Kommentar

Paternalistisk racisme er ytringsfrihedens fjende

Røret om Amerikansk PEN’s hyldest til Charlie Hebdo udstiller en misforståelse: at det altid skulle være muligt på forhånd at udpege, hvem ’de magtfulde’ er
Debat
4. maj 2015

Under debatten for og imod Charlie Hebdos karikaturer – reaktualiseret af Amerikansk PEN’s pris til den overlevende redaktion – har kritikere ledt intenst efter argumenter, hvormed de kunne legitimere deres spontane modvilje mod offentliggørelsen af karrikaturerne– og danne modvægt til egne læbebekendelser til forsvar for ytringsfrihed. I sin tid blev det fremført, at det betændte ved JP’s tegninger var, at de blev bragt i en højreorienteret avis. Underforstået: I en venstreorienteret avis ville de have været i orden.

Når det gælder Charlie Hebdo, der rent faktisk er et libertært venstrefløjsblad, forholder man sig imidlertid til, at deres satiretegninger af Islams profet forhåner en minoritetsgruppe. Og, pointeres det: Ytringsfrihedens fornemmeste berettigelse går ud på noget ganske andet – nemlig at kritisere ’magthavere’.

I juridisk forstand underforstås der ganske vist ikke noget sådant med ytringsfrihed i nogen demokratisk forfatning. Alligevel er det korrekt, at ytringsfrihedens legitimitet i høj grad beror på, at den tillader os at henlede offentlig opmærksomhed på magtmisbrug. Men argumentet bygger på den videre forudsætning, at det altid skulle være tydeligt, hvem magthaverne er.

Problemet er her, at magthavere ikke er lette at udpege i alle sammenhænge. Hvem de kan være, er noget, der først kan afdækkes løbende i den offentlige debat. Er Jyllands-Posten magthaver eller en lille provinsavis i global sammenhæng?

Var Charlie Hebdo et magtfuldt magasin, før dets redaktion blev decimeret af bevæbnede mænd? Var de protesterende imamer mod JP isolerede eller medlemmer af et internationalt netværk? Personers og institutioners magt kan ændre sig dramatisk fra kontekst til kontekst. Og de magtfulde har indlysende interesse i at posere som hjælpeløse, når de skal appellere om støtte.

Retten til at forsvare sig

À priori at fratage en avis mulighed for at formulere kritik er ikke kun i strid med ytringsfriheden. Det er også i strid med det hævdvundne juridiske og journalistiske princip om retten til at forsvare sig. Det er følgelig umuligt at være sikker på, hvorvidt en ytring vitterligt retter sig imod flertallet eller ’de magtfulde’. For det er kun den offentlige debat, der i sidste ende kan afgøre, hvem der i en given sag er magtfuld.

En yderligere forudsætning for dette sentimentale argument er også, at minoriteter ikke kan være stærke. Men personer i magtfulde positioner inden for kulturelle minoriteter kan udmærket udøve brutal magt over egne medlemmer, ganske som de kan finde på at misbruge multikulturel politik til at forstærke deres despoti. Magtrelationer er på spil overalt i et demokratisk samfund, fra de mindste til de største grupper, og intet sted i samfundet kan der findes positioner, der er à priori er sikrede mod illegitim anvendelse af magt. Det gælder forældre, der tyraniserer deres børn med racisme, eller religiøse ledere, der ikke forstår menneskerettigheder.

Modstanderne af Muhammed-tegningerne vakler ofte mellem at sige, at et mindretal ikke må forhånes og sige, at man ikke må angribe en verdensreligion med 1,6 milliarder troende. Er Islamisk Trossamfund en svag organisation med få medlemmer, eller er det en del af et internationalt fascistisk netværk – Det Muslimske Broderskab – med tilhængere i mange lande? I filminstruktøren Mohamed Sifaouis dokumentarfilm hævdes det sidste.

Argumentet om at tabubelægge kritik af dogmer, der holdes i hævd af et mindretal, er bemærkelsesværdigt. Er det også utilladeligt at kritisere andre religiøse grupper? Skal tabu mod kritik også gælde Jehovas Vidner, Indre Mission, Tidehverv, Scientologi osv. Det vil ingen på venstrefløjen heldigvis købe.

De anstændiges racisme

Men hvad er der så på spil, når reaktionære islamiske dogmer skal friholdes fra kritik og andre narrestreger? Selv den ellers spydige tegner Gary Trudeau, som er kendt for Doonesbury her i avisen, bedyrer i en udtalelse om sin boykot af Amerikansk PENs hyldest til de franske martyrer fra Charlie Hebdo, at han aldrig kunne finde på at kritisere dogmer i islam, »fordi det ikke er op til mig at beslutte«, om Muhammed kan karikeres eller ej.

Der slap den paternalistiske racisme ud. For her har vi svaret på, hvorfor man laver en distinktion mellem, hvilke dogmer der må kritiseres, og hvilke der må friholdes uanset deres politiske karakter.

Gary Trudeau og meningsfæller gør sig uafvidende skyldige i en ny form for racisme. Den føres frem med faner og dyd af anstændige og venstrefløjen som helhed.

Men de marcherer alle sammen som blinde. Som ikke-europæere formodes muslimer ikke at være modne til at tåle demokratiets metoder, hvorfor de må beskyttes af venstrefløjens og de anstændiges velvillige filantroper. At den øvrige del af samfundet ikke forbinder racistiske associationer med denne karikatur går hen over hovederne på de anstændige.

Og da vi alle sammen endnu har til gode at møde disse spøgelser fra fortiden, må de anstændige og venstrefløjen selv mane dem frem. Deres egen paternalistiske racisme derimod, ser de ikke.

Jens-Martin Eriksen er forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Sørensen

randi christiansen
Jamen, hvis ikke det er at forsvare en religion at ville forbyde spot af den, hvad er det så?

Ole Falstoft

Jeg vil aldrig godtage argumentet om, at man handler ,som man gør, fordi det er i overensstemmelse med Guds vilje eller lov.
Jeg vil altid se på, hvad en handling betyder for mennesker i denne verden, og bedømme den ud fra det. I et demokrati er det den eneste brugbare holdning.
Så jeg kan ikke se at jeg med min 'hensyntagen' kommer til at forsvare en undertrykkende religion.
Jeg vil aldrig forsvare en religion, men jeg vil forsvare folks ret til at have en religion.
For mig er det afgørende hvordan de handler her i livet, uanset hvad der driver dem

Lennart Kampmann

Der hvor der er oplysthed, er det svært at være religion. Religion påstår utrolige ting, og må være forberedt på at blive udfordret på sine dogmer.
Hvorledes den enkelte opfører sig med udgangspunkt i religion skal bedømmes om man skader andre. Hvorledes religionen opfordrer sine tilhængere at opføre sig, skal være underkastet loven. Hvis religiøse bestemmer samfundets orden baseret på absolutte skrifter, er der ikke længere tolerance og plads til alle. Spørg til kristne minoriteter i muslimske lande for yderligere tegn i den retning.

Blasfemi er nok en af de vigtigste fremskridt menneskeheden har set. Uden blasfemi ville vi stadig tilbede Ra foran en pyramide. Naturligvis er alle religiøse ledere modstandere af oplysning. Det vil jo gøre dem arbejdsløse.

Med venlig hilsen
Lennart

Peder Kruse

@Randi

Ja, og din metode med at lade uhyret sove, er det jeg kalder at være konfliktsky, på samme måde, som hvis man ikke tager udfordringen op, når man møder den. Vi skal lære at eksistere sammen med en ny kultur, hvor kvinder behandles meget dårligt i forhold til der, hvor vi er nået med hensyn til kønnenes ligeberettigelse. Det burde vi stå fast på at være med til at ændre. Det er en af de ting, vi kan bidrage med i integrationen af vore to kulturer.

Randi Christiansen

Søren og peder - jeg taler hverken om at forbyde eller at 'lade sove' - men klart, at hvis I tillod jer selv at forstå min pointe, ville jeres argumentation falde sammen.

Læs mine indlæg igen, og lad mig så kort gentage : jeg taler om metode - hverken om at forbyde eller at underlægge sig.

Robert Ørsted-Jensen

Du taler om at 'underlægge sig' selvcensur Randi

Randi Christiansen

'Væk det sovende uhyre, og du er historie. Manipuler det, og du har vundet.' - var i øvrigt til interessant foredrag i går med rane willerslev, antropolog, 'the dark side of emphaty', hvis enkle pointe er, at vi normalt opfatter empati som udelukkende positivt, men at der reelt med evnen til indføling i den anden/de andre gives mulighed for manipulation til egen henholdsvis alles fordel.
Det ville være et noget snedigere instrument at tage i brug frem for primitiv hån, spot og latterliggørelse.

Randi Christiansen

Robert - du insisterer på at fortsætte kampen mod din egen stråmand - læs 13.50

Ole Falstoft

Robert: Det du kalder 'selvcensur', er det som alle tænksomme mennesker udøver hver dag, når de kommunikerer med andre. D. v. s. de tænker sig om, er opmærksom på i hvilken 'kontekst' de taler, og hvem de taler med og de tilpasser deres ord derefter, for at undgå at blive misforstået og skabe unødvendige konflikter. Det er åbenbart helt fremmed for dig?

Peder Kruse

Hvis en spade absolut skal være en skovl, og man reducerer selvcensur til kommunikativ omtanke, er det så ikke lidt det samme som når man kalder vild flugt for planmæssig tilbagetrækning ?

Britt Kristensen, Felix Austin og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Nej peder, det er det ikke. Sproglig præcision er faktisk mulig - og her kan jeg stærkt anbefale brugen af den etymologiske ordbog, som oplyser om ordenes oprindelse.

Peder Kruse

...og jeg kan varmt anbefale Erasmus Montanus' fremlægning af 'Teorien om alting' ifølge Erlangs logaritmetabel, men hvad har det med fodbold at gøre ? Isen er tynd, Randi. Vend om.

Randi Christiansen

peder, nu forholder det sig sådan, at det ikke er nok at påstå, at min ise er tynd - det må også verificeres, dersom du ikke skal rammes af din egen påstand

Robert Ørsted-Jensen

Du er meget snedig Randi :)

Robert Ørsted-Jensen

Falstoft
Ja det er det bestemt.

Men hvad vil du sige med det?

Du og Randi kan ikke forhindre rabiate på den ene eller anden politiske eller kunstneriske fløj i at mene at tiden er kommet til at sparke til suppen og slå et provokerende slag i bolledjen! Personligt mener jeg at uden den slags slag i bolledejen, uden det at udfordre græsner med hån spot og altterligørelse ville vi aldrig have vundet den frihed vi har. At tro at man kan opnå det med selvcensur og pænhed er i mine øjne mere end bare naivt.

Modstandsbevægelsen som der tales om i disse dage, ville aldrig være opstået hvis det var den slags der skulle til. Beatnics, provoer, hippier, kvindebevægelser og rock-musik ville ikke være opstået. Vi ville stadig være en den af Romerkirken og inkvisitione ville stadig brænde folk som mig og flere andre her levende.

Det er hamrende naiv tale i mine ører.

Du taler om at regulere kræfter ingen kan eller bør forsøge at regulere.

Robert Ørsted-Jensen

Det er for fanden ikke mig der håner eller laver tegninger - ikke endnu i alle tilfælde - men jeg vil til enhver tid forsvare andres ret til at gøre det

Ole Falstoft

Det drejer sig ikke om 'pænhed' Robert, men om situationsfornemmelse og empati. Og det er da rigtigt, at det kan være på sin plads med et 'slag i bolledejen', men de eksempler du nævner, hvor det har haft en positiv effekt, synes jeg er ubrugelige i denne sammenhæng.
Det er ikke den enkelte muslim, der er skurken men de fundamentalister, der prædiker had og vold. De bør selvfølgelig ikke skånes af misforstået hensynsfuldhed

Lennart Kampmann

@ Ole Falstoft
Det er dogmerne i de enkelte religioner der udgør den reelle fare. Særligt hvis de troende mener at ordene er hellige og skal efterfølges af konkrete handlinger rettet mod andre.
Den enkelte udøver må gøre hvad hun vil, så længe andre ikke bringes i fare.

Dogmerne må ikke stå uimodsagt tilbage. Her er folkekirken det fornemmeste eksempel på en institution hvor dogmerne er tæmmet og fanatismen er afskaffet. Samtidig er de gejstlige underlagt den verdslige lov, og den religiøse lov indtager dermed en perifær position.

Med venlig hilsen
Lennart

Robert Ørsted-Jensen

Falsoft
Prøv at indleve dig lidt her. Fortæl mig så hvordan og på hvilken måde du forstiller dig at du kan sikre dig at alle voksne dansker over 15 år, på en og samme tid vil have den helt samme ide som dig selv om hvor, hvornår og i hvilken situation, det er rimeligt at anvende det du beskriver "situationsfornemmelse" .

Kan du slet ikke se at dette er en illusion uden for enhver mulighed? Det kan ikke lade sig gøre. Selv hvis du og jeg blev enige om at gribe en bestemt situation på denne eller hin måde, så er der stadig tusender af andre som ikke mener det samme.

Det er komplet urealistisk tale.

Ikke engang med censur, politi og straffelove kan dette lade sig gøre. En sådan disciplin kan kun etableres til et vist niveau i et terror inficeret samfund som det sovjettiske i 30erne, hvor ingen for deres liv turde udfordre den store leders ide om "situationsfornemmelse".

I et frit pluralistisk samfund har du kun et valg. Enten forsvarer du en kunstner, filmmand forfatter, eller en bladtegner og hans redaktørs ytringsfrihed, eller også vender du ryggen til når disse skydes ned for fode alene for deres ytringsfrihed.

At tro at du i et frit pluralistisk samfund kan tilvejebringe komplet konsensus, hvad angår hvor og hvornår der ikke er behov for forståelse, "situationsfornemmelse" og listefødder - er komplet uden hold i virkeligheden.

Det er begge fødder solidt plantet i den blå luft.

Ole Falstoft

Robert: Du misforstår mig - endnu en gang.
Det her er ikke er spørgsmål om at lave lovgivning eller forbud etc. men er moralsk spørgsmål som hvert enkelt må forholde sig til.
Det er utroligt som denne diskussion konstant kører af sporet
Så med mindre der kommer nye boller på suppen stopper jeg her

Randi Christiansen

Robert - "At tro at du i et frit pluralistisk samfund kan tilvejebringe komplet konsensus, hvad angår hvor og hvornår der ikke er behov for forståelse, "situationsfornemmelse" og listefødder - er komplet uden hold i virkeligheden." - som ellers fungerer rigtig godt i de fleste især mindre sammenhænge, de uskrevne regler fx, som jo er grundlag for almindelig retspraksis, og uden hvilken anarkiet ville herske endnu mere, end tilfældet er. Sålænge de tilgrundliggende årsager : økonomiske, sociale, religiøse, kulturelle, historiske - ikke adresseres, vil hån, spot og latterliggørelse kun - som set - skabe ufred og polarisering.

Det er et spørgsmål om trend, om det kollektive bevidsthedsniveau, som er i konstant bevægelse, og som derfor også bevæger retsgrundlag-og praksis. Det er måden, vi skaber forandring på - igennem gensidig, respektfuld demokratisk samtale baseret på indsigt i parternes komplekse baggrund, og som ikke har behov for hån, spot og latterliggørelse for at have betydning. Det er et spørgsmål om pædagogiske principper og om grundlæggende livssyn. De eksempler med omvæltende betydning, som du nævner, er taget ud af kontekst - datidens økonomi især.

Og uden internationale diplomatiske institutioner var vi ilde stedte - dine metoder er en modsat tilgang - og det er en vinklet påstand, at de skulle være nødvendige for at skabe indbyrdes forståelse, fred og fremgang blandt os. Du er meget sort/hvid og unuanceret i din tankegang, når du fastholder, at min tilgang handler om tvang, kontrol, (selv)censur, pænhed og listefødder.

Og er det snedigt at påpege, at peder kruse er upræcis?

Robert Ørsted-Jensen

Falstrup
Jeg mener ikke at dette er kørt af sporet. Jeg har hele tiden været klar over at det både du og Randi (nu det forekommer mig at hun tidligere ønskede at se blasfemiparagraffen i anvendelse) appellerer er at man bør moderer udvise selvcensur og undgå at provokere. Der er ikke noget i mine indlæg der antyder at du skulle mene noget andet.

Det jeg siger er at set er urealistisk og naivt at tro at vi alle kan blive enige om noget sådant og at jeg fundamentat er uenig, selvcensur er vejen til helvede.

Randi Christiansen

Robert - du bliver ved med at tillægge os ord og vendinger - det er ikke en vederhæftig debatstil, og det er at afspore samtalen. Du tolker bevidst en negativ vinkling ind, som der ikke er hverken sprogligt eller indholdsmæssigt belæg for, hvilket du - på trods af at vi vedholdende påpeger det - vælger at ignorere. Samt at du ydermere totalt ignorerer vores pointer, og udelukkende fremturer med dine egne. Det bliver forhåbentlig stadig tydeligere for stadig flere, hvor unuanceret, uhensigtsmæssig og uanvendelig din tilgang til problemet er.

Robert Ørsted-Jensen

Randi
Jeg anser dig for at være et rart og velmenende menneske, som desværre miswter besindelsen af og til (hvad i øvrigt virker paradoksalt og i strid mod din overbevisning).

Du kan intet sted i mine indlæg finde belæg for din påstand om at jeg skulle have tillagt dig noget du ikke har sagt. At du skulle have fremsat ønske om at anvende censur tvang og magt står intet sted. Det er helt din egen opfindelse. Jeg har derimod påpeget at det du forestiller dig ikke er muligt uden censur, tvang og statsmagt, der er korrekt. Men det er ikke det samme som at tillægge dig noget synspunkt.

Randi Christiansen

Nu er det dig robert, som er - lidt for - snedig. I og med du påstår, at min opfattelse af situationen betinger censur, tvang og statsmagt, siger du også dermed at det - i så fald ubevidst - er mit synspunkt. Men ok, jeg forstår din skelnen - og vil dertil sige, at det er og kun kan være din personlige mening, din påstand, at mit synspunkt betinger censur, tvang og statsmagt.
Og den har du selvfølgelig ret til.

Så lad os derfor i al fordragelighed atter indse, at vor disput vel standser her - for denne gang?

At miste besindelsen har i øvrigt intet med overbevisning men med mental habitus at gøre.

Robert Ørsted-Jensen

Nej jeg tillægger dig ikke noget ubevidst synspunkt af nogen art og jeg kan ikke se at der er noget snedigt i at påpege at det du siger forekommer mig at være uigennemførligt i et frit pluralistisk samfund. Jeg mener at argumentere logisk hvorfor det er

Randi Christiansen

Hvis du virkelig ikke "tillægger dig ikke noget ubevidst (eller bevidst, min tilføjelse) synspunkt af nogen art" så kan jeg virkelig ikke se robert, hvad du mener med flg udsagn : "Jeg har hele tiden været klar over at det både du og Randi (nu det forekommer mig at hun tidligere ønskede at se blasfemiparagraffen i anvendelse) appellerer er at man bør moderer udvise selvcensur og undgå at provokere. Der er ikke noget i mine indlæg der antyder at du skulle mene noget andet.
Det jeg siger er at set er urealistisk og naivt at tro at vi alle kan blive enige om noget sådant og at jeg fundamentat er uenig, selvcensur er vejen til helvede."

Robert Ørsted-Jensen

Og hvor tillægger jeg dig et synspunkt du ikke har Randi? Og hvad er det for et synspunkt du mener jeg har uretmæssigt tillagt dig?

Jens Thaarup Nyberg

@Søren Sørensen, 06. maj, 2015 - 11:20
Der er nok ikke tale om at beskytte indvandrere mod overgreb, så meget som at forsøge hindre unødig konfrontation mellem brushoveder fra ekstremmiljøerne.

Som f.eks. vor udeltagende iagttager:
“Du og xx kan ikke forhindre rabiate på den ene eller anden politiske eller kunstneriske fløj i at mene at tiden er kommet til at sparke til suppen og slå et provokerende slag i bolledjen! Personligt mener jeg at uden den slags slag i bolledejen, … ville [vi] stadig være en den af Romerkirken og inkvisitione ville stadig brænde folk som mig og flere andre her levende.
- Det er for fanden ikke mig der håner eller laver tegninger - ikke endnu i alle tilfælde - men jeg vil til enhver tid forsvare andres ret til at gøre det”

Robert Ørsted-Jensen

Jens
Ligner dit argument her ikke slående den "repressive tolerance" som vi på venstrefløjen blev udsat for i 60'erne og 70'erne. Dengang vi var at karakterisere som "brushoveder fra ekstremismiljøer"

Robert Ørsted-Jensen

Men det glæder mig da at du mener jeg stadig er et sådant brushoved

Randi Christiansen

Robert 7.54 - læs 4.13

Robert Ørsted-Jensen

Det var 4:13 jeg svarede på - jeg venter stadig

Randi Christiansen

Robert, du er temmelig utrolig, har du glemt dit danske eller hvad : 14.41 "Jeg har hele tiden været klar over at det både du og Randi (nu det forekommer mig at hun tidligere ønskede at se blasfemiparagraffen i anvendelse) appellerer er at man bør moderer udvise selvcensur og undgå at provokere."

Robert Ørsted-Jensen

Og hvad i det citerede tillægger dig synspunkter du ikke har givet udtryk for overnfor og tidligere?

Randi Christiansen

Robert, først svar mig på, om du aldrig - som i aldrig - udøver positiv selvcensur?

Randi Christiansen

Robert, man kunne også i stedet for (positiv) selvcensur tale om 'at lægge bånd på sig selv' - du ved, sociale koder, uskrevne regler, kollektivt vedtagne adfærdsnormer m.v., fungerende som bindemiddel og kommunikations'broer' mellem mennesker og i deres samfund.

Egentlig burde det ikke være nødvendigt at belære dig om grundlæggende pædagogiske, sociale, kommunikative dynamikker - men jeg kunne fx tilføje rane willerslevs pointe om 'the dark side of emphaty' : at empati og sympati ikke er kongruente.

Det fordelagtige i dit og andres forsøg på at klemme menneskeligt samspil ind i en stram ramme udgjort af en bestemt forståelse, for hvad der er en 'hensigtsmæssig ytring' (at noget er tilladt, gør det ikke automatisk til det bedste at gøre) er derfor ikke hævet over diskussion.

Jeg mener, at ethvert velfungerende menneske, vil finde sit eget snit for social adfærd. Du og jeg er så angående det pågældende område ikke enige.

Robert Ørsted-Jensen

Jeg formoder af det svar at vi så kan bilægge den der med at jeg skulle have tillagt synspunkter du ikke har. Selvfølgelig er det du beskriver en form for selvcensur - den form vi alle anvende i situationer hvor vi ønsker at være høflige og undgå at udæske folk vi i øvrigt er uenige med. Selvcensur er hverken positivt eller negativt ladet. Det er noget i alle anvender og afhængig af situationen vi der altid være nogen der mener ar det ikke skulle være sket i lige netop denne eller hin situation. Der er også situationer hvor vi fortryder senere. Satans hvorfor holdt jeg min kæft der. Eller den med et familiemedlem de kommer til dig rasende. Hvorfor støttede du mig ikke?

Det jeg siger og fasthold her er at når de drejer sig om religiøse følelsers og religionskritikkens sammenstød med ytringsfrihed så er det udøveren af det sidste det får min støtte og selvcensur er for mig overvejende en negativ ting som truer med at undergrave vores frihed.

men jo jeg tager stadig høfligt mine sko af og vasker mine fødder når jeg træder ind i en moske. Jeg anbefaler også at man som kvinde dækker dir hår og klær sig røgfrit når man besøger et muslimsk land.

Men disse ting er ikke det samme. De ophørte for mig med være en og samme ting den dag Salman Rusdif fik en fatwa på nakken.

Britt Kristensen, Felix Austin og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Lennart Kampmann

En god dialog forudsætter at man er enige om ordenes betydning før man starter.

med venlig hilsen
Lennart

Randi Christiansen

"Selvcensur er hverken positivt eller negativt ladet." - nå, så kom vi da så langt. Altså : selvcensur er et neutralt begreb, og vi opfatter og forstår hensigtsmæssighed i sociale koder forskelligt. Men eet kan vi da enes om : at de findes, og at de i et vist omfang sætter rammerne for vores adfærd.

Når det er sagt, så er der åbenbart yderst divergerende forståelser af, hvornår det er på sin plads, og hvornår det tjener et godt formål bevidst at igangsætte en lavine af voldelige reaktioner, de facto at gå deres ærinde, som man ønsker at sætte uden for indflydelse.

Hvordan jeg end vender og drejer det, kan jeg kun se, at det er en dårlig stategi, at anvende hån, spot og latterliggørelse til at udfordre og provokere voldelige fanatikere - som anser deres fjender for at være invasive provokatører, og derfor ikke skyr nogen midler, for at bekæmpe denne invasion. Man bør i stedet anvende empati (ref rane willerslevs pointe), på den måde forstå opponentens tankegang og derved evne konstruktiv problemløsning.

Men det er måske her, hunden er begravet - det vil man ikke, for det forudsætter at man ser og indrømmer egne fejl. Vestlig indblanden i arabiske oliestater garneres med hykleriske skåltaler, og selvretfærdigheden har kronede dage. Det er megalomant hovmod af disse forkæmpere for deres helt egen vestlige forståelse af ytringsfrihedens grænser at mene sig berettigede til på alles vegne således at trampe rundt i denne betændte atmosfære. Det er ikke sådan, vi beskytter de frihedsrettigheder, der fra så mange sider er under pres - værst fra den 1% i egne rækkers komplet misforståede mandat til hæmningsløst misbrug af fællesejet. Følg pengene og find de ansvarlige for alle verdens ulykker. Mennesker, som har deres livsfornødenheder dækket, laver ikke ballade. Det er magtbegær og grådighed, som vælter den balance, der ikke blot bør, men også kan og skal være tilstede desangående imellem verdens folk. Når det ikke er tilfældet, er det ledernes ansvar. Og lederne - de har mere eller mindre frivilligt tilladt den 1% at kontrollere overlevelsesressourscerne - det er fanme uhyggeligt, du - og derfor komplet misforstået at kæmpe ytringsfrihedskamp med hån, spot og latterliggørelse - som afsporer og fjerner fokus fra den egentlige frihedskamp.

Randi Christiansen

Og den hån, spot og latterliggørelse, den ytringsfrihed, som vi til dels har 'ret' til at udsætte vore egne rækker for, er komplet ligegyldig ifht at fravriste den 1% magten over vores liv. Eller hvordan syns du - hånden på hjertet - selv det går?

Robert Ørsted-Jensen

Jamen vi blir nok nød til at acceptere at vi ikke kan blive enige. Hån spot og latterliggørelse er i mine øjne et absolut nødvendigt netop i kampen mod religiøs fanatisme og det kan selvsagt koste - men det er og har altid været den pris man må betale.

Men den virkelige pointe er at i et frit samfund er dette kun er noget du og jeg kan have forskellige meninger om og give vore anbefalinger for eller imod hvis vi blir spurgt, hvad vi næppe blir. Andre folk gør hvad de mener er rigtigt og det kan ingen af os gøre noget for at fonhindre selvom vi ville. Vi har kun et valg, enten solodariserer vi os med dem der er truet på livet af den grund - eller også gør vi ikke

Jeg vidste ikke at Salman Rusdie også hedder vesten og at han havde udbyttet og invaderet Saudi Arabien, irak og Iran og frataget folk deres frihedsrettigehder.

Det forklarer jo helt rimeligheden i den fatwa man udstedte på hans liv. Kan du fortælle mig hvornår det skarn begik disse forfærdelige handlinger?

Britt Kristensen, Felix Austin og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Robert Ørsted-Jensen

Virkeligheden er Randi at dette med blasfemi ikke har en disse at gøre med "Vestens" dobbeltmoral og ofte ikke særligt begavede udenrigspolitik - Det har intetsomhelst at gøre med forbuddet mod blasfemi. Det er en and!

Carsten Hansen

Alle udøver selv-censur.

Bare ikke på samme tidspunkt eller i samme anledninger.
Og alle bliver aldrig enige om hvornår selv-censur er på sin plads.

Og sådan skal det være; Intet mærkeligt i det.

Randi Christiansen

Der er meget, du ikke ved robert .... " i et frit samfund .... " - det er en and. Vi lever i et samfund, hvor den 1% og co har usurperet magten, misbruger og manipulerer den til egen fordel og derved er ansvarlige for, måske ligefrem initiativtagere til diverse konflikter, som splitter befolkningerne og sætter dem op i mod hinanden - hertil er religiøse provokationer særligt velegnede.

Ved så ikke lige, hvorfor du nu pludselig på dette sene tidspunkt blander blasfemi ind i samtalen og tillægger mig diffuse synspunkter desangående, men virkeligheden robert ... tror man at have et fuldt dækkende billede af, hvordan den ser ud og i særlig grad af præcis hvordan, med hvem, hvorfor og hvornår, det er på sin plads at solidarisere sig eller ej, er man i sandhed fortabt i et asocialt, megalomant og derfor helt ubrugeligt verdenssyn, og dertil promotor for en ufri livsfilosofi af samme kaliber som den man prøver at bekæmpe.

Robert Ørsted-Jensen

Randi
At påstå at vi ikke har ytringsfrihed i en svær gang vrøvl. Det er rigtigt og beklageligt at nogen har flere uytringsmuligheder end andrem Men det bør sgu ikke anvendes som begrundelse for at så kan man bare lede det gå eller acceptere end udhulning. Det er sgu et forbandet dårligt argument.

Jeg blander blasfemi ind i det? Hvad snakker du om? Nu må du altså tage dig sammen, hele debatten her handler om blasfemi, det er blasfemi der er anklagen her.

Randi Christiansen

Robert, jeg har på intet tidspunkt inddraget blasfemibegrebet i denne samtale men udelukkende diskuteret, hvad der er hensigtsmæssig og konstruktiv kommunikation.

Jeg taler derfor heller ikke om "at så kan man bare lede det gå eller acceptere end udhulning" - igen din manipulerende fordrejning af mine udtalelser. Men klart, at du er nødt til at ignorere, tale udenom eller ad parallelle spor, for ellers ville du være nødsaget til anerkende mine pointer.

Randi Christiansen

Og mht ytringsfrihed så burde du vide, i hvor høj grad denne er betinget - af adgang til div medieplatforme, miljø-og socioøkonomisk baggrund m.v. Hele ytringsfrihedsdiskursen er skæmmet af hykleri og dobbelte standarder - og er derfor egl en overfladisk diskussion, som - når de underliggende præmisser og ubalancer ignoreres - bliver en ren pseudodiskussion, som derfor ikke flytter sig en meter, men kun bliver en kedelig omgang frem og tilbage. Min motivation for alligevel at tage den er håbet om at kaste lys over de fortrængte lag og dermed udfordre visse debattørers overforsimplede analyse og heraf flg irrelevante tilgang til problemet.

Robert Ørsted-Jensen

DU behøver ikke blande blasfemibegrebt ind i en debat der handler om blasfemi Randi

Bill Atkins

Robert Ø. Jensens hysteriske og ensporede forsvar for ytringsfriheden i forbindelse med muhammedtegningerne ender - som alt andet han diskuterer - ud i absurde og beskæmmende personlige angreb på, meddebattører, eksperter kilder, religionshistorikere og filosoffer, der forsøger at argumentere for dialog mellem religiøse og politiske verdensopfattelser.

Randi, kortslutningen i RØJ's hjerne er: "Hvis du vil i debat med folk, der er imod ytringsfrihed, ergo, så er du nok også selv i mod ytringsfriheden. Og hvis du vil have sandheden frem i en sag, så er det nok fordi du vil støtte det modsatte synspunkt." En hård logisk raptus at knække... men Randi du har gjort en imponerende indsats indtil nu. :-)

Sider