Kronik

På bunden er vi holdt op med at tro på demokratiet

I dagens Danmark taler man ikke længere om det fælles ansvar. Magter du ikke at følge med, jamen så må du jo gå til grunde. Den besked forstod jeg først for alvor, da sygdommen ramte, og fattigdommen blev min følgesvend
I dagens Danmark taler man ikke længere om det fælles ansvar. Magter du ikke at følge med, jamen så må du jo gå til grunde. Den besked forstod jeg først for alvor, da sygdommen ramte, og fattigdommen blev min følgesvend

Ditte Ahlgren/iBureauet

30. maj 2015

Allerede som fire-femårig forstod jeg, at der var forskel på folk, og at det at være fattig betød, at man ikke var at regne for noget. Fattige var end ikke andenrangsborgere, de var underborgere.

At vi selv var fattige den gang i 1960’erne, fornemmede jeg af andres reaktioner. Allerede dengang havde jeg svært ved at modtage velgørenhed, at være genstand for andres medlidenhed. Det var flovt og skamfuldt at være fattig. Det til trods var min mor konservativ, så det blev jeg også. Min mor, der var alene med to døtre, sled sig, i en tid hvor end ikke SU eksisterede, gennem sit medicinstudium. Så vi syntes, vi var berettigede til at se ned på andre, der ikke som hende kunne tage sig sammen.

Langsom erkendelse

Indtil og lang tid efter at jeg skadede min ryg, var mine holdninger kapitalistiske, jeg troede på, at vækst ville løse alle problemer, og at især de konservative arbejdede for alles ve og vel. Fulgte man blot dem, ville alt være godt. Og da jeg selv var meget hårdtarbejdende, dømte jeg andre ud fra den platform, jeg selv stod på. Retorikken flød let ud af munden på mig: De arbejdsløse og de fattige skulle bare tage sig sammen; syge og ældre havde jeg end ikke tænkt på. Jeg var materialistisk og overfladisk, formede hurtige meninger på et for tyndt grundlag. Det er sørgeligt, at man selv skal rammes, inden man får den nødvendige indsigt.

Der har været perioder i mit liv, hvor penge ikke var noget, man tænkte på. De var der bare. Jeg var en go-getter, lige det stof en kapitalist er lavet af.

Jeg havde i årene op til, at jeg skadede min ryg så meget, at jeg i 1995 blev tvunget på førtidspension, arbejdet hårdt, meget hårdt. Tager man gennemsnittet af mit arbejdsliv, havde jeg nok arbejdet omkring 65-70 timer ugentligt, og nu var jeg slidt op. Fattigdom blev en fast bestanddel af mit liv. Jeg har boet i alt fra hytte til slot, selv en campingvogn er det blevet til i denne vinter.

Først i 2007 blev min eksmand og jeg rigtig ramt af fattigdom, vi mistede hus og hjem i 2011, og i 2013 røg mit ægteskab. I 2007 var jeg dog stadig højreorienteret, men gennem mange og heftige debatter på internettet, begyndte jeg at se, hvad det var, der var ved at ske, at der var grupper i samfundet, der var sat udenfor, bundet på hænder og fødder i et system, der igen og igen satte dem skakmat, og jeg tænkte for første gang: Du er jo selv en af dem.

Kapitalister i ånden

Danmark i 1960’erne og 1970’erne var i fremgang som aldrig før. De allerfleste var en del af denne fremgang, ånden var, især i 1970’erne, solidaritet og fælles ansvar for alle i samfundet, vi tog vare på hinanden, fandt det naturligt, at staten trådte til, når borgeren ikke selv magtede at komme videre, vores gode velfærdssystem var borgernes forsikring. Fremtiden var lys og fyldt med håb.

I 1980’erne eksploderede pengemarkedet, yuppierne havde fundet ud af at lave penge af ingenting, blot ved at købe og sælge papir, og tonen begyndte at ændre sig. Værdierne ændrede sig fra at tage vare på hinanden til, at vi stille og roligt engang i 1990’erne begyndte at se fattigdom, arbejdsløshed, selv sygdom, som noget selvforskyldt, og denne holdning er blot blevet forstærket ad åre. En stor del af den danske befolkning er blevet kapitalister i ånden.

I 00’erne boede jeg i udlandet – langt fra Danmark, og jeg fulgte ikke meget med i, hvad der foregik i mit hjemland. Jeg pralede af vores lige samfund. Men ak, ved min hjemkomst i 2007 måtte jeg sande, at intet var, som jeg forlod det.

Så gå dog fra din mand

I dag er jeg fattig, og det vil jeg forblive resten af livet, som brøkførtidspensionist (førtidspensionen nedsættes, idet de år modtageren har opholdt sig i et andet land end Danmark modregnes, red.) er der meget få muligheder for at forbedre økonomien. Jeg lever et beskedent og nøjsomt liv. Tøj, møbler og brugsgenstande købes i Genbrugsen, jul og fødselsdage har jeg ikke fejret i mange år, og selv om det er nøden og ikke valget, der afgør, hvor jeg handler, klager jeg ikke. Det eneste, jeg savner, er lidt overskud i økonomien til uforudsete udgifter og til at kunne tage toget og besøge venner fra tid til anden.

Forbrug er blevet et meget centralt begreb i samfundet, og Underdanmark lokkes med dyre forbrugslån og afbetalingsordninger, som i længden kun vil have en yderligere negativ effekt på den fattiges økonomi. For fattige er det ofte svært, for ikke at sige næsten umuligt, at gøre brug af tilbud, der kan nedsætte leveomkostningerne. Vi støder tværtimod igen og igen på gebyrer, afgifter og omkostninger, der er tæt knyttet til det at være fattig, og som yderligere vanskeliggør den økonomiske situation.

I dag tvinges den fattige, der ikke kan finde andre løsninger, til ydmygende kontakt med et system af teoretikere, der ikke kan sætte sig i den fattiges sted. Man må ofte tilbringe måneder og år, hvor hver eneste kontakt er et nederlag, og hvor den smule selvværd, der er tilbage, udraderes. Som gift førtidspensionist oplevede jeg igen og igen at få afslag på hjælp. Jeg er ikke den, der ved det mindste render til kommunen og vil have hjælp, jeg vil så vidt muligt klare mig selv. Tilbage i 00’erne, hvor jeg forgæves kæmpede for ikke at miste hus og hjem og stod med et månedligt rådighedsbeløb på kun 167 kroner, bad jeg kommunen om hjælp til tandlægeudgifter. Kampen trak ud, og det endte med, at jeg mistede mine tænder. Der var ingen anden hjælp at hente, udover at få gebis. Den time, turen hjem varede, tudede jeg. Jeg røg ud i en depression og mistede fuldstændigt mit selvværd og livslysten. Under sagsbehandlingen blev det af kommunens ansatte flere gange både direkte og indirekte i en hoven tone foreslået, at jeg jo kunne forlade min mand og lade mig skille.

Stueren hetz

Den måde, vi på bunden af samfundet omtales på i den offentlige debat, pressen og af politikerne, bliver stadig mere stødende. Det er som om, hetzen på fattige er blevet stueren. Som om flertallet føler sig hævet over et mindretal, som kan hænges ud og gøres til syndebuk for alt, hvad der går galt i samfundet.

Livet som kapitalist er let, meget lettere end at være fattig, og forskellen skal ikke kun findes i antallet af sedler i pungen, men i at man som liberalist i ånden kanfralægge sig ethvert ansvar. I dagens Danmark nævnes det fælles ansvar ikke længere, vi skal være os selv nærmest, og magter du ikke at følge med, jamen så må du jo gå til grunde.

Den kapitalistiske vækstmodel har slået fejl. Forestillingen om, at når det regner på præsten, drypper det på degnen, viste sig ikke at holde stik.

Selv om regeringen nu udlover milliardbeløb til velfærd, er tonen grundlæggende, at vi skal tage ansvar for os selv. De syge og arbejdsløse vil fortsat blive hetzet rundt i systemet. Målet er at stresse dem, for så har de færre kræfter til at bede om hjælp. Tilgangen bunder i forkvaklede forestillinger om den menneskelige natur; ’hvis vi gør livet til et helvede for bunden af samfundet, vil den reagere med at ville opad’. Men gæt engang, det gør den ikke, for når afmagten rammer, bliver mennesker deprimerede, triste, ensomme, opgivende, handlingslammede.

På bunden af det økonomiske Danmark, hvor borgeren efterhånden mister både med- og selvbestemmelsesretten, eksisterer demokratiet ikke længere. Det gør Grundlovens forskrifter om lige muligheder for alle heller ikke. For den fattige er det blot en illusion.

Liliane Murray er brøkførtids-pensionist

Serie

De Fem F'er

For 100 år siden fik folkehold og fruentimmere valgret. Siden da er grupper som forbrydere, fjolser og fattiglemmer i stigende grad blevet en del af demokratiet.

I anledning af 100-års-dagen for grundlovsændringen af 1915 har Information bedt en repræsentant for hver af grupperne skrive en grundlovstale.

Seneste artikler

  • Kvindekampen klæber til kroppen

    5. juni 2015
    Fejringen af kvindernes valgret kan ikke skjule, at kvinden endnu ikke har opnået den basale ret til at bestemme over egen krop. Sociale, juridiske og arbejdsmæssige landvindinger betales med flere restriktioner på kvindekroppen, dens udseende, seksualitet, form og funktioner
  • Tillykke til tjenestepigerne! Hvad med au pairerne?

    4. juni 2015
    For 100 år siden fik tjenestefolk stemmeret. For nutidens tjenestefolk er der fortsat meget at kæmpe for. Selv pæne værtsfamilier glemmer over tid, at deres au pairer er ligeværdige mennesker. De ser en funktion, som skal udnyttes bedst muligt. Sådan går det, når man har magten over andre menneskers liv
  • Engang havde I ondt af os, i dag foragter I os

    2. juni 2015
    Alle kender de hjerteskærende historier om vores barndom. Om vanrøgtede børn, hvis forældre er narkomaner eller alkoholikere. Børn, der udsættes for overgreb og kastes fra institution til institution. Nu har vi mere eller mindre fast adresse i fængslet, og medynken er for længst forsvundet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Andersen
  • Tina Sommer
  • Torben Skov
  • Jens Jørn Pedersen
  • Anne Schøtt
  • Carsten Pedersen
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Henning Pedersen
  • Jan Hebnes
  • Benny Larsen
  • David Zennaro
  • Mi Phuna
  • Jørn Andersen
  • Søren Andersen
  • Viggo Okholm
  • Daniel Hansen
  • Niels Duus Nielsen
  • Flemming Berger
  • Bente Simonsen
  • Gert Selmer Jensen
  • Peter Jensen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Britta Hansen
  • Peter Hansen
  • Felix Austin
  • Torben Selch
  • Ervin Lazar
  • Carsten Hansen
  • Hanne Koplev
  • Rikke Noack Skivild
  • Nille Torsen
  • Toke Andersen
  • Rasmus Kongshøj
  • lars abildgaard
  • Dorthe Jacobsen
  • Vivi Rindom
  • Carsten Søndergaard
  • Jan Pedersen
  • Jens Wolff
  • Olaf Tehrani
  • Jens Falkesgaard
  • Slettet Bruger
  • Søren Roepstorff
  • Lise Lotte Rahbek
  • Jørn Sonny Chabert
  • Lau Dam Mortensen
  • H.C. (Hans Christian) Ebbe
  • Jeppe Petersen
  • June Beltoft
  • Ib Christensen
  • Steffen Gliese
  • Dorte Sørensen
  • Bill Atkins
Bjarne Andersen, Tina Sommer, Torben Skov, Jens Jørn Pedersen, Anne Schøtt, Carsten Pedersen, Mikael Velschow-Rasmussen, Henning Pedersen, Jan Hebnes, Benny Larsen, David Zennaro, Mi Phuna, Jørn Andersen, Søren Andersen, Viggo Okholm, Daniel Hansen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Bente Simonsen, Gert Selmer Jensen, Peter Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Britta Hansen, Peter Hansen, Felix Austin, Torben Selch, Ervin Lazar, Carsten Hansen, Hanne Koplev, Rikke Noack Skivild, Nille Torsen, Toke Andersen, Rasmus Kongshøj, lars abildgaard, Dorthe Jacobsen , Vivi Rindom, Carsten Søndergaard, Jan Pedersen, Jens Wolff, Olaf Tehrani, Jens Falkesgaard, Slettet Bruger, Søren Roepstorff, Lise Lotte Rahbek, Jørn Sonny Chabert, Lau Dam Mortensen, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Jeppe Petersen, June Beltoft, Ib Christensen, Steffen Gliese, Dorte Sørensen og Bill Atkins anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Hvordan kunne det gå så galt, når det gik så godt?

Torben Skov, Herman Hansen, Jørn Andersen, Daniel Hansen, Flemming Berger, Gert Selmer Jensen, Henning Søndergaard og Rasmus Kongshøj anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Hvordan har vores samfund dog kunnet ændre sig så fundamentalt.
Undersøgelser har vist, at fællesskabsfølelsen i det danske samfund kan spores langt tilbage; men det er måske sådan, at velstand ikke gør noget godt for den menneskelige karakter? Det er jo ikke evnen til at købe ny bil, der sender folk på arbejde, men lysten til at præstere deres bedste, hvilket så i den anden ende også er noget, der forhindres af det evige fokus på omkostninger.

Bjarne Andersen, Torben Skov, Anne Schøtt, Anne Eriksen, Henriette Bøhne, Jørn Andersen, Søren Andersen, Daniel Hansen, Mads Berg, Gert Selmer Jensen, Felix Austin, Elisabeth Andersen, Henrik Nielsen, Preben Haagensen og Kristine Skøtt-Jensen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Velfærdsstatens raison d'etre var at komme væk fra spørgsmålet om skyld og blot sørge for at få løst de problemer, der stod i vejen for folk almindelige liv som følge af de kriser, alle og enhver løber ind i. I den oprindelige bistandslov hjalp man høj som lav ud fra det sted, de befandt sig i samfundet, man sendte ikke direktøren i villaen fra hus og hjem, hvis han krakkede, f.eks. Tanken var egentlig god: hvis man i stedet for at påføre en masse mennesker en masse tab ved en konkurs kunne lokke kapitalisten til stille og rolig at afvikle i tide, velvidende at han ville få mulighed for at komme på fode igen, ville det være en ubetinget gevinst for samfundet.
Desværre forhindrede de sædvanlige gnidninger i samfundet denne politik - hvis man skal løse noget, skal man have en demokratisk stat som faderen i lignelsen om den fortabte søn, hvor man løser nutidens problemer uden at hænge fast i fortidens fejltagelser; men folk antager, dumt, standpunktet fra den trofaste søn, uden at indse, at også de med tiden og på deres egen måde vil rode sig ud i situationer, hvor de har behov for at få problemerne løst uden at kigge tilbage.
Vi skal nok komme til at læse, at kronikøren jo selv har truffet valg, der har ført hende ud i fattigdommen, og det er ikke svært at udlede dem. Men har det noget formål? Ideen med velfærdsstaten var præcis at hjælpe folk indadtil og diskret, så de kan fungere som fuldgyldige samfundsborgere udadtil.

Bjarne Andersen, Herman Hansen, Henriette Bøhne, uffe hellum, curt jensen, Jørn Andersen, Daniel Hansen, Niels Duus Nielsen, Bob Jensen, Flemming Berger, Gert Selmer Jensen, Peter Jensen, Henrik Günther, Dorthe Jørgensen, Felix Austin, Elisabeth Andersen, Sabine Behrmann, Henrik Nielsen, Ole Hansen, Preben Haagensen, Carsten Søndergaard, Bill Atkins, Søren Roepstorff, Anne Eriksen, Lise Lotte Rahbek, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Jeppe Petersen, June Beltoft og Jens Thaarup Nyberg anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg troede ikke, at vi ville ende der,
hvor det repræsentative demokrati kun repræsenteres oppefra.

Men vi ER der

Bjarne Andersen, John Victor Lorck, Majbritt Nielsen, Anne Schøtt, Henning Pedersen, Connie brask, Magnus Pranov, Anne Eriksen, Henriette Bøhne, Torben Kjeldsen, curt jensen, David Zennaro, Jørn Andersen, Søren Andersen, Daniel Hansen, Mads Berg, Nic Pedersen, Flemming Berger, morten Hansen, Torben Nielsen, Gert Selmer Jensen, Anne-Marie Krogsbøll, Dorthe Jørgensen, Felix Austin, Leo Nygaard, erik mørk thomsen, Henning Søndergaard, Hanne Koplev, Rasmus Kongshøj, Martin Madsen, Dorthe Jacobsen , Vivi Rindom, Henrik Nielsen, Ole Hansen, Carsten Søndergaard, Bill Atkins, Jens Wolff, Mads Kjærgård, Kristine Skøtt-Jensen og Søren Roepstorff anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Sådan er repræsentativt demokrati, Lise Lotte Rahbek. Når det har virket anderledes i en periode, var det, fordi politikerne repræsenterede interesser, således socialdemokraterne fagbevægelsen og dens medlemmer. Sålænge man har et system, der implicit opererer med, at nogle folk er bedre end andre folk til at træffe beslutningerne på alles vegne, vil man har aristokrati fremfor demo-ditto.

Anne Eriksen, Felix Austin, Rasmus Kongshøj, Henrik Nielsen, Preben Haagensen, Mads Kjærgård og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Jeg er klar over, Peter Hansen,
at det repræsentative demokrati lader meget tilbage at ønske.
Det meste, faktisk, af hvad man kunne ønske sig, gvis man ikke selv er taburet-klæber.

Mads Berg, Nic Pedersen, Torben Nielsen, Henrik Nielsen og Ole Hansen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Det er en skrækkelig erkendelseproces Liliane Murray har været igennem for til sidst, at erfare at samfundets menneskesyn er: Hvis vi gør livet til et helvede for bunden af samfundet, vil den reagere med at ville opad.

Hetz på fattige, hetz på arbejdsløse, hetz på syge.

Samfundet kan nok ikke i det kapitalistiske system løse fordelingsopgaven ret meget anderledes. Midlerne til at hæve levestandarden for de fattige kommer fra beskatning af lønindkomster, og folk kræver kontrol, hvis de skal afgive deres surt tjente penge. Arrogance, nedladenhed og hoven adfærd i systemet er naturligvis i den forbindelse helt uacceptabelt.

Hvis nu vi istedet beskattede profitten i virksomhederne direkte - eller endnu bedre, profitten var statsejendom - så ville der være råd til at fjerne fattigdom og arbejdsløshed, og til, at folk var syge uden hetz.

Så der er ikke anden løsning - i første omgang - end at bruge demokratiet og skabe forståelse for en samfundsændring. Vi kan alle ende i en sådan urimelig situation.

Ervin Lazar, Randi Christiansen, David Zennaro, Daniel Hansen, peter juhl petersen, Mads Berg, Bente Simonsen, Torben Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Steffen Gliese, Felix Austin, Rasmus Kongshøj, Henrik Nielsen, Preben Haagensen og Lars Højsted Nielsen anbefalede denne kommentar
Anders Hede

Hun er da stadig liberalist i den forstand at hendes fokus er på hende selv. Hun fortsætter med at stemme efter hvad der gavner hende selv bedst.

Daniel Henriksen og Christian Sørensen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Jeg syntes det er rigtig fint at Liliane skriver om kapitalismen (økonomi som værdigrundlag) set indefra, vi har vel alle være igennem denne tænkning på et eller andet tidspunkt i livet og mange sidder stadig fast i den, medens andre er kommet videre, nogen med smårifter andre med mere alvorlige sår på krop og sjæl.

Jeg tror, at det er meget vigtig at blive bevist om at kapitalismen (økonomi som værdigrundlag) er noget man rent faktisk kan vokse ud af og derved blive mere moden.

Mikael Velschow-Rasmussen, peter juhl petersen, Steffen Gliese og Felix Austin anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

En socialdemokrat sagde engang (PNR) " Et samfund skal bedømmes på, hvordan det behandler sine svageste".
Ud fra den udtalelse, så er vores samfund på vej nedad.

Der er intet nyt i artiklen; Men den er velskrevet .
Men pointen om, at mange folk ikke kan sætte sig i ikke-priviligeredes sted, rammer desværre nok også plet i forhold til artiklens værdi som holdningsændrende.

Carsten Wienholtz, David Zennaro, peter juhl petersen, Flemming Berger, Anne-Marie Krogsbøll, Dorthe Jørgensen, Rasmus Kongshøj og erik mørk thomsen anbefalede denne kommentar
erik mørk thomsen

Man bør huske på, hvor mange, der lever højt og flot på os fattige bekostning.
De har jo ingen interessere i af afhjælpe fattedom, dog de så gøre selv selv overflødigt.
Som bisidder for LAP, påpeger jeg sommetider, at en sag nu har koste mere i sagomkostning, end det, der er blevet ansøgt om.
For slet ikke at tale om, de rent menneskelige omkostninger.

Tinne Stubbe Østergaard, curt jensen, David Zennaro, Daniel Hansen, Bo Carlsen, Jørn Andersen, Kim Houmøller, peter juhl petersen, Niels Duus Nielsen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese, Leo Nygaard og Torben Selch anbefalede denne kommentar
Leo Nygaard

LM tager fejl i at sammenholde de sociale forhold med kapitalisme - og med liberalisme.
Fjenden er den veluddannede, herskende klasse, som gennem det enorme regelsæt styrer befolkningen ned til mindste detalje, og som tillader, at svage borgere holdes udenfor.
Jeg mener at grundlovens § 75 overskrides ved først at ekskludere og derefter stille umenneskelige betingelser.
Ægte liberale vil gøre borgerne fri. Vi tillader ikke at borgere/borgergrupper skader andre.
Økonomisk dominans og spekulation skader andre og hele samfundet - derfor ikke liberalt - men misbrug af kapitalismen.
Men dette kan der skrives bøger om og udføres politiske programmer om.
Jeg vil opfordre til at protestere ved at henvise til den eneste mulighed i den retning - ALTERNATIVET.

Randi Christiansen, Tor Brandt og Toke Andersen anbefalede denne kommentar
Michael Bruus

Jeg læser at Liliane skriver: At det er fedt at være med i kapitalismen og at det er helvedes u-fedt at blive ramt af den.

Og jeg syntes hun beskriver det rigtig godt.

Jeg kom til at tænke på, at være med i gruppen der mobber, og være den der står udenfor og bliver mobbet.

Tinne Stubbe Østergaard, Torben Skov, curt jensen, John Andersen, Jørn Andersen, Niels Duus Nielsen, Flemming Berger, Torben Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Dorthe Jørgensen, Rasmus Kongshøj, Steffen Gliese og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Bente Simonsen

Yes, we are in the oligarchs' era now where democracy is getting more and more downsized (and finally destroyed) by the neoconservative / liberal forces buying themselves to power. We will experience a total anarchy in the end of this period, before new revolutions again will transform the world. We will experience mass poverty and people living in the streets, not just in the US, but all over the world, while a small group of super rich anarchists' greed for power, money, and resources will destroy the planet Earth.
Those who will survive the best are those who live away from the big cities and themselves own a small piece of land where they can produce their daily food and necessities.

Bente Simonsen

Hvordan man vinder et valg.
At blive valgt er et spørgsmål om at få flest personlige stemmer.
Det findes grupper/minoriteter, som har fundet ud, hvordan man får indflydelse med et minimum af stemmer i de forskellige kommuner/valgkredse. Det kan i al sin enkelhed beskrives som 'aftalt spil'.

Inden for 'gruppen' bestemmer man sig for en bestemt kandidat, som oftest en fra stammen, som står for de 'rigtige holdninger', hvorefter alle gruppemedlemmer stemmer på denne kandidat. I modsætning til folk uden for gruppen, der spreder sine stemmer til højre og venstre eller stemmer ikke personligt, hvilket er det 'rigtige' demokrati, hver man/kvinde sin egen stemme (efter min ringe mening).
Disse 'gruppevalgte politikere' findes i næsten alle partier, og de kan være med til at nedbryde demokratiet indefra uanset, hvilket parti de tilhører, fordi deres loyalitet altid ligger hos gruppen og dens prioriteter, der som ofte ikke gælder for hele samfundets vel, snarere et forvreden sådant.
Jeg er bange for, det er derfor, vi ser en sådan fremgang for de ny-liberalistiske ideer, som bestemt ikke gavner hele samfundet. - Og af nogen anledning kan disse personer altid få deres budskab frem i medierne.

Forhåbentlig ligger kommunegrænser og valgkredse faste i DK.
I USA kan man ændre valgdistrikterne, for at få flest mulige af sine 'egne' inkluderet, og derved kunne bestemme, hvem som skal vinde valget det pågældende sted. Et af de mest absurde, jeg har set, er et i Brooklyn-New York, som hvis man ser det på et kort, mest af alt ligner en abstrakt tegning.

Karsten Aaen

Kommunegrænser ligger fast i DK. Ligeledes ligger valgkredsene fast. Men hvert 10. eller 15. år kigger embedsmænd - og kvinder - på hvor mange kredsmandater der skal være i hver opstillings-kreds. Man kan altså ikke snyde sig til en sejr i DK. Dels fordi det er hos Indenrigsministeriet dette sker, dels fordi fordelingen af kredsmandater sker på baggrund af folketal i f.eks. Sydjyllands Storkreds, se her: http://da.wikipedia.org/wiki/Valgkreds_i_Danmark

Karsten Aaen

I USA kan man ændre valgkredsene, fordi i USA bliver en person valgt ind, som har fået flest stemmer i valgkredsen. Sådan foregår valg ikke i DK. Og i USA er det både Demokraterne og Republikanerne som gør det her, altså ændrer valgkredse til deres fordel.

Hans K Hansen

NEJ med stort nej. Vi er ikke, og vi vil aldrig, holde op med at tro på demokratiet. Vi vil derimod holde op med at tro på det repræsentative demokrati.

Disse to størrelser er ikke samme ting. Repræsentationen af folkestyret er helt forskellig fra egentlig folkestyre. Prøv at høre. Demokrati er det græske ord for folkestyre. Vi har ikke folkestyre. Vi har repræsentativt folkestyre.

De to begreber er sol og måne. Repræsentativt demokrati er det samme som grundlovens erklæret: Indskrænket monarkisk styreform, dvs begrænset demokrati.

Demokrati betyder at befolkningen (folkestyret) bestemmer lovgivningen.

Vi har har ikke demokrati i Danmark. Folkestyret blev ikke indført i 1849, og heller ikke ved revisionen i 1953. Derimod bestemmes der ifølge forfatningen (grundloven), at Danmark fremtidigt skal ledes "Indskrænket monarkist". Dvs på jævnt dansk, begrænset diktatorisk, eller moderne; repræsentativt. Det har ikke et klap med folkestyre at gøre ...

Helt ærligt. Det er lidt på tide at oplægsholderne begynder at tænke selvstændigt ...

Jens Kofoed, Steffen Gliese, Tor Brandt, curt jensen og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Hans K Hansen

Nej. konklusionen er ikke evident. Kapitalismen er forudsætningen for socialpolitik. Kapitalismen skal holdes i snor, som en hund hvis men vil, men det ændrer ikke på fakta.

Selv forhenværende socialist Kina er blevet markedsøkonomisk. Markedsøkonomi er kapitalisme. Det kan ikke siges tydeligere. Markedsøkonomi er det modsatte af planøkonomi.

Hvori består forståelsesproblemet? Det er logisk ud over al forstand. Hvordan i himlens navn kan nogle tro, at der er råd til social fordeligspolitik uden den nødvendige kapital? Denne kapital stammer fra markedsøkonomisk politisk erkendelse.

Ole Falstoft

Det gode ved det repræsentative demokrati i forhold til det 'direkte demokrati' - som jeg tror kun er realiseret én gang (i Athen) - er, at man har nogle mennesker, som står til ansvar for den førte politik.
I det direkte demokrati vil man 'sik-sakker' sig fra afstemning til afstemning uden sikkerhed for, at resultatet hænger sammen og uden nogen bagefter kan stilles til ansvar. Ellers tak!

Troels Brøgger, ellen nielsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar

Leo Nygaard,
Jeg har aldrig haft den mindste tvivl om at du er liberal. Men nu får jeg den mistanke at du må være den eneste "ægte liberale" i kongeriget.

Ellers også må det være sådan at de falske liberale, dvs. alle andre end dig der kalder sig liberale, har hijacket begrebet "liberal" ligesom en lille flok nuttede og målrettet højtudannede opportunister har hijacket alt andet fra "venstrefløj" over "Socialdemokratiet" til "Demokrati" og har gjort folketinget til en familie virksomhed der forvalter Danmark A/S og lever fra det overskud virksomheden producerer.

Måske burde du bare opgive din en-mands krig for liberalismen og melde dig ind i Alternativet. (?)
Bare en ide.

Dine evner er nemlig temmelig spildt som den idealiserede liberalismens Rambo.

Det er sørgeligt, at man selv skal rammes, inden man får den nødvendige indsigt.

Ja, det er det helt sikkert. Er selv gået ned med ryglidelse og har været fleksjobber siden 2009.
I modsætning til stakkels Liliane Murray havde jeg ikke brug for sygdom for at se hvordan det gode borgerskab systematisk tilintetgører de som er endt som bundfald i konkurrencestatens nådeløse kværn. Det kunne jeg sagtens se, og alle der VIL se det kan det også. Men har jeg gjort noget ved det, udover at stemme på venstrefløjen?
Næ. Så skulle jeg jo være politisk aktiv, og det havde jeg ikke lyst til. Nu er det ikke engang længere en option.

Problemet med den repræsentative demokrati er at den ikke længere er repræsentativ. Hvor mange håndværkere, arbejdsløse, ufaglærte og kort-uddannede, kronisk syge etc. findes mon ikke i dagens Danmark? Tilsammen må de udgøre et flertal vil jeg tro.

Men hvordan er alle disse vidt forskellige grupper repræsenteret i folketinget?

Det er de ikke. Ikke engang igennem partiernes mangfoldighed, fordi når man kigger på hvem der leder de forskellige politiske partier, så er det igen de samme folk, fra den samme kaste som også leder alle andre samfundets nøgleposter. Og i deres selvforståelse, som de med mediernes (som er styret af den samme slags mennesker) hårdtslående opbakning er de selv også de eneste der KAN styre samfundet, underforstået fordi alle andre måtte være for dumme til det.

Denne kaste af målrettet højtuddannede opportunister er blevet til samfundets værste parasitter, og hvordan vi nogensinde skal komme af med dem igen har jeg intet bud på.

Bjarne Andersen, Jakob Silberbrandt, Henning Pedersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Bente Simonsen,
helt enig, bortset fra at jeg ikke tror man kan overleve ved at trække sig tilbage i udkanten. Dertil at landet alt for lille og der er ingen sikkerhed i at leve i udkanten.

Morten P. Nielsen

@Ole Falstoft 11.25

Det er jeg enig i. Men der er nogle forudsætninger, som ikke nødvendigvis opfyldes, har det vist sig.

Forestillingen om, at de folkevalgte i det repræsentative demokrati "stilles til ansvar", eller på nogen måde i øvrigt er personlige garanter, er jo uden hold i virkeligheden. Det sker ikke i praksis, hvor der er en enorm træghed i det politiske system i forhold til at ændre på vedtaget lovgivning. Især nyligt vedtaget lovgivning. Og godt det samme, for ellers ville det repræsentative demokrati udvise samme sik-sak tendens, som det direkte demokrati (blot med forsinkelse) hver gang vælgerne har stillet uvorne politikere til ansvar ved ikke at genvælge dem og de nye, ikke uvorne politikere råder bod på forgængernes synder.

Men det repræsentative demokratis fordele og legitimitet er i meget høj grad betinget af, at varedeklarationen holder. At partierne rent faktisk fører den politik, de er gået til valg på, så politikerne så at sige kan stilles til ansvar på forhånd. Hvis ikke det er opfyldt, så er det repræsentative demokrati reelt ikke legitimt. Hvilket naturligvis er årsagen til at løftebrud-debatten efter det seneste valg har været så markant. Ligesom den forargelse, det vakte, at nogle politikere efter SF's udtræden af regeringen afslørede, at det egentlig var lidt ligegyldigt for dem, hvilket parti de repræsenterede, blot de havde indflydelse og karrieremuligheder.

Og den tendens, at folketingets politikere ikke føler sig forpligtet af det, de er valgt på - det være sig partiprogram eller politisk observans, udgør efter min mening den mest umiddelbare trussel mod demokratiet - eller tilliden til demokratiet, hvilket nok kan siges at være det samme. Vælgernes reaktion efter valget var uden tvivl symptomer på en demokrati-krise.

Liliane Murray beskriver et andet symptom på krise for vores styreform. At dele af befolkningen udskammes og trynes af et demokratisk valgt flertal. Et sammensat flertal, der kan fremvise et stort (reelt) sammenfald af økonomiske interesser og på den baggrund gør fælles front til fordel for de stærke. Deri ligger et tab af noget, som udgjorde den solidariske velfærdsmodels store styrke: Viljen til omfordeling for omfordelingens skyld.

Bjarne Andersen, Henning Pedersen, Mads Jakobsen, Lise Lotte Rahbek og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Curt - Tak for interessen :-)
Jeg regner med at stemme på Alternativet. Jeg kan nemlig ikke stemme på det parti jeg er medlem af.
Hvis du bare kender lidt til RETSFORBUNDET, har du forklaringen på meget.

Om liberalisme : Vi har lov for, at jeg ikke må slå dig oven i hovedet med en hammer. Total liberalisme for den enkelte dur altså ikke. Der er altså tale om grænsedragning - det er politik.
Venstrefløjen har "hijacket" ordet liberalist som et skældsord, trods det at det betyder frihed, og den enkeltes frihed er jo ikke at foragte, selv for en socialist. Over for den enkelte står statsmagten med sin dominans.
Mere af dette har jeg allerede sagt 11.47.
Et eksempel mere : Basisindkomsten, som er frihedsskabende for den enkelte ift statsmagten. Dens indførelse vil gøre alle ikke-lønmodtagere lige. Det er der ingen partier i folketinget, der vil vide af. Der er altså ingen, der vil leve op til "frihed og lighed" på dette punkt. Ikke engang EL.
Den herskende klasse (sammen med magteliten !) holder bedrevidende befolkningen i et regeljerngreb og en overstyring, som ikke er nødvendigt - som loven om forbud mod en hammer i hovedet er det.
Og som jord- og finansspekulation burde være det.
Lyt til LA, når de taler om regeltyranni, uddelegering, personligt ansvar, institutionernes og kommunernes selvbestemmelse - til gavn for folket. Det er klassisk liberalisme.

Nej - helt enkelt er det ikke, når det holdes op mod dansk rød/blå magtkamp om sandkassen og hjernedødt statsminister valg.
Derfor ALTERNATIVET i protest, selv om de desværre holder på Thorning. De har jo også kun to at vælge imellem, sålænge de "idealiserede liberalismens Ramboer" ikke kan vise den tredje vej.

Simply Red:
We're talking 'bout Reagan’omics
Oh lord down in the Congress
They're passing all kinds of bills
From down on Capitol Hill, we've tried it

Money's too tight to mention - Cutback
Money's too tight to mention
Oh money money money money

We're talking 'bout money money
- - -

Reaganomics trives i stor stil i LA og V . .

Torben Kjeldsen

Måske skyldes 'forfaldet' en fobisk reaktion og religiøsitet? Næppe men måske alligevel???
Jeg tror efterhånden og helt 'alvorligt', at de fleste i LA fx lider af skattefobi. En overdreven frygt/angst for at betale skat eller bare tanken om at skulle betale. Det er jo ganske forfærdeligt og en svær lidelse. Uden behandling ender patienten som regel med at blive ude af stand til at betale skat, en ganske invaliderende tilstand. Man kan dog behandles psykologisk. Behandlingen virker dog kun hvis man virkelig ønsker at betale skat og kun hvis man møder det man er bange for. Andre i LA er mere ramt af en religiøs forestilling hvor man blindt tror på økonomiske mirakler. Deres første dogme er: Sænk skatten og paradis vil komme, det andet dogme: Du bliver rigere hvis bare de rige bliver rigere og det tredje ; vi bliver alle rigere hvis bare du arbejder for en mindre løn og tager to job, det fjerde ; fri os fra det onde, fri os fra staten og endelig den sidste; frihed til at underkaste os 'kapitalen'. Deres trosretning kommer vistnok fra USA. Jeg går selvfølgelig ind for religionsfrihed, men man bør ikke blande politik og religion, se bare hvor galt det går USA, de skylder mere væk end noget andet land og har de højeste sundhedsudgifter i verden som kun dækker to tredjedel af befolkningen, de har flest i fængsel pr. indbygger osv. osv. Uh ha uh ha. Og nej jeg betaler ikke min skat med glæde, jeg betaler fordi jeg lever i et intelligent samfund, et velfærdsamfund. Så dem der lider af skattefobi søg hjælp og dem der tror på økonomiske mirakler hold jer fra politik.

Steffen Gliese

Problemet er, forekommer det mig, at man i høj grad gennemfører forandringer hovedløst, før man har sikret, at folk ikke rammes af forandringerne. Det gjorde man faktisk i gamle dage.

Steffen Gliese

Men direkte demokrati udviser ikke sik-sak-kurs, og desuden er den direkte del stadig i høj grad for bundet med udpegningen af repræsentanter, blot er disse ikke særligt privilegerede, og de sidder hver kun i kort tid - og så er de udpeget ved lodtrækning frem for "kvaliteter". Det direkte demokrati presser sine repræsentanter til at følge den kurs, befolkningen ønsker. Den kan forlænge sit mandat og sin troværdighed ved at basere beslutningerne på folkeafstemninger, som det sker i Schweiz. I øvrigt er Schweiz et godt eksempel på, at et sådant system i højere grad flytter den politiske indstilling end den mere fastlåste, det øvrige Europa lider under.
Således skal Schweiz jo næste år igen stemme om en ubetinget basisindkomst - ligesom man allerede har truffet beslutninger om maksimallønninger i firmaer.

Steffen Gliese

I øvrigt var det geniale ved det græske direkte demokrati, at man systematisk tvang velhaverne til at benytte deres profit på samfundet - ofte ved hjælp af religiøs praksis - uden at give dem den tilsvarende indflydelse på pengenes anvendelse. Og mens det er kendt, at Rom bespiste sine fattige, så foretog Athen en fordeling af kødrationer fra ofringer, baseret på mere eller mindre tvangsmæssige donationer. Det er sikkert en ældre tradition, for disse ofringer beskrives jo i Homer; men da Homers episke digte blev nedskrevet i Athen, kan der faktisk peges på en sammenhæng.

Ole Falstoft

@Morten: Du har ret i at politikerne ofte løber fra ansvaret. For mig at se handler det med at 'stå til ansvar' primært om, at der foregår en politisk debat, hvor politikerne indbyrdes og overfor pressen og offentligheden i bred forstand, skal forklare og forsvare den politik de har ført ,og den de ønsker at føre. Det handler om troværdighed - og selvfølgelig prøver nogle at 'snyde', men det er op til den vågne offentlighed, at gennemskue forsøg på bedrag. Det lykkes så ikke altid - men jeg kender ikke nogen bedre metode.
Det er ikke et spørgsmål om, at politikerne holder, det de lover - de kan have mange gode grunde til ikke at holde løfter, de skal bare give en troværdig forklaring, og så skal de nok være varsomme med at give løfter

Randi Christiansen

Historisk er det mystikerne og nogle teoretiske fysikere, som har en bevidsthed om altings forbundethed. En forståelse som langsomt breder sig. Som jesus er tillagt at have sagt : vær mod andre, som du ønsker de skal være mod dig. Hvorfor? Fordi - hvad enten man vil det eller ej - alle er del af fællesskabet, som uvægerligt undermineres af egocentrisk adfærd. Hvilket jo tilfulde burde være historisk illustreret, og stadig er i fuld og fremadskridende udfoldelse. Dumheden hersker - egoisme er dumhed. Hvordan tænde lyset? Er der nogen måde, som ikke forudsætter egen smertelige oplevelse, hvorpå indsigtens lys kan tændes? Er menneskenes børn så traumatiserede, at overlevelsesdriften kun rækker til kampen for eget liv og ikke rækker til en forståelse af, at forudsætningen for altings trivsel et et velfungerende fællesskab - det fællesskab, som det ikke er muligt at melde sig ud af, som man er født ind i, og som først - måske - kan forlades i en etværelses med låg.

Pengemagten - den 1% og co - har meget på samvittigheden. De har regeret udfra brutal og morderisk neglect af miljø-og socioøkonomiske lovmæssigheder, og de fortsætter. Selv sos' erne har ladet sig narre og nøje med afmålte smuler fra de riges bord.

Bevidsthedsevolutionen sker - når vi at redde os og vores habitat/biotop? Et frygteligt ubesvaret spørgsmål. Jeg var 12, da det første gang gik op for mig, at så utrygt et sted er denne verden, at det ikke behøver at være sådan, og at det tværtimod er ødelæggende for alle. Rystet i min grundvold måtte jeg begive mig ud på min egen overlevelsesfærd i en stadig indsats for at bevare forstanden i behold og i søgen efter ligesindede.

Bevidsthed kommer altid før handling, og definerer derfor handlingen. Spørgsmålet er derfor : hvilken bevidsthed ønsker vi skal være styrende for vore samfund og dermed for vores liv? Husk, du kan ikke melde dig ud. Du kan forsøge at mele din egen kage, men det er - som ovenfor påvist - en i personlig og social henseende eksistentielt afstumpet og underminerende kurs. Så kære neoliberalister, og andre der har fået frihedsbegrebet helt galt i halsen : kom nu hjem.

Herdis Weins

Det er sjovt altid kun mænd, der sværmer for bystaten Athen som demokratisk ideal. Vi andre husker, at dette demokrati ikke omfattede hverken kvinder eller slaver og er derfor lidt mere forbeholdne :-)

Torben Skov, Mikael Velschow-Rasmussen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Godt indlæg.
Vi har ikke demokrati. Hvis vi kunne ændre noget ved at stemme fik vi ikke lov til det.
Det der bliver talt om i en valgkamp omkring udgifter er måske højest 5% af statens budget.
Vi lever i Danmark som i ”The Truman Show”, alle dem der har prøvet at være på en overførselsindkomst kender til den følelse.
Og dem i midten kan hurtigt falde på bunden som du har prøvet og som jeg selv har prøvet.
Der er ikke lange vej fra at leve et normalt liv til at leve et hundeliv, i dag.

Du har ret med hensyn til danskerne, jeg har også været i udlandet.
Der er ingen nåde herhjemme og meget lidt kærlighed mellem folk og meget lidt af, at nogle vil hjælpe hinanden – klar dig selv eller dø. Vi er generelt blevet kolde og egoistiske mennesker. Hvor der ikke er empati er helvede på jord.
På godt og ondt får lidelse os til at vågne op.

Jeg må give dig ret – staten er ikke din ven. Staten er en stor pengemaskine med CVR numre der ikke har til hensigt at hjælpe borgene mere, men at tjene penge og spare – mest på dem der ikke kan kæmpe imod. Staten køber heller ikke ind på en social måde når de laver metroarbejde eller broer. De er fuldstændige ligeglade med den almindelige dansker når de køber ind, men ikke med deres netværksvenner og deres firmer der kan score mange penge på sådanne anlægsarbejder. For hvem tæller efter når en metro bliver 5 milliarder kr. dyrere end antaget?
Prøv at tage en sag mod staten omkring din behandling hos politiet, din sagsbehandling, din behandling i sygehusvæsnet og din skat i retten eller en klageinstans – du får aldrig ret - fordi vi har ingen retssikkerhed som almindelige borgere.
Hold mund og klar dig selv og bed til ikke, at få store problemer med etaten.

Jeg var engang til en jobsamtale som kontraktmanager og spurgte om man køber ind hos firmaer der havde en alders- og socialfordeling i firmaerne som i befolkningen (læs; er der lærlinge er der seniorer, er der handicappede ansatte) – de kiggede på mig, som jeg var fra en anden planet. Måske fordi jeg tænkte på andre end mig selv og på at vi faktisk kan have et godt samfund, da der er penge nok? Men de er ret ulige fordelt.

Frihed er også en saga blot når man er uden arbejde. Man kan ikke rejse frit over landets grænser når man er på overførselsindkomst. Man skal give sin lensherre (kommunen) besked.
Vi er ved at være tilbage i middelalderen, sådan rent tankemæssigt og i forhold til magtstrukturer og pengefordeling i samfundet.

Der er kun én vej fremad. At alles os på bunden står sammen og lærer af historien.
Der er ingen hjælp ovenfra og vil aldrig mere komme det. Vi skal etablerer vores egen selskaber og handle med hinanden - sådan som vi gjorde da DK var forarmet. Landet blev bragt på fode ved hjælp af andelsforeninger – som nu er overtaget af kapitalisterne (se anden artiklen om trygfonden, osv.).
Kapitalistsamfundets ild er profit og penge er luften.
Hvis alle fattige kun brugte penge hos hinanden og arbejdede for hinanden - og i stor stil - en million mennesker – så ville vi få magten og omdirigerer ilden og luften til vores egne selskaber, hvor alle er aktionærer lig andelshavere.
Der må efterhånden være så mange i DK, der har indset at de hurtigt kan få et liv i en campingvogn eller at deres børn aldrig vil får et job, at der måske er basis for snart at handle?

Vi skal bruge vores frie vilje. Samfundet er menneskeskabt og kan skabes om. Og være modige.
De sidste skal blive de første.

Steffen Gliese

Der var intet, Herdis Weins, der strukturelt ville stå i vejen for kvinders deltagelse i det direkte demokrati, det var bare ikke sådan, samfundet fungerede på. Det handlede på det legitimiserende plan om, at det var deltagelsen i forsvaret, der gav ret til politisk indflydelse. Ved at omlægge militæret, så det ikke længere kun bestod af de formuende, der kunne mønstre tung bevæbning, kunne man ikke længere holde den brede befolkning ude af styret.
Mht. slaverne og de fremmede, var det anderledes klart, de selvfølgelig ikke kunne deltage i statens styring. Slaverne var jo krigsfanger, og af den grund kan oldtidens slaveri - eller de nordiske trælle - ikke sammenlignes med det racistisk baserede moderne merkantile slaveri.

Herdis Weins

Peter Hansen - det er en af de bedste bortforklaringer, jeg længe har set :-)
Det er lidt som, når vi i alle historiebøger kan læse, Danmark blev et demokrati med grundloven af 1849 bl.a. på grund af valgretten. Men den gjaldt som bekendt ikke de 5 F'er - fruentimmere, fjolser, forbrydere, fattige og folkehold. Så vi er en del der mener, demokratiet først bleb indført i 1915.
Men sådan er der så meget, mænd ikke forstår :-)))))

Ole Falstoft

Herdis: Nu blev demokratiet jo ikke opfundet på én dag. Demokratiet har udviklet sig og udvikler sig stadig. Det afspejler den tid den det en del af. Så at bebrejde Athenienserne, at de ikke gav kvinder og slaver, stemmeret er ahistorisk. Set med samtidens øjne var demokratiet i Athen en 'uhyrlighed'. At det overlevede i ca. 20 år, er et af historien undere, når man tænker på de modstandere, det var oppe imod

Lise Lotte Rahbek

Næ, det ser ud til at demokratiet på visse områder er af samme beskaffenhed som tillid og korthuse.
Det tager lang tid at bygge op,
men kan lægges i ruiner på ganske kort tid.

Torben Skov, Jakob Silberbrandt og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Herdis Weins

Ole Falstoft - ved jeg altsammen godt og selvfølgelig skal man være varsom med at bedømme fortiden med nutidens øjne. Men det der slår mig er, at historiebøger skrevet af mænd stort set aldrig så meget som i en fodnote gider nævne, at demokratiet ikke var for alle. Det er såmænd først i de sidste 30-30 år - efter at kvindelige historikere og arkæologer er begyndt at skrivehistoriebøger m.m. - at den side af sagen virkeligt bliver nævnt. Tilfældighed ? Næppe, da en herskende gruppe sjældent kan se sin egen bias.

Hans K Hansen

Herdis Weins

Der er ikke specielt tale om mænds forståelsesproblemer. Der er mere tale om generelle forståelsesproblemer. Man er nødt til at erkende at forudsætningerne for det græske demokrati var en ganske anden end i dag. De 5 f'er du beskriver er en af flere.

Selvom demokratiets forgangsmænd Aristoteles, Cicero og Platon var uhyre forudseende, således senere Luther og Spinoza, der blev grundlaget for Newton's helt videnskabelige observationer, fremfor de traditionelle religiøse ritualer, fuldstændigt evolutionerede måden at tænke styreformen, og således blev forudsætningen for de moderne samfund, så var det ikke praktisk muligt at gennemføre egentligt demokrati på det tidspunkt.

Men meget har ændret sig siden dengang. Den vigtigste er informationssamfundets teknologiske udvikling. I dag er det muligt at deltage i beslutningsprocessen ligemeget hvor og hvem man er. Det var det ikke på Aristoteles tid. Ligeledes er uddannelsesniveauet, også for disse 5 F'er, en helt anden snak end dengang. Det er ingen nyhed idet det for længst afspejles i de repræsentative demokratier.

Man er nødt til at forstå forskellen på dengang til i dag. Hvad har forandret sig siden dengang? Hvilke ændrede betingelser kan/vil det få for udviklingen af demokratiet/folkestyret? Demokratiet er allerede igang med udviklingsprocessen, selvom den endnu kun er repræsentativ.

Det er også nødvendigt at se på samfundsteoriernes styrker og svagheder. Eksempelvis, hvad skyldes politikerleden? Er demokratiet nu også demokratisk nok? Kan man endnu bedre undgå magtkorruption? For bare at nævne et par basale.

Når alt kommer til alt, så har det repræsentative demokrati løst mange tidligere problemer, f.eks. feudalismens typiske korruption. Det er ikke godt nok nej, men det kan blive bedre. Peter Hansen fik nævnt at direkte folkestyre ikke medfører politikernes afskaffelse. Det er korrekt. Deres magt vil kun blive uddelegeret til befolkningen. Det er princippiet samme opskrift der i dag har gjort samtlige demokratier til de mindst korrupte i verden, hvor Danmark og New Zealand deler førstepladsen, skabt forfulgt af samtlige repræsentationer, hvor Chile nu er med i det gode selskab efter de forlod tidligere tiders diktatur og indførte markedsøkonomi. Chile's økonomi er på få år vokset helt enormt.

Jeg tror at alt nødvendigvis skal følge evolutionens principper for ikke at uddø. Det gælder derfor også demokratiet. Med en stadig bedre uddannet befolkning, og dermed forøgede ressourcer, synes det logisk at inddrage befolkningen i den politiske beslutningsproces, udover de 4 år ved hvert valg.

En demokratisk folkestyre udvikling af et princip der allerede har vist sig umådeligt bæredygtigt.

olivier goulin

På bunden er vi holdt op med at tro på demokratiet

Det er vi også længere oppe - og har endda været det længe.

/O

"Det er sørgeligt, at man selv skal rammes, inden man får den nødvendige indsigt."

Heldigvis er det jo ikke alle der behøver at træde rundt i en lort for at vide hvad det er.

Hans K Hansen

Peter Hansen
Ja Platon var tilhænger af plutokratisk styreform. Platon så ikke demokratiet som forudsætning for en god stat, men et vidensaristokrati hvor oplyste og lærde skulle styre staten. Det giver stadig ikke mening, og kommer heller aldrig til, at sige at uoplyste skal styre.

Det er derfor at forudsætningen har ændret sig siden de græske filosoffer. For at øge et lands rigdom har man brug for befolkningens ressourcer, alene i konkurrencen med andre lande der hæver niveauet. Derfor er man nødt til at uddanne befolkningen, og dermed ændres betingelserne for politisk egnethed i selv samme befolkning.

Du har helt ret. Platon var ikke tilhænger af befolkningens direkte indflydelse. Det var logisk på den tid. Spørgsmålet er om det stadig er tilfældet?

Navnet på Folkeforsamlingen - ekklesia - egtl. "det udkaldte" - blev genoptaget af de kristne og fik betydningen "menighedsforsamling".

Det kom efterhånden til at betyde "kirke" - ecclesia catholica.

Det er overgået i tyrkisk i formen kilesi, og findes mange steder som stednavn.

Også det hebraiske Knesset stammer fra ekklesia.

Steffen Gliese

Nej, det var IKKE logisk på den tid, Hans K. Hansen, hvor den græske myndige mandige befolkning deltog i alle beslutninger på folkeforsamlingen, hvor folkets repræsentanter blev udpeget ved lodtrækning, både til kort politisk tjeneste og til folkedomstolen. Platon var reaktionær, han ville have overklassens privilegier tilbage.

Sider