Læsetid 5 min.

Hyklergenerationen

Jeg skammer mig over den nærighed og grådighed, der præger min generation. Vi nød godt af årtilange studieforløb på SU, begav os ud i selvudviklende akademia, tog højskoleophold på understøttelse, og lod i det hele taget lysten drive værket. Men over for vores børn prædiker vi effektivitet og afsky for svinkeærinder
Jeg skammer mig over den nærighed og grådighed, der præger min generation. Vi nød godt af årtilange studieforløb på SU, begav os ud i selvudviklende akademia, tog højskoleophold på understøttelse, og lod i det hele taget lysten drive værket. Men over for vores børn prædiker vi effektivitet og afsky for svinkeærinder
Freja Hougaard Bagge/iBureauet
4. maj 2015
Delt 2140 gange

KRONIK – Som en del af forældregenerationen til børn født i 1990’erne har jeg ofte lyst til at blande mig i den offentlige debat om nutidens unge. Jeg har lyst til at råbe til dem, at de ikke skal lytte til alle de politikere, DI, og hvem der ellers skaber offentligt tilgængelige forestillinger om succesfulde liv, som jeg aldrig ville have lyst til at leve. Det er liv, hvor ord som skatteyder, ekstra A-niveaufag, fjumreår, fremdriftsreformer og karakterkrav er dominerende.

Det er altid meget alvorlige voksne, som fremmaner skræmmebilleder, hvis de unge ikke retter ind, makker ret, strammer op og tager sig lidt mere sammen. Talestrømmen bliver ofte efterfulgt af trusler om arbejdsløshed og katastrofer. Det værste er, at alle disse holdninger på de unges vegne er min generations værste hykleri. Langt størstedelen af dem, der fremfører dem, har selv haft en ungdom med lange sabbatforløb og lange – og for manges vedkommende – uafsluttede uddannelser.

Jeg opfordrer ungdommen til, at holde op med at lytte til den slags voksne! Min generation er grådig, vi har drevet vores samfund ud i massive kriser, vi har taget alle de privilegier fra jer, som vi selv havde, og nej, vi er ikke fattige, vi er langt rigere end vores forældres generation.

Retten til at tage fejl

Jeg er født i 1963, blev student i 1982. Grindsted Gymnasium var et møde med hippieverdenen og andre måder at leve på, end jeg ellers kendte til. Gymnasiet bestod overvejende af ’personlig udvikling’ med en brat opvågnen i 3. g. Jeg nåede at rette en smule op på mit karaktergennemsnit i 3. g, men var langt fra de karakterer, der tjener som adgangskriterie i dag.

Efter studentereksamen fulgte to sabbatår. Herefter et halvt års gymnasiale suppleringskurser. Så studiestart på medicin optaget på kvote to på venteplads – det var det med gennemsnittet. Medicinstudiet var et stort fejlvalg. Da jeg havde bestået forprøven og havde haft adskillige rædselsfulde oplevelser som FADL-vagt i hospitalshierarkiet, måtte jeg erkende, at det var helt galt.

Jeg husker stadigvæk reeksamensholdet i anatomi, hvor min fantastiske underviser så mig i øjnene og sagde: »Nu kan man jo godt leve et lykkeligt liv uden at blive læge.«

Det var et af de magiske øjeblikke i livet, hvor et voksent fornuftigt menneske siger de forløsende ord, som gør, at man kan tage det næste skridt i sit liv. Konklusion: Mit liv skulle styres af – pas på, det her må man næsten ikke sige længere: lystprincippet.

Jeg har altid gået med næsen i gode bøger, derfor måtte valget falde på litteraturhistorie. Det tilføjede endnu et år med kvote to og venteplads, som blev fyldt ud med højskoleophold betalt med bistandshjælp. Jeg fik endda til lidt lommepenge også. Det var i 1980’erne, arbejdsløsheden var massiv. Mange tog på højskole betalt af fagforeningsunderstøttelse eller bistandshjælp. Det klassiske forløb var at arbejde som pædagogmedhjælper i en børnehave et år, melde sig i A-kassen og herefter hæve understøttelse i fire år og tage den med på højskole. Mine børn tror ikke deres egne ører, når jeg fortæller om det. Man skulle tro, det var en historie fra en helt anden tid, men det er kun 30 år tilbage i tiden.

12 års studietid

Det blev til fantastiske år på litteraturhistorie og Center for Kvindeforskning (CEKVINA) i Aarhus. Mange undervisningsforløb står stadig lysende klart for mig – f.eks. et halvandet års forløb om moderne litteratur. Det var et møde med et sjældent autentisk menneske, som brændte for sit fag. Det åbnede mine øjne for en litteratur, som jeg aldrig selv ville være kommet i gang med. Det forløb trækker stadigvæk spor i mit liv. Jeg kan nu som 50-årig læse Proust og tænke: »Wow en berigelse«.

På CEKVINA mødte jeg et eksperimenterende og alternativt akademisk miljø fyldt med kvinder, som blev stærke rollemodeller for mig. Vi arbejdede med andre måder at lære på. Vi kunne i en akademisk kontekst arbejde med psykoanalyse, meditation, kunstneriske udtryk og personlige problemstillinger.

Jeg kom ud med ret brødløse fag, men min studietid har givet stor næring til lykke i mit voksenliv.

Alt i alt har jeg været 12 år om studierne. Skrækeksemplet for moderne beslutningstagere. Som 31-årig stod jeg med en cand.mag. i bagagen plus tre børn, som jeg havde fået på SU. Min mand og børnenes far har tilsvarende haft to sabbat år, syv års studier med et par svinkeærinder og fuld SU til det hele.

Da jeg syntes, jeg manglede at udfordre den kreative side af tilværelsen, tog jeg lige et år på åben uddannelse på håndarbejdsseminariet. Jeg vidste godt, jeg ikke skulle bruge det til noget, men det var dejligt at arbejde mere praktisk håndværksmæssigt.

Da jeg var færdig i 1995, så det ikke for godt ud med hensyn til at komme ind på jobmarkedet. Men så fik jeg mit første job som gymnasielærer på Maribo Gymnasium. Det førte til den næste erkendelse: Jeg måtte have et gymnasiebifag. Så det var tilbage i et studiemiljø, nu psykologi på RUC. Det blev til en bachelor i psykologi og en fastansættelse på handelsgymnasiet.

Så kaldte lysten til at gå nye veje igen på mig. Jeg lod mig indskrive på cand.pæd.psyk.-studiet på det, der dengang hed Danmarks Lærerhøjskole. Jeg vidste ikke præcis, hvad det skulle føre til, men havde lyst til at prøve noget nyt. I 2004 stod jeg med min anden kandidatuddannelse og et jobskifte til pædagogisk psykologisk rådgivning.

Tak for SU’en, bedstefar

Jeg har på trods af ret dårlige odds aldrig været på offentlig forsørgelse (på nær de fire måneder på højskole) efter endt uddannelse. Jeg tilhører i dag en ret privilegeret middelklasse med spændende arbejde, friværdi, samtalekøkken og udsigt til gode pensioner.

Mine egne børn er vokset op med krav om studentereksamensgennemsnit på 11-12, om at gå direkte fra translokation til videregående uddannelse og højst bruge fem år på kandidatstudierne. Som cirka 25-årige skal de være klar til at blive skatteydere og helst med en lineær progression i deres arbejdsliv. Og så skal de i øvrigt berede sig på at arbejde, til de bliver 75 år.

Ved vores bryllup i 1989 rejste min bedstefar sig op. Han havde været ansat ved DSB hele sit liv og holdt nu en dundertale for os og vores unge gæster, som han vidste, havde været studerende i evigheder. Han gjorde opmærksom på, at det bl.a. var ham, der havde knoklet hele sit liv, for at vi kunne dandere den på SU. Bedstefar mente også, at vi delvist var skyldige i, at hans pension ikke var alt for høj. Situationen tangerede det pinagtige, indtil en af vores venner reddede situationen. Ole slog på sit glas, rejste sig op og sagde, at han gerne ville takke for 10 års SU. Jeg håber ikke mine børns generation skal takke os for fem års studier, depressioner, angst, stress og alt for tidlig død af overanstrengelse.

Jeg skammer mig over den nærighed og grådighed, der præger min generation. Hvor er generøsiteten, glæden og nydelsen for vores børn? Vi er godt i gang med at skabe fortællinger om voksenlivet, som jeg aldrig selv ville have haft lyst til at overtage. Livet er aldrig for kort til svinkeærinder.

Lone Hygum er cand.mag. og cand.pæd.psyk., skolepsykolog

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

  • Brugerbillede for ulla enevoldsen
    ulla enevoldsen
  • Brugerbillede for Per Jongberg
    Per Jongberg
  • Brugerbillede for uffe hellum
    uffe hellum
  • Brugerbillede for Kurt Nielsen
    Kurt Nielsen
  • Brugerbillede for Niels Nielsen
    Niels Nielsen
  • Brugerbillede for Henrik Brøndum
    Henrik Brøndum
  • Brugerbillede for randi christiansen
    randi christiansen
  • Brugerbillede for Lars Dahl
    Lars Dahl
  • Brugerbillede for Benny  Larsen
    Benny Larsen
  • Brugerbillede for Thomas Oxvig
    Thomas Oxvig
  • Brugerbillede for Viggo Okholm
    Viggo Okholm
  • Brugerbillede for Mads Østergaard
    Mads Østergaard
  • Brugerbillede for Carsten Søndergaard
    Carsten Søndergaard
  • Brugerbillede for Regsa Nesneffets
    Regsa Nesneffets
  • Brugerbillede for Maiken Guttorm
    Maiken Guttorm
  • Brugerbillede for Rasmus Kongshøj
    Rasmus Kongshøj
  • Brugerbillede for Ejvind Larsen
    Ejvind Larsen
  • Brugerbillede for Martin Madsen
    Martin Madsen
  • Brugerbillede for ellen nielsen
    ellen nielsen
  • Brugerbillede for Martin E. Haastrup
    Martin E. Haastrup
  • Brugerbillede for Anette Bjørnstrup
    Anette Bjørnstrup
  • Brugerbillede for Steffen Gliese
    Steffen Gliese
  • Brugerbillede for Henrik Petersen
    Henrik Petersen
  • Brugerbillede for morten andersen
    morten andersen
  • Brugerbillede for Ervin Lazar
    Ervin Lazar
  • Brugerbillede for Kirstine Østergaard Andersen
    Kirstine Østergaard Andersen
ulla enevoldsen, Per Jongberg, uffe hellum, Kurt Nielsen, Niels Nielsen, Henrik Brøndum, randi christiansen, Lars Dahl, Benny Larsen, Thomas Oxvig, Viggo Okholm, Mads Østergaard, Carsten Søndergaard, Regsa Nesneffets, Maiken Guttorm, Rasmus Kongshøj, Ejvind Larsen, Martin Madsen, ellen nielsen, Martin E. Haastrup, Anette Bjørnstrup, Steffen Gliese, Henrik Petersen, morten andersen, Ervin Lazar og Kirstine Østergaard Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Tal for dig selv! Jeg er i allerhøjeste grad på barrikaderne for, at vi skal have disse goder tilbage, ja, at det er nødvendigt at få dem tilbage, fordi det bliver mindre og mindre nødvendigt at underlægge sig arbejdsgivere i et ufrit system på et privat arbejdsmarked.

Torben Skov, Karla F. Fontane, Nabil Ben Chaabane, Rasmus Kongshøj, Torben Kjeldsen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Birthe Skyt, Britt Kristensen, Janus Agerbo, Ervin Lazar, Lars Jørgensen, Claus Jansson, Nod Rhoen, Anne Eriksen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kjeld Smed

Peter Hansen
Nemlig,
Kæmp for et frit system på det offentlige arbejdsmarked - det er den nødvendige vej.

Rasmus Kongshøj, Dennis Lyngbæk-Førsterling og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Og på et privat, Kjeld Smed. Hvis du bemærker det, så fejltagelsen omkring ØD i høj grad kommet op at vende igen. Måske er vi ved at se lyset? Dengang var vi alt for benovede over den private ejendomsret til at kunne indse dens grundlæggende uretfærdige grundlag.

Dana Hansen, randi christiansen, Morten Lind og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Gårde Henriksen
Claus Gårde Henriksen

Man skal føle man er 'verdensmester' i den stilling man er endt i. Ellers skal man sige op og finde noget andet. Dette glimrende råd fik vi engang i en peptalk af Arne Schumann. Motivation og præstation er i tæt sammenhæng og derfor skal man prøve noget nyt, indtil det føles rigtigt og hverdagen føles som en leg.

Men man kan godt gøre samfundet en tjeneste ved at vælge uddannelse med omhu.

Ellers vil jeg også mene, fremdriftsreformer virker mod hensigten. Der er fare for vi stresser vores børn igennem systemet for til sidst at konstatere, de har sat deres uddannelse forkert sammen.

randi christiansen, Carsten Søndergaard, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Anne Schøtt, Ulla Holger, Herdis Weins, Rikke Noack Skivild, Claus Jansson og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Poul Solrart Sørensen
Poul Solrart Sørensen

Det er aldrig forsent at blive klogere, men skal vi blive klogere på den livsstil som vi har i dag og bare reformere denne livsstil med et su år mere eller mindre??? .... Det er selvfølgelig interessant når en generation ensidigt begynder, at sigte efter "den anden grøft", fordi det er nok tvivlsomt om den forgående generation har kunnet tage så 100% fejl, at det legalisere at man sigter på "den anden grøft".

Brugerbillede for Claus Jansson
Claus Jansson

Nutidens ungdomsgeneration er dem, som skal bære min forventninger og håb om at mine forældre og bedsteforældres generationer ikke knoklede, sled og slæbte forgæves.

I vores tid er det fremherskende folk næsten rendyrkede egoister der med deres pligt-mentalitet overfor velfærdssamfundets nydere kun er ude på en ting: at rage mere til sig mens de påberåber sig et rungende tomt ord: FRIHED.

En frihed der skal rumme deres egne minimale bidrag til det fællesskab, der også har tilvejebragt deres succes og velstand, en frihed der også er på andres bekostning, en frihed der gøres op i andres nytteværdi - kun styret af deres selv retfærdiggørende fantasiargument, pligt-mentaliteten.

Jeg ser en stigende tilslutning til de neo-liberale værdier, der afstedkom den seneste verdensomspændende krise baseret på et falsum af økonomiske modeller og nationaløkonomiske beregninger i en stadig stigende globalisering. Når jeg ser disse unge nye neo-liberalister, så ser jeg et stort tavs flertal som står ved siden af dem.

Det er dette flertal som bør italesætte udviklingen, en udvikling som vores historiebøger kan underbygge som en udvikling i den gale retning. For selvom vi i slut-60erne var gået forlangt i vores bestræbelser på at udbygge de sociale sikkerhedsnet, så er vi for længst havnet i den modsatte grøft, som i stigende grad klipper maskerne over i vores velfærdsstats sikkerhedsnet.

Da jeg var ung deltog jeg i elevdemonstrationer, både da jeg gik i folkeskolen, i gymnasiet og i handelsskolen. Mit råd er: foren jer I danske unge, vores unger og vores fremtid - GØR OPRØR for noget I tror på, for jeres fremtid.

Per Jongberg, Dana Hansen, Benny Larsen, Viggo Okholm, Martin Åberg, Hans Kvisgaard, Niels Møller-Larsson, Morten Lind, Rasmus Kongshøj, Martin E. Haastrup, Henrik Thiesen, Karsten Kølliker, Flemming Berger, Vibeke Hansen, Mikkel Madsen, Ulla Holger, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Janus Agerbo, John Hansen, Torben Nielsen, Birthe Skyt, June Beltoft, Rikke Noack Skivild, Henriette Bøhne og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lilli Wendt
Lilli Wendt

Jeg under de unge både SU og fjumreår. Det modner og giver perspektiv, inspiration og en innovativ tilgang. Jeg under så i øvrigt også børnefamilierne, at de får mulighed for supplerende dagpenge og deltid - for de er meget hårdt presset.

For god ordens skyld, så vi lige får det på det rene, så var det før i tiden ikke alle, der var så heldige at kunne skalte og valte med deres studieforløb med fuld SU.

For mit eget vedkommende, så var jeg studenterårgang 1973, hvor SUen var betinget af forældreindtægt. Hvis den var tilpas lav enten pga. lav lønindkomst eller pga. store ejerboligfradrag, så kunne man få SU. Mine forældres indtægt lå lige på grænsen - for lav til at kunne købe ejerbolig med de store rentefradrag og for høj til at jeg kunne få SU. Jeg fik derfor kun 600 kr. i alt i SU til hele min studietid, og resten måtte jeg tjene mig til og tage dyre statsgaranterede banklån med 14% i rente. Der var mangel på kollegieboliger, og jeg havde ikke råd til en lejlighed, så jeg måtte bide i det sure æble og være glad for at kunne bo hjemme de første år. Men penge til bøger, transport og til at bidrage til familien skulle der til. Så jeg knoklede som rengøringsassistent, bordafrydder, opvasker, bagerekspedient, solgte pølser og fadøl i Tivoli, etc. Det meget erhvervsarbejde gjorde det svært at holde normeringstiden, så selv da jeg endelig fik kollegieværelse, så var mulighed for SU ikke tilstede længere og jeg måtte knokle videre samtidig med studierne. Jeg blev så gift og fik også barn under studietiden, og var så heldig at få en hel måneds sygedagpenge (WAUW), så jeg ikke behøvede at arbejde den første måned, og herefter var min ægtefælle så heldig at få job, så vi kunne klare os igennem. Han fik i øvrigt heller ikke SU under sin uddannelse af samme årsag som mig. Lidt træls var det at se, at mine mere og meget velhavende skolekammerater fra dag 1 kunne oppebære fuld SU, fordi deres forældre havde hus med tilhørende rentefradrag (Glistrup you know...). De kunne gøre deres uddannelse færdig uden studiegæld, mens jeg måtte slås med min i rigtig mange år.

Så forskelligt har SUen bevæget sig i tidens løb. Kronikøren har været heldig at havne i den mest begunstigede tid. Andre som mig, var ikke så heldige. Dog må jeg sige, at jeg var heldig at kunne få gratis undervisning og frit valg på næsten alle hylder. Det ødelagde så Bertel Haarder, der indførte adgangsbegrænsning, så vi nu bl.a. har læge- og jordmodermangel.

Jeg håber politikerne fortsat vil yde SU til de unge, og at de vil gøre det muligt at fjerne de adgangsbegrænsninger, som har en ekstrem negativ virkning på de unges valg af uddannelse. Jeg håber også, at der vil blive set med milde øjne på fjumreår, som kan være nødvendige for at modne og udvikle de unge.

I vores tid, lige nu, så har vi svært ved at se, hvilke veje fremtiden går. Det er noget, som de unge måske kan lære ved at komme ud og "fjumre" lidt.

Bruger 233652, randi christiansen, Viggo Okholm, Hans Kvisgaard, Carsten Søndergaard, Morten Lind, Mikkel Madsen, Dennis Lyngbæk-Førsterling, Kim Houmøller, John Hansen, Torben Nielsen, June Beltoft, Steffen Gliese, Henriette Bøhne og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

”Jeg skammer mig over den nærighed og grådighed, der præger min generation”, skriver Lone Hygum, der – ifølge hendes egen beretning – aldrig nogensinde har prøvet at ernære sit liv og dagligdag gennem et fast arbejde i det private erhvervsliv, hvor ens daglige arbejdseffektivitet er afgørende for om virksomheden har røde eller sorte tal på bundlinjen i årsregnskabet med deraf følgende risiko for lukning og arbejdsløshed.

I stedet har Lone Hygum levet et studiemæssigt og arbejdsmæssigt liv på 1. klasse i den offentlige sektor, finansieret af den til enhver tid eksisterende arbejdsstyrke i det private erhvervsliv med selvstændige arbejdsgivere og privatansatte lønmodtagere. De står og knokler effektivt fra morgen til aften ude i virksomhederne med eksport. De indtjener så mange penge til statskassen, at omkring 900.000 offentlige ansatte som hende selv kan modtage sammenlagt 330 milliarder kroner årligt i overenskomstmæssig løn, ferie, pension og frynsegoder, ligesom de finansierer alle institutioner med uddannelse.

Lone Hygum behøver heller ikke at bekymre sig om, at blive kaldt ind til chefen fredag eftermiddag og her få den iskolde besked, at der er røde tal på bundlinjen på grund af manglende omsætning af firmaets produkter til indland og udland. Hun bliver ikke bedt om at gå 5% ned i overenskomstmæssig løn, så virksomhedens produkter er konkurrencedygtige på det globale marked, for pengene til driften på Lone Hygums arbejdsområde ligger jo allerede i kassen fra den vedtagne finanslov.

Alligevel finder en voksen kvinde som Lone Hygum det ikke spor problematisk, at hun brugte 12 år på sine studier, mens hun undervejs satte tre børn i verden, som de private arbejdsgivere og lønmodtagere så kunne finansiere med børnechecks og andre sociale ydelser. Tværtimod har Lone Hygum den opfattelse, at hendes børn og børnebørn naturligvis skal have lov til at gennemføre det samme tidsmæssige uddannelsesforløb – hvis det passer dem – og naturligvis hele vejen igennem finansieret af statskassen.

Lone Hygum lægger i denne klumme heller ikke skjul på sin stolthed over, at hun besidder to uddannelser. Nemlig som cand.mag. og cand.pæd.psyk, der hver måned giver hende en fed overenskomstmæssig løn som kommunal skolepsykolog. Ligesom hun ikke lægger skjul på sin nærmest ubærlige skam over den nærighed og grådighed, der præger hendes generation. Udelukkende fordi hendes børn og børnebørn ikke kan få lov til det samme årelange uddannelsesmæssige livsforløb som hende selv al den stund, at samfundet i dag stiller nogle helt andre krav på arbejdsmarkedet end da hendes bedstefar levede.

Men den kære Lone Hygum burde trods alt med sine to fine akademiske uddannelser kunne forstå, at det blandt andet er slagteriarbejderen ude på Danish Crown, der hver dag står og knokler effektivt for at generere et overskud til virksomheden, så pædagoger og psykologer som hende selv kan leve et fedt liv med høj overenskomstmæssig løn. Også selv om Danmark i dag har mere brug for arbejdere og funktionærer i det private erhvervsliv end pædagoger og psykologer, så nationen kan tjene penge hjem til statskassen - for uden det private erhvervsliv vil Lone Hygum dø af sult og hjemløshed.

Jeg kalder Lone Hygum for en uansvarlig og utaknemmelig borger.

Annica pedersen, Niels K. Nielsen, Erling Lindqvist, Elisabeth Cederberg, Niels Ebbesen, Per Torbensen, Daniel Henriksen, Morten Østergaard, rene bolvig, Christian Sørensen, Jens Linde, Nicki Brøchner, Søren S. Andersen, Anders Lundbeck Rasmussen, Thomas Andersen, Gert Friis Christiansen, Jakob Bonde, Kim Houmøller, Egon Maltzon og Herman Hansen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Det aller værste er så, at når evigheds studenter endeligggg bliver færdig studeret og dagpengene er ved at blive opbrugt og de formaster sig til at arbejde, så er det til en utopisk løn på 40.000 - 50.000 om måneden i en funktion, som kun har ringe værdi for skatteyderne.

Lone, hvorfor gjorde du os ikke alle sammen den tjeneste at blive kontanthjælpsmodtager eller ufaglært et eller andet. Det havde sparet os andre for mange millioner af kroner.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Der havde ikke stået d'herrer Hansen og Brockdorff noget i vejen for at gøre Lone Hygums kunststykke efter. Men de ville formodentlig hellere ud og tjene nogle rigtige penge, have en bil og et hus og en familie, før de blev 20.

Brugerbillede for Egon Maltzon
Egon Maltzon

@Peter Hansen:
Ja, vi er nogen stykker som har betalt til Lones og hendes ligesindede siden vi som 21'årige tog arbejde i den private sektor, og jeg må indrømme at jeg godt forstår hendes skam over sin nærighed og grådighed.
Måske skulle hun tilføje utaknemmelighed over dem som har betalt hele hendes liv på offentlige penge.
Og hvis hun så næste gang hun har ondt af sig selv, ville undlade at tale på sin generations vegne, ville jammeren være lidt lettere at bære over med.

Niels Ebbesen, Morten Østergaard, Christian Sørensen, Anders Lundbeck Rasmussen og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lasse Schmidt
Lasse Schmidt

@Ole Brockdorff:

Faktisk koster folk med ingen eller kort uddannelse - som fx slagteriarbejderen - temmelig mange penge i løbet af deres liv, selv om de betaler skat i længere tid end dem, der vælger en uddannelse. Det er de veluddannede, der er overskudsforretninger for samfundet.

Du kan have en pointe i, at indlægget ville have mere vægt, hvis det kom fra en akademiker, der arbejdede i det private og bidrog med innovation og andre økonomisk fremmende initiativer til tydelig og målbar gavn for samfundet. Udgiften til forfatteren er meget tydelig, men samfundets indtægt fra hende er usynlig. Det ændrer dog stadig ikke ved, at der nemt kan være (og formentlig er) langsigtede og positive effekter af hendes studier, og at det er de lange uddannelser, der betaler gildet i Danmark.

Min personlige holdning er, at det er godt at kunne vælge forkert og vælge om. Har man kun én uddannelse, kan man nemt lide af tunnelsyn – hvis du kun har en hammer, ligner alle problemer et søm, som man siger – og det er når viden mødes på tværs af uddannelsesmæssige skel, at innovation opstår. Et år på et forkert studie er meget sjældent spildt, for man får viden med, der kan skabe helt nye forbindelser på det studie, man kommer over på.

Summa summarum – udgiften til uddannelse er tydelig, men den højere indtægt er svær at få øje på. Omvendt med slagteriarbejderen, hvor indtægten er meget tydelig, men hvor den højere udgift er usynlig.

Niels Nielsen, Lars Dahl, Carsten Søndergaard, Martin Madsen, Mikkel Madsen, Karsten Aaen, Steffen Gliese, Keld Albrektsen og Torben Nielsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Birthe Skyt
Birthe Skyt

Det er lidt ærgerligt, at disse tråde til tider ryger af sporet og komme til at handle om ens personlige liv og andet, fremfor det emne der var overskriften, nemlig betingelserne i vores samfund for en ungdom der er vokset op i materiel velstand ! Jeg vil kun sige se ud i verden, både dengang og nu, så har vi nogle helt fantastiske betingelser for at skabe det liv vi ønsker, gennem et uddannelses system, hvor vi kan vælge og ikke skal betale for at uddanne os.

John Christensen, Mikkel Madsen og Kristian Rikard anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Lasse Schmidt, du glemmer en væsentlig faktor. Det mulige overskud veluddannede genere er i langt de fleste tilfælde betalt af det selv samme samfund. Hvis den SOSU ansatte fik 40.000 - 50.000 kr. i løn ville hun ligeledes genere et overskud til samfundet i forhold til de omkostninger hun giver samfundet gennem livet - Endog langt større end de såkaldt veluddannede da hendes uddannelse er langt billigere, hun er langt flere år på arbejdsmarkedet og oven i hatten lever hun langt kortere tid på pension. Så den holder ikke en meter for 75% af de veluddannede.

Det er ofte de forkerte, som får de høje lønninger.

Brugerbillede for Egon Maltzon
Egon Maltzon

@Lasse Schmidt:
De fleste statistikker jeg har set tager afsæt i at folk nøjes med en enkelt uddannelse, og ikke venter til de er 41 med at holde deres indtog på arbejdsmarkedet.
@Birthe Skyt:
Der bliver sandeligt betalt for uddannelserne, tag ikke fejl af det.

Brugerbillede for Peder Kruse
Peder Kruse

Vi har stadig et ganske godt uddannelsessystem, globalt betragtet, men fordi vi skal betale regningen for min generations umådeholdne fråseri ved buffeten, har vi ikke råd til at give næste generation samme lukrative betingelser, desværre.

Brugerbillede for Sofie Lippert Troelsen
Sofie Lippert Troelsen

Tusind tusind tak! Tak, fordi du siger det! Tak, fordi du forstår, at det er de voksnes skyld! Tak fordi din egen generation en opsang i stedet for bare at fortælle min generation at vi "bare" skal gøre oprør, som flere af kommentarerne til denne kronik og mange andre steder hentyder til. Tak!

randi christiansen, Mikkel Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Keld Albrektsen
Keld Albrektsen

"uden det private erhvervsliv vil Lone Hygum dø af sult og hjemløshed."

Ja, og uden den offentlige sektor bliver der ikke uddannet nogen til at arbejde i det private erhvervsliv. Er det virkelig så svært at fatte, at vi har brug for begge dele??

Undskylder for at være off-topic...

Mads Østergaard, Hans Kvisgaard, Carsten Søndergaard, Martin Madsen, Lise Lotte Rahbek, Elisabeth Andersen, Mikkel Madsen, Karsten Aaen, Herman Hansen, Rasmus Knus, Steffen Gliese og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole  Brockdorff
Ole Brockdorff

Lasse Schmidt, jeg har en god ven fra barndommen, der var slagteriarbejder i en af de private eksportvirksomheder fra han fyldte 18 år til han for nogle år siden gik på efterløn som 60-årig, og i sine 42 år på den samme arbejdsplads var han med til hver dag sammen med kollegaerne, at generere et årligt overskud hjem til slagteriet til glæde for både andelshaverne og statskassen.

Så, derfor, Lasse, vil du ikke nok venligst uddybe over for mig, hvordan du kommer frem til et regnestykke om, at den kortuddannede slagteriarbejder – modsat den veluddannede – har kostet samfundet mange penge i sit liv med højere usynlige udgifter? Hvilke usynlige udgifter? Og hvordan du kommer frem til den konklusion, at det er de veluddannede, der alene er overskudsforretninger for samfundet?

Det kunne jeg godt tænke mig at høre nærmere om.

Peter Hansen, jeg elsker dine mange små inputs i de forskellige debatter hos Information, men skal dog blot sige til din kommentar om mig, at hvis vi alle havde gjort Lone Hygums kunststykke efter, ja, så var der nok ikke kommet ret mange penge i statskassen gennem årene, og dermed vil der ikke være 330 milliarder kroner årligt til aflønning af offentlige ansatte samt 300 milliarder kroner til overførselsindkomster.

Lone Hygum producerer jo som andre offentlige ansatte ikke noget som helst til samfundskassen. Hun leverer blot en serviceydelse som fagekspert til den offentlige sektor med sine to fine akademiske uddannelser, som lidt hårdt sat op er ganske undværlige i forhold til slagteriarbejderens uundværlige og nødvendige indsats på det private arbejdsmarked, fordi han blandt andet tjener pengene hjem til Lone Hygums uddannelse og høje løn som nuværende skolepsykolog.

Niels K. Nielsen, Erling Lindqvist, Niels Ebbesen, Jan Mogensen, Anders Lundbeck Rasmussen og Peter Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Tino Rozzo

Hvor er jeg dog træt af al den snak om generationer.
Generationer findes ikke. Der findes kun individer, og selvom de måske er født samme år -eller endog samme dag - er deres baggrund og øvrige vilkår, samt de valg de måtte foretage sig i livet, IKKE de samme.

randi christiansen, Mads Østergaard, Carsten Søndergaard, Sabine Behrmann, Gert Selmer Jensen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Mikkel Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Det er trist, at vi i dag, hvor så få hænder er nødvendige i produktive erhverv for at skaffe os det nødvendige til alle landets borgere, at vi skal høre om, at det kun er det private, der skaber værdi. Det private skaber varer, som kan være mere eller mindre nødvendige, og det skaber varer, som kan omsættes i udlandet, så vi kan anskaffe dér, hvad vi ikke selv kan eller ikke har arbejdskraft til. Men hele dette cirkus om profitten er altså en gang fis, der alene handler om en bekvem måde at allokere værdier på.
Hvad der foregår i de offentlige institutioner er det, vi lever på, som udgør selve rammerne om vores liv og betingelserne for vores fremtid.
Hvad der foregår på det private arbejdsmarked udmærker sig ved, at der ligeså godt kunne foregå noget helt andet, og vi ville blive lige velstående som samfund alligevel. Det er primitivt, at nogle mennesker er nødt til at være motiveret af penge for at få fingeren ud og gøre deres bedste.

Niels Nielsen, Carsten Søndergaard, Elisabeth Andersen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Herman Hansen
Herman Hansen

Gad vist, hvad motivet er for at skrive sådan en kronik? Lidt underligt, at udstille sig selv på den måde.

Elisabeth Cederberg, Daniel Henriksen, Morten Østergaard og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Jamen, Sofie Lippert Troelsen, I skal SGU gøre oprør! Jeg indrømmer, at vi ikke gjorde det, for det var lige gjort for os - og desuden lå vi i lå af en arbejdsløshed, som ingen anede, hvad de skulle gøre ved. Det gør I ikke. I har været udsat for voldsomme forringelser, SELVOM samfundet er blevet mange gange rigere og betydeligt mindre gældstynget end dengang, hvor man godt kunne finde råd.
Man skal også huske på én ting i det danske samfund: skattesystemets indretning gør, at alle altid har betalt på forhånd, enten selv eller ens forældre.

Niels Nielsen, randi christiansen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Kristian Rikard
Kristian Rikard

Ole Brockdorff,
Det er ikke korrekt, at ikke LH ikke "producerer" noget til statskassen. Hendes
arbejde regnes da med i BNP. Problemet er, at værdiansættelsen er noget mere
arbitrær end en Danfoss pumpe, som jo optræder direkte på handelsbalancen.
Ellers er jeg et stykke hen ad vejen for en gangs skyld enig med dig.

Brugerbillede for Mads Algreen Torp
Mads Algreen Torp

Hvis
@Ole Brockdorff
kalder Lone Hygum for en uansvarlig og utaknemmelig borger, kalder jeg ham for en uoplyst og verdensfjern borger…
Har du lagt mærke til, at resultatet af at presse folk igennem er vækst, ikke i kolde kontanter, men i stress og depressioner?
Så jo, jeg tror da nok vi har brug for psykologer og pædagoger – med mindre selvfølgelig at vi laver noget strukturelt om, sådan at folk ikke bliver presset igennem og får stress.

Desuden bidrager ansatte i pædagogisk psykologisk rådgivning også til samfundet. De hjælper bl.a. børn med psykiske vanskeligheder. Og dem kan vi jo se der kun kommer flere af. Hvorfor mon det? Jo, som følge af stress og følelsen af utilstrækkelighed foranlediget af en overligger sat så højt, at reelt kun de skarpeste elever kan følge med. Dermed ikke sagt at de undslipper den ’fremdrift-foranledige stress’.

Ydermere bidrager PPR da også til væksten i samfundet, når de ’retter op på’ børns sprog- og læsevanskeligheder. Kunne
@Lasse Schmidt
forestille sig disse børn gå igennem uddannelsessystemet uden de sproglige forudsætninger. Nej, vel?

Mads Østergaard, Carsten Søndergaard, Niels Møller-Larsson, Mikkel Madsen, Martin Madsen, Steffen Gliese og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Vi skal end ikke begive os ind på den dødens kurs, som det er at debattere ud fra de fejlagtige præmisser Ole Brockdorff et al lægger for dagen.
Det er muligt, at nogle aktiviteter giver et aflæseligt "overskud", men det betyder altså ikke andet, end at dette "overskud" kun har en værdi i det øjeblik, hvor det cirkulerer igennem samfundet og giver købekraft til folk, der udfører alskens nyttige opgaver, som ikke kan omsættes på et marked.

Carsten Søndergaard og Keld Albrektsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Henrik Brøndum
Henrik Brøndum

@Kristian Rikard

Når den offentlige sektor regnes med i BNP skyldes det jo kun det herskende ikke-marxistiske økonomiske parnas ;-)

Brugerbillede for Søren  S. Andersen
Søren S. Andersen

@Lasse Schmidt
Man kan selvfølgelig ikke uden videre påstå , at lavtuddannede koster samfundet mere end højtuddannede. Der er masser af højtuddannede, der har kostet samfundet store summer til uddannelse og løn, og som udfører funktioner i samfundet, der overhovedet ikke medfører nogen som helst social gavn. Tak f.eks. på en professor, der underviser i fag, der ikke rettet mod nogen profession, og hvis livsværk består i at have skrevet 5 bøger og nogle artikler, som ingen gider læse. Bøger, der måske omhandler dunkel sprogfilosofi eller går ud på at sammenligne forskellige franske forfatteres brug af konjunktiv eller noget andet ligegyldigt. Det samme gælder for de fleste HR-medarbejdere.

Rationalet bag det regnestykke, du opstiller, er, at jo højere uddannelse folk har, jo mere betaler de i skat, og jo mere nyttige er de for samfundet. Med den argumentation kan man gøre offentligt ansatte til 10 gange bedre samfundsborgere ved at 10-doble deres lønninger.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Fordi du, Søren S. Andersen, er ligeglad med franske forfatteres brug af konjunktiv, betyder det jo ikke, at vi andre er det - eller at det er uvigtigt. Det kunne jo afsløre et helt ny betydningslag i fransk, som vi ikke er opmærksomme på.
Det er bemærkelsesværdigt, at folk betaler millioner til sportsfolk, der blot udfordrer deres fysik, men bliver fornærede, når folk med hjernen på det rette sted udøver de mest fantastiske mentale akrobatspring og udfordrer vort syn på virkeligheden.

Niels Nielsen, Mads Østergaard, Carsten Søndergaard, Sabine Behrmann, Martin Madsen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gert Friis Christiansen
Gert Friis Christiansen

Jeg mener ikke, at unge mennesker skal presses gennem uddannelsessystemet, som var det en pølsemaskine, men tænk engang, hvis alle havde et forhold til ressourcerne, som Lone Hygum. Hvis alle brugte 12 år plus div. på uddannelse og samfundsbetalt selvudvikling, tror jeg velfærdssamfundet ville bryde sammen. At Lotte Hygum ydermere ikke finder det anstødeligt at bruge A-kassesystemet som en genvej til at få et gratis højskoleophold, er og var undergravende for systemet. Tilbuddet var tænkt rettet mod ressourcesvage unge, en gruppe hun vel ikke tilhørte. Dette misbrug har, sammen med andre former for misbrug gødet jorden for de kræfter, der har ønsker at forringe disse goder. Det er dog ikke forringelser, der har samme stor betydning for hende, som for den arbejderklasse, der ikke er på månedsløn, og som ikke har fem måneders opsigelse. Jeg ved ikke, om hele Lotte Hygums generation deler hendes holdninger, men jeg tror og håber det ikke. At hun nu vil til at dele æbler og pærer ud fra den frugtbod, som hun kun halvhjertet har været med til at bygge op, finder jeg hyklerisk. Jeg kan forstå, at jeg gennem hele Lotte Hygums uddannelse har været med til at betale for hendes selvudvikling, og at hun nu forventer, at jeg fortsætter med hendes børn. Selv om tidspunktet måske ikke var velvalgt, havde bedstefar måske en pointe. En pointe, der har med retfærdighed og samfundssind at gøre.

Annemette Pedersen, Morten Østergaard, Jan Mogensen og Christian Sørensen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anders Lundbeck Rasmussen
Anders Lundbeck Rasmussen

Enig med Ole Brockdorff. Lone Hygum og mange i hendes generation har levet et liv forkælet liv på 1. klasse. Historisk og globalt set har ikke mange haft de muligheder hun har haft og regner for en selvfølge og en ret. Derfor er hendes udgangspunkt provinsielt og barnligt. Når det er sagt, så er det selvfølgelig ikke sådan at offentligt ansatte ikke bidrager til med noget meget væsentligt til fællesskabet. Og det er også helt rigtigt, at vi - i den såkaldte konkurrencestat - stiller for høje og forkerte krav til vores børn. Der skal være plads til at fejle og fare vild, og til at lære af sine fejl og blive klogere og komme på rette spor. Det vigtigste er heller ikke at vores børn bliver til `noget`, men at de bliver til `nogen`. Mennesker der er til at regne med og stole på - at de bliver til hele mennesker med indlevelsesevne og fantasi, så de kan tage ansvar og skabe nyt.

Annemette Pedersen, Niels Ebbesen, Jan Mogensen og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rasmus Knus
Rasmus Knus

Meningsmageren Morten Albæk døbte den endog græshoppegenerationen – fordi den angiveligt åd alt på sin vej og intet efterlod sig.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Gert Friis Christiansen, tilbuddet om gratis højskole var primært rettet imod arbejdsløse unge på dagpenge, men kontanthjælpsmodtagerne kom med i købet. Ordningen havde et meget primært formål: at sikre nyt blod til de ellers skrantende højskoler. Det kunne de i høj grad bruge i dag.
Jeg har ikke læst hele Lone Hygums indlæg, men hun har formodentlig ligesom alle andre arbejdet først, siden hun kunne komme på højskole på dagpenge. Hun har formodentlig ligesom de fleste andre i hendes og min generation arbejdet ved siden af uddannelsen, og hun efterfølgende formodentlig løftet en nødvendig faglig opgave.
Jeg kan ikke undlade at betragte det som en smule hyklerisk, når folk, der havde samme muligheder, men formodentlig med åben pande og ud fra egne præferencer valgte anderledes, brokker sig nu.
Vi havde en arbejdsløshed på 400.000, vi havde en helt anderledes håndfast adgangsbegrænsning til de videregående uddannelser, en SU-ordning, der først faldt på plads i 1987 - indtil da hed det statsgaranterede studielån i banken til 80ernes tårnhøje renter - osv. osv. Alligevel var vi altså friere, mere selvberoende og med en sund mangel på autoritetstro. Alt det synes i dag at være formøblet, og jeg græder med Lone Hygum over, at man i så ringe grad udviklede de endnu bedre muligheder for at sætte ungdommen fri, som udbredelsen af pc'en i løbet af 90erne førte med sig.
Men omsving kan jo heldigvis ske hurtigt, og snakken om ØD er nu igen ved at blive livlig, ligesom snakken om borgerløn.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Og når man så summer op, så er det de erfaringer og de oplevelser, Lone Hygum har haft, der i sidste ende har sat hende i stand til at bestride det væsentlige og ansvarsfulde job, hun har i dag.

Brugerbillede for Peder Kruse
Peder Kruse

@Peter Hansen

"Fordi du, Søren S. Andersen, er ligeglad med franske forfatteres brug af konjunktiv, betyder det jo ikke, at vi andre er det - eller at det er uvigtigt. Det kunne jo afsløre et helt ny betydningslag i fransk, som vi ikke er opmærksomme på"

Jeg synes lidt, du overser perspektivet mellem 'et helt nyt betydningslag i fransk' stillet over for den udbetaling af ydelser til værdigt trængende, som der ikke længere er penge til, fordi de er spenderet ikke kun på denne professors uddannelse og løn, men på et stadigt voksende segment af, hvad jeg vil kalde fritidsorienteret forskning. Hvorfor finansierer de ikke selv deres hobby ? Det er primitivt, at nogle mennesker er nødt til at være motiveret af penge for at få fingeren ud og gøre deres bedste.

"Hvad der foregår på det private arbejdsmarked udmærker sig ved, at der ligeså godt kunne foregå noget helt andet, og vi ville blive lige velstående som samfund alligevel"

Hvis vi køber varer i udlandet, skal der være nogen til at producere varer, som udlandet vil købe af os. Ellers skal vi høste midlerne til købet på dit imaginære pengetræ eller låne dem, så længe det er muligt. Er det ikke tæt på kernen i problemet med din ræverøde vision ?

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Peder Kruse, det er fint, at vi har et socialt system - det er begrædeligt, at vi som et endnu rigere land end det, Lone Hygum uddannede sig, ikke længere vil ofre tilstrækkeligt til at neutralisere de sociale begivenheder, der er den kedelige konsekvens af markedsøkonomi og kapitalisme. Det er politisk vilje, ikke penge, der mangler.
Sådan er det, fordi vi producerer noget, udlandet vil købe - fordi vi trods alt ikke endnu er helt selvforsynende, selvom vi jo har ladet hånt om de ændringer i vores forsyningssituation, der er indtruffet, siden vi i skolen blev belært om, at vi "var Danmarks eneste råstof". Olieudvindingen er kommet til, og sammen med Grønland kunne vi principielt i et ikke ringe omfang forsyne en national elektronikindustri med stoffer, som andre lande må importere. Vi kunne altså i højere grad - også ved genanvendelse af andre stoffer, såsom metaller, hvad vi jo i gamle dage i højere grad kunne finde ud af på Stålvalseværket - klare os selv, og bedre i dag end tidligere.
Men udenrigshandel undgår vi ikke, det er OK for mig, hvad jeg påpeger er blot, at vi ligeså godt kan producere det ene som det andet til eksport, at vi med andre ord kan forlade os på, at der altid vil være nogen, der vil bøje sig ned og samle op, når der ligger en femøre på fortovet.

Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peder Kruse
Peder Kruse

@Peter Hansen

Jeg er (sjovt nok) ikke enig med dig. Hele miseren skyldes vores markedsøkonomi og kapitalismen, siger du. Men de to begreber betyder i min verden samhandel og videreudvikling i en verden af de mennesker, som vi nu engang har udviklet os til efter tusinder af år. Du ønsker vist at staten skal overtage al jord og alle produktionsmidler og fordele velstanden retfærdigt til alle borgere i landet. Hvis vi gennemførte dit eksperiment (igen), ville vi efter kort tid se, at der i toppen af statsapparatet hurtigt ville opstå en magtfuld lille klike, som begyndte at skumme fløden til sig og sine, bare fordi de kunne (femøren på fortovet), alt imedens borgerne mister initiativet og virkelysten, hvis ikke de har deres egen lille urtehave at kæmpe for. Ideen er sympatisk og kunne fungere fint, hvis ikke mennesket havde den natur, som har gjort os til de overlevere, vi er, også med de mindre sympatiske træk, som viser sig, når det kommer til et spørgsmål om overlevelse. Hvis mennesket var anderledes, så måske...

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Nej, jeg ønsker, at borgerne skal overtage jord og produktionsmidler, Peder Kruse. Basisdemokrati, ikke centralisme, er det, der kendetegner nordeuropæiske socialismeformer.
Og nej, mennesket ER ikke på en bestemt måde, mennesket er heldigvis i besiddelse af anlæg for alt muligt, hvilket så nogle gange er uhensigtsmæssigt. Dette forhold skal man tage højde for, ikke som i vores mere og mere korporative samfund, hvor der skal rettes ind til højre.

Anne Eriksen, Carsten Søndergaard, Lise Lotte Rahbek og Mikkel Madsen anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Men mest vil jeg nu bare gerne have det samfund, som vi havde indtil socialdemokratismen satte turbo på i 90erne. Et samfund, hvor det trods alt er vigtigere at sikre mennesker liv og velfærd end at tjene en krone.

Brugerbillede for Leo Nygaard
Leo Nygaard

Folkesjælen er et resultat af flere års opdragelse. Når først materialismen, griskheden og egoismen har overtaget, er det forbandet svært at forvente ydmyghed, solidaritet, rationalitet, respekt....ja næstekærlighed.
Kræmmerfolket taber samlet set, fordi mange vil vinde, og skaber tabere.

I disse tider kender vi alle eksempler på mennesker, der står med fysiske og psykiske mèn efter mødet med negative holdninger hos deres medmennesker og med samfundets repressalier.
Når skævhederne i uddannelserne og konkurrencen avler ledige og sårede - under globaliseringens pres - må der tænkes nyt. En betingelsesløs tryghedssikring bør indføres.

En vis rationalitet må kunne forventes - og en erkendelse af, at samfundet ikke er et tag selv bord på andres bekostning.
Hele uddannelsessektoren trænger til et hovedeftersyn - og mange politikere til at få hovedet efterset og renset for magtbegær og væksttvangstanker.

Brugerbillede for Mikkel  Madsen
Mikkel Madsen

Jeg må indrømme, at jeg ikke er enig med Lone Hygum om at det bare var fint dengang, der var (praktisk talt) uendelige dagpenge og generøs SU.
Pengene til dette skulle jo komme et eller andet sted fra; øget beskatning af andre medborgere og/eller lånes i udlandet. Begge løsninger havde selvsagt sine ulemper.

Ledighed, der toppede på over 300.000 i de tidlige halvfemsere, taler for sig selv. Og dengang talte man som udgangspunkt IKKE aktivering (løntilskud, virksomhedspraktik og uddannelse på dagpenge) med i tallet, så det var reelt højere. Vel nok Schlüter-regeringens største nederlag.

På den anden side er Ole Brockdorfs modstilling mellem offentlig og privatansatte diskussionen uvedkommende. Ja, jeg har respekt for slagterimedarbejderen på DC Horsens, men jeg har OGSÅ respekt for pædagogen, der åbner børnehaven kl. 0600 eller 0630, så samme slagteriarbejder kan komme på arbejde. At postulere, at den ene funktion er mere værdifuld end den anden, udelukkende baseret på finansieringskilden, er selvsagt ikke et holdbart argument.
Der vil f.eks. også altid være efterspørgsel efter sundhedsydelser i et udviklet land. Om de finansieres over det offentlige (Danmark) eller det private (f.eks. USA) er dybest set bare et spørgsmål om cigarkasser, mere end om arbejdets iboende værdi.

Brugerbillede for Peder Kruse
Peder Kruse

"Nej, jeg ønsker, at borgerne skal overtage jord og produktionsmidler" Hvem ejer dem i dag, hvis ikke det er borgerne ? Rigdommene er ikke jævnt eller retfærdig fordelt, men hvem skal overdrages magten til at fordele anderledes ? Hvis du, som borger ønsker at stå i spidsen for en virksomhed, står det dig frit for at kæmpe den vej, som mange andre har gjort. Hvis du ønsker at være godsejer, står det dig frit for at gå den vej. hvis du er villig til at give afsavn og arbejde hårdt for sagen. Så kan du bare håbe på, at der ikke bryder en revolution ud, som smadrer dit livsværk :)

Brugerbillede for Leo Nygaard
Leo Nygaard

Peter og Peder. Tillad mig en diplomatisk mægling.
Jeg, og andre med mig, skelner mellem det samfundsskabte og det personligt, privat skabte.
Enkeltpersoner og selskaber skal ikke kunne profitere af samfundets økonomiske funktioner og gennem disse blive motiveret til at skade deres medmennesker og samfundet generelt.
Derfor, og af hensyn til klodens velbefindende, skal jorden og dens resurser tilhøre fællesskabet og prisen for rådighedsretten betales til fællesskabets kasse.
Den enkeltes indsats skal modsat ikke beslaglægges af fællesskabet.
Det kaldes retsliberalisme.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

Men det personligt skabte, Leo, sker på bekostning af andre, fordi strukturerne i samfundet favoriserer bestemte typer adfærd.
Mht. ejerforhold handler det om borgeren eller borgerne, hvor det sidste henviser til kooperative ejerformer, hvor folk bidrager med deres arbejdskraft og høster udbyttet, i form af løn, måske bonus - men først og fremmest bestemmelse om virksomhedens udvikling.

Brugerbillede for Steffen Gliese
Steffen Gliese

I øvrigt er det meget sjovt at læse Peder Kruses påstand om den mægtige arbejdsbyrde - jeg tror næppe, den overgår, hvad universitetslektorer og andre forskere præsterer i deres arbejdsliv.

Brugerbillede for Leo Nygaard
Leo Nygaard

Virksomheden(ejerne) og de ansatte er en gensidig afhængighed og respekt i langt de fleste tilfælde. Visse typer ejere er nasserøve på jagt efter hurtig profit og fortjener ikke respekt.
Dem må vi så regulere på - som på jordspekulanterne.

Brugerbillede for Peder Kruse
Peder Kruse

Leo. Du nævner forskellen mellem det samfundsskabte og den personlige indsats, og det forstår jeg godt. Vi skal belønnes for vores arbejdsindsats, frem for at lukrere på samfundsskabte værdistigninger.

Jeg var til kaffe og kage hos naboen lidt efter årtusindskiftet. Han er en dygtig landmand og havde gennem årene købt en del jord op fra små gårde i området, som bukkede under i konkurrencen med de store intensive bedrifter. Han nævnte selv, uopfordret at han havde svært ved at se det rimelige i, at hans jord dengang var mangefold værdifuld, i forhold til da han købte den. I dag er boblen bristet, og værdien af hans jord ligger nu ikke så langt fra kostprisen ved overtagelsen. Markedet regulerede her prisen på jord og stoppede hans eventyr som mangemillionær.

Han startede med at spare op som 14 årig til at overtage sin fars husmandssted, og jeg har kunnet følge hans arbejdsindsats gennem de sidste 32 år og vil nærmest betegne ham som en af nutidens godsejere, ikke på grund af størrelsen på hans stuehus. Det er stadig det oprindelige forpagterstuehus som dog er istandsat for mange år siden, nej på grund af hans maskinhus og den store stald med fritgående køer og malkerobotter, hans store marker og de høje fodersiloer. Det var nu engang hans drøm, han således fik realiseret gennem en stor indsats. Det var faktisk ham, jeg tænkte på, da jeg tidligere nævnte muligheden for at blive godsejer, hvis viljen og indsatsen er tilstede. Universitets lektorer og andre forskeres præstationer er nok lige så forskellige, som vi ser blandt landmænd og andet godtfolk, Peter.

Jeg tror ikke vi kan skabe et mere retfærdigt system ved at staten overtager jorden og produktionsmidlerne. Vi ville i stedet for opleve, at langt færre ville starte bedrifter og virksomheder, hvis ikke der var en gulerod i horisonten. Drømme er ofte en stor drivkraft i menneskets fremskridt. Arveafgiften er med til at sikre, træerne ikke vokser helt ind i himlen.

Brugerbillede for Grethe Preisler
Grethe Preisler

Det klassiske forløb [for pæne piger fra pæne borgerlige hjem, som gik ud af skolen med studentereksamen i 1981, hvor arbejdsløsheden blandt ufaglærte unge var stor] var at arbejde som pædagogmedhjælper, melde sig ind i A-kassen og betale kontingent i et år, hvorefter banen var fri til at "holde sabbat på A-kassens regning" de næste fire år.

Kronikørens børn tror ikke deres egne ører, når mor fortæller det, selv om det kun er lidt over 30 år siden, at det kunne lade sig gøre. Og det tror da pokker. Der er unægtelig blevet strammet ikke så lidt op på "pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet" siden fattigfirserne, hvor 60-årige, som havde arbejdet og betalt skat og A-kassekontingent, fra de gik ud af syvende i den stråtækte, havde ret til gå på efterløn som 60-årige for at skaffe plads på arbejdsmarkedet til de store årgange fra før p-pillen og den fri abort på "velfærdsstatens fleksible arbejdsmarked" (den såkaldt danske model).

Jeg fik deja-vu under læsningen af kronikken. Til en dokumentar i DR-TV i fattigfirserne, hvor reporteren spurgte en ungmø fra bz-bevægelsen, om det ikke var træls at leve af kontanthjælp i en kondemneret rotterede, og om hun ikke hellere ville have et jobtilbud.

Jo tak, det ville hun da gerne, hvis han kunne skaffe hende et meningsfuldt arbejde. Men hun kunne godt få tiden til at gå og kedede sig ikke, da hun havde gang i så mange kreative aktiviteter i rottereden.

Fedt, tænkte jeg. Sådan skal de have de, de forpulede mikrofonholdere fra public service-kanalen.

Men så var det, dokumentaristen spurgte ungmøen, hvad hun mente med "et meningsfuldt arbejde", og ødelå hele gralsfortællingen for mig, der lige var så glad og varm om hjertet. For det var altså ikke noget med at skifte ble og tørre næser på snottede unger i en børnehave eller gøre rent og servere kaffe og ostemadder for senile oldinge på et plejehjem.

Det overlod hun hjertens gerne til "go'e gamle fru Olsen" med åreknuder, slidgigt i knæene og færre kreative evner og interesser end hendes at fordrive kedsomheden med, mens vi ventede på bedre tider med fuld beskæftigelse.

Anne Mette Jørgensen, Karsten Aaen, Mikkel Madsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Sider