Kommentar

Opgør med frihedsmyten

Vi kan ikke meningsfuldt diskutere politisk frihed uden at specificere, hvilken frihed vi taler om, og hvordan denne skal fordeles. Man bliver eksempelvis næppe særlig fri af at slippe for at betale skat, hvis man næsten ingen indkomst har
6. maj 2015

En sejlivet politisk myte hævder, at højrefløjen kæmper for frihed, mens venstrefløjen kæmper for lighed. Stærkt ført an af Liberal Alliance (LA) bygger denne frihedsmyte dog ofte på en forståelse af friheden som synonym med lavere skatter og ’hvad synes du selv?’-kampagner.

På LA’s hjemmeside kan man f.eks. læse, at: »Vi ønsker mindre stat og mere privat. En begrænset statsmagt, lav skat (…) er en forudsætning for et frit samfund«. Her finder man også et link til kampagnevideoen Hvad er frihed for dig?, hvori forskellige danskere fortæller, hvad frihed er for dem: »Frihed er at kunne elske dem, man vil«, »Frihed er at passe sin have«, eller »Frihed er at klatre«. Dette miskmask fik forfatteren Joachim Lykke til 17. april i en kronik i denne avis at skælde ud på LA og i samme omgang kalde frihed for »et lortebegreb«. Men frihed behøver ikke være et lortebegreb eller et skraldespandsord, som vi hver især bruger til at udtrykke hvad som helst. Vi kan faktisk diskutere det på en mere fornuftig og systematisk måde, og det bør vi gøre. Det er nemlig uheldigt for den demokratiske debat, hvis friheden – et begreb de fleste forbinder med noget positivt – bliver synonym med bekæmpelse af velfærdsstaten.

Frihed som politisk værdi

Stort set alle politiske partier hævder frihed som værdi, men i meget forskellige betydninger. For liberale (og husk, at dette betyder andet og mere end økonomisk liberalisme) er friheden en helt central værdi, af den simple grund at mennesker de facto har forskellige præferencer. I anerkendelse af, at det er vigtigt for mennesker at leve, som de gerne selv vil, er friheden derfor en selvskrevet værdi. Men uden yderligere information efterlades vi med flere spørgsmål end svar.

Overordnet set kan man forstå frihed enten som negativ eller positiv. Negativ frihed er frihed fra noget, f.eks. statslig tvang, mens positiv frihed er frihed til noget, f.eks. at tage en uddannelse. Det er ofte den negative frihed, der appelleres til på højrefløjen. Men da alle politiske partier i Danmark støtter grundlæggende negative frihedsrettigheder, som f.eks. ytringsfrihed, religions- og tankefrihed, er det mere specifikke opfattelser af negativ frihed, der skiller blå fra rød blok.

Ikke alle former for statslig indblanding, som vi kan være frie fra, er imidlertid lige vigtige. Antageligvis vil ingen hævde, at friheden fra at blive reguleret af et trafiklys er lige så vigtig som ytringsfriheden, forstået som friheden fra at blive nægtet at komme til orde. Det betyder, at det altså ikke er frihed fra hvad som helst, som er væsentlig for negativ frihed. Sandsynligvis vil ingen begræde, hvis staten, af gud ved hvilken grund, gør det forbudt at eje mere end 2,1 milliarder turkisblå halstørklæder.

Frihed for hvem?

Frihed giver således bedre mening, hvis vi også spørger: frihed til at gøre hvad?

Det er her, skatten kommer ind. Ifølge LA betyder mindre skat nemlig mere frihed. Det er frihed fra, at staten kræver skat af din indkomst. Mere personlig forbrugsfrihed er således lig med mere frihed, og i en vis forstand er dette også indlysende rigtigt: Hvis vi sætter skatten ned, vil der helt sikkert være flere borgere, som bliver friere. Men lavere skatter betyder også besparelser, som vil begrænse andre borgeres frihed.

Udsagn om frihed bør derfor ikke blot specificere, hvilken forhindring man er fri fra til at gøre hvad. Men også hvem det er, der er frie fra hvilken for- hindring og til at gøre hvad? Når vi taler om frihed, kommer vi derfor ikke uden om spørgsmålet: Hvordan skal friheden fordeles?

Falsk modsætning

Interessant nok er lighed den fordelingsnøgle, der typisk argumenteres for, når det er frihed, der skal fordeles. Dette gælder også blandt højrefløjsteoretikere som Robert Nozick, der argumenterer for, at vi skal have lige meget frihed, i den forstand at vi skal have det samme (meget begrænsede) sæt af grundlæggende frihedsrettigheder som f.eks. ytringsfrihed og ejendomsret. Dette er der ikke noget inkonsistent i, men det er vigtigt kun at sælge varen for det, den er. For ejendomsretten er interessant nok vigtigere, jo mere man ejer, og for den, som ingenting ejer, er den værdiløs. Lige negativ frihed betyder derfor også ulige reel frihed: Nok er alle lige frie fra at betale (særlig meget) skat, men det bliver man næppe særlig fri af, hvis man næsten ingen indkomst har.

Vi kan ikke meningsfuldt diskutere politisk frihed uden at specificere, hvilken frihed vi taler om, og hvordan denne skal fordeles. Det bliver derfor også klart, at lighed og frihed ikke er grundlæggende modsætninger, men to forskellige komponenter i et mere overordnet spørgsmål, nemlig det: Hvordan skal goder i samfundet fordeles? Medmindre man underforstår en meget specifik form for frihed, som næppe er lige interessant for alle, er det derfor en myte, at højrefløjen kæmper for frihed, mens venstrefløjen kæmper for lighed.

Martin Marchman Andersen og Claus Strue Frederiksen er begge postdoc’er ved afdelingen for filosofi, Københavns Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Stig Bøg
  • Søren Rehhoff
  • Toke Andersen
  • Torben R. Jensen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Grethe Preisler
Stig Bøg, Søren Rehhoff, Toke Andersen, Torben R. Jensen, Lise Lotte Rahbek og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Grethe Preisler

Kløgt, på spidsen sat, er dumhed;
fejheds knop, i blomst, er grumhed;
sandhed i sin overdrift
er en bagvendt visdomsskrift.
Ja mit barn,- jeg er forsvoren
som en hund, hvis ej der går
sjælsforædte folk på jorden,
som til klarhed tungvindt når.
(Peer Gynt)

Torben R. Jensen

Selvom forfatterne til artiklen indleder med, at begrebet frihed ikke kun skal forstås som økonomisk frihed, så ender hele artiklen med at beskrive frihed som økonomisk begreb.

Frihed, lighed, broderskab var slagord under Den Franske Revolution og blev dengang opfattet som 3 ligestillede begreber. De indgår alle i ”Verdenserklæringen om menneskerettigheder” fra 1948.

Frihed defineredes i Menneskerettighedserklæringen af 26.8.1789 som menings-, ytrings- og handlefrihed, også kaldet ”civile og politiske rettigheder” (artiklerne 2-21 i Verdenserklæringen om Menneskerettigheder).
Lighed defineres som lighed for loven og lige adkomst til embeder, også kaldet ”økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder” (artikel 22-27).
Broderskab er, at borgerne udviser det rette sindelag (dyd) og den rette offervilje, også kaldet ”de solidariske rettigheder” (artikel 28)

De tre begreber har oprindeligt haft lige stor betydning, men det kniber noget med at omsætte ”Broderskabet” (borgenes pligter) til praksis, medens det går nemmere med de to første begreber: borgernes frihed fra noget og borgenes ret til noget.

Problemet med ny-liberale økonomer er, at de primært fokuserer på friheder og glemmer rettigheder og pligter. Derfor resulterer de økonomiske modeller også altid i en deregulering af staten og større ulighed.

Bill Atkins

Først må man opstille det klare svar: Er fællesskabet eller individet det primære i et 'samfund'?!

Og så til artiklens filosofiske logik: Men frihed behøver ikke være et lortebegreb eller et skraldespandsord, som vi hver især bruger til at udtrykke hvad som helst.

"behøver ikke" ...men retorisk set ender begrebet altså dér. Enig i at frihed ikke er et skraldespandsord, men derimod et: skraldespandsbegreb.

Og demokratisk og historisk set er der nok flest, der har kigget i Torben R. Jensens skraldespand, og har nikket ...eftertænksomt.

Torsten Jacobsen

Hvis vi sætter skatten ned, vil der helt sikkert være flere borgere, som bliver friere. Men lavere skatter betyder også besparelser, som vil begrænse andre borgeres frihed.

Så der vil helt sikkert være flere borgere, som bliver friere, mens der samtidigt vil ske en begrænsning af andre borgeres frihed? Det forstår jeg simpelthen ikke.

michael andersen

Frihed kan vendes og drejes den vej vinden blæser og hvem man snakker med. Kun en ting er sikkert, du er IKKE fri, hvis du har gæld, så enkelt er det. Og på det område skal vi danskere nok feje foran vores egen dør først.

Anders Hede

"Ytringsfriheden er interessant nok vigtigere, jo flere kontroversielle ting man har at sige, og for den, som ingenting kontroversielt har at sige, er den værdiløs. Lige negativ frihed betyder derfor også ulige reel frihed: Nok er alle lige frie fra censur, men det bliver man næppe særlig fri af, hvis man ikke har noget på hjerte, som magthaverne ønsker at forbyde."

Ole Birk Olesen
;)

Torben R. Jensen

Når jeg synes, at de tre slogans fra den franske revolution er værd at fremhæve i forhold til LA og andre nyliberales forsøg på at bemægtige sig begrebet frihed, som det eneste gyldige, så er der to grunde for mig:
1: Revolutionen i Frankrig er før den industrielle tidsalder, så filosofien er ikke betinget af et økonomisk system, men derimod tanker om ”det gode samfund”.
2: Der lægges vægt på, at de tre begreber er ligestillede og indbyrdes afhængige, så ved kun at fokusere på et af begreberne får man et mislykket samfund.

Der burde ikke være nogen, som kan ønske sig et samfund, hvor alle er frie, og der ikke er nogen statsmagt til at regulere friheden. Det nærmeste vi kommer den type samfund er nogle af de afrikanske lande, hvor statsmagten er sat ud af kraft og erstattet af militser og privat beskyttelse.
Der kan heller ikke være mange, som ønsker et samfund med absolut statsmagt og lige rettigheder, hvor ”Big Brother” eller ”den store leder” bestemmer alle forhold i samfundet.
Der burde heller ikke være noget ønske om et samfund baseret på broderskab, hvor enhver form for personlighed er bandlyst. Det nærmeste jeg kan forestille mig er Sparta i det antikke Grækenland.

Betingelsen om at de tre franske slagord har lige stor betydning passer fint med Keynes tanker om økonomi, hvor staten har en væsentlig rolle i økonomien i forhold til at regulere, igangsætte og bremse den private sektor og i forhold til omfordeling og lige adgang til fælles goder efter en gammeldags socialdemokratisk målestok, hvor eksempelvis lige adgang til at gennemføre en videregående er væsentligt i forhold til mobilitet i samfundet.