Kommentar

Handelsministeren lytter ikke til TTIP-kritikken

I stedet for at klamre sig til ideen om en frihandelsaftale mellem EU og USA, burde handelsministeren tage ved lære af de mange dårlige erfaringer og lytte til kritikken fra det brede civilsamfund – fra FN til fagbevægelsen – der siger nej til aftalen
18. maj 2015

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) har fundet det nødvendigt at gå i rette med Afrika Kontakts kampagne mod den transatlantiske frihandelsaftale TTIP. I en kommentar i Information den 7. maj opfordrer han således til, at »Afrika Kontakt og andre i højere grad baserer deres omtale og aktiviteter på fakta«.

Han peger dog ikke på ét forhold i Afrika Kontakts kampagne, der ikke bygger på fakta, men opstiller i stedet stråmandsargumenter, der forsat ikke svarer på den helt grundlæggende kritik af handelsaftalen, TTIP: Spørgsmålet om, hvorfor multinationale selskaber skal have muligheden for at udfordre demokratiske beslutninger.

Faktum er nemlig, at 47.000 amerikanske virksomheder med TTIP, vil få tildelt muligheden for at sagsøge Danmark og andre EU-lande, hvis nye love begrænser selskabets forventede profit.

Faktum er også, at EU-Kommissionen modtog det højeste antal høringssvar nogensinde i forbindelse med TTIP, og at 97 procent af dem krævede denne del af aftalen droppet.

En bred alliance af miljø-, forbruger- og udviklingsorganisationer samt fagbevægelsen på begge sidder af Atlanten kritiserer aftalen i skarpe vendinger. Senest har også FN krævet TTIP-forhandlingerne suspenderet med henvisning til, at aftalen kan true basale menneskerettigheder og underminere demokratiet.

Kolonialistisk idé udbygges

Alligevel forsætter EU-Kommissionen og Mogens Jensen ufortrødent forhandlingerne med USA. Når Mogens Jensen skriver, at han lytter til kritikerne, mangler vi altså stadig at se det udmøntet i konkret handlen.

Som ministeren påpeger, findes der allerede et væld af aftaler med såkaldte ISDS-mekanismer, der giver multinationale selskaber ret til at sagsøge lande for at sikre deres profit. Dette er imidlertid ikke et argument for, at ISDS i TTIP skulle være ufarligt.

For hvad ministeren glemmer at fortælle, er at disse aftaler traditionelt har været indgået mellem lande i den rige del af verden og udviklingslande.

Det skelsættende ved at lade ISDS-mekanismen indgå i TTIP er det høje antal af multinationale selskaber, som nu også vil få mulighed for at sagsøge europæiske lande.

Historisk set introduceredes ISDS-mekanismer i forlængelse af kolonialismen. Fremkomsten af demokratiske bevægelser i afrikanske lande fik den vestlige økonomiske elite til at frygte for deres virksomheder i de tidligere kolonier, hvor de indtil da – med støtte fra kolonimagten – havde kunnet plyndre løs. For at undgå at tabe indtjening ved at skulle indordne sig krav fra befolkningen i de nye demokratier, krævede man særrettigheder. Siden da har dette været en udbredt praksis i aftaler mellem lande i den rige del af verden og særligt udviklingslande.

Selv om der altså allerede eksisterer et væld af aftaler med ISDS-mekanismer, dækker de lige nu ’kun’ 15-20 procent af de globale investeringer på tværs af lande. Med TTIP vil dette tal stige til 50-60 procent. TTIP-aftalen er derfor en afgørende brik i forhold til at udbygge og fastholde hele ISDS-systemet.

Udemokratisk og dyrt

Mogens Jensen kritiserer Afrika Kontakt for at fremhæve nogle ISDS-sager, der endnu ikke er afgjort, og spørger i den forbindelse, om ISDS er i orden, hvis bare staten vinder disse sager. Svaret er nej. For med ISDS’ blotte eksistens har velfærd og demokrati tabt på forhånd. Mens danske borgere og virksomheder er henvist til de nationale domstole i tvister med staten, vil de multinationale selskaber blive tildelt en særlig ret til at gå uden om de nationale domstole. Det er ikke alene unødvendigt, uretfærdigt og udemokratisk; det er også hammerdyrt.

I gennemsnit koster det 52 millioner kroner for et land, der sagsøges under ISDS – og det uagtet, om man taber eller vinder. Dertil kommer evt. erstatningsbeløb på op imod flere milliarder, hvis sagen tabes. Det er penge, der ellers kunne bruges til gavn for landets borgere.

De håndgribelige økonomiske effekter af søgsmålene har også en afledt effekt på andre lande. Af frygt for at blive offer for lignende sager er der allerede eksempler på lande, der afholder sig fra at indføre lovgivning, som ellers kunne være i befolkningens interesse.

I Malaysia har man f.eks. standset lovgivning om at indføre advarsler på cigaretpakker, efter at både Australien og Uruguay er blevet sagsøgt af tobaksgiganten Phillip Morris for netop sådan en lovgivning.

Dermed har de multinationale selskaber allerede vundet, idet de effektivt kan bruge ISDS til at udskyde eller helt stoppe lovgivning, der mindsker deres profit.

I stedet for hårdnakket at klamre sig til et ideen om TTIP for enhver pris, burde handels- og udviklingsministeren tage ved lære af de mange dårlige erfaringer og lytte til kritikken fra det brede civilsamfund, der siger nej til TTIP.

Tobias Clausen er politikmedarbejder i Afrika Kontakt.

Mads Barbesgaard er formand i Afrika Kontakt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Henrik Christensen
  • Niels Duus Nielsen
  • Mi Phuna
  • David Zennaro
  • Peter Jensen
  • curt jensen
  • Ib Christensen
  • Carsten Søndergaard
  • Flemming Berger
  • Torben Selch
  • Torben Nielsen
  • Philip B. Johnsen
  • Torben Arendal
  • Espen Bøgh
  • Anders Vang Nielsen
  • peter fonnesbech
  • Bill Atkins
  • Martin E. Haastrup
  • Anne Eriksen
  • Jan Weis
  • lars abildgaard
  • Lau Dam Mortensen
  • Steen Sohn
  • Toke Andersen
  • Erik Nissen
  • Dorte Sørensen
Henrik Christensen, Niels Duus Nielsen, Mi Phuna, David Zennaro, Peter Jensen, curt jensen, Ib Christensen, Carsten Søndergaard, Flemming Berger, Torben Selch, Torben Nielsen, Philip B. Johnsen, Torben Arendal, Espen Bøgh, Anders Vang Nielsen, peter fonnesbech, Bill Atkins, Martin E. Haastrup, Anne Eriksen, Jan Weis, lars abildgaard, Lau Dam Mortensen, Steen Sohn, Toke Andersen, Erik Nissen og Dorte Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Nissen

Nej, det lyttende aspekt hos ministeren er ikke synligt. Med den viden, vi som ikke-eksperter har, må vi hævde, at denne aftales hovedessens med gode begrundelser godt kan siges at være et direkte angreb på demokratiet og dettes muligheder for at opretholde og vedtage en lovgivning, der er til gavn for almenvellet - uanset dens mulige økonomiske gevinster for nogle (multinationale) firmaer, hvis interesser jo erfaringsmæssigt og tydeligvis ikke er sammenfaldende med almenvellets interesser. Der er ikke mig bekendt fra ministerens side fremlagt nogle fakta (bemærk: fakta), der på nogen afgørende måde kan siges at modsige dette synspunkt. Selvom denne sag har vakt en betydelig offentlig interesse, involveret mange borgere på tværs i EU og fremlagt mange gode FAKTAbaserede argumenter, så gør det tilsyneladende ikke det store indtryk, og den manglende lydhørhed kan kun siges at øge disrespekt og foragt for den herskende elites prioriteringer.

Henrik Christensen, Peter Hansen, Rolf Andersen, Jacob Jensen, Benjamin Lau Jensen, Martin E. Haastrup, Anders Graae, Flemming Berger, Torben Selch, Michal Bagger, Philip B. Johnsen, Torben Arendal, Herman Hansen, Bill Atkins, Steffen Gliese, Tue Romanow, Anne Eriksen, Jan Weis, Karsten Aaen, Anne-Marie Krogsbøll og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Charlotte Ryø

Endnu mere arrogant er det, at regeringen, efter adskillige rapporter, der gennemhuller positive tal for økonomi og beskæftigelse, stadig fastholder et skønmaleri af TTIP-aftalens virkning. Det skal bare trumfes igennem, og det viser tydeligt den mangel på demokratisk lydhørhed, der præger EU. Der er en stor europæisk bevægelse i gang for at få stoppet forhandlingerne. Man kan være med ved at skrive under her: www.stop-ttip.dk.

Henrik Christensen, Peter Hansen, Peter Jensen, curt jensen, Henrik H. Hansen, Michal Bagger, Philip B. Johnsen, Torben Arendal, Kjeld Smed, Steffen Gliese, Tue Romanow, Anne Eriksen, Anne-Marie Krogsbøll, lars abildgaard, Felix Austin, Karsten Aaen og Erik Nissen anbefalede denne kommentar
Dennis Berg

Før der sættes et betydeligt antal mennesker (50.000+) på gaden, kan man være stensikker på, at kapitalinteresser ikke vil blive modarbejdet.
Politikerne har for længst lært, at facebook-aktivisme er harmløs. Se blot på protesterne imod DONG-salget. Intet skete, på trods af 200.000 underskrifter online. Var de mennesker istedet troppet op på rådhuspladsen eller foran Christiansborg, ville piben nok have fået en anden lyd.

Peter Hansen, curt jensen, Torben Nielsen, Michal Bagger, Steffen Gliese, Anne Eriksen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar

Tillykke – du har vundet

Minister Jensen er bare endnu en latterlig figurant og bærer af antidemokratiske medløberfantasier og drømmen om den store bæskubbergevinst – hvis interesser varetager geniet egentlig – de, der ønsker at holde sig til fakta – eller de, der fortsat vil kunne 'plyndre løs' …

Så mens vi alle venter på at blive rigere -
Se tysk ARD i aften 22:45 …
http://programm.ard.de/TV/daserste?datum=

Peter Hansen, curt jensen, Claus Jensen, Flemming Berger, peter fonnesbech og Anne Eriksen anbefalede denne kommentar
Anne Eriksen

Håbløst foretagende - denne minister - vi kan skrige og råbe og demonstrere på slotspladsen!
Intet sker...

Niels Engelsted

Jan
hvis interesserer varetager geniet egentlig?

Elementært kære Weis
Socialdemokratiet opfatter sig selv som et firma, der er datterselskab i en en stor koncern, og
koncernen er hverken det danske folk eller partiets svindende vælgerskare.

Henrik Christensen, Peter Hansen, curt jensen, Randi Christiansen, Carsten Søndergaard, Martin E. Haastrup, Anders Graae, Flemming Berger, Torben Selch, Torben Nielsen, Tue Romanow, Toke Andersen, Espen Bøgh, Lise Lotte Rahbek, Anne Eriksen, Jacob Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Herman Hansen

Linjen er lagt og "we breake for nobody". Politiker-enevældet viser igen, at demokratiet er sat ud af kraft. TTIP gavner KUN de rigeste og er en sand katastrofe for lønmodtageren og miljøet.

Men "mig minister, mig ved bedre, du dum"

Anders Vang Nielsen

Tak! til Tobias Clausen og Mads Barbesgaard for velrettet, præcis og ikke mindst fakta-baseret kritik af både TTIP og hele ISDS-cirkusset og Mogens Jensens - undskyld mit franske - udprægede arrogance i denne sag. Argumenterne mod TTIP er både mange og solide i denne sag, men at få dem kommunikeret så tydeligt som repræsentanterne for Afrika Kontakt formår her, er lidt af en kunst. Så tak for det!

Lidt mere læsestof, om en ISDS-sag her fra Bolivia som i sidste ende ikke blev afgjort ved voldgift, men absolut ikke mistede legitimitet som eksempel på hvor grælt systemet fungerer, af den årsag: http://www.thenation.com/blog/205593/case-blew-lid-world-banks-secret-co...

Henrik Christensen, Peter Hansen og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Espen Bøgh

Nu er det noget vrøvl at kalde disse Amerikanske selskaber for multinationale, da det giver et indtryk af de overhovedet har noget nationalt over sig i de lande de opererer i, og f.eks. betaler mange af dem ikke skat i de lande opererer i men sender pengene i skattely ved en eller anden fiks manøvre, - så meget nationalt er der altså ikke over disse selskaber.

Selskaberne er alene pengefikseret, og deres ønsker til og for lovegiverne er, de hører til i "Langtbortistan", da politikernes love risikerer at forhindre dem i at score kassen i de enkelte lande.

Mogens Jensen har ikke de evner der skal til for at besætte posten som minister, og sikre demokratiets beståen, - men lader sig hellere besnære af de "gyldne løfter" om arbejdspladser, men ikke på omkostningerne for demokratiet i samme åndedrag.

Når Mogens Jensen er så glad for "de gyldne løfter" skulle han hellere rejse til Grækenland, og melde sig ind i partiet "gyldent daggry", for de tanker han har kan han nemlig rejse med, - han kan ikke blive her og forsvare demokratiet!

Preben Haagensen, Peter Hansen og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Torben Arendal

Hvordan skal vi konkurrere mod virksomheder som Google, Apple, Facebook, Amazon, GE, General Foods, Pepsi, Monsanto, Colgate, Boeing, General Motors, Coca Cola, Mc Donalds, HP og tusindvis af andre Amerikanske virksomheder som ingen overenskomster har?

Henrik L Nielsen

Problemet med clicktivism er at de 2.000.000 underskrifter er lette at ignorere for politikerne.
For at en protest skal virke skal den ud på gaden. Men det gider folk ikke mere da Facebook lige skal checkes og vi jo har liket protesten så det må være nok.....

Peter Hansen, curt jensen, Martin E. Haastrup, Torben Nielsen, Toke Andersen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det er en grotesk samtale, ordet (fri)handel er helt misvisende, ikke kun undergravende for demokratiet med (ISDS), men USA's fracking olie og gas økonomiske bobleøkonomi, hvor regningen sendes til vores børn og børnebørn, kaldes frihandel, men der er brug for restriktioner, på produkter producerede på fossilbrændstof afbrænding, ikke liberalisering af handel og investeringer.

Henrik Christensen, Randi Christiansen og Henrik H. Hansen anbefalede denne kommentar
Torben Selch

Espen Bøgh 19. maj, 2015 - 15:23
Det er nemlig ikke kun europæere der er mere end skeptiske.
Kæmpe demonstrationer i USA - da de kan se de har mistet arbejdspladser.

Obama stod bevidst foran Nike's hovedkvarter og roste TTP aftalen rettet mod Asien, for godt for den lille og mellemstore virksomhed - samt den indbyggede sikkerhed for løn og arbejdsforhold. Når han egentlig burde vide at Nike bruger børnearbejdere i 3. verden.

Obama & Co. har følt sig truet på at kunne nå at klappe aftalen på plads inden for megen modstand opstår - og søgte en Fast-Track bemyndigelse til hurtigt at kunne lukke den deal med bl.a. Japan - med blev afvist i kongressen. Abe var ellers inviteret til Kongressen af samme årsag.

Læs her artikel om US Senator Elizabeth Warren's angreb i kongressen vie hendes 13 sider “Broken Promises” - Heri kommer hun med følgende svade omkring NAFTA som var en lignede aftale USA før har lavet -og hvor arbejdernes rettigheder heller ikke blev overholdt:

“Supporters of past trade agreements have said again and again that these deals would include strong protections for workers, but assurances without strong enforcement are just empty promises,” Warren said. "The facts show that, despite all the promises, these trade deals were just another tool to tilt the playing field in further of multinational corporations and against working families.”

"We have two decades of experience with free trade agreements under both Democratic and Republican Presidents. Supporters of these agreements have always promised that they contain tough standards to protect workers," the report reads. "The rhetoric has not matched the reality."

http://rt.com/usa/259793-warren-obama-tpp-promises/

Derudover er ISDS en uhyre i sin grundvold - og et helt skræmmende kapitel i sig selv.

Torben Selch

sry: Espen Bøgh 19. maj, 2015 - 15:23
Jeg ville have skrevet at jeg er enig - det er nemlig ikke kun i amerikanske gigantvirksomheders interesse det her.

Martin E. Haastrup

#Henrik L. Nielsen : 19. maj, 2015 - 16:59 - Pointe! - Men hvis du har fulgt med og følger med, så er STOP TTIP - bevægelsen altså meget meget mere end det du lidt nedladende kalder 'clicktivism' - og mine blog-HTML-opslags-kopier af underskrift-indsamlingsmodulet

Det, alle de rent fysiske aktiviteter, kan du læse om på TTIP-siden og du kan f.eks. også 'clicke' på noah.dk - det var der jeg selv startede med at blive klar over hvor alvorlig den her sag er.

såeh, mon ikke du også selv skulle til at sparke dig lidt bagi min kære ven? Du kender talemåden "At man ikke kan se skoven for bar træer" og "Splinten i din broders øje er bjælken i dit eget"

Måske du selv skulle til at komme videre end dine oneliner-online-debacticsm - ja så undskyld four-liner, men nu rimede det så godt... 8-)

MVH

MEH

Mads Kjærgård

Tror godt, at folk gider gå på gaden, men nogen skal jo arrangere det, så hvor er fagbevægelsen henne? Den bliver mere og mere usynlig!

Martin E. Haastrup

Den ligegyldige glatte politiker-pæne foragt for almenhedens massive modstand, beviser yderligere hvad det drejer sig om i sin inderste essens : At tvinge sig til juridisk alibi til at kunne udleve denne foragt i endnu højere grad og fortsat udplyndre alemenvellets fælles-værdier skruppelløst uden at skulle stilles til ansvar for det. Nej, sågar, ISDS-særdomstolene skal kunne styrke og bekræfte denne ret til plyndring og trampe foragten for forbrydelserne, den sunde selvforsvars modstand, fuldkommen under fode. Vi skal kunne straffes for vores sundeste selvforsvar så vi af os selv fuldstændig opgiver kampen for demokrati og social retfærdighed
fordi den ikke længere kan betale sig, fordi den er lykkedes at blive kriminaliseret. Staterne må tilsidst lydigt falde de multinationale maddike-mastodonter til patten i afmagt og for at slippe for at skulle betale milliardbøder for at forsøge at beskytte befolkning, natur og miljø for den øgede skruppelløs udplyndring. På den her måde ender demokrati og politikere og alt og alle med at være fuldstændig undertvunget og dikteret af den økonomiske magts mastodonter. ØD - Gjort til sin modsætning - Økonomisk Diktatur.

Randi Christiansen

Nå men han fortsætter jo bare den stil, som corydon og co lagde i dong sagen. Sos' erne er virkelig tunge i opfattelsen - eller også er de korrupte og/eller kujoner

Henrik Christensen, Torben Nielsen og curt jensen anbefalede denne kommentar
curt jensen

Martin E. Haastrup
Økonomisk diktatur?
Hvad er der galt med den gode gamle KD - Kapitalistisk Diktatur?

Fordi økonomi i sig selv er vel et værdi-neutralt begreb, uanset hvordan man anskuer verden, så skal man jo have en eller anden form for økonomi.

Kapitalismen til gengæld behøver vi ikke - det er omvendt, kapitalismen har brug for os.

Der er panik i EUropa.
EU ønsker at vise handlekraft på alle fronter.
Eliten forsøger atter at smøre befolkningerne. Uden held.
Europa er splittet og presset.

Randi Christiansen

Hørte forleden i 24/7 ole bjerg udlægge, hvordan pengesystemet er kommet ud af kontrol. Man må nu erkende, at man tog fejl, da man liberaliserede de private bankers tilgang til selv at trykke penge, fordi man troede, man kunne kontrollere udviklingen vha renten. Det kunne man ikke - og man kan åbenbart heller ikke finde ud af, at korrigere den fejl. Ole bjerg foreslog fx 'digitale kontanter', således at hver borger har en konto i nationalbanken, som direkte modsvarer indestående.

Pengesystemet er ude af kontrol - udfordringen er, hvordan det korrigeres - men som ole bjerg også sagde, så er der kun ganske få politikere, som virkelig forstår den kontekst. Vi er repræsenteret 'by the least among us' - man kunne spørge sig hvorfor - men vigtigst, hvordan får vi skuden på ret køl?

Og her er vi altså oppe mod nogen grimme sataner, som både har utrolig meget magt, og som også gemmer sig, er svære at identificere. Et hint : følg pengene. De, med magt og penge, har ansvaret - hvordan kan det være anderledes. Fællesskabet, folket, er blevet kuppet. Hørte så sent som i dag fra tdc medarbejder, at dyremoses (: 80mio for at være frontfigur i afleveringsforretningen fra fællesskabet til privatkapitalister) efterfølger jo scorede 140 mio - på grundlag af frasalg af tdc's aktiver. Man frasolgte ganske enkelt, og scorede selv gevinsten - med det resultat, at tdc nu kører økonomisk smalhals. Dette røveri af fællesejet ved højlys dag skete på nyrups og lykketofts vagt. Folket vred sig i fortvivlelse over, at dets repræsentanter kunne være så dumme og/eller korrupte. De var trods alt begge økonomer - hvilket siger meget om den uddannelses ubrugelighed. Men lige meget hjalp det - den socialdemokratiske politiske uformåenhed kostede endnu en gang folket dyrt. Corydon, mogens jensen og resten af de toneangivende sos' er fortsætter ufortrødent med at pisse i bukserne for at holde varmen. 'Det er den bedst mulige aftale'. De er nogen kujonagtige små mennesker - ligesom de fleste andre på borgen og udenfor. Som klaus rifbjerg sagde i en af sine sidste afskedssalutter til os : der er ca 2000 kløgtige i dette land, resten er dumme. Suk, hvor havde han ret. Men har vi ikke snart fået mere end nok? Det ville være rart, hvis omstillingen denne gang kunne foregå mindre omkostningsfuldt end de foregående verdenskrige - selv om mennesker i krigszoner allerede nu betaler med liv og fremtid for magtens misregimente.

Espen Bøgh

Med TTIP havner vi i en sump der er tusind gange værre end det vi ser fra landbrugets side, - må de ikke bruge sprøjtemidler på markerne, - vil de have erstatning, selv om det i den sidste ende er ødelæggende for vores grundvand.

Randi Christiansen

Jeg har hørt mogens jensen forsikre, at frygten for risiko for suverænitetsafgivelse, fordi virksomhederne kan sagsøge stater for tekniske handelshindringer, er helt ubegrundet, at man vil formulere aftalen, så det i praksis ikke vil være et problem. Hvorfor er det mon svært at tro på? Måske fordi mj overser, at når man først har afgivet magt fra det nationale parlament til ekstern aftaleret, så er den svær at hjemtage. Og når den part, som man suverænitetsafgiver til, så samtidig er en partner, hvis første interesse ikke er nationalstatens men dens egen, så er det en dårlig aftale for den danske stat. Det er jo grotesk at risikere sagsanlæg for tekniske handelshindringer, som jo kan være hvad som helst - af virksomheder, der har større økonomisk magt end staterne. Det er virkelig uheldigt for danskerne, at mj og co ikke ser, at ttip i sin nuværende form er at sætte ræven til at vogte gæs - men det passer jo perfekt ind i sos'ernes hidtidige profil mht uprofessionel og ufordelagtig forretningsførsel på vegne af den danske stat.

Anne Eriksen, Henrik Christensen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Erik Nielsen

#Henrik L. Nielsen : 19. maj, 2015 - 16:59 - sandt nok at clicktivism nemmere kan ignoreres, rent faktisk har EU kommission gangske enkelt afvist at acceptere "Stop TTIP" som et "European Citizen Initiative" : https://stop-ttip.org/eu-commission-wants-to-wipe-out-citizens-involveme...

Så meget for Mogens Jensens påstande om den åbne EU proces.

"Stop TTIP" sagsøger Kommisionen over dette afslag, der ærligt talt lyder som tågesnak for denne lægmand, og jeg tænker de derfor har brug for alle de klick de kan få. De har nået knap 1.900.000, hvilket mig bekendt er det største antal underskrifter på en ECI til dato.

Anne Eriksen, Henrik Christensen, Torben Nielsen og Randi Christiansen anbefalede denne kommentar
Torben Nielsen

Det drejer sig måske om at nakke alle de genstridige danskere (og andre)til at acceptere at kun EU er stærkt nok til at hamle op med industri- og finansgiganterne. Helt efter Monnets ideer!

georg christensen

TTIP aftalen, er bare endnu et tydeligt tegn på "Europafolkets" valgte korrupte politikeres" hærgen på folkenes bekostning.

NB: Danske politikere, som danske medier har endnu ikke taget "den nuværende aftale op til overvejelse", noget som tyskernes medier for længst har gjort.
I Europæiske sammenhænge, opfører danske politikere , sig som en flok gurillaer, som kun med en "ble" i røven er i stand til at tisse i bukserne.

georg christensen

Ja, undskyld, ( en ble i røven ) er da ikke brutalt eller uforståeligt, jeg forstår bare ikke ,at danske politikere, som er tilhængere af "TTIP" aftalen, ikke åbner munden, og fortæller Danskeren: Hvad aftalen indeholder, og hvilke konsekvænser en sådan aftale vil bevirke overfor det Danske folk.

NB: TTIP aftalen er med mine øjne set , ikke andet som "stor finansens" kamp mod enkeltstaternes eksistensberettigelse.
Bare et enkelt eksempel: Hvis den nuværende aftale var indgået, ville "ryan air" kunne have anlagt en sag mod københavns kommune for konkurance forvirdning. Hele det Danske arbejdstager system fuldstændig ødelagt og velsignet af socialdemokraterne sammen med de radikale "idioter", og med tak fra venstre og konservative, hvor lidt senere også venstrefolket sendes på dagsordnen, privatiser jer selv i "finansspekulantens" paradis, eller find et andet job..

Henrik Christensen, Randi Christiansen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
georg christensen

Min eneste trøst vedrørende TTIP, (pip) aftalen er, at når bare et EU land siger nej, er aftalen værdiløs, og så må "storindustrien", (Finans, metal, energi,kemi og landbrugs industrien) kæmpe for sig på global vis, uden Europafolket´s samfunds støttemodel. Industrielle modeller , som for længst har forladt Europa , med hjælp af Europæernes politikeres lobbyister, i grunden Europæernes, måske "korrupte" politikere, måske bare politisk "dumhed".