Kommentar

Paternalistisk racisme er ytringsfrihedens fjende

Røret om Amerikansk PEN’s hyldest til Charlie Hebdo udstiller en misforståelse: at det altid skulle være muligt på forhånd at udpege, hvem ’de magtfulde’ er
4. maj 2015

Under debatten for og imod Charlie Hebdos karikaturer – reaktualiseret af Amerikansk PEN’s pris til den overlevende redaktion – har kritikere ledt intenst efter argumenter, hvormed de kunne legitimere deres spontane modvilje mod offentliggørelsen af karrikaturerne– og danne modvægt til egne læbebekendelser til forsvar for ytringsfrihed. I sin tid blev det fremført, at det betændte ved JP’s tegninger var, at de blev bragt i en højreorienteret avis. Underforstået: I en venstreorienteret avis ville de have været i orden.

Når det gælder Charlie Hebdo, der rent faktisk er et libertært venstrefløjsblad, forholder man sig imidlertid til, at deres satiretegninger af Islams profet forhåner en minoritetsgruppe. Og, pointeres det: Ytringsfrihedens fornemmeste berettigelse går ud på noget ganske andet – nemlig at kritisere ’magthavere’.

I juridisk forstand underforstås der ganske vist ikke noget sådant med ytringsfrihed i nogen demokratisk forfatning. Alligevel er det korrekt, at ytringsfrihedens legitimitet i høj grad beror på, at den tillader os at henlede offentlig opmærksomhed på magtmisbrug. Men argumentet bygger på den videre forudsætning, at det altid skulle være tydeligt, hvem magthaverne er.

Problemet er her, at magthavere ikke er lette at udpege i alle sammenhænge. Hvem de kan være, er noget, der først kan afdækkes løbende i den offentlige debat. Er Jyllands-Posten magthaver eller en lille provinsavis i global sammenhæng?

Var Charlie Hebdo et magtfuldt magasin, før dets redaktion blev decimeret af bevæbnede mænd? Var de protesterende imamer mod JP isolerede eller medlemmer af et internationalt netværk? Personers og institutioners magt kan ændre sig dramatisk fra kontekst til kontekst. Og de magtfulde har indlysende interesse i at posere som hjælpeløse, når de skal appellere om støtte.

Retten til at forsvare sig

À priori at fratage en avis mulighed for at formulere kritik er ikke kun i strid med ytringsfriheden. Det er også i strid med det hævdvundne juridiske og journalistiske princip om retten til at forsvare sig. Det er følgelig umuligt at være sikker på, hvorvidt en ytring vitterligt retter sig imod flertallet eller ’de magtfulde’. For det er kun den offentlige debat, der i sidste ende kan afgøre, hvem der i en given sag er magtfuld.

En yderligere forudsætning for dette sentimentale argument er også, at minoriteter ikke kan være stærke. Men personer i magtfulde positioner inden for kulturelle minoriteter kan udmærket udøve brutal magt over egne medlemmer, ganske som de kan finde på at misbruge multikulturel politik til at forstærke deres despoti. Magtrelationer er på spil overalt i et demokratisk samfund, fra de mindste til de største grupper, og intet sted i samfundet kan der findes positioner, der er à priori er sikrede mod illegitim anvendelse af magt. Det gælder forældre, der tyraniserer deres børn med racisme, eller religiøse ledere, der ikke forstår menneskerettigheder.

Modstanderne af Muhammed-tegningerne vakler ofte mellem at sige, at et mindretal ikke må forhånes og sige, at man ikke må angribe en verdensreligion med 1,6 milliarder troende. Er Islamisk Trossamfund en svag organisation med få medlemmer, eller er det en del af et internationalt fascistisk netværk – Det Muslimske Broderskab – med tilhængere i mange lande? I filminstruktøren Mohamed Sifaouis dokumentarfilm hævdes det sidste.

Argumentet om at tabubelægge kritik af dogmer, der holdes i hævd af et mindretal, er bemærkelsesværdigt. Er det også utilladeligt at kritisere andre religiøse grupper? Skal tabu mod kritik også gælde Jehovas Vidner, Indre Mission, Tidehverv, Scientologi osv. Det vil ingen på venstrefløjen heldigvis købe.

De anstændiges racisme

Men hvad er der så på spil, når reaktionære islamiske dogmer skal friholdes fra kritik og andre narrestreger? Selv den ellers spydige tegner Gary Trudeau, som er kendt for Doonesbury her i avisen, bedyrer i en udtalelse om sin boykot af Amerikansk PENs hyldest til de franske martyrer fra Charlie Hebdo, at han aldrig kunne finde på at kritisere dogmer i islam, »fordi det ikke er op til mig at beslutte«, om Muhammed kan karikeres eller ej.

Der slap den paternalistiske racisme ud. For her har vi svaret på, hvorfor man laver en distinktion mellem, hvilke dogmer der må kritiseres, og hvilke der må friholdes uanset deres politiske karakter.

Gary Trudeau og meningsfæller gør sig uafvidende skyldige i en ny form for racisme. Den føres frem med faner og dyd af anstændige og venstrefløjen som helhed.

Men de marcherer alle sammen som blinde. Som ikke-europæere formodes muslimer ikke at være modne til at tåle demokratiets metoder, hvorfor de må beskyttes af venstrefløjens og de anstændiges velvillige filantroper. At den øvrige del af samfundet ikke forbinder racistiske associationer med denne karikatur går hen over hovederne på de anstændige.

Og da vi alle sammen endnu har til gode at møde disse spøgelser fra fortiden, må de anstændige og venstrefløjen selv mane dem frem. Deres egen paternalistiske racisme derimod, ser de ikke.

Jens-Martin Eriksen er forfatter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ulrik mortensen
  • Charlotte Vestergaard
  • ellen nielsen
  • Robert Ørsted-Jensen
  • Anders Hede
  • Toke Andersen
ulrik mortensen, Charlotte Vestergaard, ellen nielsen, Robert Ørsted-Jensen, Anders Hede og Toke Andersen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bill Atkins

Mon Jens-Martin Eriksen kan konkretisere den venstrefløj han tænker på? "Tegningssagen" bliver tilsyneladende, af en "snedig" højrefløj, forsøgt anvendt til at skaffe sig et argument mod den socialistiske venstrefløj og dens facetterede samfundskritik. Forventeligt.

Felix Austin, Torben Nielsen, Torben R. Jensen, Karsten Aaen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I 1789 greb en kuet fransk befolkning i nødværge til at bekæmpe, arrestere og sidste ende halshugge den overklasse, der stod i vejen for borgernes frihed.

Torsten Jacobsen

Som ikke-europæere formodes muslimer ikke at være modne til at tåle demokratiets metoder, hvorfor de må beskyttes af venstrefløjens og de anstændiges velvillige filantroper.

Ak ja, hvad hjertet er fuldt af!

Torben Nielsen, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar

"Der slap den paternalistiske racisme ud"? Virkelig?! Det er en argumentativ strækning at påstå, at udtalelsen "'[...] Det ikke er op til mig at beslutte', om Muhammed kan karikeres eller ej" skulle være udtryk for paternalistisk racisme. Det er i alle fald en strækning at påstå, at udtalelsen n ø d v e n d i g v i s er racistisk. Derfor er Jens-Martin Eriksen nødsaget til at udlede "en distinktion mellem, hvilke dogmer der må kritiseres, og hvilke der må friholdes" af udtalelsen "'[...] Det ikke er op til mig at beslutte', om Muhammed kan karikeres eller ej". Hvilket i sig selv er en strækning og simpelthen perverst. Der findes et ikke ubetydeligt segment på begge fløje, der bevidst misrepræsenterer hinandens (og egne) argumenter. De har behov for et kursus i formidlingsetik. For det gør ondt på Danmark, når disse pseudo-debatter med deres indforståede pseudo-virkeligheder bliver taget seriøst. Og det gør de. Man kan passende indføre en advarsel, når man (videre)formidler det cirkus. Inspireret af cigaretter kunne den lyde: "Udsæt ikke dine omgivelser for Argumentativt Vrøvl". Her gælder produktansvarsloven jo ikke, og derfor er det vigtigt, at afsenderen sørger for, at hans argumentation er klar og - selvfølgelig - valid.

Felix Austin, Jens Thaarup Nyberg, Simon-Matti Hørlyck Campbell, Karsten Aaen, Bill Atkins og Torsten Jacobsen anbefalede denne kommentar
Nils Soelberg

Mon den “spontane modvilje mod offentliggørelsen af karikaturerne”, som omtales først i artiklen, har bestået i ret meget andet end et ligegyldigt skuldertræk (med ‘spontan’ menes der vel før attentaterne)? Af Jyllandspostens såkaldte Muhammed-karikaturer burde de fleste være røget i papirkurven pga. talentløshed, og tilsvarende kan man spørge hvad der egentlig karikeres ved at tegne profeten med en hundekrop. Under normale omstændigheder ville disse ligegyldige platheder formentlig være gået i glemmebogen som det affald der nu engang følger med når man har en fri presse. Men så fik et par splittergale attentatmænd vendt op og ned på det hele, og det der burde have været en politisag om mord eller mordforsøg blev til en vældig debat om demokratiske værdier, større eller mindre ytringsfrihed i forhold til hvem og hvad osv. osv. – Jamen tænk engang hvad disse skøre attentatmænd har opnået, sikkert utilsigtet: En tegning af profeten med hundekrop er blevet det ypperste udtryk for vores ytringsfrihed, tolerance og demokrati!

Per Torbensen, Karsten Aaen, Tino Rozzo, Bill Atkins og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Martin Eriksen formår stadig ikke at skelne mellem den principielle ret til at ytre sig - hvilket vi vel alle går ind for, og holdningen til den konkrete ytring - som jo er en helt anden sag. På det punkt adskiller han sig ikke fra de muslimske fundamentalister.

Olav Bo Hessellund, Per Torbensen, Karsten Aaen og Bill Atkins anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Smukt brølt

Ikke mindst netop denneher

"Men personer i magtfulde positioner inden for kulturelle minoriteter kan udmærket udøve brutal magt over egne medlemmer, ganske som de kan finde på at misbruge multikulturel politik til at forstærke deres despoti."

Alene derfor skal der ikke gives efter

Britt Kristensen, Preben Haagensen, Kjeld Smed og ellen nielsen anbefalede denne kommentar

Ole Falstoft:

Jeg synes snarere der er rigtig mange, især her på siden, der ikke formår at skelne mellem deres holdning til den konkrete ytring og den principielle ret til at ytre sig.

I forsøget på at tage afstand til enkelte ytringer, og de evt. politiske agendaer som er baggrund for dem, formår de samtidig at give køb på den principielle ytringsfrihed.

Robert Ørsted-Jensen

"Men personer i magtfulde positioner inden for kulturelle minoriteter kan udmærket udøve brutal magt over egne medlemmer, ganske som de kan finde på at misbruge multikulturel politik til at forstærke deres despoti."

Det er netop dette der udstilles så glimrende i dette eksempel - med disse evindelige generaliseringer "muslimer" (som om de alle var ens) tendere vi mod at udlevere de mest udsatte blandt kulturmuslimer - og dem der ønsker at brude med religiøst despoti - til de mest reaktionære despoter inden for deres egene rækker

https://www.youtube.com/watch?v=VepuyvhHYdM

ellen nielsen

Det har været en lise at læse
et kort, præcis, objektiv og velskrevet
debatindlæg om et komplekst emne.
Det kan altså gøres og tak for det!

Morten Pedersen, Preben Haagensen, Robert Ørsted-Jensen og Kjeld Smed anbefalede denne kommentar

"De anstændiges racisme (...) føres frem med faner og dyd af anstændige (...) de anstændige (...) de anstændige"

Det reaktionære segment hævder ofte at de selv er de virkelige humanister - men inderst inde ved de at det er en lille smule usandt. Derfor beskylder de konsekvent deres modstandere for at være "de anstændige" eller for at tilhøre "godhedsindustrien". Samme fænomen ses også hos den ekstreme GamerGate-bevægelse, der hånligt kaldte deres modstandere for 'Social Justice Warriors' (forkortet SJW).

Randi Christiansen

Som jeg så ofte har anført i denne smhg overses det for mig vigtigste forhold : hvad vil man opnå med sin ytring? Hvis hensigten er at provokere og vække vrede, er det lykkedes. Hvis der derimod er et ønske om indbyrdes forståelse og fremadrettet ligeværdigt samarbejde parterne imellem, er projektet saboteret. Det er intelligent kommunikation at indrette denne på modtageren, at tale dennes sprog, og vigtigst : det kan udmærket gøres uden at give køb på sine retligt baserede principper.
I kommunikation med kulturer som er fjernt fra ens egen og som ovenikøbet af meget komplekse historiske og andre for vores kulturkreds mere eller mindre berettigede og uforståelige årsager er yderst ømfindtlige, vrede og aggressive, er det virkelig kontraproduktiv, uhøflig og dårlig kommunikations-og forhandlingstaktik bevidst at træde på modpartens ømme punkter. Det er i særskilthed vulgært og udannet - socialt, kulturelt og forretningsmæssigt meget ubegavet.

Da jeg var i Israel, blev man bedt om at tildække sine bare arme i kirken - skulle jeg i kvindefrigørelsens og almindelige menneskerettigheders navn have nægtet dette?
Da jeg på et tidspunkt deltog i et multikulturelt lokalt baseret projekt på indre nørrebro, kom jeg i mangel af bedre og af ren uvidenhed til at anvende en lille 'platte', som hang på væggen, til askebæger - en arabisk kollega tog den straks ud af mine hænder og gjorde mig - dybt såret - opmærksom på, at den lille platte var et helligt muslimsk symbol. Jeg undskyldte naturligvis behørigt, men kunne i ærlighedens navn ikke ane, at der ikke blot var tale om et praktisk askebægerophæng.

Anders Sørensen, Torben R. Jensen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Ole Falstoft

Citat fra Anders Jerichow Politiken:
'Den dårlige tegning har kun krav på beskyttelse, ikke tilbedelse. Trusler eller opfattelsen af risiko kan aldrig blive en genvej til kunstnerisk anerkendelse, berømmelse og udstilling på fornemme steder.
Hvis vi ligefrem skal hænge alverdens dårlige tegninger op, alene fordi tegnerne bliver truet, er der ikke plads på verdens væg.'
Link:
http://politiken.dk/debat/profiler/jerichow/ECE2654726/striden-om-muhamm...

Randi Christiansen

Gammelfar med bombe i turbanen var efter min opfattelse ikke en dårlig tegning - men tværtimod en veltegnet og meget rammende kommentar. Desværre også en kommentar som forventeligt overskred 'offerets' (for karikaturen) grænser i et omfang, så dele af segmentet ganske enkelt pga af kulturel, social og religiøs kontekst var nødsaget til at reagere så stærkt. Som sagt, en reaktion, som ikke kunne have været uventet (med mindre måske man er nordjyde uden arrige arabiske fætre i nabolaget, dog ingen undskyldning, og ihvertfald var den oprindelige opdragsgiver, kåre bluitgen, nørrebrobaseret) - og havde man haft det mindste ønske om empatisk og høflig kommunikation, var det en plat og ikke særlig intelligent tilgang til sine medmennesker - på ingen måde 'sidste udvej' som nogen såkaldte fortalere for ytringsfriheden ynder at forsvare denne rabiate handling med. Der må til tider skarp lud til skurvede hoveder, ja - men alt var ikke forsøgt og det beregnede udkomme var på ingen måde produktivt - for noget.

Jens Thaarup Nyberg, Karsten Aaen og Torben R. Jensen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Offeret for den karikatur - var netop så oplagt ikke muslimer over en kam - men islamisterne blandt dem. Mennesker der bevidst anvender deres religion til politiske formål samt til vold og død over enhver anderledes tænkende.

Den slags mennsker kan ikke og må ikke fredes. De ønsker at være politikere, vel, lattiliggørelse og satire er nu engan en del af den pris man betaler i ethvert frit samfund

Britt Kristensen, Torben Nielsen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Som sagt robert, der findes intelligente og konstruktive måder til ikke 'at frede den slags mennesker', som 'bevidst anvender deres religion til politiske formål samt til vold og død over enhver anderledes tænkende.' Mennesker, der pga af social, kulturel, politisk og religiøs kontekst er fastlåste i bestemte, uhensigtsmæssige adfærdsmønstre - og som det ikke på nogen måde er konstruktivt at aktivere. Det er en pædagogisk opgave på højt niveau, som dannede, veloplyste mennesker ikke bør undvige.

Ole Falstoft

@Robert:
'Mennesker der bevidst anvender deres religion til politiske formål samt til vold og død over enhver anderledes tænkende'
Dem er der vist ingen af os der ønsker at frede.
Hæng dem ud, gør dem til grin, afslør dem og jeg vil støtte det helhjertet.
Men jeg ønsker samtidig at komme i dialog med alle de helt almindelige muslimer og derfor finder jeg det dumt at håne deres tro - altså den del af dem som er troende og som stødes af karikaturer af profeten.
Hvad er formålet?
Jeg kan da heller ikke finde på at gøre grin af kristnes tro. Det er mig for så vidt ligegyldig hvilken gud de hylder og min private mening om kristendommen føler jeg ingen trang til at lufte når jeg snakker med troende.
Jeg pålægger mig m.a.o. 'censur,' men den er bevidst og helt frivillig - 'taktisk censur' kan man kalde det.
Der er noget anmassende og umodent ved altid og i alle sammenhænge at insister på at sige sin uforbeholdne mening. Et kan man være sikker på i så fald: dialogen slutter

Randi Christiansen

"Hæng dem ud, gør dem til grin, afslør dem og jeg vil støtte det helhjertet." - ja og gør det på så intelligent en måde, at de bliver mund-og handlingslammede ifht deres sædvanlige primitive reaktionsmønstre. Den pædagogiske udfordring er at medvirke til konstruktiv udvikling for de tilbagestående, ikke at fornærme dem og dermed aktivere subliminale programmer og uhensigtsmæssige psykodynamikker.

Bill Atkins

Naturligvis er der ingen der tegner Muhammed alene for at håne. Det gør man selvfølgelig fordi man mener at islam mange steder opretholder, et middelalderligt kvindesyn, demokratisyn, syn på ytringsfriheden, retshåndhævelsen, og underkastelse overfor kapitalmagten, samt terrorbomber civilbefolkninger. Der er bare ikke andre end socialisterne, der fremfører disse anklagepunkter - og altid har gjort det. Andre vestlige ikke-muslimer holder kæft - vel fordi de er gode kristne og følger Jesus ord: "Lad den kaste den første sten som er ren."

Robert Ørsted-Jensen

Falstoft - islamisterne anvender bevist til deres formål, deres gammeldanske politiske modstanderes på højre og endog også venstresidens, konstante hang til at generalisere og omtale alle "muslimer" som var der ikke lige så mange modsætninger og nuancer i deres kultur som i alle andre kulturer. Og flere af jer her hjælper og styrker dem med jeres argumentation og har gjort det i årevis.

Det var præsist det kort de spillede, med påstanden om at det ikke bare var dem selv, der blev hængt ud med satire og latterligørelse - men 1.6 milliarder "muslimer".

DF og deres støtter til højre generaliserer konstant. Det er deres fornemmeste politiske våben og det er yderst effektivt i skræmmekampagner i cenrale dele af den gammeldanske befolkning. Men så finder de gudhjælpe støtte i dette forehavende også hos store dele af venstrefløjen. Her er men helt tilsvarende forelskede i unuancerede generalisringer i et fejlagtigt forsvar for noget man har besluttet er kategorisere som bare én stor undertrykt masse.

En strategi der overser det meget enkle fakta, at fremmede forbliver én adskildt og udskildt grå masse af ensartethed, og at de først virkelig accepteres som en en del af vores helhed, den dag man holder op med at anskue dem som andet end bare mennesker af divergerende baggrund og opfattelser.

Mennesker med en anden kulturbaggrund ja - men baggrunde der indeholder ligeså mange nuancer i holdninger og en lige sår stor intern opdeling i højere og lavere klasser - magtfulde og magtesløse - samt tilsvarende forskelligheder i politiske og ideologiske anskuelser som - alle andre mennesker.

Det er det der er min pointe når jeg siger at - begrebet "muslimer" er et skadeligt og dybt fejlagtigt - fatamogana.

At generalisere indvandrere på denne måde tjener intet andet formål end at udlevere de mest udsatte grupper blandt disse fremmede kulturer til - henholdsvis højrekræfternes forgodtbefindende og propaganda formål - og til disse små men stærke grupper af reaktionære religiøse fanatikeres ønske om at underlægge og undertvinge folk til deres eget formål.

Til med et formål der tjener til styrkelse af DFs og proselytters politiske interesser.

Strategien er håbløs og dypt politisk skadelig for venstrefløjens hele ærende. Den hindre disse mennesker i at blive en nuanceret del af vores egen gammeldanske/gammeleuropæiske nuancerede helhed - samtidig med at den udlevere de mange blandt de nye, som stræber mod at finde veje til en kulturel respektfuld og produktiv integration, til de mest reaktionære kræfter blandt deres familier og trosfæller. Folk der ønsker at gøre dem alle til én stor støvlemarcherende masse for deres reaktionære politiske sag.

Randi Christiansen

Robert, du argumenterer mod din egen stråmand. Hvadenten der generaliseres eller ej - og der begås sandelig meningsforstyrrende manipulation fra alle sider - så består problemets kerne i, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at aktivere den reaktion, som enhver, der har blot en smule føling med fundamentalistiske muslimer og islamister, bør kende til - eller om det er muligt at opnå et bedre resultat med intelligent voksenpædagogik. Det mener du så ikke, og det er du i din fulde ret til at mene, men det er og bliver din påstand - og det modsatte ligeledes min. I sin essens er det vel på nuværende tidspunkt et spørgsmål om eksistentielle grundholdninger, som jo ikke kan hverken be-eller afvises men gerne diskuteres i en sober tone.

Robert Ørsted-Jensen

Desuden har vi gudværelovet ikke i et ytringsfrit samfund nogen mulighed for at styre, undertvinge eller forbyde ytringer, uden at dette vil udeløse en nedsmeltning af de værdier vi i århundrede har kæmpet for. Værdier som er og altid i enhver kultur vil være de svageste og mest udsatte gruppers bedste beskyttelse mod de magtfulde .

Randi Christiansen

Robert, såfremt det ikke havde været muligt, havde verden været et endnu større kaos end tilfældet er. Og mht virkelighedsopfattelse kan jeg derfor med god ret påstå det samme om dig.

Randi Christiansen

I øvrigt taler jeg ikke om at 'styre, undertvinge eller forbyde' men om igennem den intelligente, bevidsthedsudvidende samtale og adfærd at hæve kommunikationsniveauet. J

Jeg udøver min ytringsfrihed og tilkendegiver min mening om diverse praksiser.

Robert Ørsted-Jensen

det er bestemt muligt i en tilbagevenden til det samfund før 1915 som vi i generationer bekæmpede - oge mest muligt er det i totalitære samfund

Robert Ørsted-Jensen

Randi
der vil i alle andre samfund altid være en bladtegner eller en forfatter som ikke følger dit pænhedsbud - og du har så valget - enten accepterer du at personen skydes ned som en hund - eller også forsvarer du samme persons ret til at ytre sig

Lennart Kampmann

At tegne karikaturer er en fortsættelse af oprøret mod religion. Gallileo blev tvunget til at afsværge heliocentrismen. Det er inkvisitionens åndelige mørke vi kæmper imod.

Tegnerne er de virkelige martyrer. Modigere end venstre- og højrefløj tilsammen.

Med venlig hilsen
Lennart

Felix Austin, Preben Haagensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Robert : "Du befinder dig i en uvirkelighed Randi - det du taler om er ganske enkelt ikke muligt"
randi : "såfremt det ikke havde været muligt, havde verden været et endnu større kaos end tilfældet er."
Robert : "det er bestemt muligt i en tilbagevenden til det samfund før 1915 som vi i generationer bekæmpede - oge mest muligt er det i totalitære samfund"
Randi : ??? - go dav mand økseskaft

Robert : "der vil i alle andre samfund altid være en bladtegner eller en forfatter som ikke følger dit pænhedsbud - og du har så valget - enten accepterer du at personen skydes ned som en hund - eller også forsvarer du samme persons ret til at ytre sig" - mit pænhedsbud eller dine uvederhæftige bøllemanerer, som du her demonstrerer så tydeligt - selvfølgelig har jeg også den mulighed at kritisere, som jeg gør. Båtnakke.

Randi Christiansen

Og pænhedsbud? Det er din fejlagtige betegnelse, som intet har at gøre med mine taktiske og pædagogiske anskuelser.

Robert Ørsted-Jensen

Randi
Ja jeg erkender at det var en fejl at sige at de slet ikke kan lade sig gør, det kan det til en hvis grad hvis vi skruer tiden tilbage eller skaber et andet og mere totalitæt samfund. Hvad er der galt i at konstatere det?

Når jeg skrev at det ikke er muligt var det vores nuværende samfund med den frihed vi har, og det er også korrekt.

Det er også korrekt at det du taler om handler om at vi alle skal være pænere, apropos min udlægning med "pænhedsbud".

Ligesom det også er rigtigt at der altid i et samfund er dem der ikke følger sådanne regler. Der vil altid være en Jens Jørgen Thorsen et sted, eller en Picasso eller en Rusdie, eller nogen der bare finder at det er nødvendigt at bryde reglerne og provokere.

Din tale er ganske enkelt urealistisk til benet.

Men hvorfor er det bølleagtigt eller bare uvederhæftigt at fastslå det? Det ser snarere ud som om du er desparat og mangler argumenter.

Olaf Tehrani

Når jeg tog afstand fra offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne dengang, gjorde jeg det ikke, fordi det skete i en højreorienteret avis. Jeg gjorde det, fordi den lå i forlængelse af en årelang chauvinistisk hetz mod ”de fremmede” – en hetz der i særlig grad var vendt imod muslimer.
Man ville konfrontation.
Vi var nogle, der mente, at inklusion var en klogere strategi.

Robert Ørsted-Jensen

Terani
man bør skelne mellem situation og emne. Det var måske ikke det rette medie, men det kunne lige så godt være sket med en venstreorienteret avis (hvad vi har set med Hebdo), eller en venstreorienteret forfatter (Rusdie).

Men enhver der anvender sin ytringsfrihed skal respekteres - uanset hvor denne står politisk. Tilmed skal der øjeblikkeligt slås hårdt og absolut intolerant med straf ned på enhver der kommer med mordtrusler og trur med vold mod anderledes tænkende. Men ingen har dermed ret til at fremsætte nedsættende og vanærende udtaleser om andre individer, men det er der dækning for i loven.

Ytringsfrihed er ikke noget vi kun tildeler dem vi kan li, det er først og fremmest noget vi acceptere og forsvarer når det kommer fra folk vi ikke kan li.

Der er under alle omstændigheder gode grunde til at man konfronterer manglende respect for ytringsfrihed, demokrati og den enkeltes ret til at vælge religion og livsforløb uden tvang og trusler

Ole Falstoft

'Men enhver der anvender sin ytringsfrihed skal respekteres - uanset hvor denne står politisk'
Ikke forstået!
Hvis du havde sagt 'enhver der kæmper for ytringsfriheden skal respekteres etc.' kunne jeg tilslutte mig det. DF'er anvender ytringsfriheden til at hetze mod muslimer. Det kan jeg da ikke respektere! Skal jeg respektere typer som Mogens Camre?

Robert Ørsted-Jensen

ok måske ikke helt genialt formuleret. Men man behøver ikke respektere deres ytringer, kun deres ret til at have og give udtryk for dem. I et åbent samfund må man lever med at der også er folk der hetser for den ene eller anden sag. Det er principper jeg forsøger mig med at formulere her. Der er mange mennesker hvis holdninger jeg ikke har respekt for og de adskiller sig sikkert ikke - med få undtagelser måske - fra dine Falstrup. Jeg har aldrig kunnet udstå kamre, heller ikke da han var socialdemokrat, men slet ikke derefter, men jeg respektere hans ret til at have en mening og ytre sig.

Randi Christiansen

Robert, det, du afviser, som værende muligt, er mit synspunkt om gode resultater vha sofistikeret voksenpædagogik - så jeg ved ikke, hvorfor du blander 1915 ind?

Du er som et lille barn, der stamper i jorden og bevidstløst gentager parolen ' min far har sagt, jeg må godt'

I got news for you - din far er en idiot, der ikke har fattet den finere madlavning. Og så længe de primitive fjolser laver ballade - pga umuligheden i at formulere retspraksis, som tvinger folk til at evne finesse og social intelligens, 'lovens ånd' - så må vi andre jo kæmpe på den front også, og rydde op efter jer så godt vi kan, samtidig med at vi mægler med de andre børn. Herre du mildeste gud, se i nåde til os - thi de ved ikke, hvad de gør.

Peder Kruse

Vi har haft ytringsfriheden så længe, at sædvanligvis respektable borgere nu er begyndt at gradbøje muligheden for at ytre sig, og det betyder desværre at kampen for denne rettighed slet ikke er slut, som jeg troede.

Der hvor ytringsfriheden viser sin værdi og samtidigt sin anstændighed, er netop når en magthaver eller enhver anden autoritet karikeres i form af fredelige tekster eller tegninger.

Uanset om karikaturen rammer en præsident, en statsminister, en skoleforstander, en profet, en gud eller et helligt spøgelse. Vi var tidligere enige om, at ytringer var frie og straffri, fordi det var med til at bryde barrieren mellem magthaver og undersåt. Et fundament under demokratiet - på folkets side. Den rettighed skal ikke undergraves ved at bringe højre/venstre konflikten ind i sagen ved altid at tilføje et bekymret men eller Emma Gads gamle diskussion omkring tonen.

Jeg synes Jens-Martin Eriksen rammer hovedet på sømmet, ikke mindst når jeg læser mange af kommentarerne her. De burde læse Jens-Martin Eriksens debatindlæg én gang til og denne gang undertrykke automatreaktionen en smule.

Jonathan Smith, Britt Kristensen, Robert Ørsted-Jensen og ellen nielsen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Peder kruse - eet er visionen, det ønskelige - noget andet er den virkelighed, som vi befinder os i. Ytringsfriheden er et tveægget sværd og skal bruges med varsomhed. Sådan er det med skarpe knive. Ytringsfrihedsbegrebet er ikke en pølsemaskine, hvor man kommer noget ind i den ene ende, og så kommer der et standardiseret produkt ud i den anden ende.

Det kan godt være, at gældende - menneskeskabte og derfor uperfekte - lov tillader bestemte ytringsformer, det er ikke dermed givet, at det er den bedste tilgang til andre mennesker - og det er i hvert fald helt sikkert ikke den eneste.

Nævnes kan poul henningsens yderst raffinerede tekster skrevet under besættelsen. Og vi er ikke engang besatte - endnu. Men hvis tåbelighederne eskalerer, risikerer vi det måske. Væk det sovende uhyre, og du er historie. Manipuler det, og du har vundet.

Randi Christiansen

jens martin eriksen : "for det er kun den offentlige debat, der i sidste ende kan afgøre, hvem der i en given sag er magtfuld." Gid det var så vel

I øvrigt forholder jens martin sig ikke til min pointe (beskrevet i adskillige tidligere indlæg, senest i ovenstående 11.10)

Søren Sørensen

Olaf Tehrani
" Jeg gjorde det, fordi den lå i forlængelse af en årelang chauvinistisk hetz mod ”de fremmede” "

Lige præcist dér ligger fejlen som den "humanistiske venstrefløj" har begået i de seneste 20-30 år.

At blande to ting der ikke har med hinanden at gøre.

Det er faktisk meget nemt at adskille religionskritik/spot fra indvandrerkritik.

Men i bestræbelserne på konsekvent at beskytte indvandrere mod vores "overgreb" er i jo kommet til at holde på den forkerte hest, nemlig at i forsvarer opretholdelsen (eller ligefrem hyldesten) af en undertrykkende religion, i stedet for at arbejde for at religionens indflydelse afvikles, til fordel for alle der skal leve sammen i dette land.

Peder Kruse

@Randi

Sørens afsnit tåler i sandhed en gentagelse:

"Men i bestræbelserne på konsekvent at beskytte indvandrere mod vores "overgreb" er i jo kommet til at holde på den forkerte hest, nemlig at i forsvarer opretholdelsen (eller ligefrem hyldesten) af en undertrykkende religion, i stedet for at arbejde for at religionens indflydelse afvikles, til fordel for alle der skal leve sammen i dette land"

Det er ikke tid eller sted til at være konfliktsky, når man binder os på mund og hånd.

Britt Kristensen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

peder kruse - " .. at i forsvarer opretholdelsen (eller ligefrem hyldesten) af en undertrykkende religion, .." En komplet misforstået analyse - du har måske læst men i så fald ikke forstået min pointe. Jeg taler om metode - ikke om at opgive eller underlægge sig.

Sider