Kommentar

Vi skal ikke lade os tvinge med i Trykkefrihedsselskabets kamp

Hvis vi skal sætte livet på spil for at forsvare demokratiet og vor livsform i øvrigt mod islamisternes terror, vil de fleste af os forlange ret til at bestemme, hvornår og hvordan det skal ske. Det kan vi ikke overlade til Katrine Winkel Holm
Debat
16. maj 2015

Trykkefrihedsselskabet har ved sin formand, Katrine Winkel Holm, oplyst, at det har inviteret islam-kritikeren Geert Wilders til at tale på Folkemødet på Bornholm. På trods af betydelig offentlig kritik af beslutningen har Holm fastholdt invitationen og svaret, at de, der ikke vil være sammen med Wilders, blot kan forlade Folkemødet, når Wilders kommer, og senere vende tilbage til hygge og fadbamser.

Vi, der ønsker at deltage, er fanget i det demokratiske dilemma, som der ikke findes gode løsninger på.

I den amerikanske ytringsfrihedsdiskussion kaldes det for Hecklers Veto, voldsmandens veto. Dette veto fremkaldes af et fjendtligt publikum, der truer taleren så voldsomt, at politiet, for at beskytte ham og opretholde orden og sikkerhed, hindrer ham i at tale. Alternativet ville naturligvis have været, at politiet anvendte den nødvendige magt til at sikre, at taleren i sikkerhed kunne fortsætte sin tale. Herved ville politiet suspendere publikums veto. Det mest kendte eksempel på forsøg på brug af voldsmandens veto er situationen i 1958 i Little Rock, Arkansas, hvor de lokale myndigheder nægtede at følge integrationslovene af frygt for voldelige reaktioner fra hvide borgere, men hvor nationalgarden mødte op med mindst 10.000 mand for at sikre sorte adgang til skolerne.

I vort tilfælde er det islamisterne, der forsøger at hindre Geert Wilders i at fremføre sin kritik af islam. Staten vil ikke acceptere dette veto-forsøg, men stiller med den nødvendige politistyrke, der beskytter Wilders, således at han kan komme med sin kritik på Folkemødet. Vi kan naturligvis ikke acceptere, at politiet ikke skal gøre det, da vi hermed havde udstyret islamisterne med et veto. Vi kan heller ikke bede Wilders om ikke at komme, da det også ville give islamisterne en vetoret, der ville krænke Wilders’ ret til at holde et offentligt møde på et sted, han og hans tilhængere i Trykkefrihedsselskabet har valgt. Hvis politiet mener, at det ikke er i stand til at beskytte Wilders og dermed indrømmer, at det ikke kan opretholde den sikkerhed, borgerne har krav på, vil det også være en sejr for islamisterne.

Hvad kan vi gøre? Vi kan vælge at blive væk fra Folkemødet. Islamisterne har skræmt os, så vi ikke tør anvende vor grundlovssikrede forsamlingsfrihed. Vi har derved givet islamisterne voldsmandens veto.

Med livet som indsats

Hvis vi kommer, som vi har ret til og lyst til, udsættes vi imidlertid for en fare, der ikke kun er hypotetisk. Begivenhederne ved Krudttønden viste, at tilfældige personer kan miste livet ved blot at være i nærheden af personer som Wilders.

Vi tvinges således af Trykkefrihedsselskabet til at sætte vort liv på spil ved at være til stede for at forsvare vore grundlæggende rettigheder – ytringsfrihed og forsamlingsfrihed, herunder Wilders’ ret til sammen med Trykkefrihedsselskabet at tale imod islam på Folkemødet. Trykkefrihedsselskabets medlemmer kan hertil svare, at de løbende er bragt i livsfare på grund af deres meninger og handlinger, og det er rigtigt.

Men de har selv valgt det. Det har vi ikke. De tvinger os ud i en situation, de har defineret, og som kræver for meget af os. Hvis vi engang skal sætte livet på spil for at forsvare demokratiet og vor livsform i øvrigt mod islamisternes terror, vil de fleste af os forlange ret til at bestemme, hvornår og hvordan det skal ske. Det kan vi ikke overlade til Katrine Winkel Holm.

Uforsvarligt

Oven i dette dilemma kommer så, at de fleste af os ikke vil deltage i et møde, der er omgivet af og infiltreret af politi- og sikkerhedsfolk med maskinpistoler og skudsikre veste. Den sikkerhed, det markerer, er under alle omstændigheder illusorisk.

Snigskytter, desperados med håndgranater og andre selvmordskandidater kan forvolde ulykker på måder, vi ikke kan forestille os, og som politiet måske heller ikke kan, før det er for sent.

Endelig bliver hele idéen med mødet mellem politikere, beslutningstagere og befolkningen ødelagt. Det tvangfrie samvær er umuligt med det sikkerhedsopbud, regeringen er tvunget til at etablere. Og det er ikke noget, der blot vil manifestere sig, når Wilders ankommer, således som Katrine Winkel Holm forestiller sig. Det vil kræve adgangskontrol, visitationer, gennemsøgning af området, både før og mens han er der. Løsningen er ikke, at vi bare drager til Gudhjem den times tid eller mere, Wilders er til stede, og så vender uberørte tilbage.

Der er ingen demokratisk gyldige løsninger. Vi må derfor vælge den mest praktiske, idet vi indrømmer, at det er uforsvarligt. Wilders må i denne situation nægtes adgang. Islamisternes veto vinder.

Frands Mortensen er professor emeritus ved Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

Little Rock, Arkansas….det vækker kraftige minder.

Ud over den federaliserede Nationalgarde sendte Eisenhower også en bataljon fra 1o1. Airborne Division; "Screaming Eagles", der direkte skulle ekskorte skoleeleverne frem til skolen.

Med til historien hører det berømte fotografi fra d. 5.6.1944, hvor Eisenhower sagde farvel og ønskede held og lykke til divisionen, der skulle springe ud over det tyskerbesatte Frankrig og holde vigtige nøglepunkter – alene bevæbnet med håndvåben!! – indtil resten af invasionsstyrken nåede frem ad søvejen.
101. Airborne Division havde det højeste prognosticerede tabstal; derfor valgte Eisenhower specielt denne division at ønske held og lykke og lade sig fotografere sammen med.
Det hjalp nu ikke – den rædselsvækkende prognose holdt kun alt for godt stik.

Anyway – selv den mest bøvede og bourbondrukne redneck kunne se, at de ikke kunne angribe 101. Airborne Division. Det havde været blasfemi.

Så de berømte ”Little Rock Nine” kom sikkert frem til Little Rock Central High School

Torben Lindegaard

@Frands Mortensen

"Wilders må i denne situation nægtes adgang. Islamisternes veto vinder."

Wilders skal debattere med Flemming Rose på Trykkefrihedsselskabets stand.

Hvad stiller vi nu op med Flemming Rose, der også møder op med sikkerhedsvagter??
Eller Naser Khader?
Eller Helle Thorning?
Eller Pia Kjærsgaard?
Eller Lars Vilks?
Lars Hedegaard?

Flemming Rose indbød i alt ca. 40 tegnere til at tegne Muhammed, som de så ham.
Som bekendt takkede 12 tegnere ja til tilbuddet - skal disse 12 mennesker for evigt være persona non grata i det danske samfund.

Kurt Vestergaard meldte sig sidste efterår til den kommunale aftenskoleundervisning i spansk.
Han måtte hurtigt stoppe, da nogle af de øvrige kursusdeltagere følte sig utrygge.

Steffen Gliese

Torben Lindegaard, du peger på et vilkår, vi lever under i en verden, hvor kommunikationen foregår hurtigt. Det vil tage lang tid for mennesker at tilpasse sig de normer, et sådant vilkår kræver af os alle.

Vibeke Rasmussen

Hvis Geert Wilders bliver nægtet adgang, er det vel medierne, der vinder? Eller …?

Slettet Bruger

Hvis Wilders nægtes adgang så er det ham der vinder.

Vibeke Rasmussen

Om Geert Wilders nu bliver nægtet adgang (næppe) eller ej, må han da siges allerede at have vundet – stort! – i hvert fald målt i bevågenhed fra og omtale i stort set samtlige danske medier.

Torben Lindegaard

Vibeke Rasmussen & Henrik

I kommenterer Geert Wilders, som om han alene er en politisk idé.

Hvad nu hvis han havde lyst til tilbringe nogle timer på Folkemødet, drikke et par fadbamser og sludre med almindelige mennesker. Skal han bare holdes ude af fællesskabet?

Geert Wilders lever et bedrøveligt personligt liv - vi skal i hvert fald ikke gøre det værre.
Og kunne vi give bare et par timers fred og ro på Folkemødet - ja, så er det vores medmenneskelige pligt.

Herman Hansen

Vi lever i et demokrati med ytringsfrihed. Alle har ret til, at tilkendegive deres mening. En mening, som i stort omfang afspejler de sidende politikeres ageren på vegne af den politik de har fået mandat til af demokratiets vælgere og deres forventning til den politik der føres.

Hvis der sker en drejning til yderliggående holdninger blandt demokratiets vælgere er det fordi de valgte politikere har svigtet. Ikke folket.

Vibeke Rasmussen

Torben Lindegaard, det er nu ikke så meget Geert Wilders, hans 'politiske idé', som jeg kun kender i hovedtrækket, eller hans privatliv, som jeg intet kender til eller interesserer mig for, jeg kommenterer på, som det er medierne og deres magt til at sætte dagsordenen. De kan tale noget op, ligeså vel som de kan lægge låg på og tie noget ihjel, stort set efter forgodtbefindende. Hvad nu hvis … Geert Wilders to-timers besøg på Bornholm, kun var blevet nævnt som en notits? Hvad nu hvis den nyhed i stedet var blevet druknet i beskrivelser af nogle de efter sigende 2.400 – knapt to et halvt tusinde! – andre arrangementer Folkemødet byder på?

Om det dilemma Frands Mortensen beskriver, kan jeg ikke, modsat ham – og selv ikke med mit nye kendskab til begrebet Heckler's Veto – se hvad den rette løsning skulle være, men kan blot både lidt magtes- og hjælpeløst konstatere, at 'Houston, we have a problem …'

Slettet Bruger

Torben Lindegaard

Nu er det vel næppe for at drikke øl med almindelige mennesker? Det forekommer mig dog, at han har fået det nogenlunde, som han har kunnet forudse. Og det er da også gode kort på hånden, hvis man er til den slags. Hvis han ikke får lov til at komme til Bornholm, vil det være som i 2009, hvor han blev nægtet indrejse i England med mere vand på hans mølle og mere brænde til offerdyrkelsen i søster organisationerne. Med hensyn til om han “skal holdes ude af fællesskabet”, så er det vel en beslutning, som festival arrangører og politi må tage. Jeg er ikke en del af deres fællesskab.

Torben Lindegaard

@Henrik Wagner

Min pointe er blot, at Salman Rushdie, Kurt Vestergaard, Lars Vilks.....betaler en uhyggelig høj pris, for at have ytret sig.
Jeg nævnte, at Kurt Vestergaard måtte opgive at gå til spansk på aftenskole i Aarhus.
Geert Wilders bor i et gammelt fængsel og ser sin hustru én gang om ugen - begge dele af sikkerhedsgrunde.

Det hører ingen stedet hjemme, hvis vi ikke kan modtage Geert Wilders på Folkemødet til debat med Flemming Rose, der i forvejen er under politibeskyttelse.
I

Espen Bøgh

Folkemødet var i min optik et møde mellem danske politikere fra de etablerede politiske partier, og de danske borgere 1 gang om året på Bornholm.

Trykkefrihedsselskabet er ikke en politisk etableret platform af et parti, så det har slet ingen berettigelse til at deltage i den kontekst mødet blev arrangeret i sin tid.

Derfor giver det heller ingen mening ar lade trykkefrihedsselskabet deltage i folkemødet før de er et etableret politisk parti, med et partiprogram, og det er foreningen ikke p.t.

Vi har ikke brug for læring fra Wilders eller grækeren fra "gyldent daggry", som trykkefrihedsselskabet har inviteret, og man må virkelig håbe der vil være gabende tomt for mennesker foran deres stade/telte, og befolkningen dermed viser dem den politiske ligegyldighed, som de repræsenterer i dansk politik.

Ole Rasmussen

Jeg er træt af at læse den slags Frans skriver. Islam er for de som tror på Islam, og har de som tror på Islam en plads i det danske samfund? I dag er jeg tilbøjelig til at sige Nej.

Ole Rasmussen

Jeg er træt af at læse den slags Frans skriver. Islam er for de som tror på Islam, og har de som tror på Islam en plads i det danske samfund? I dag er jeg tilbøjelig til at sige Nej.

Slettet Bruger

Torben Lindegaard

Ja, men jeg gætter på, at både Vilks og Wilders kendte prisen for at blive ikoner, og de nyder i forhold til andre borgere herhjemme, hvis liv og førlighed er truede, formentligt en ganske god beskyttelse. Men jeg kan slet ikke forstå, at jeg igennem et undskyld udtrykket forlorent ‘vi’ konstant skal være moralsk forpligtet til at sørge for markedsføringsplatform og sikkerhedsvagter. Måske er det et national romantisk landskamps-vi, man prøver at gejle op, men i mine øjne er festivalen først og fremmest en messe for magteliten, og dansk politik ikke ligefrem noget, der repræsenterer eller inkluderer mig. Med hensyn til moral, handler det ikke om flygtninge i overhængende fare efter at have ytret sig kritisk eller om en person, som er ude af stand til at få et budskab ud. Her på 10. år er der stadig langt imellem nye synspunkter fra den front, men det synes ikke at afspejle i mediebombardementet. Og her er det værd at bemærke, at der er langt alvorlige forhold, som truer og forhindrer, at man kan udvikle et reelt demokrati herhjemme.

Nils Soelberg

Inden vi udnævner for mange vindere og tabere, skal vi lige vide hvad den ædle kappestrid går ud på. Mellem Wilders og de danske myndigheder sejrer den der tør, og taberen står som bangebuks. (At bangebuksen hellere vil kalde sig ‘ansvarlig’ er en anden sag). Men uanset resultatet af denne kækhedskonkurrence bliver djihadisterne under alle omstændigheder de sejrende. Hvad enten Wilders formenes adgang, eller han tordner mod koranen bag en kæde svært bevæbnede politifok, kommer frygten for djihadisterne i fokus. Og hvis en gal bombemand får ekspederet Wilders ud af jordelivet - og måske sig selv op til jomfruerne - så får djihadisterne sig en slagen fjende og måske en martyr i tilgift. For sagen er jo at det som djihadisterne frem for alt går efter i den vestlige verden er omtale, omtale og atter omtale, og allerhelst af den mest krænkende slags, for det er den de skal bruge til at opflamme deres egne befolkninger (fx med afbrænding af flag), og det er også den der forhindrer de moderate herboende muslimer i at sige fra over for deres fanatiske trosfæller. Og her har de fået en uvurderlig gratis hjælp fra en flok ytringsfrihedsapostle der kappes om at tegne den grimmeste profet eller lyse koranen i band. Intet djihadistisk propagandabureau kunne have gjort det halvt så godt. Så vær ganske rolig for vores ytringsfrihed, djihadisterne ville ikke undvære den for guld!