Klumme

Gud er i telefonen

Som 16-årig følte jeg mig allermest fri, når jeg ’sov hos en veninde’, men i virkeligheden lod mig fragte gennem natten på en udboret knallert med slavevodka i blodet og en slukket Nokia i tasken. I dag ser Gud alt, for jeg har ikke slukket min telefon i flere år. Måske er tiden bare løbet fra livet uden opsyn
app skridttæller
Debat
26. maj 2015

Jeg tror ikke på Gud. Jeg tror ikke på en altseende fader, der fører regnskab over min gøren og laden. Men jeg tror på teknologien, og jeg tror på data.

For nylig bekendtgjorde en række forsikringsselskaber, at de vil overvåge deres kunders kørsel. Både for at kunne bruge disse data i beregningen af eventuelle rabatter, men også for at kunne give gode råd om hensigtsmæssig kørsel, inden det går galt. Det er smart. Du ræser forbi en skole, og prompte får du en sms om, at det ville klæde dig at sætte farten ned. For din, min og vores skyld. En talskvinde for Alka mente, at danskerne efterhånden har vænnet sig til overvågning. At vi er parate til at se det som noget positivt.

Artiklen kom meget belejligt få dage efter DR’s store temalørdag om netop overvågning. Alle var i fuldt alarmberedskab, for det er ikke rart at opdage, at nogen har snablen nede i data, man troede var private.

Ikke desto mindre tror jeg, Alkas talskvinde har ret. Jeg har for længst overgivet mig til øjet i det høje. Gud er død; længe leve overvågningen.

Jeg ved udmærket, at min smartphone, og i særdeleshed mine apps, er den største sladrehank overhovedet. Jeg er typen, der mener, man bør tage forholdsregler mod den slags. Men jeg er også typen, der ikke kan gå to timer uden at kaste et blik på den skridttæller, jeg har installeret på min egen telefon.

Faktisk tæller den ikke blot mine skridt, den kortlægger også min færden, så jeg kan følge med i, hvor jeg har været i løbet af dagen. Nogle steder gætter den selv, hvad er, andre lader den demonstrativt stå som ukendte punkter på kortet. Det ser jo ikke godt ud. Heldigvis er appen forbundet med et andet program, så jeg nemt kan vælge fra en liste af forslag, der spænder lige fra ‘KUA’ til ‘Dans Hemmelige Øver’.

Ikke så hemmeligt alligevel, Dan. I går spadserede jeg fra mit hjem på Nørrebro til min arbejdsplads i Bredgade, blev der i otte timer, spadserede tilbage til Nørrebro, var kort forbi 7Eleven (fy), før jeg drog ind mod Pumpehuset, hvor jeg opholdt mig i tre og en halv time, inden jeg gik den lige vej hjem igen (dygtig). 13,4 km og i alt tre timer og tre minutters gang. Det er da smart.

Det er ikke for meget sagt, at jeg er blevet afhængig af den app, og når den misforstår mit bevægelsesmønster, går jeg troligt ind og retter. Jeg bryder mig nemlig ikke om at lyve. Selv om jeg har svært ved at gennemskue, hvem det er, jeg lyver for.

Når vi taler om selvovervågning, så glemmer vi, at det jo ikke kun er os selv, der overvåger. Teknologien eksisterer ikke i et vakuum; den er udtænkt, designet og kontrolleret af ægte mennesker. I skriftestolen kan de holde på en hemmelighed, men der er ingen fortrolighed mellem mig og min app. Min far fortalte mig engang, at man kan blive sindssyg af at tænke over universets uendelighed. Det tog jeg meget alvorligt, som børn jo har for vane. Jeg tænker, at det er derfor, jeg ikke kan forholde mig til mennesket bag appen. Enten bliver jeg sindssyg, eller også tager jeg konsekvensen og afsværger teknologien. Det tror jeg ikke længere, jeg kan.

Jeg er nået til et sted, hvor intet tæller, før det er indtastet som data. Hvor jeg ikke stoler på min egen dømmekraft, men må konsultere min telefon for at bekræfte, at jeg har gået nok, spist rigtigt, sovet fornuftigt, drukket tilpas med vand. Min fertilitet er medium, og der er nu 10 dage, til jeg skal bløde igen. Er det sygt? Måske. Først og fremmest føles det trygt. Der er nogen, der holder øje med mig. Tager hånd om mig.

Som 16-årig drømte jeg om at være the one thing in the galaxy ‘God didn’t have his eyes on’, som de sang i The Mountain Goats. Jeg følte mig allermest fri, når jeg ’sov hos en veninde’, men i virkeligheden lod mig fragte gennem natten på en udboret knallert, med slavevodka i blodet, drengesved i næsen og en slukket Nokia i tasken. Når ingen vidste, hvor jeg var, og jeg kun skulle afregne med mig selv.

Det er en evighed siden nu. Gud ser alt, for jeg har ikke slukket min telefon i flere år. Måske er tiden bare løbet fra livet uden opsyn.

Mikka Tecza er studerende ved IT-Universitetet og medredaktør på DenFri.dk.

Klummen er udtryk for skribentens egen holdning

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Tinne Stubbe Østergaard

Husk lige Oplysningstidens opgør med formynderi til fordel for udvikling af forstanden og sund fornuft!
"Besvarelse af spørgsmålet: hvad er oplysning? (1784)
Oplysning er menneskets udtræden af sin selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er den
manglende evne til at bruge sin egen forstand uden en andens vejledning. Selvforskyldt er
umyndigheden, når årsagen dertil ikke er manglende forstand, men mangel på beslutsomhed
og mod til at bruge den uden en andens vejledning.
Sapere aude
! Hav mod til at bruge din
egen forstand! Dette er altså oplysningens valgsprog.
Dovenskab og fejhed er årsagerne til, at en så stor del af menneskene gerne forbliver
umyndige hele deres liv, skønt naturen for længst har løsgjort dem fra fremmed åg
(
naturaliter maiorennes
), og dette er også grunden til, at det vil være andre så let at løsgøre
sig fra formynderiet. Det er så bekvemt at være umyndig. Har jeg en bog, der har forstand på
mine vegne; en sjælesørger, der har samvittighed for mig; en læge, der beordrer mig på diæt,
osv., så behøver jeg ikke selv at besvære mig. Jeg har ikke brug for at tænke, hvis jeg blot kan
betale mig fra det og overlade det kedsommelige hverv til andre. At langt den største del af
menneskene, herunder hele det smukke køn, betragter skridtet mod myndighed, ikke blot som
besværligt, men også som særdeles farligt, det sørger den formynder for, som har haft den
godhed at påtage sig overopsynet med dem. Efter at de først fordummet deres husdyr og
omhyggeligt forhindret, at disse rolige væsner vover at forlade deres afstukne vej, viser de
dem den fare, der truer, hvis de vover at gå enegang. Nu er den fare dog ikke større end, at de
efter nogle forsøg ville lære at gå, men et enkelt fejlgreb ryster dem og afskrækker dem fra
alle yderligere forsøg.
For det enkelte menneske er det altså svært at løsrive sig fra den umyndighed, som
næsten er blevet dets natur. Det har endda fundet behag deri og er virkelig helt uegnet til at
bruge sin egen forstand, fordi man aldrig har ladet det forsøge. Læresætninger og formularer,
disse mekaniske værktøjer til fornuftens brug eller snarere misbrug af dets naturlige evner, er
en stedsevarende umyndigheds fodlænker. Den, som kastede dem af sig, ville gøre et usikkert
spring over selv den smalleste grav, fordi han ikke er vant til en så fri bevægelse. Af den
grund er der kun få, for hvem det er lykkedes gennem deres egen ånds arbejde at unddrage sig
deres umyndighed og ikke desto mindre at opnå en sikker gang." s. 11 i dette uddrag på dansk: http://chrom.perso.sfr.fr/Kant.pdf

Tinne Stubbe Østergaard

Immanuel Kants skrift om modet til at bruge sin fornuft, fordelene ved ytringsfrihed m.m. kan læses her:
"Beantwortung der Frage: Was ist Aufklärung?"
http://gutenberg.spiegel.de/buch/-3505/1

peter fonnesbech

Alternativ kunne du jo få dig en dominerende kæreste som kunne overtage kontrollen, men spørgmålet er om selv det ville kunne løse din grundlæggende utryghed ved eksistensen ?

Katrine Visby

De børn, der er vokset op med en mobiltelefon, vil langt bedre acceptere Big Brother samfundet, for de har aldrig prøvet andet.
De vil være så vant til at blive overvåget overalt hvor de går, at det nærmest føles trygt.

Snowden ofrede sit gode job og fredelige liv for at gøre folk opmærksomme på den massive overvågning.
Jeg håber virkelig der kommer en lige så avanceret teknologi for at undgå overvågning.
Ellers kan man ende med en mikrochip i armen.

Mads Kjærgård

"Ellers kan man ende med en mikrochip i armen"

Tja folk putter den jo villigt i lommen. Så en udsendelse på DR2, en simpel lommelygte app, krævede stort set adgang til hele telefonen, og folk installerer den gladelig. Men har du en MAC-adresse i lommen, så ved "manden," hvor du har været, hvor længe du var der, hvordan du kom derhen, i hvilken højde du opholdt dig. Taster du helbreds oplysninger ind, så ryger de også videre! Kameraet kan man såmænd også få adgang til! Har selv et par smart phones, men bruger den gamle Nokia, og jeg ved, jeg har gået nok, når jeg har været nede og hente smøger! :-) (Nej bare en spøg?) Det er såmænd meget smart med apps, men man skal jo ikke lade sig styre af det! Men måske er det i menneskets natur?

Mads Kjærgård

Der skulle ikke have været et ? tegn, det var en spøg!

Lise Lotte Rahbek

Min anti-overvågningsapp virker 100%.
Den står lige her foran mig.
Den har 4 ben og er lavet i træ.
På den app placerer jeg telefonen, inden jeg går ud.
Når jeg kommer hjem igen, ligger telefonen samme sted, som jeg lagde den, inden jeg gik ud.
Hvis nogen har villet i kontakt med telefonen eller mig,
mens jeg var ude,
kan jeg se det på telefonens display.

Det er sindssygt smart.

odd bjertnes, Torben R. Jensen, Sune Olsen, uffe hellum og Ahmed Mannouti anbefalede denne kommentar
Ahmed Mannouti

Mikka Tecza

Sluk din telefon, lad være med at opføre dig som en forstyrret teenager, og få dig et liv.

ulrik mortensen
Andreas Juul

Hold nu op med at gå efter 'manden' når det er bolden der er interessant.

Der er efter min opfattelse ikke megen tvivl om at mange mennesker vil opleve slags Stockholm-syndrom overfor den teknologi der overvåger dem og optager en stor del af deres opmærksomhed i løbet af en dag. Mennesker får sværere og sværere ved at skelne mellem hvad der er til eget eller andres (de på mange måder ukendte skikkelser der modtager og benytter disse data) bedste.

Det interessante bliver at se hvad det gør ved den menneskelige psyke på den lange bane.

Per Eskildsen

Det er da en sød og sjov lille litterær idé, at lade din telefon være dit jeg og dig være dit over jeg, go girl!

Gert Selmer Jensen

Vi må personligt udvikle/udtænke metoder til at gå "under radaren", hvis og såfremt, det bliver
nødvendigt. Og det er muligt, heldigvis. Data er data, men hvis kæden bliver brudt, så dur det ikke længere. Big Brother har trods alt sine begrænsninger. Selvom han ikke bryder sig om tanken.
Dette, bare for at sige, at mennesker er ikke magtesløse, fordi det er en ødelæggende tanke.!

Vibeke Rasmussen

Underfundigt og velskrevet men også trist læsning. Som om der i virkeligheden mangler et komma i den sidste sætning: "Måske er tiden bare løbet fra livet, uden opsyn."

Peter Günther

"Selv"-kontrollen som kammer over. Lever jeg kun, hvis jeg har registreret data om det?

Mogens Højgaard Larsen

Er jeg den eneste der tænker; hvor er lovgivningen henne i al denne "frivillige" overvågning.

Ved godt, klokken måske er fem minutter over tolv, men hvis det er lovligt med "frivillig overvågning" - også i form af Smart Cities" og "the Internet og Things" - så kan vi vel lige så godt åbne vores CPR-register og tillade staten og alle andre adgang til data?

Det eneste vi så mangler er, at det skal være strafbart IKKE at have GPS-tagging aktiveret, for på den måde vil vi komme alle former for socialt bedrageri, sort arbejde, utro kærester, pjækkeri fra uddannelse/arbejde og (ungdoms)kriminalitet til livs - simpelthen fordi alle ved, hvor alle har været, hvem de har været der med og hvorfor.

(Og så glemmer vi lige et øjeblik, at PET allerede har de beføjelser...)