Kronik

En kristen løsning på gældskrisen

Forholdet mellem gæld, penge og marked kan sammenlignes med treenigheden mellem Gud, Kristus og Helligånden. Og ligesom der engang var behov for en reformation for at bringe kirken i øjenhøjde med folket, trænger vores økonomi til en luthersk reformation af bankverdenen
Forholdet mellem gæld, penge og marked kan sammenlignes med treenigheden mellem Gud, Kristus og Helligånden. Og ligesom der engang var behov for en reformation for at bringe kirken i øjenhøjde med folket, trænger vores økonomi til en luthersk reformation af bankverdenen

Ditte Ahlgren/iBureauet

7. maj 2015

Gæld, penge og marked er velkendte fænomener, som vi umiddelbart forbinder med økonomiens verden. Man skal imidlertid blot kradse en lille smule i overfladen for at se, at vi her har at gøre med dybt teologiske størrelser. En hurtig måde at beskrive forholdet mellem gæld, penge og marked er ved at sammenligne dem med treenigheden mellem Gud, Kristus og Helligånden. Et af de store mysterier i kristendommen er, hvordan Gud kan være både sig selv, Kristus og Helligånden på en og samme gang. Hvis der kun er én Gud, hvordan kan der så være tre? Et lignende mysterium viser sig i økonomien, når vi forstår, at penge er gæld, som kan bruges på markedet. Lad os se på, hvordan penge er gæld.

I vores økonomi findes der i dag to slags penge. Der er de kontante penge, som trykkes i Nationalbanken. Set fra statens side er disse penge en slags gæld til den borger, som besidder pengene, og set fra borgerens side er de et tilgodebevis hos staten. Disse statspenge kan imidlertid ikke indløses til noget andet såsom f.eks. guld. De kan til gengæld bruges som afbetaling på gæld i form af skat. Kontante statspenge er således en gæld fra staten til borgeren, som kan bruges til at betale af på borgerens gæld til staten. I dag udgør disse statspenge imidlertid kun en ganske lille del af den samlede pengemængde, og står det til pengeinstitutterne, skal de udfases helt og erstattes med digitale betalingsmidler.

Digitale penge

Den anden slags penge er netop disse digitale penge, som er dem, vi bruger, når vi betaler med vores Dankort, netbank, Mobilepay, etc. Disse penge skabes ikke i Nationalbanken, men derimod i de almindelige banker. Pengeskabelsen i Danmark er således overvejende privatiseret. Når man ‘låner’ penge i banken, så får man jo kun ganske sjældent pengene udbetalt i kontanter. Typisk gør banken blot det, at den sætter det lånte beløb ind på ens konto i selvsamme bank. I det øjeblik forøges pengemængden i økonomien. Banken har skabt nye kreditpenge, som den ikke havde i forvejen. Med den ene hånd opretter den et lån, og med den anden hånd skaber den de penge, som kunden låner.

Kunden har nu en gæld til banken, og banken har en gæld til kunden. Forskellen på de to gældsposter er imidlertid, at bankens kreditværdighed er alment accepteret i økonomien, og kunden kan derfor bruge sit tilgodehavende i banken som betaling for ting i økonomien.

Kristus er Guds måde at vise sig for menneskene og virke i verden. På samme måde er penge gældens måde at blive håndgribelig og virke i økonomien.

Når man læser Biblen, kan det til tider være svært at begribe, hvordan den strenge og til tider ret voldsomme Gud fra Det Gamle Testamente, kan være den samme som den kærlige og tilgivende Kristus, vi møder i Det Nye Testamente. I økonomien kan det ligeledes være vanskeligt at begribe, hvordan det destruktive, skamfulde og negative fænomen gæld kan være det samme som det produktive, mulighedsskabende og positive fænomen penge. Der synes at være noget fornuftsstridigt i det forhold, at banker kan skabe penge ud af ingenting, eller i hvert fald ud af gæld, der jo i sig selv er en underlig negativ eksistens. Det er en tanke, der synes lige så ulogisk, som at Jesus kan blive født af en jomfru. Skal der ikke en håndværker indover?

I Kristendommen kommer Helligånden os her imidlertid til undsætning. Helligånden er den bølge af passioneret tro, der får os til at sætte al jordisk logik og fornuft til side og blot hengive os til Herrens almagt og herlighed. I økonomien er det markedet, der udfylder Helligåndens funktion.

Et mirakel

Ordet kredit kommer af det latinske credere, som betyder at tro. På markedet kan vi bytte de penge, som banken har skabt ud af gæld, for særdeles håndgribelige og brugbare ting såsom cykler, gulerødder og parcelhuse. På markedet sker således det mærkværdige, at noget, som er skabt ud af ingenting, byttes lige over for noget, som er skabt ud af reelle materialer og hårdt arbejde. Intet byttes for noget. Det er et mirakel. Vi overvældes og forføres af alle de herligheder, som pengene giver os adgang til. Markedet får os til at glemme, at penge i sidste ende er skabt ud af ingenting.

Når folk på markedet er villige til at acceptere bankens gæld som betaling for alle disse gode sager, er det fordi, der i økonomien netop er en generel tro på banken. Vi kender udtrykket, at noget er ’så godt som penge i banken’. Dette udtryk er paradoksalt, for så vidt som penge i banken netop kun er noget værd, så længe vi alle sammen tror på banken, så længe banken har vores allesammens kredit.

I Kristendommen bakkes Helligåndens forførende kraft op af det mere kontante forhold, at vi alle jo i sidste instans skylder vores liv til Gud, og at det i sidste ende er Ham, der bestemmer, om vi kommer i Himlen eller Helvede. I det lys er der ganske rationelle grunde til at tro på Gud.

I økonomien bakkes vores tro på banken op af det forhold, at de fleste af os efterhånden står i gæld til den til op over begge ører. Selv hvis vi ikke troede på de bankskabte kreditpenge, ville vi alligevel have brug for dem til at betale af på vores gæld. Ellers bliver vi hurtigt ekskommunikeret fra det økonomiske fællesskab.

Den finansielle reformation

I disse krisetider er det værd at huske, hvordan Kristus til sidst tog alle menneskenes skyld på sig og gik konkurs på vores vegne på korset. Menneskenes gæld til Gud blev dermed tilgivet, og vi blev sat fri. Vor tids gældsøkonomi har lært en masse ting om skyld, tro og jomfrufødsler fra kristendommen. Men den mangler måske stadig at lære noget om tilgivelse.

Synes man nu, at Jesu løsning er lidt for revolutionær, kunne man i stedet lade sig inspirere af Luthers reformation. Hans hovedbudskab var, at mennesket ikke skulle acceptere at stå i gæld til kirken og dermed forpligte sig til at betale aflad. I stedet skulle hvert menneske stå i et direkte forhold til Gud og Jesus.

På samme måde som kirken på Luthers tid havde monopol på udlægningen af Guds og Jesu ord, har bankerne i dag et lignende monopol på skabelsen af penge ud af gæld. En luthersk reformation inden for økonomien i dag ville således svare til, at vi gjorde os uafhængige af bankerne som pengeskabere, og at Nationalbanken i stedet sendte nye statspenge, fysiske såvel som elektroniske, direkte ud i økonomien.

Det ville bl.a. indebære, at vi alle sammen fik en betalingskonto direkte i Nationalbanken i stedet for som nu, at vores betalingskonti ligger hos de private banker. Vi kan igen sammenligne med, hvordan menigmand fik direkte adgang til Guds ord og Jesu gerninger, da Biblen blev oversat fra latin til tysk. Under et sådant reformeret pengesystem, ville de private bankers rolle således blot være at ind- og udlåne de eksisterende penge i økonomien snarere end at skabe nye penge. Det ville så igen svare ganske godt til den lutherske kirkes rolle i dag, som jo netop er at formidle den kredit, vi alle sammen har hos Gud, snarere end at gøre sig selv til herre over kreditten.

Ole Bjerg er lektor i filosofi og økonomi ved Copenhagen Business School. Han er bl.a. forfatter til bøgerne ‘Making Money – The Philosophy of Crisis Capitalism’ (2014) og ‘Gode Penge – Et kontant svar på gældskrisen’ (2013). Han har senest været konsulent på stykket ’Markedet (er ikke noget sted)’, som har premiere på Det Kongelige Teater den 7. Maj 2015.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Nic Pedersen
  • Torben Arendal
  • peter fonnesbech
  • Jørn Andersen
  • Lau Dam Mortensen
  • Dennis Berg
  • Benno Hansen
  • Torben R. Jensen
  • Søren Roepstorff
  • Ervin Lazar
  • Lise Lotte Rahbek
  • Stig Bøg
  • Steffen Gliese
Nic Pedersen, Torben Arendal, peter fonnesbech, Jørn Andersen, Lau Dam Mortensen, Dennis Berg, Benno Hansen, Torben R. Jensen, Søren Roepstorff, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Stig Bøg og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hasse Gårde-Askmose

Glem det.
Når den måske overståede krise ikke fik nogen som helst- med få undtagelser - til at tænke på en reformation, så kommer der ingen reformation.

Visioner er ikke-eksisterende hos politikere, banker, realkreditinstitutioner osv. osv.

Gunner Juul-Nyholm

Super! Lige til FT og The Guardian.

Overstået krise? Det er kun den korte, den lange ligger foran os, når kapitalakkumulationen enten sprænges i kaos eller kvæler kloden.

Poul Sørensen

Angående overskriften...
Luther var/er kendt for sit fanatiske jødehad, så jeg syntes ærlig talt, at skribenten gør sig selv lidt (u)frivilligt til grin når han kalder på en luthersk reformation af økonomien... var det ikke strengt taget det Hitler gjorde - man ved i hvert fald at Hitler hentede sin inspiration fra Luther...

Poul Sørensen

... Når man vil bruge Luther, så skal man også lige tænke på at han at hans samtid gav ham øgenavet den "anden pave" eller "pave to".

Ib Jørgensen

Jeg mener at den økonomiske argumentation står bedst alene. Som skrevet her bliver kapitalismekritik nærmest synonymt med en legitimering af kristendom. Det er ikke godt.

peter hunter albrektsen

Danske Bank er ikke vores national bank? Min uvidenhed er pinlig... Men denne Nationalbank, der trykker de kontante penge, den hører under finansministeriet eller hvad?

Nu tror de fleste ikke på Gud, de tror på fjernsynet, men som Jesus sagde:" Det er nemmere for en kamel, at komme igennem nåleøjet end det er for en velhavende".

Grethe Preisler

Med Himmeriges Rige er det som med en kiste fuld af guld og ædelstene, der lå begravet under en bunke skærver i en mark. En mand, som skød genvej over marken en månelys nat, faldt ved et tilfælde over kisten. I sin glæde over fundet gik han dagen efter hen og solgte alt, hvad han ejede, for at købe den mark, hvor skatten var begravet.

Med skødet til marken i lommen gik han ud og gravede skatten op igen. Men ak - da han lettede låget på kisten, så han, at det, han i skæret fra månen havde taget for guld og ædelstene, i solens klare lys kun var flitterstads af glas og messing, som en gøgler havde efterladt med henblik på afhentning, når truppen kom forbi marken, næste gang der var markedsdag i landsbyen.

Da galede hanen tredje gang, og den stakkels mand, som havde fundet skatten, gik hen og hængte sig i det nærmeste træ.

Poul Sørensen, Jørn Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

P.S. Kommer der ikke også snart et indlæg i Information fra erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen, under hvis ressort Finanstilsynet sorterer, om problemerne med, at private bank- og låneinstitutter kan 'skabe penge' til deres kunder og aktionærer ud af den blå luft?

Eller har finansminister Bjarne Corydon stukket et hold-kæft bolche i trutten på Sass, for at handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (der nys har har haft partsindlæg i bladet om fordelene ved at sige ja til en transatlantisk frihandelsaftale (TTIP) mellem dollarstaten USA og de lande, som er med i EURO-samarbejdet) skal få morgenkrydderen i den gale hals ved synet?

Espen Bøgh, Torben R. Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Grethe Preisler

Rettelse: for at forhindre, at handels- og udviklingsminister Mogens Jensen ..etc. - skulle der have stået i 2.afsnit, 2. linje ovenfor

Dennis Berg

Ib Jørgensen:
Jeg giver dig ikke ret. Tro kan ikke bevises, og ses derfor af mange som noget irrationelt, der ikke hører til i en seriøs diskussion. Ved at sidestille økonomi med religion (og der er visse lighedspunkter, som mest tydeligt manifesterer sig ved det mærkelige fænomen "tillid", som det er katastrofalt for spillerne at miste), fratager man økonomien i sin nuværende udformning sin legitimitet - det er ikke noget der skal tages seriøst.

Claus Jensen

Analogier er på en gang taknemmelige og svære, svære netop fordi de er taknemmelige. Hvis man smider 3-4 forskellige af dem ned i samme suppegryde, vil det dog være en fordel smagsmæssigt, hvis den ene ikke modsiger den anden.

Grethe Preisler

Du får steg, kammerat, udi himlens retfærdige stat.
Glæd du dig, kalvesteg bli'r i himlen serveret for dig.

Salige er de fattige, salige i ånden, thi Himmeriget er deres. Men jeg siger jer: Hvis ikke i omvender jer og bliver som børn påny og tager imod de økonomiske eksperters profetier og prognoser i samme ånd, som de små børn i vuggestuen tager imod de patteflasker med modermælkserstatning fra Nestlé, pædagogmedhjælperne propper i kæften på dem for at få dem til at tie stille, skal i ingenlunde komme ind himlen.

Værsgo' at skylle. Vil De betale for konsultationen med det samme, eller skal vi trække beløbet over Deres nemkonto i Handelsbanken?

Michael Bruus

En økonomisk reformation med kristne over og undertoner ser jeg intet problem i, men jeg tror ikke det løser hoved problemet.
Under artiklen Generation Lean står af, formulerede jeg det således:
For mig at se er nøgleordet udbytning.

Den er nem at se i det økonomiske system og den er også nem at se i vores ageren i forhold til naturen, på arbejdsmarkedet er den også til at få øje på og også i vores samfundskultur.

Men stopper den her?
For mig at se er de unge værktøjer i et system som vil have dem hurtigst mulig ud på arbejdsmarked så deres resurser kan udbyttes.

Men jeg tror ikke det stopper der, jeg tror at det går hele vejen ned til det første menneske som slog en slange i hoved med en sten og åd den og dermed begyndte at udbytte naturen og jeg mener at se at vi siden da, blot er blevet mere og mere effektive udbyttere og jeg mener at se at denne udbytter refleks ikke alene er årsagen til økonomiske, sociale, psykiske og klima kriser, men også findes i kulturen, i vores handlinger, og i vores tanker(nok som en nedarvet refleks fra krybdyr hjernen) og socialt indforstået; for vi skal jo leve.

Men udbytning uden at give tilsvarende værdi tilbage til det vi udnytter, ser for mig ud til at have været årsagen til alle tidligere civilisationers død.

Så jeg glæder mig meget over at de unge er begyndt at sige fra og gøre modstand.

Vladan Cukvas

Et flot stykke, men vender man kristendommens metafor om, så rammer forfatteren måske kærnen i kirkens udlægning af kristendommen – en centraliseret bank virksomhed, der blev gjort til en religion, hvor slave mentaliteten blev dyrket som det centrale ideologiske budskab, ja endda som en dyd.

Alligevel, den Lutheranske løsning er ikke nogen løsning, selvom den nok vil få en del af magten og kapitalen til at skifte hænder, ligesom det var tilfaldet med Luther og hans mange krige.
Der er bedre løsninger. Selveste Milton Freidman foreslå i en af sine ”glemte” artikler, at bankerne skal reguleres med et krav om 100% kapital bag de lån de laver. Roosevelt indførte i 1933 Glass-Steagall act, som ikke stillede så skarp et krav, men som alligevel skabte en vis balance i Finans verden, og beskyttede økonomien mod bankernes griske logik. Freidmans forslag blev aldrig til noget, medes Glass-Steagall akt blev afskaffet i 1999 hvilket åbnede (motor)vejen for boligboblen og muliggjorde den store finansielle sammenbrud i den vestlige verden i 2008.

Problemet med pengene ud af ingenting er, at visse elementer i økonomien (bankerne) får en privilegeret status, og en stadigvæk større andel af rigdomme overføres til dem til stor glæde for bankaktionerne. Da dette sker eksponentielt og samtidigt bruger de deres store indflydelse til at styre finansministerier rundt om i verden bliver slut resultat, at bankerne paradoksalt nok vokser sig større end samfundet. Værdi af Danske bank alene udgør 195% af dansk BNP, hvilket sætter Danmark på anden plads, lige efter pengehvidvaskning stater som Cypern.

Det fundamentale problem med pengene er ikke så meget hvordan de bliver til, men om de opfylder deres funktion. At løsrive penge fra guld og andre værdiopbevarende aktiver er genial ide, men den er lige så meget farlig, da fiat penge giver rig mulighed for at manipulere, snyde, misbruge, bygge imperier osv. Det eneste der står i vejen for det er lovgivningen, men vi har jo set i vores livstid, at det nemt kan laves om på når man blot har penge nok. Og det har man når man er givet eksklusiv ret til at printe dem efter behov. Den onde cirkel!

Måske kom det onde ind i Kristendommen ad denne vej? Måske er Helligånden ikke et laissez-faire marked, der opretholdes af vores tro på guden og dens godhed, men snarere udtryk for vores ønske om at blive optaget i himlen på jorden (de riges klub) på en eller anden måde. Under all omstændigheder, ligger løsningen dybere end blot en ny lovgivning på området. Det at regulere bankerne er ikke ligefrem det samme som at regulere bredden af cykelstierne. Vi bliver måske alligevel nødt til at kigge på kristendommen eller anden åndelig udviklingslære for at finde en magt balancen i os selv, mellem vores egen griskhed (ejendomsretten) og kærlighed for den næste.

På den praktiske plan har vi brug for et system der omdirigere strømmen af pengene (værdier) så de ikke ophåber sig visse steder på bekostning af andre. Henry George foreslå et sådant system, men selv om vi nogle få gange har været tæt på at afprøve det i praksis, blev det aldrig til noget.

Jeg vil under alle omstændigheder tilslutte mig forlaget om at tøjle bankerne og nationalisere nationalbanken, så vi slipper for at betale renter til en der påberåbte sig ret til at skabe pengene ved hjælp af mirakler (printe pengene). Mon vi ender som Hitlers Tyskland eller som Gadaffis Libyen (begge to var kommet på samme ide) hvis vi gør det.

Vladan Cukvas

Peter H Albrektsen

Svaret er nej og nej. Danske bank er en privat virksomhed, der ejes af aktionerne, og Mærsk ejer omkring en fjerdedel direkte, hvor meget han ejer indirekte vides ikke medmindre man er en del af elitens eksklusive top.

Nationalbanken er en selvvejende institution, som ikke hører ind under staten bemyndigelse hvad angår deres politik og måden de driver deres virksomhed. Den er en lige forhandlingspartner med finansministeriet. Men nationalbanken er uløselig forbundet med staten, så det mest korrekte beskrivelse af deres forhold vil være en kartel.

Hvis du få fingre i en liste af aktioner i Nationalbanken så er du mere end velkommen til at offentliggøre den. I USA er det formentlig Primary dealers, altså de store banker der har en kreditlinje direkte til FED, men FED's formand vil ikke engang oplyse det til Kongressen.

peter fonnesbech

Genial analogi.

Hvilket uvilkårligt får mig til at tænke på at den katolske kirke er verdens første multinationale virksomhed, og den lever stadig i bedste velgående.

Da dotcom-boblen bristede, kom det helt bag på de ortodokse økonomer. Det samme skete, da boligboblen bristede. Når den gigantiske gældsboble på et tidspunkt brister, kommer vi igen til at høre jammerråbet: Hvordan kunne vi vide det? Man ved ikke, at der kommer en lastbil drønende, når man går over gaden – fordi man ikke har gidet se sig for. Kun få synes, der er grund til at bekymre sig om finansverdenens enorme pyramidespil. Tsk-tsk ...

Leo Nygaard

National økonomi er sort snak for mig.
Hvordan kan en bank skabe penge ?
Indtægter kan jeg forstå. Men skabelse ?
Replik i bankbestyrelsen :
- Der bliver sg`u tab !
- Så skaber vi bare lidt penge og viser et fint regnskab.

Og hvorfor statens hjælp dengang. Danske Bank kunne da bare selv skabe penge.