jo en årsag til, at vi køber netop de produkter, vi gør, og måske er det her, man skal finde løsningen. Når vi køber produkter, er det fordi de giver mening for os – kulturelt, socialt og praktisk. Fordi de hjælper os til at få hverdagslivet til at glide. Vi ville aldrig (for)bruge en bagemaskine, hvis ikke det gav mening for os. Den giver mening, fordi vi har en bestemt måde at tænke og gøre ’bagning’ på. Det skal være hurtigt og nemt og ryddeligt. Men vi skal bage. For ellers er vi ikke gode forældre. Eller værter. Eller hvad man nu ellers skal leve op til.

Energitunge vaner

I stedet for bare at tale – og begræde – at vi forbruger ressourcer, er det en god idé at tale om, at vi forbruger, fordi det giver mening for os. Gør vi det, bliver det lettere at forstå, hvorfor det er så svært for os at efterleve budskabet om at skære ned, at forbruge mindre for at blive miljøvenlige. Og det bliver også lettere at forstå, hvorfor politikerne ikke bare kan overlade omlægningen til bæredygtighed til ’det frie markeds’ kræfter og den kritiske forbruger.

Mange af os er godt nok begyndt at købe økologiske æg. Og mælk. Men den store omstilling lader vente på sig. For når varerne er båret tilbage til køkkenet, laver vi mad på en bestemt måde, som ser meget anderledes ud, end den måde vi lavede mad på for bare 50 siden. Og den er ikke bæredygtig.

Vi har for eksempel eget køleskab, mens man før i tiden delte store køleskabe på tværs af husstande. Det har ændret den måde, vi køber ind på. Vi handler færre gange om ugen. Til gengæld er det ikke al maden, der bliver brugt. Vi kører måske også længere for at handle. Der er altså mange aspekter knyttet til at lave mad, og hvis man pludselig ikke længere havde eget køleskab, skulle man også ændre på indkøbsvaner, transportmønstre og så videre.

Det samme kan siges om alle mulige andre forhold i vores forbrugsmønster. Tag for eksempel lyspærer. I begyndelsen af 1900-tallet samledes vi i det rum, hvor der var lys. Og lyset var midt i rummet, så alle kunne bruge det. I takt med at det elektriske lys kom til, og design, indretning og arbejdsliv blev anderledes, ændredes familiernes måde at være sammen på. Fra 1950’erne befandt folk sig i højere grad i hvert sit rum end tidligere, og der kom lys flere steder i boligen – særligt i Danmark og Norden. Måden at indrette sig på ændrede sig ikke kun på grund af ny belysningsteknologi, men sammen med den nye belysningsteknologi.

Vi skal ændre det normale

Når vi bliver bedt om at blive mere miljøvenlige og tænke over vores forbrug, bliver vi talt til hver især – vi bliver som individer pålagt at ændre vores adfærd i retning af noget mere bæredygtigt – selv om det efterhånden burde stå lysende klart, at bæredygtighedsproblemerne næppe kan løses af en række individer.

Skal vi videre, skal vi forstå de mere grundlæggende sociale og materielle årsager til, at vi gør, som vi gør. Og måske det også er på tide, at vi begynder at sætte spørgsmålstegn ved det, vi synes er normalt.

Hvorfor er det normalt for eksempel at gå i bad én til to gange om dagen? Det var det langtfra for 100 år siden. Forklaringen er, at vi har ændret vores forståelse af renlighed (vi vil ikke lugte) og velvære (det er rart at stå under det varme vand) og bestemte kompetencer i forhold til at gøre os rene (vi går i brusebad, fordi det er det, vi kender til), og vi har bestemte materielle sammenhænge, der gør det muligt at bade, som vi bader (en brusekabine, rindende vand, sæbe). Derfor giver det kun mening at bede os om at spare på vandet, hvis vi også har mulighed for at ændre vores forståelse af, hvornår vi er rene, at vi kan blive friske af/hygge os med andet end rindende, varmt vand. Og hvis vi fysisk indretter vores bad anderledes.

Her kan vi tydeligt se, at bæredygtig og klimarigtig adfærd ikke alene er et spørgsmål om, at individet tager bæredygtige valg, men et spørgsmål om den måde vi opfatter os selv og hinanden på, de (implicitte) forventninger vi har til hinanden og så bestemte materielle infrastrukturer, der både fastlåser os, men altså også giver mulighed for forandring – husk på, at vi ikke altid har badet, som vi bader nu.

Vil vi skabe forandring, skal vi forstå de meget brede og komplekse hverdagssituationer, som produkter og ressourcer indgår i. Det gælder også for de kampagner og den information, der skal forsøge at påvirke os til at tage nye valg. Det giver ikke mening, at fortælle os, at vi skal bruge mindre energi eller udlede mindre CO2, når nu meget af vores hverdag giver mening, fordi vi bruger energi. I stedet bør man sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor vi bruger så megen energi, og hvad vi bruger den til. Uden at gå i stenalderfælden, selvsagt.

Nye spørgsmål

En nylig engelsk rapport har som en af de første, peget på, hvordan man kan inddrage ovenstående overvejelser i planlægnings- og beslutningsarbejde på bæredygtighedsområdet.

Rapporten peger på, at vi skal begynde med at stille os selv nogle helt andre spørgsmål. I stedet for at spørge: »Hvordan ændrer vi folks individuelle adfærd, så den bliver mere bæredygtig?«, bør man spørge: »Hvordan ændrer vi vores hverdagspraksisser og begreber for, hvad der er ’normalt’, så de bliver mere bæredygtige?«. Stiller vi dette nye spørgsmål, er det nogle markant anderledes forhold, der kommer i fokus i bæredygtighedsindsatsen.

Så i stedet for at lade det være op til den enkelte forbruger at købe en miljøvenlig bil, kan vi begynde med at spørge os selv og hinanden, om det giver mening at byplanlægge, så man skal køre meget langt for at hente børn, handle og komme på arbejde.

Og i stedet for blot at bede folk om at spare på vandet, kan vi forsøge os med at designe andre former for bademiljøer, hvor man kan få den spaagtige og rare badeoplevelse ved hjælp af en afgrænset portion vand i stedet for rindende vand fra en bruser.

Og i stedet for bare at udfase vores varme, glansfulde glødepærer, og erstatte dem med af køligt og glansløst LED-pærelys, kan undersøge, hvad vi egentlig bruger lys til, og hvorfor, og på den måde man kan designe nye måder at belyse på, som tager højde for de sociale og kulturelle aspekter, der nu engang er knyttet til at leve med lys.

Det er selvfølgelig vigtigt at holde sig for øje, at mange af disse spørgsmål kan og skal stilles på forskellige planer, og måske på tværs af planer – nogle på kommunalt plan, nogle på nationalt plan, nogle på EU-plan og andre på tværs. Der er ingen, der har sagt, at det bliver nemt. Men vi kan lige så godt begynde der, hvor det giver mening.

Charlotte Louise Jensen er post doc. ved Aalborg Universitet i København

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Holger Larsen
  • Torben Arendal
  • Thomas Oxvig
  • Lars Bo Jensen
  • morten Hansen
  • Rune Aa. Hansen
  • Mette Thillerup Rasmussen
  • Herdis Weins
  • Dennis Berg
Holger Larsen, Torben Arendal, Thomas Oxvig, Lars Bo Jensen, morten Hansen, Rune Aa. Hansen, Mette Thillerup Rasmussen, Herdis Weins og Dennis Berg anbefalede denne artikel

Kommentarer

Randi Christiansen

"I mit liv er befolkningen vokset fra 25 millioner til 85 millioner. Vi er simpelthen blevet for mange mennesker." - fordi administrationen af fællesejet, naturgrundlaget, har været helt forkert; har været udsat for indbyrdes konkurrence om og privatprofitering på og deraf flg udpining, vanrøgt - for miljø-og socioøkonomiske ubalancer med manglende fødselskontrol ifht habitatens bæreevne som en konsekvens.

Den 1% og co's udskejelser må tæmmes og omstilles til bæredygtig ressourceadministration. Konkurrencestaten er en megaloman hjerneskade.

Torben Arendal

Lidt genbrug.

Heder det "social dumping" når udenlandske varer importeres til Danmarkfra lande hvor løn og arbejdsforholde er dårligere en de Danske overenskomster. F.eks. Amerikanernes lønninger er langt lavere en de Danske. Kun 10% af amerikaner er fagligt organiseret til en langt dårligere overenskomst.

Trillioner af tons varer fra Kina transporteres til resten af verden. Varer som produceres under kummerlige forhold og til en løn langt under vores. 7 dags arbejsuge, 16 timer om dagen, ingen ferie. Bilka, Netto med mange flere aftager disse varer.

Der skal massiv import regulering til for at værn og arbejderne og miljøet i udviklings landene.

Producere lokalt, køb lokalt skabe lokal arbejdspladser.

Mikkel Nielsen

Peter Hansen

Hvordan har du lige tænkt dig at uddanne dig, læse dig klog hvis ikke du vil forbruge resurser, selvf. kan du til dels gå på bib. men det er et yderst begrænset udvalg, vil du have det ypperste må du til lommerne og ja en bog er også en forbrugsgode, det kan godt være bogen kan få dig til at se tingene på en anden måde, men den er stadig fysisk og er derfor blevet til ved at forbruge resurser.

Et andet problem der også opstår er at skal du igennem en udannelse, forståes således at læse og studere, så ikke blot indbefatter det overstående, men det kræver i dag en computer, for alle dine afleveringer og studieaktivitet skal afleveres digitalt, det er selvf. godt i forhold til mindre brug af papir, men det kræver så til gengæld du bruger strøm, samt har en elektrisk himstregims (evt. flere) af forholdsvis nyere dato for at du kan være studie aktiv!. Dette vil unægteligt belaste vores miljø, ud fra den simple grund at der er tale om forbrugsgoder.

realiteten er desværre den at vores verden har som hjørnesten forbrug, vores verden er bygget op på det, mange er stadig i job, hvis eneste berettigelse er at sælge, producere eller markedsføre produkter der på et eller andet led har noget med (over)forbrug af vores resurser at gøre. Skal vi derfor gøre noget kræver det en helt generel omstilling og ændring hvorpå vores verden fungere. Dette er ikke bare nogen man sådan lige gør.

selv vores socialdemokratisk regime opbyggede stat, er bygget på markedskræfter, uden forbrug kan den derfor ikke eksistere.

Steffen Gliese

Mikkel Nielsen, når man uddanner sig, så er biblioteket den eneste mulighed, fordi det er der, man finder kilder, dokumenter, manuskripter og alle disse andre ting, som grundlæggende videnstilegnelse kræver. Men vi er så heldige, at meget store mængder materiale allerede nu er tilgængeligt i digital form på nettet, og det vil kun øges dag for dag.
Det er jo ikke sådan, at skal ophøre med at bruge ting - men dels skal vi bruge mindre og langt mere fornuftigt; men vi skal også finde andre måder at genanvende og distribuere på, der i langt mindre grad er bundet op på lønarbejde. Det er nødvendigt, for kun ved at gøre adgang til varer til en neutral markør, kan vi standse den hidsige trang til blær, som det almindelige, mondæne liv erstatter eksistentielt indhold med.

Ahmed Mannouti

randi

Etiopien har haft marxistisk styre i forskellige udformninger i årtier, og det er den dag i dag ikke lovligt for en bonde at eje jord, så at det skulle være en eller anden form for privatprofitering og konkurrencestat der er skyld i den etiopiske situation er ikke voldsomt troværdigt. Problemet er at sygdomsbehandlinger, vaccinationer og den slags har gjort middellevealderen markant højere og børnedødeligheden markant lavere. Uden der er sket en kulturel tilpasning. Og det er også derfor det er en lidt sværere nød at knække.

Mikkel Nielsen

Peter Hansen

Bibliotet kan aldrig stå alene, slet ikke for den alm. dansker der gerne vil mere end det ordinære, en betragtelig del af materialet der kan betegnes som "nyt" eller lignende kan man som alm. dansker kun få fingre i hvis du selv finder tegne drengen op, du har nemlig kun adgang til samme materiale i dk. hvis du er studerende på relevant linje eller arbejder for en større læreanstalt (læs universiteter mm) der er en ekstrem grad af lukkethed og indspisthed i de akademiske kredse.

de fleste danske biblioteker har et yderst tyndt udvalg, især i forhold til det kongelige bib. og statsbiblioteket, der ofte kræver du henter selv, eller læser materialet på stedet.

så glemmer vi lige meget af det der aldrig er oversat eller af den ene eller anden grund aldrig har fundet vej hertil.

ja mere og mere kommer på nettet, hvilket da er positivt, men personligt har jeg meget svært ved at læse materiale på nettet og få det samme ud af det og uden at ende med hovedpine efterfølgende og jeg har en comp. med en meget god skærm. Desuden kræver dette som jeg skrev tidligere også et forbrugsgode, en forbrugsgode med begrænset levetid og som hurtigere og hurtigere bliver forældet og dermed betyder at du er nød til at opgradere/forny relativ ofte, fordi den ellers ikke kan trække indholdet der ligger derude.

ja vi skal forbruge mindre og ikke mindst mere fornuftigt dertil er vi fuldstændig enig, men det får du svært ved at få opfyldt i en verden som den vi nu lever i, hvor der er en hvis prægtige og orden i det at eje.

Randi Christiansen

Ahmed mannouti - Min påstand, om at det privatkapitalistiske konkurrencesamfund er alle onders ophav, refererer til modellen, som værende smitsom og invasiv i global sammenhæng.

Omstilling tager tid. I hvert land gør sig særlige forhold gældende, som må adresseres adekvat. Hvis etiopien er lykkedes med at etablere et samfund baseret på retfærdigt samarbejde om bæredygtig udnyttelse af fællesejet, formoder jeg, at der også er en plan for at stimulere den bæredygtige omstilling af befolkningstilvæksten?

Ahmed Mannouti

randi

OK, jeg er ikke enig i den påstand så. Etiopien begik mange af de samme nationaliserings- og centraliseringsfejl som Algeriet. Måske fordi mange af rådgiverne var de samme. De gentog så også mange af de samme GODE ting skal så med. De cubanske og WHO-læger der gennemførte vaccinationsprogrammerne i Algeriet med så stor succes tog videre til Etiopien og gentog det gode arbejde der.

Og jeg tror heller ikke generelt på den med det "privatkapitalistiske konkurrencesamfund er alle onders ophav". Jeg er opvokset i, og har set resultaterne af planøkonomi i Algeriet, Syrien, Cuba og Sovjet. Alle systemer har potentielle styrker og svagheder. Jeg har oplevet landbrug med et forbrug af vand og andre ressourcer i ikke-konkurrence samfund der har været 10 gange større per arealudbytte end fx i Danmark. Da jeg startede med at læse agrokemi var udbytte/vandbelastning-forhold som dem i har i Danmark i dag science fiction. Og er det stadigt i store dele af verden. Så alle kan lære noget af hinanden. Og alle har potentiale for enorme fejl.

Med hensyn til Ethiopien så ved jeg ikke hvor langt de er kommet. De har prøvet mange forskellige marxistiske og semimarxistiske modeller de sidste 40 år, og har som sagt fået nedbragt børnedødelighed og øget middellevealder, men landbruget er stadigt hamrende ineffektivt og ikke i nærheden af at kunne sikre alle mad nok med tilstrækkelig margin.

Randi Christiansen

Ahmed mannouti - fælleseje er ikke nødvendigvis lig med dårlig administration. Fx er dansk andelsbevægelse kollektivt drevne virksomheder. Det handler om i samarbejde istedet for i konkurrence at finde det givne optimum i habitaten. Mennesker er sociale væsener, og hvis de opdrages i en god og retfærdig ånd, vil der være den største chance for sunde individer, som kan bidrage til egen og fællesskabets trivsel.
Det givne optimum er anvisningen på, hvorledes habitaten skal administreres. Omstillingen tager som sagt tid.

Steffen Gliese

Selvfølgelig er vi alle irriterede over, at det KB og Statsbiblioteket (og andre forskningsbiblioteker) har valgt en strategi, der tvinger dem til at give begrænset adgang til digitalt materiale - men ikke desto mindre udskifte det på bekostning af tryk. Fordelen er, at man i det mindste aldrig skal vente på at læse en e-bog, ligesom meget store dele af forskningsbibliotekernes materiale altid har været til brug på stedet.
Det er folkebibliotekerne, der er det største problem med deres reducerede budgetter.
Mht. oversættelse af litteratur, så har det altid været sporadisk og gymnasiets rolle er jo f.eks. at undervise i relevante fremmedsprog på et tilstrækkeligt niveau til, at man kan læse udenlandsk litteratur på flere sprog.

Ahmed Mannouti

randi

Nej fælleseje er ikke lig med dårlig administration, men der er frygteligt mange eksempler på at det er, især når markedsfokus svigter. Det danske andelssystem fungerer jo ved at selvom man har et kollektivt system til at håndtere en række af de ting der er fælles, så afregner man den individuelle andelshaver efter den indsats han yder - hvor meget mælk eller hvormange køer han leverer. Og det enkelte andelsmejeri eller slagteri er så igen en spiller på markedets, hvor prisen på mælk eller bøffer er udbud/efterspørgsel. Så ineffektive andelsordninger bliver straffet og overlever ikke, mens de mest effektive giver flere penge til andelshaverne. Og det tror jeg også er en model der kombinerer de bedste ting fra marked og kollektiv - men det læner sig jo stadigt op ad konkurrencestaten (eller ihvertfald markedet). Eller har jeg misforstået dig?

Men du har jo ellers ret. Omstilling tager tid. Og omstilling sker jo kun hvis der for det første er et soleklart mål for hvad omstillingen er og hvor den leder hen, og for det andet at det store flertal er motiveret for det.

Begge dele mangler i dag, og jeg kan ikke se nogen i horisonten der har et godt svar på de udfordringer. Det meste jeg hører er "vi er nødt til det", men det har aldrig flyttet noget.

Randi Christiansen

Ahmed manoutti - " men det læner sig jo stadigt op ad konkurrencestaten (eller ihvertfald markedet)." - Det er sandt, så længe omstillingen ikke nået dertil, hvor der ikke produceres mere end nødvendigt.

Det små i det store og vice versa - en god husmor udviser rettidig omhu og sløser ikke med ressourcerne. Den bevidsthed er nødvendig at have som fundament for den kollektive ressourceadministration, og første skridt i omstillingen er derfor bevidsthedsudvikling. Konkurrencestaten overproducerer, omdanner kostbare ressourcer til fx en overflod af plastic, som dræber livet i havene > skilpadder og koralrev, iltsvindet vokser, ørkendannelse æder sig ind på udpint landbrugsjord - menneskeheden underminerer sit eget eksistensgrundlag.

Det er nødvendigt med styring baseret på samarbejde, og det er den 1% og co's kæmpestore løgnehistorie, at konkurrencestaten er det eneste effektive styringsredskab. En løgn, som de med alle midler fastholder, og det lykkes i et omfang, så de udbyttede, de bestjålne, lammes, køber bedraget og dermed er med til at svække egen evne til omstilling.

Fra tråden her på sitet 'Afrika har brug for et borgerskab' :

"Ole Hilby, 17. maj, 2015 - 09:07
I moderne landbrug, fødevareproduktion og 2. gen. bioenergi i Afrika syd for Sahara kan 1 hektar let give et overskud på mere end $75,000 årligt. I mit projekt www.agrow-bio.com investerer landejeren sit land for B-aktier, hvor han modtager 80% af net-udbyttet mens de 20% går til Kickstarter Foundation, der som katalyst, expert rådgivning og finans hjælper enhver person med start og udvikling af private business fra en hårsalon, systue til større industri.
Landejer aktionæren er den der virkelig tjener mange penge, hvorfor han går med til at 'selskabet' i sin drift finansielt støtter moderne gratis skoler med superdygtige lærer, frie universiteter med fri studiestøtte, så længe man passer sine studier, frie gratis moderne hospitaler, støtte til lokal government, kommunekontoret, politiet m.v. i kampen for ordentlige arbejds- og boligforhold, hvor korruptionen afskaffes 100%. Vor ledelses form er www.unboss.com Vi er kun lige begyndt, men projektet vil sprede sig som en steppebrand ud over hele det Afrikanske kontinent, Sydamerika, Fjernøsten, Australien og selv USA. - Det, det drejer sig om, er ikke bundlinien, men at skabe frie, lykkelige medarbejdere, der føler de ejer deres liv og virksomheden. Da er bundlinien i top! - When we change focus from competition to contribution, life becomes a celebration. - Buddha"

Ahmed Mannouti

randi

Jeg har sympati for din husmor-analogi (selvom jeg undrer mig - findes bruget "husmor" stadigt?). Men resten af det er lidt uklart. Hvordan får vi den "bevidsthed"? Hvem sikrer det? Jeg er nok ikke voldsomt uenig med dig, men uden hårde alternativer tror jeg aldrig du får flyttet det store flertal. Jeg har set utallige politiske bevægelser komme og gå, og de eneste der i længden overlever er dem der er mest konkrete.

Agrow-bio projektet vil jeg forbigå i næsten tavshed. Det lugter langt væk af scam. Jeg er afrikaner. Jeg har set så ufatteligt mange lignende scam's hvor man lover guld og grønne skove "bare" man lige pantsætter sin jord hos scammeren. Og der er sjovt nok også hvad Ole Hilby "foreslår". Overskuddet på en hektar i Afrika er sjældent mere end 75$. Det kan han "nemt" 1000-doble? Jojo. For den naive måske.

Randi Christiansen

Amed manoutti - Nå det var da ærgerligt med ham hilby, det kan du sikkert bedre vurdere end mig.

'Hårde alternativer' opstår ud af det nådesløse faktum, at vi er nødt til at stille om, hvis vi vil overleve. Og som i alle andre sammenhænge, hvor nyt land udforskes, må man prøve sig frem udrustet med bæredygtighedsprincippernes respekt for den cirkulære økonomi. Bevidsthedsudvikling kommer før handling. Vi må derfor fordomsfrit udforske naturens lovmæssigheder for at forstå, hvordan vi bedst lever i samklang med dem.

Bedraget er, at disse lovmæssigheder er blevet fornægtet af den herskende pengemagt, således at de selv kan profitere på den illegitime forvaltning, som der åbnes op for, når naturens iboende lovmæssigheder fornægtes. Hvad disse åndløse væsener synes at have overset er, at de også ødelægger deres eget fundament. De har rodet med kræfter, som de ikke kan overskue, og naturen reagerer.

Når et flertal forstår, at disse lovmæssigheder bør respekteres på niveau med fx åndedrættet > med livsvigtige dynamikker og interaktioner, hvilket først sent i den industrielle tidsalder begynder at blive en smule forstået > miljøgifte etc, en forståelse som udmærket ligesom i andre sammenhænge fx mode, design, forskning m.v. kan være eksponentiel - så rykker vi i den rigtige retning. Det er jo igang, men der er også stærke kræfter i den forkerte retning, så alle gode kræfter behøves.

Vigtigheden af husmoderens arbejde er desværre i moderne tid stærkt undervurderet.

Randi Christiansen

Amed manoutti - Nå det var da ærgerligt med ham hilby, det kan du sikkert bedre vurdere end mig.

'Hårde alternativer' opstår ud af det nådesløse faktum, at vi er nødt til at stille om, hvis vi vil overleve. Og som i alle andre sammenhænge, hvor nyt land udforskes, må man prøve sig frem udrustet med bæredygtighedsprincippernes respekt for den cirkulære økonomi. Bevidsthedsudvikling kommer før handling. Vi må derfor fordomsfrit udforske naturens lovmæssigheder for at forstå, hvordan vi bedst lever i samklang med dem.

Bedraget er, at disse lovmæssigheder er blevet fornægtet af den herskende pengemagt, således at de selv kan profitere på den illegitime forvaltning, som der åbnes op for, når naturens iboende lovmæssigheder fornægtes. Hvad disse åndløse væsener synes at have overset er, at de også ødelægger deres eget fundament. De har rodet med kræfter, som de ikke kan overskue, og naturen reagerer.

Når et flertal forstår, at disse lovmæssigheder bør respekteres på niveau med fx åndedrættet > med livsvigtige dynamikker og interaktioner, hvilket først sent i den industrielle tidsalder begynder at blive en smule forstået > miljøgifte etc, en forståelse som udmærket ligesom i andre sammenhænge fx mode, design, forskning m.v. kan være eksponentiel - så rykker vi i den rigtige retning. Det er jo igang, men der er også stærke kræfter i den forkerte retning, så alle gode kræfter behøves.

Vigtigheden af husmoderens arbejde er desværre i moderne tid stærkt undervurderet.

Ahmed Mannouti

randi

Jeg undervurderer ikke husmoderens arbejde, men såvel min kone som min svigermor har forklaret mig i ganske tydelige vendinger at begrebet ikke er helt passende. :)

I den mere seriøse ende ville jeg egentlig gerne håbe og tro du havde ret, men jeg synes ikke der er eksempler på det. De fleste mennesker vil have "A" i den ende hånd og "B" i den anden og så vægte fordele og ulemper. Ja, det vil nu også være min egen intuitive holdning. Fremtiden må vise om du har ret og nok mennesker skifter den tilgang. Jeg tror nu mere på at man skal opstille helt håndgribelige alternativer men virkeligheden tilhører fremtiden.

Randi Christiansen

Ahmed - selvfølgelig skal vi være så konkrete som muligt, og her tilbyder permakulturen dybe indsigter om hensigtsmæssig ressourceadministration. Også alternativets invitation til at oprette/deltage i politiske laboratorier, er en mulighed for sammen med andre at påvirke udviklingen. Og som sagt, virkeligheden viser stadig tydeligere, at vi ikke har et valg. Lad os fokusere på at undgå unødvendig lidelse, og som kollektiv finde ud af den funktionelle måde at forholde os til ressourceadministrationen. Ellers er vi stadig mere fckd

Jeg forstår ikke dine kvinders holdning til husarbejde - at tage godt vare på hjem og familie er da afgørende for vores trivsel, men kan selvfølgelig ligeså vel varetages af en mand.

Sider