Læserbrev

Læserbreve

1. juni 2015

Gratis læge

Rasmus Fregerslev, Aarhus

Man bør ikke betale for at gå til lægen. Selv et såkaldt symbolsk beløb vil få nogle til at tøve med at gå til lægen. Forskning viser, at danskerne i forvejen tøver med at gå til lægen, og jeg ved, at jeg selv ville vente en ekstra gang, hvis det kostede en tiendedel af min SU.
Et symbolsk beløb vil forhindre nogle i at gå til lægen i tide. Og nogle sygdomme, som man kunne have forhindret, vil blive alvorlige for nogle mennesker. Derfor er symbolske beløb på lægehjælp ikke symbolske – de er ganske alvorlige.

Hjælp flygtninge

Jeppe Fransson, Roskilde

Flere vil gerne være flygtninge i Danmark. Sådan sagde Lars Løkke Rasmussen i den første parti­lederrunde på TV 2. Han tager fejl. Ingen vælger at flygte fra hus og hjem af lyst. Heller ikke til Danmark. Det er en absurd tankegang, at man skulle vælge frivilligt at flygte over det farefulde Middelhav. I stedet for at opfinde myter om flygtninge burde vi se på, hvordan vi kan hjælpe dem. Når debatten raser, opstilles der tit en præmis om, at vi enten skal hjælpe flygtninge i deres nærområde eller hjælpe dem her. Men faktum er jo, at det ikke handler om enten eller, men om både og.  I Radikal Ungdom vil vi hæve den danske u-landsbistand og modtage endnu flere flygtninge. På den måde viser vi solidaritet med verdens udsatte, men samtidig tager vi også selv et ansvar.

Halm-eventyr

Dan Jørgensen, fødevareminister (S) og Per Christensen, 3F

I 1970’erne stod verden midt i en oliekrise, som tvang os til at lede efter nye energikilder. Hos Vestas fandt man ud af, at løsningen blæste rundt om ørerne på os. Den danske vindmølleindustri er siden vokset til en milliard­industri, der beskæftiger mere end 25.000 mennesker i Danmark. Nu står verden i en situation, hvor vi tærer for meget på vores oliereserver. Hvad er svaret på kniben denne gang? Et godt bud er de cirka 1,5 millioner ton halm, der ligger på markerne i Danmark. Halmen kan gøres til sukker, der igen kan gøres til sprit og i sidste ende brændstof og et nyt energi­eventyr. Det gode ved halmen er også, at den befinder sig i de områder af Danmark, hvor der er mest brug for arbejdspladser. Et af de steder er Holstebro. Her ligger Maabjerg Energy Concept, der kan blive det første danske anlæg, som raffinerer halm. Det Nationale Bio­økonomipanel vurderer, at virksomheden kan skabe cirka 100 nye varige jobs til driften og cirka 550 nye varige jobs i landbruget og i transportsektoren. Vind­mølleindustrien havde en vaklende kurs mod tinderne. Men tidligere miljøminister Svend Auken (S) var en mand, der så mulighederne og turde satse, også når modstanden var stor. Det skal vi nok være glade for i dag. Det er cirka 40 år siden, at oliekrisen satte gang i vindeventyret, og der er cirka 50 år til, vi løber tør for olie, hvis udviklingen fortsætter som i BP’s beregning. Vi kan bekymre os om arbejdsløsheden og klimaet – og der er nok at bekymre sig om. Men vi kan også tænke ud af boksen og lede efter løsninger.

Hemmelig afstemning for alle

Stig Langvad, Kokkedal

Vi hører dagligt om velfærdsteknologi, som skaber et bedre samfund og billigere løsninger for den offentlige sektor. Det kan vi alle sammen støtte, så længe det ikke skaber problemer for borgerne. Problemet opstår imidlertid, når man ikke vil anvende den nye teknologi til at sikre mennesker deres personlig uafhængighed – for eksempel når man ikke vil tillade, at handicappede benytter sig af en elektronisk løsning i forbindelse med afstemninger til folketingsvalget. Vi ved, at det kan lade sig gøre, men juristerne og økonomerne, som vejleder Folketingets politikere, anbefaler, at man lader være, fordi de mener, at det er forbundet med en usikkerhed. Man kan godt undre sig en smule over den holdning. Særligt når man tænker på alle de økonomiske transaktioner, som man selv kan foretage digitalt i netbanken, og når man tænker på kravet om digital kommunikation med det offentlige. Det bliver mere skævt, når man tænker på, at de samme rådgivere benyttede sig af en elektronisk afstemning til deres valg af ledelse til Juristernes og Økonomernes Pensionskasse – med henvisning til at det kan foregå 100 procent fortroligt.For mig er den hemmelige afstemning mindst lige så vigtig, som det var for kvinderne at få stemmeret for 100 år siden. Men på grund af holdningen blandt de politiske rådgivere, bliver jeg som handicappet afskåret fra at stemme hemmeligt.

Grøn fornuft

Lars Aagaard, direktør i Dansk Energi

I lederen »Vanens magt – og pengenes« den 22. maj problematiserer skribenten, at grønne investeringer skal kunne betale sig. Hvad nu hvis det ikke er en god forretning at redde kloden? Kun få mennesker er i tvivl om, at klimaet er en trussel for kloden. Hvis der skal ske forandringer, kommer vi ikke uden om, at der skal være penge at tjene på grønne investeringer. Gode hensigter er vigtige, men de flytter ikke noget. Her gør konkrete investeringer i grøn teknologi en forskel.

Hvem havde bygget en vindmølle med et vingefang på 164 meter, hvis der ikke var penge i det? Og hvem skal udvikle ny grøn teknologi, hvis der ikke er penge i det? Alt kan ikke overlades til markedet alene. Det kræver politiske rammer at sikre, at det bliver profitabelt at investere i grøn energi og teknologier med et mindre ressourceforbrug. Klimaet kan ikke reddes med det moralske argument alene, men med politik, som sikrer afkast af de rigtige investeringer. Det er det, der reelt gør en klimaforskel.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu