Læsetid: 6 min.

Den Nye Orden

Jeg fik afslag på støtte til mit forskningsprojekt, men jeg vil alligevel præsentere det én gang til. Så godt er det. Måske kan andre arbejde videre på det og få mere held med sig. Selv kommer jeg ikke til at gøre det. Jeg finder på noget andet en af dagene. Har tænkt på gartner. Det virker som om gartnere er lykkelige under deres gartnerhatte. Og ellers vil jeg kaste mig over håndarbejde.
26. maj 2015

Det er meningsfuldt arbejde, og det mener jeg helt alvorligt: at med serielle bevægelser samle snore i mønstre til anvendelige genstande som sweatre og strømper. Det er opbyggeligt, det er den gamle orden. Jeg ordensomvælteren. Jeg vil hækle et sengetæppe og rede sengen med det i den brukne morgen.

Jeg har også fulgt med i den internationale bevægelse væk fra syntesen og sammenfatningen som er i gang på universiteterne. Hvor det før gjalt om at samle ting i felter og klassificere dem ud fra systemer af forskelle og ligheder, gælder det nu om at undlade at samle, ordne og generalisere. Disse forskere spreder og kun spreder, viser og kun viser, men de bygger ikke nye ordner. De arbejder med flade tæpper af ting hvor alt bliver vist, eller stimer hvor ting bølger rundt mellem hinanden, eller med landskaber der består af afslapninger, udposninger og sammensnerpninger. Det er meget opildnende og også udmattende. Jeg kan ikke komme det nærmere. De er gået bort fra ideen om forståelse. De er gået bort fra konklusioner, indledninger, kapitler og analyser. De er gået bort fra at nedskrive deres observationer. De er også gået bort fra at observere. Men det kan de ikke. Men de prøver. De arbejder ikke mere i det referentielle felt, ikke i repræsentationen, ikke i signifianten, ikke i begreberne, slet ikke i dikotomier og dialektikker og toleddede størrelser. De står med tingene selv. Jeg har hørt at de sidder i store aulaer og på skift tager en ting op og viser den frem for salen, mens de skriger: Ecce! Ecce! Men de er også skeptiske over for sprogets repræsentation, så de bruger ordet som en genstand i sig selv: Ecce! Ecce! råber de nu uden at mene noget, uden at pege på noget, uden at vise noget. De er gået væk fra at arbejde. De har et teltuniversitet som de rejser rundt med sammen med deres husdyr og computere og solceller. Et stort universitet i Nordgrønland trækkes af slædehunde døgnet rundt. Det er hvad jeg har hørt. Er det et oprør? Det er en udvikling. De har fået masser af forskningspenge. Det er det umuliges forskning, som forskning jo er. Og når det så bliver muligt at forestille sig en verden uden ordener, eller rettere: en verden uden nogen til at forestille sig den, uden nogen til at observere og bestemme, så er der ingen forskelle og ligheder. Så er der ingenting. Eller så er der alt, og det er det samme. Det er den totale uoverskuelighed. Det er den totale forvirring. Det er den vold det er at holde sig åben. Det er den ekstase det er at gå til grunde. Jeg ligger på bunden af de usammenfatbare myriader og raller. Men set fra myriaden er jeg selv en prik i myriaden, mit jeg bliver mindre og mindre, det ligger som en hudovertrukken dims ved siden af en aborre, et pilleglas, en bog, en tekop, et reb, en mælkebøtte, et møl, en læderdåse med svesker i. Det er som det er. Antropocæn, menneskets epoke, er alligevel snart ovre. Set fra et geologisk perspektiv var den kort. Vi går ind i bakteriocæn, bakteriens epoke. Vi græsser for foden af bakteriernes bjergkæder. Før jeg har set mig om vil jeg også være førne i skoven. Det gør mig pludselig vred. Jeg knytter min hudovertrukne menneskehånd og truer med den. Ggrrr. Jeg vil altså gerne nå at blive gravid og komme til New York. Nå, nu sludrer jeg. Her er mit forskningsprojekt. Jeg er en bygger af nye ordner. Mere tidssvarende. For når nu vi har fået det hele spredt godt og grundigt er det fristende at samle det igen på andre måder. Det er den fristelse jeg ikke kan modstå. Jeg er i gang med at lave en ny taksonomi. Og jeg er begyndt med dyreverdenen.

Dyrene kan altså inddeles på følgende måde:

1. Dyr i flok hvor flokken altid er skjult.

2. Dyr der fisker med halen (hvad er det for et dyr der fisker med halen? Æslet gør. Men det er ikke æslet. Det er et dyr med hale der ligner et komma. Men forskningen i dyrs lighed med tegnsætning er død, feltet er dødt, beklager, udforsket, uddødt. Forskningen i sjove analogier, i nuttet metaforik er død).

3. Druknede dyr (en druknet abe i et oversvømmet soveværelse. Den druknede abe skvulper i vandet ved siden af sengen. Den er død, men vandet bevæger den så det ser ud som om den løber. Den er strid i pelsen, men vandet får den til at se blød ud. Når man skubber den væk bider den én hårdt i hånden. Av! Vi vil se flere oversvømmelser og dermed flere druknede dyr før antropocæn er ovre).

4. Druknede dyr (en død sæl skyllet op på stranden. En død krop skyllet op på stranden. Vi håndterer en død bådflygtning skyllet op på stranden ved at tro det er en død sæl skyllet op på stranden. En død kvinde skyllet op på stranden. Vi håndterer en død kvinde skyllet op på stranden ved at kalde hende en død bådflygtning skyllet op på stranden. Der vil komme flere i antropocæn).

5. Beroligende dyr (det vil være beroligende at sidde en hel eftermiddag og ae en lille grå kanin over ryggen).

6. Dyr der skal have klippet negle.

7. Dyr der skal klippes over med en havesaks (dræbersnegle).

8. Dyr der spiser sig selv (grisen får skinke til jul).

9. Dyr man nærer ønske om at se (ønsket om at se en flok heste galoppere ned ad hovedgaden).

10. Dyr der danser for os inden de dør (venlige, charmerende, overraskende er disse dyr! En lille overraskelse har dette dyr til os inden vi klasker det, skyder det for panden eller giver det en sprøjte. Men nu fremturer jeg. Fremtur ikke, så får du afslag på forskningsstøtte).

11. Dyr der danser også efter de er døde (dansende koteletter).

12. Overgangsdyr (dyr i overgangen mellem dyr og mad).

13. Dyr der ikke vil spise den mad vi giver dem (dyr med problemer, med smerter, med sorger er disse dyr. Det er dyr der vantrives, er ensomme eller opgivende. Vi vrider os for at finde ud af hvad der kan være i vejen med dem, vi aer dem og lokker og giver dem noget mad af et andet mærke).

14. Dyr der er pølser og skinker.

15. Dyr der er sko og tasker.

16. Dyr i tasker lavet af dyr.

17. Dyr der findes i senge (slanger der glider væk bag hovedpuden).

18. Myriader.

19. Dyr anvendt som våben (anvendt som golfkølle er flamingoen utilregnelig. Et uventet og dobbelt utilregneligt våben i hånden på den utilregnelige, den forurettede, den altid koleriske og rasende).

20. Dyr man ikke vil have i sengen.

21. Dyr med et lille sørgmodigt ansigt midt i en krave af fjer.

22. Dyr der lægger hundeæg i hjørnet.

23. Dyr på gågaden i Zürich.

24. Dyr i lastbiler (på forsædet/i lastrummet).

25. Dyr der vil overleve katastrofen og dermed os (men vil vi ikke overleve? Jo, vi vil. Vi, dvs. os der tilhører dette vi, vil bosætte os på polerne, som vil være det eneste beboelige sted i katastrofen. Vi vil overleve for enhver pris. Det skyldes kærlighed. Vi har fået børn, og vores børn skal overleve for enhver pris. Også den højeste pris. Den højeste pris er andre børns død. Den pris vil vi betale, den pris har vi for længst betalt. Men nu digresserer jeg).

Det er bare de første 25 punkter, der er over 10.000. Jeg blev lidt stødt over at udvalget der gav mig afslag på projektet kaldte mig ”en hanhøne der lægger golde æg”. Nogle gange tænker jeg at jeg får kræft i lårene af at sidde med en laptop på skødet. Den varme skødmaskine. Katten river mig pludselig, aner ikke hvorfor. Vi prøver ellers at blive venner. Jeg vil klø den bag øret med min geniale menneskehånd.

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu