Kommentar

Frihandelsdebat bør baseres på fakta, ikke frygt

Bekymringerne om frihandelsforhandlingerne (TTIP) mellem EU og USA fylder meget i Informations spalter. Jeg lytter til kritikerne, men det fremmer ikke debatten, når den baseres på frygt, der bliver til myter
Debat
7. maj 2015

Modstanderne af TTIP mener, at forhandlingerne er hemmelige og føres på vegne af multinationale selskaber. At en aftale vil føre til lavere standarder og fri adgang til at sagsøge EU og USA, hvis lovgivningen går mod deres profit. I en kampagnefilm fra ngo’en AfrikaKontakt fremstilles forhandlingerne i form af to tykke kapitalister med euro/dollars-armbind, der giver hinanden et håndtryk hen over Atlanterhavet.

Jeg vil opfordre til, at Information, AfrikaKontakt og andre i højere grad baserer deres omtale og aktiviteter på fakta, så danskerne får et sagligt grundlag at tage stilling ud fra.

Stor åbenhed

En sejlivet myte er, at TTIP-forhandlingerne er hemmelige. Det er ikke rigtigt. Der er formentlig tale om de mest åbne frihandelsforhandlinger nogensinde. Ved den seneste forhandlingsrunde har EU og USA, som ved de øvrige forhandlingsrunder, inviteret offentligheden indenfor til briefinger og meningsudvekslinger.

På EU-Kommissionens hjemmeside kan man finde en lang række dokumenter, der forklarer og afslører EU’s forhandlingsposition – noget som i de fleste forhandlinger ville være utænkeligt. Der er sågar adgang til dokumenter, der for få måneder siden var hemmeligstemplede.

Og nej, det passer ikke, at der er tale om lækkede dokumenter, som Kommissionen nu har været tvunget til at offentliggøre.

Der er plads til endnu flere gode initiativer i åbenhedens navn. Men hvis man påstår, at TTIP-forhandlingerne hemmeligholdes, så taler man imod bedre vidende og misinformerer sine læsere.

Tidssvarende ISDS

En anden sejlivet myte er, at virksomhederne får en særdomstol til at omgøre politiske beslutninger, der truer deres investeringer.

Det er rigtigt, at investeringsbeskyttelse og ISDS (investor-to-state dispute settlement) formentlig er det mest kontroversielle emne i TTIP. Det til trods for at ISDS indgår i mere end 1.400 EU-aftaler og har eksisteret i 50 år.

ISDS er kort fortalt et middel til at håndhæve aftaler, der handler om investeringsbeskyttelse. ISDS giver mulighed for, at en udenlandsk investor kan få en sag prøvet ved en international voldgift, hvis virksomheden udsættes for f.eks. ekspropriation af ejendom uden passende erstatning eller diskrimination.

Kritikerne fremhæver en række endnu ikke afgjorte ISDS-sager for at føre bevis for systemets uhyrligheder. Det holder selvfølgelig ikke. For hvad hvis staterne vandt sagerne? Er ISDS så i orden?

Jeg ønsker forbedringer af ISDS. Vi skal have en tidssvarende ISDS-mekanisme til erstatning for den, der snart er 50 år gammel. Det får vi med TTIP. En ISDS, der sikrer staternes ret til at regulere, sikrer det rigtige samspil mellem nationale domstole og ISDS, og som reformerer og moderniserer de regler, der styrer voldgiftsinstitutterne. Det har både danske og udenlandske virksomheder gavn af.

En tredje sejlivet myte er, at TTIP vil sænke europæiske standarder. Det passer ikke. Kernen i TTIP er forhandlingerne om regler, standarder, og hvordan vi tager hensyn til hinanden i lovgivningsprocessen. Kort fortalt er rationalet, at vi kan gøre handlen mellem kontinenterne lettere, smidigere og billigere, hvis vi samarbejder og skeler til hinandens systemer. Her ligger et enormt stort økonomisk potentiale, hvis man bliver enige om en tilstrækkelig ambitiøs aftale.

Lad mig give et eksempel. Den danske virksomhed Termonova producerer rullevogne til fødevarer. Deres produkter er godkendt i Europa. Kun i USA stilles høje krav, men desværre anerkender europæere og amerikanere ikke hinandens standarder. Da virksomheden er relativt lille, har den måttet sande, at det amerikanske marked ikke er rentabelt, fordi omkostningerne ved at gennemgå de amerikanske tests er for høje.

Der findes en uendelig række eksempler på den slags uhensigtsmæssigheder, hvor TTIP vil betyde et langt bedre samarbejde. Der forhandles også om at sætte høje standarder på områder såsom arbejdstagerrettigheder, miljø og klima.

Vi bestemmer standarder

Kritikerne fokuserer desværre kun på de områder, hvor man ikke eller kun i mindre omfang kan samarbejde. Fødevarestandarder fremhæves ofte. Argumentet er, at vi risikerer at lande på laveste fællesnævner. Men igen og igen har jeg og mine europæiske kolleger understreget, at TTIP ikke vil sænke disse standarder.

Kritikerne reagerer på én af to måder; enten tror de ganske enkelt ikke på vores forsikringer. Eller også indvender de, at den blotte eksistens af en samarbejdsmekanisme vil føre til lavere standarder.

Men sagen er, at vi selv bestemmer niveauet på vores standarder. Også efter at en eventuel TTIP-aftale er trådt i kraft. Forhandlingerne har fokus på at opnå bedre muligheder for at samarbejde, der hvor vi ønsker det – ikke en forpligtelse til at samarbejde på alle områder.

Mogens Jensen (S) er handels- og udviklingsminister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Sofia A. Hansen

For de nysgerrige og kritiske - Afrika Kontakts kampagne imod TTIP kan findes her: http://www.stopttip.dk.

Erik Nissen

Det er med blandede følelser, jeg læser dette indlæg, som i sin essens hævder, at diskussionen om TTIP og ISDS bør baseres på fakta og ikke på frygt. Hvad er så de fakta, som MJ så insisterende hævder forefindes. Åbenheden? Det fremgår klart af indlægget, at åbenheden må betragtes som særdeles relativ. Der er sket en forbedring, men det er vanskeligt at afgøre, om åbenheden nu også er reel. Det indrømmes dog, at der er plads til endnu flere initiativer på åbenhedens område. Konklusionen må være, at der ikke er reel åbenhed. Men hvilke fakta var det nu lige dette indeholdt. Relativering af sandheden og ingen fakta overhovedet. Henvisning for ISDS til 1.400 EU-aftaler og noget, der har eksisteret i 50 år er jo ikke fakta i den forstand, at det belyser, hvorvidt også disse gamle aftaler har været åben for DEMOKRATISK kontrol. Jeg er ikke bekendt med åbenhed på dette område. ISDS-mekanismen? Den hævdes at være en beskyttelse af investorerne, som både danske og udenlandske virksomheder vil have gavn af. Hvilke fakta indeholdt dette? Ingen, men nogle spådomme om fremtiden, som slet ikke vedrører konsekvenserne for borgerne (og forbrugerne. Spådommene kan være helt ugyldige, og de er da uartigt at sige, at der er tale om fakta. Kritikerne mangler svar på, hvorfor de almindelige domstole ikke kan dømme i disse sager, og de mangler svar på om den demokratiske kontrol med regulering kan opretholdes på et rimeligt (og gerne forbedret) niveau. Det må da siges at være fakta, der er noget mere overbevisende end MJ's fakta. Sænkelse af standarder? Hvad er fakta i MJ's argumentation? Der er ingen, men nogle fine ord om at tage hensyn til hinanden i lovgivningsprocessen, osv. Det kan man godt tillade sig at læse som et skridt mod lavere standarder ligesåvel som man kan tillade sig at læse det som det modsatte. Der er ingen fakta, kun spådomme, forventninger og ønsker - og ingen hensyn til almindelige mennesker i dette. Eksemplet med rullevognen er da gode fakta, men hvad det viser er ikke klart. Vil det være billigere at tilpasse sig de amerikanske standarder eller lade en ISDS mekanisme afgøre sagen. Gætværk, men ingen fakta. Det er betryggende, at der forhandles om højere standarder på områder som arbejdstagerrettigheder, miljø og klima, men fakta er, at vi ikke ved, hvad dette fører til. Der foreligger altså kun fakta for, at der forhandles. Så det korte og det lange er, at der forhandles og politikerne afgiver beroligende udsagn om, at fødevarestandarder ikke bliver sænket, men siden hvornår kan man betragte et politisk udsagn som fakta? Man kan altså roligt sige til MJ, at det er korrekt, at hele TTIP og ISDS-halløjet skal baseres på kendte fakta og dermed kommer MJ i vanskeligehder med sit indlæg, når han hævder, at der er fakta, som i virkeligheden bare er statements om intentioner og en usikker fremtid. Og så mangler der jo fortsat helt hensynet til den demokratiske kontrol og almenvellet.

Flemming Berger, Felix Austin, Dorte Sørensen, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Erik Nissen

Det er med blandede følelser, jeg læser dette indlæg, som i sin essens hævder, at diskussionen om TTIP og ISDS bør baseres på fakta og ikke på frygt. Hvad er så de fakta, som MJ så insisterende hævder forefindes. Åbenheden? Det fremgår klart af indlægget, at åbenheden må betragtes som særdeles relativ. Der er sket en forbedring, men det er vanskeligt at afgøre, om åbenheden nu også er reel. Det indrømmes dog, at der er plads til endnu flere initiativer på åbenhedens område. Konklusionen må være, at der ikke er reel åbenhed. Men hvilke fakta var det nu lige dette indeholdt. Relativering af sandheden og ingen fakta overhovedet. Henvisning for ISDS til 1.400 EU-aftaler og noget, der har eksisteret i 50 år er jo ikke fakta i den forstand, at det belyser, hvorvidt også disse gamle aftaler har været åben for DEMOKRATISK kontrol. Jeg er ikke bekendt med åbenhed på dette område. ISDS-mekanismen? Den hævdes at være en beskyttelse af investorerne, som både danske og udenlandske virksomheder vil have gavn af. Hvilke fakta indeholdt dette? Ingen, men nogle spådomme om fremtiden, som slet ikke vedrører konsekvenserne for borgerne (og forbrugerne. Spådommene kan være helt ugyldige, og de er da uartigt at sige, at der er tale om fakta. Kritikerne mangler svar på, hvorfor de almindelige domstole ikke kan dømme i disse sager, og de mangler svar på om den demokratiske kontrol med regulering kan opretholdes på et rimeligt (og gerne forbedret) niveau. Det må da siges at være fakta, der er noget mere overbevisende end MJ's fakta. Sænkelse af standarder? Hvad er fakta i MJ's argumentation? Der er ingen, men nogle fine ord om at tage hensyn til hinanden i lovgivningsprocessen, osv. Det kan man godt tillade sig at læse som et skridt mod lavere standarder ligesåvel som man kan tillade sig at læse det som det modsatte. Der er ingen fakta, kun spådomme, forventninger og ønsker - og ingen hensyn til almindelige mennesker i dette. Eksemplet med rullevognen er da gode fakta, men hvad det viser er ikke klart. Vil det være billigere at tilpasse sig de amerikanske standarder eller lade en ISDS mekanisme afgøre sagen. Gætværk, men ingen fakta. Det er betryggende, at der forhandles om højere standarder på områder som arbejdstagerrettigheder, miljø og klima, men fakta er, at vi ikke ved, hvad dette fører til. Der foreligger altså kun fakta for, at der forhandles. Så det korte og det lange er, at der forhandles og politikerne afgiver beroligende udsagn om, at fødevarestandarder ikke bliver sænket, men siden hvornår kan man betragte et politisk udsagn som fakta? Man kan altså roligt sige til MJ, at det er korrekt, at hele TTIP og ISDS-halløjet skal baseres på kendte fakta og dermed kommer MJ i vanskeligehder med sit indlæg, når han hævder, at der er fakta, som i virkeligheden bare er statements om intentioner og en usikker fremtid. Og så mangler der jo fortsat helt hensynet til den demokratiske kontrol og almenvellet.

Erik Nissen

Beklager fejlen med det dobbelte indlæg. Kan redaktøren slette det sidste?

Lise Lotte Rahbek

Endvidere er jeg stadig i tvivl om begrundelsen for at lave en frihandelsaftale mellem EU og USA.
Hvorfor holde resten af verden ude?
Både USA og EU har kæmpemæssige problemer med indvandring fra fattige lande og kontinenter, som da i hvert fald ikke bliver mindre af, at vi forfordeler dem i forhold til samhandel?

Jeg ville ønske (!) at ministeren ville være mere konkret om formål og 'værktøjer',
istedet for at forveksle intentioner og spådomme,
med fakta.

Torsten Jacobsen

Lise Lotte Rahbek,

Det er nu ikke så mystisk endda.

Med TTIP-aftalen vil USA og EU gøre fælles front mod unødvendigt og effektivitets-hæmmende bureaukrati, således at virksomheder på begge sider af Atlanten ikke skal bruge så mange ressourcer på juristeri, men i stedet for kan bruge deres kræfter på at skabe vækst og arbejdspladser, til gavn for alle borgere i EU og USA.

EU og USA har en fælles interesse i at sikre så høj en standard som mulig, i forhold til arbejdstagerrettigheder, beskyttelse af miljøet, og forbrugernes (det man engang kaldte borgernes) helbred og sikkerhed. Virksomheder i USA og EU deler selvsagt denne interesse i at sikre arbejdstagere, miljø og forbrugere bedst muligt, og et mere intimt regulatorisk samarbejde vil derfor med nødvendighed føre til stadig højere standarder, ikke lavere. Her kan man i parantes bemærke til eventuelle skeptikere, at virksomheders indflydelse på både nuværende og kommende regulatorisk lovgivning i EU og USA ikke kan betegnes som privilegeret sammenlignet med andre 'interessenters', og at der, selv i et hypotetisk scenario hvor enkelte virksomheder måtte sætte kravet om profitmaksimering før hensyn til førnævnte arbejdstagere, klokkefrøer og forbrugere, altså ikke vil være en nævneværdig risiko for andet end en entydigt benevolent deregulering, med vækst og arbejdspladser til følge.

Når EU og USA indgår i et så eksklusivt og nært regulatorisk samarbejde, er det i erkendelsen af at der på begge sider af Atlanten allerede i dag opereres med så uhørt høje standarder for beskyttelse af arbejdstagere, miljø, og forbrugere, at resten af verden for nuværende ikke er klar til at følge trop. I andre dele af verden sættes vækst og økonomiske interesser desværre før en hensyntagen til arbejdstagere, miljø og forbrugere, og derfor må EU og USA i første omgang indskrænke sig til at lede ved eksemplets kraft, i håb om at en såkaldt 'Trickle-down'-effekt fra de gennem TTIP-aftalen nært forestående (endnu mere) eksemplariske standarder vil indfinde sig.
Med vækst og arbejdspladser til følge.

Mogens Jensens heroiske kamp for at overbevise de frygtsomme (ignorante) skeptikere (bagstræbere) om FAKTA, skal ses i dette lys.

Lise Lotte Rahbek

Torsten Jakobsen
... jeg tror lige jeg skal have en kop kaffe til 3. gennemlæsning af dit retorisk veloplagte indlæg, som i forbifarten sikkert kunne indbringe en betragtelig sum i sportsgrenen: Buzzword bingo. :)

Torsten Jacobsen

Jeg kan KLART AFVISE, at der er tale om Buzzword Bingo!

Lars Jorgensen

Ja tak, fakta ville være skønt.

Amerikanerne har jo før prøvet NAFTA - med de samme løfter om vækst og alskens andre gode ting. Det var en frygtelig fejltagelse - både for USA og for deres partnere! Altså for samfund og borgere - ikke for de store selskaber, der netop fik mulighed for at leve højt på spille arbejdere op imod hinanden og flytte deres penge til mindste lønninger mv. USA har haft massiv underskud på betalingsbalancen lige siden...

Nogle af verdens bedste økonomer som Joseph Stiglitz og Dean Baker mfl. (fx også Robert Reich tidligere rådgiver for clinton) siger direkte, at de såkaldte handelsaftaler grundlæggende slet ikke handler om 'handel'. Det handler mest af alt om at lave et net af aftaler, der gavner de store korporationer og deres interesser. - I USA er der også indenfor Obamas eget parti stor modstand ligesom der er fra alskens fagforeninger, miljøorganisationer osv. osv.

Men Obama er som bekendt (ligesom Bill Clinton i sin tid var, da han skabte NAFTA) købt af de store korporative pengefolk - og han går for tiden hastigt videre sammen med republikanerne om at 'lave fast track', der kan få gennemført lovginingen hurtigst muligt. I første gang TTP ... Men det kører som bekendt sideløbende med arbejdet på at få en tilsvarende 'handelsaftale' igennem med Europa TTIP.

Jeg har samlet lidt links til kritisk belysning af 'fakta' her: http://homosociologicus.com/europe---us---tradedeal-2015

Felix Austin, Rasmus Knus og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Frihandelsdebat bør baseres på fakta, ikke lalleglæde.

Torsten Jacobsen

Der er ingen klare fakta i denne frihandelsdebat, Peter Hansen. Kun 'interessenter' og interesser. Mogens Jensen siger klart og tydeligt hvilke interessenters interesser han er mest optaget af. Det står i teksten. Som vel det nærmeste vi kommer 'fakta', og som er værd at ihukomme, når vi nu snart kaldes til valg.

Morten Bøttzauw

@Torsten Jacobsen,

jeg talte for noget tid siden med en bekendt i North Carolina om firma ansvar i USA.
Han mente at det var ærgerligt at firmaer har produkt ansvar og kan sagsøges hvis et produkt ikke fungerer, er miljøskadeligt eller sundhedsskadeligt. Det kan medføre store erstatningskrav i USA.
Hans argument var at hvis der ikke var produktansvar ville varerne blive op til 40% billigere, til glæde for både købere og især firmaer, der kunne tjene mere.
Så dit argument om at firmaer kun handler i arbejdstageres, forbrugernes og miljøets interresse holder ikke. Det drejer sig ikke om en af Kock-brødrene som har langt mere ekstreme holdninger i samme retning, og er store støtter af Republikanske politikere.
Morten Bøttzauw

Torsten Jacobsen

Morten Bøttzauw skriver:

Så dit argument om at firmaer kun handler i arbejdstageres, forbrugernes og miljøets interresse holder ikke.

Nej, det kan vi hurtigt blive enige om. 'Argumenterne' i mit indlæg kan forhåbentlig kun de færreste tage helt alvorligt, eftersom der ikke er nogen egentlige argumenter af betydning, kun postulater - 'indlysende sandheder uden grundlag'.

At du nu er kommet for skade at tage mit sarkastisk/ironiske indlæg for alvor, siger selvfølgelig både noget om mine manglende evner som satirist, og din (efter min mening) alt for store tålmodighed med tåbelige udsagn. Men det siger måske også noget om, hvor håbløst absurd en retorik vi dagligt udsættes for i de dertil indrettede massemedier: Den kritiske sans sløves systematisk. Selv en Mogens Jensen kan tilsyneladende tælles blandt ofrene for en så sørgelig udvikling

Flemming Berger, Felix Austin, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Torsten Jacobsen

* Satirist=satiriker i ovenstående.

Herman Hansen

I USA bruger de inches. I EU centimer (sorry UK). Og fred være med det. Med mindre det bliver en handelshindring.

Det er med nogen undren jeg læser denne artikel for der findes ingen fakta om TTIP aftalens indvirkning på EU før den er en realitet. Indtil da kan der kun laves juridiske og økonomiske vurderinger, hvis resultater vil være afspejlet af hvem der har lavet dem. Farvet kaldes det vist populært.

Men en ting tør jeg æde min gamle hat på. De europæiske lønmodtagere bliver ikke bedre stillet med sådan en aftale. For at forstå det skal man kikke på historien. Tilbage i slut 80'erne fik danske lønmodtagere besked på, at et nej til et tættere samarbejde i EU vil betyde et tab af 200.000 arbejdspladser. Det blev et nej. Og intet skete. Arbejdspladserne blev i Danmark. Senere op gennem 00'erne blev det tætte samarbejde til EU en realitet med åbne grænser og arbejdskraftens fri bevægelighed og mange lande i øst Europa blev optaget i EU.

Resultatet ser vi i dag, hvor tæt på 200.000 arbejdspladser i fortrinsvis industrien er gået tabt til først og fremmest de nye EU lande som vi oven-i-købet dels selv har fordret ud af landet med store 3 cifrede million tilskud. Der til kommer de omtrentlig 100.000 øst europære, som har taget arbejde i Danmark og lagt et enormt pres på løn og overførelsesindkomster, som bruges politisk af blå blok til at indføre super-lavt-løns jobs på 70 kr. i timen, samt et såkaldt "moderne" kontanthjælpsloft.

Det er fakta fra en vinkel jeg ser TTIP.

Mogens Jensen ønsker moderne ISDS, EU-kommissæren på området, Cecilia Malmström, har udnævnt en rådgiver med en kraftig pro-ISDS-baggrund:

- European Trade Commissioner, Cecilia Malmström has made a bad choice in appointing Jan Eric Frydman as Special Adviser on EU-US Trade Policy. Frydman, whose ongoing work for Swedish law firm Ekenberg & Andersson creates potential conflicts of interest, has a strong pro-ISDS background and a tricky revolving door history. He's part of the problem, not the solution.

"Corporate lawyer appointed special adviser to EU trade chief"
http://corporateeurope.org/international-trade/2015/03/corporate-lawyer-...

Grethe Preisler

"Den danske virksomhed Terminova", som if. handels- og udviklingsminister Mogens Jensen "producerer rullevogne til fødevarer" er så vidt det kan ses ved at google navnet, ikke en produktionsvirksomhed, men et agentur (grossist/mellemhandler) med foreløbig 6-9 ansatte i aktieselskabets domicil i Snekkersten.

Hvor på kloden og under hvilke løn- og arbejdsforhold de produkter, Terminova A/S markedsfører og videredistribuerer til brugere af plastic-rullevogne mv. world wide, bliver fremstillet, fremgår desværre ikke af opslaget. Men det er vist begrænset, hvor mange danske arbejdspladser, handels- og udviklingsministeren kan stampe op af jorden v.h.j. af den frihandelsaftale (ISDS) mellem EU-landene og USA, han agiterer så ivrigt for at få sine landsmænd og vælgeres tilslutning til at implementere.

Flemming Berger, Bill Atkins og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Ups! - jeg glemte, at debattren om frihandelsaftalen mellem EU og USA bør baseres på fakta og ikke på frygt. Og det har Mogens Jensen, som ikke har andet at frygte en tabet af sin ministerpost, hvis Lars Løkke Rasmussen vender tilbage til 'maskinrummet' efter sommerferien, da i hvert fald helt ret i.

Bill Atkins

TTIP bliver helt overvejende solgt på jobskabelseseffekten, men intet er så svært at forudsige - og efterregne - som jobeffekt, og alligevel meldes det ud, at 2,4 mio. job - 1,3 i EU of 1,1 i USA - skabes på grund af TTIP. For det første er det ikke så svært at skabe job hvis det sker til lave lønningerne, og mindstelønnen er jo betydelig mindre i USA end i EU så hvorfor EU skulle løbe med de fleste job - det undre mig. Og hvorfor der skabe job overhovedet undre mig også. Hvis der blot sker en udveksling af produktion - USA gør mere af det de er gode til og EU ligeså - mellem de to markeder bør det regnestykke gå lige op, hvilket også nedenstående realitet viser:

I 1993, da den nordamerikanske frihandelsaftale NAFTA skulle sælges til offentligheden, forudsagde pro-NAFTA-lobbyen, at aftalen inden 1995 ville have skabt 200.000 eksportrelaterede job i USA på grund af øget eksport til Mexico. Der er siden fremkommet meget forskellige vurderinger af aftalens beskæftigelsesmæssige virkninger, men både i 2004 og 2013 konkluderede Congressional Research Service, at NAFTA havde haft ingen eller ringe indflydelse på den samlede beskæftigelse. Carnegie Endowment, der dog også noterede, at sammenlagt 525.000 arbejdere var blevet registreret af det amerikanske arbejdsministerium, fordi de havde mistet deres job på grund af NAFTA.

Sådanne overvejelser kan man vel ikke forvente at Mogens Jensen vil øse af, eller?

Bill Atkins

Det kan tilføjes at i den amerikanske 2008-valgkamp skændtes kandidaterne, blandt dem Obama og Hillary Clinton, bravt om, hvor mange amerikanske job NAFTA havde kostet USA, der jo som bekendt har højere mindstelønninger end Mexico.

Felix Austin

Frihandelsdebat bør baseres på fakta, ikke frygt

Felix Austin

Frihandelsdebat bør baseres på fakta, ikke frygt

Det er jo næste en fornærmelse af alle tænkende menneskers intelligens, at sige de ikke må frygte mere frihandel??

Alle almindelige menneskers hverdag er forringet af ændringer i den grad , siden vi tiltrådte den sidste store frihandelsaftale med EU, så hvorfor skulle de så ikke atge ved lære og frygte for den næste store aftale??

MÅ vi ikke blive klogere??