Kommentar

Paternalistisk racisme er ytringsfrihedens fjende

Røret om Amerikansk PEN’s hyldest til Charlie Hebdo udstiller en misforståelse: at det altid skulle være muligt på forhånd at udpege, hvem ’de magtfulde’ er
Debat
4. maj 2015

Under debatten for og imod Charlie Hebdos karikaturer – reaktualiseret af Amerikansk PEN’s pris til den overlevende redaktion – har kritikere ledt intenst efter argumenter, hvormed de kunne legitimere deres spontane modvilje mod offentliggørelsen af karrikaturerne– og danne modvægt til egne læbebekendelser til forsvar for ytringsfrihed. I sin tid blev det fremført, at det betændte ved JP’s tegninger var, at de blev bragt i en højreorienteret avis. Underforstået: I en venstreorienteret avis ville de have været i orden.

Når det gælder Charlie Hebdo, der rent faktisk er et libertært venstrefløjsblad, forholder man sig imidlertid til, at deres satiretegninger af Islams profet forhåner en minoritetsgruppe. Og, pointeres det: Ytringsfrihedens fornemmeste berettigelse går ud på noget ganske andet – nemlig at kritisere ’magthavere’.

I juridisk forstand underforstås der ganske vist ikke noget sådant med ytringsfrihed i nogen demokratisk forfatning. Alligevel er det korrekt, at ytringsfrihedens legitimitet i høj grad beror på, at den tillader os at henlede offentlig opmærksomhed på magtmisbrug. Men argumentet bygger på den videre forudsætning, at det altid skulle være tydeligt, hvem magthaverne er.

Problemet er her, at magthavere ikke er lette at udpege i alle sammenhænge. Hvem de kan være, er noget, der først kan afdækkes løbende i den offentlige debat. Er Jyllands-Posten magthaver eller en lille provinsavis i global sammenhæng?

Var Charlie Hebdo et magtfuldt magasin, før dets redaktion blev decimeret af bevæbnede mænd? Var de protesterende imamer mod JP isolerede eller medlemmer af et internationalt netværk? Personers og institutioners magt kan ændre sig dramatisk fra kontekst til kontekst. Og de magtfulde har indlysende interesse i at posere som hjælpeløse, når de skal appellere om støtte.

Retten til at forsvare sig

À priori at fratage en avis mulighed for at formulere kritik er ikke kun i strid med ytringsfriheden. Det er også i strid med det hævdvundne juridiske og journalistiske princip om retten til at forsvare sig. Det er følgelig umuligt at være sikker på, hvorvidt en ytring vitterligt retter sig imod flertallet eller ’de magtfulde’. For det er kun den offentlige debat, der i sidste ende kan afgøre, hvem der i en given sag er magtfuld.

En yderligere forudsætning for dette sentimentale argument er også, at minoriteter ikke kan være stærke. Men personer i magtfulde positioner inden for kulturelle minoriteter kan udmærket udøve brutal magt over egne medlemmer, ganske som de kan finde på at misbruge multikulturel politik til at forstærke deres despoti. Magtrelationer er på spil overalt i et demokratisk samfund, fra de mindste til de største grupper, og intet sted i samfundet kan der findes positioner, der er à priori er sikrede mod illegitim anvendelse af magt. Det gælder forældre, der tyraniserer deres børn med racisme, eller religiøse ledere, der ikke forstår menneskerettigheder.

Modstanderne af Muhammed-tegningerne vakler ofte mellem at sige, at et mindretal ikke må forhånes og sige, at man ikke må angribe en verdensreligion med 1,6 milliarder troende. Er Islamisk Trossamfund en svag organisation med få medlemmer, eller er det en del af et internationalt fascistisk netværk – Det Muslimske Broderskab – med tilhængere i mange lande? I filminstruktøren Mohamed Sifaouis dokumentarfilm hævdes det sidste.

Argumentet om at tabubelægge kritik af dogmer, der holdes i hævd af et mindretal, er bemærkelsesværdigt. Er det også utilladeligt at kritisere andre religiøse grupper? Skal tabu mod kritik også gælde Jehovas Vidner, Indre Mission, Tidehverv, Scientologi osv. Det vil ingen på venstrefløjen heldigvis købe.

De anstændiges racisme

Men hvad er der så på spil, når reaktionære islamiske dogmer skal friholdes fra kritik og andre narrestreger? Selv den ellers spydige tegner Gary Trudeau, som er kendt for Doonesbury her i avisen, bedyrer i en udtalelse om sin boykot af Amerikansk PENs hyldest til de franske martyrer fra Charlie Hebdo, at han aldrig kunne finde på at kritisere dogmer i islam, »fordi det ikke er op til mig at beslutte«, om Muhammed kan karikeres eller ej.

Der slap den paternalistiske racisme ud. For her har vi svaret på, hvorfor man laver en distinktion mellem, hvilke dogmer der må kritiseres, og hvilke der må friholdes uanset deres politiske karakter.

Gary Trudeau og meningsfæller gør sig uafvidende skyldige i en ny form for racisme. Den føres frem med faner og dyd af anstændige og venstrefløjen som helhed.

Men de marcherer alle sammen som blinde. Som ikke-europæere formodes muslimer ikke at være modne til at tåle demokratiets metoder, hvorfor de må beskyttes af venstrefløjens og de anstændiges velvillige filantroper. At den øvrige del af samfundet ikke forbinder racistiske associationer med denne karikatur går hen over hovederne på de anstændige.

Og da vi alle sammen endnu har til gode at møde disse spøgelser fra fortiden, må de anstændige og venstrefløjen selv mane dem frem. Deres egen paternalistiske racisme derimod, ser de ikke.

Jens-Martin Eriksen er forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Carsten Hansen

Lennart K.

Grunden til at jeg bringer links om Enhedslisten er først og fremmest for at fortælle at partiet godt kan skille tingene ad og ikke blande NATO og andet uvedkommende ind i billedet.
Og for at imødegå at det skulle være venstreorienteret at forsvare blasfemiparagraffen.

Ellers er jeg enig i dit synspunkt. Ligesom ateisme findes blandt højre- og venstreorienterede, så findes der både forsvar og modstand for §140 begge steder.
Dog er forsvaret traditionelt i flertal hos de borgerlige.

Felix Austin

Carsten Hansen

Jamen det er da glimrende at EL ikke synes at blasfemiparagrafen skal bevares, måske kan de her skaffe venstrefløjen en sejr at fejre??

Jeg tror nu det er lidt op af bakke og mangler stadig at få øje på den store og åbenbare gevinst ved en fjernelse, hvis altså ikke man har lyst til at forhåne sine medborgeres religiøse grundlag uhæmmet, og hvem skulle dog have de lyster og til hvilket formål??

Carsten Hansen

Fekix A,

Hvis du vil ulejlige dig til at læse hvad der står i mine links, så finder du svaret .

Carsten Hansen

For øvrigt er dit

"Jeg tror nu det er lidt op af bakke og mangler stadig at få øje på den store og åbenbare gevinst ved en fjernelse, hvis altså ikke man har lyst til at forhåne sine medborgeres religiøse grundlag uhæmmet, og hvem skulle dog have de lyster og til hvilket formål??"

en stråmand af de helt store.

Både Jyllandsposten og Charlie Debdo håner ikke" et religiøst grundlag", men Politisk Islam/Islamisme.

Og i politik er der frit spil for hån og spot.

Carsten Hansen

På tide at Danmark bevæger sig ind i den moderne verden.

- Adskil stat og kirke.
- Indfør republikken.
- Afskaf blasfemiparagraffen.

På de punkter halter vi skrækkeligt bagefter andre lande.

Felix Austin

Carsten Hansen

Jamen du har da ret i, at jeg nok selv kan opsøge modargumenter for hvadsomhelst, hvis jeg synes det er ønskeligt at debattere med mig selv.
Det vil jeg så lade andre om og nøjes med at synes det er magert at henvise til andre der har samme holdning som een selv, så det vil jeg undlade med mindre de kan anses som sagkyndige på området.
Om sagkyndiges udsagn kan som regel modsiges af sagkyndige, hvis man gider en henvisningskrig og ikke selv orker debatten for at fremme egne synspunkter.
Indtil videre synes jeg at argumenterne for en fjernelse er ubetydelige, uden sammenhæng og ubegrundede.
Sådan lidt i stil med, de synes min moster også og naboen har en magen til.

Carsten Hansen

Felix Austin.

Om der er nogen der har lyst til uhæmmet at håne andres religion, ser jeg intet problem i.
Det må være op til folk selv.
Og op til andre at imødegå dette med ord.

Derudover. Vi kan jo ikke blive ved at gentage de samme argumenter hele tiden; Så et par links med andre argumenter finder jeg ganske relevant.

Felix Austin

Carsten Hansen

Igen, igen så er det jo fint at blasfemiparagrafen findes, så din lyst til at forhåne andres religion har nogle rammer der gør den tålelig for dine medborgere, eller i det mindste gør at de kan få andres end dine ord for at det er en god ide, hvis de føler at du krænker dem.
Sådan indretter vi os på ALLE ANDRE områder i vort samfund, vor det vi føler er af vigtighed kan krænkes, så hvorfor dog ikke liiige her??
Religionsfrihed er dog vigtig nok til at være fastslået i vor grundlov, hvad højden af hegnet ind til din nabo ikke er.
Alligevel mener du forhåbentlig ikke at din nabo kan skabe sig med hegnet som han ønsker, hvorfor skulle det dog så være tilfældet med hån overfor en grundlovssikret rettigheds udøvere.

Jeg synes mit ræsonnement er let og ligetil at forstå, og mangler forståelse for hvad motivertionen til en fjernelse dog skulle være??

Felix Austin

Og ja Carsten, adskil gerne stat og kirke.

Indfør gerne en mere demokratisk styreform end vort indskrænkede monarki, men bibehold dog regler og anvisninger, der sikrer alle at have deres overbevisninger i fred for de groveste angreb fra mennesker uden dannelse overhovedet.

Carsten Hansen

Felix Austin.

Igen.

De fleste andre lande har afskaffet sådanne paragraffer uden problemer.

Og hvad andres motivation er for at håne religioner ud over grænser som loven ikke definerer, må være deres sag.

Jeg går ud fra at du ikke begynder at argumentere som Randi Christiansen , men så har jeg svært ved at følge til tanke om andres motivationer.
Deres ret til at ytre sig og retten til ikke at pålægge sig selv-censur må være det rigtige.
Det kræver dog en afskaffelse en den uklare lov.

Carsten Hansen

Felix Austin.

"der sikrer alle at have deres overbevisninger i fred for de groveste angreb fra mennesker uden dannelse overhovedet.", . Citat slut.

I det samme du mener dette, mener du også at religioner bør nyde særlig beskyttelse. At ytringsfriheden skal begrænses i forhold til religion, men ikke i forhold til andre ideologier; Og så begynder du at minde om Randi Christiansen.

Nogen helt andet er at angribe de troende , altså mennesker. Det har vi paragraf 266b til at tage sig af.

ellen nielsen og Robert Ørsted-Jensen anbefalede denne kommentar
Randi Christiansen

Felix - 'med andre ord'? - ikke blot andre ord, men også et helt andet indhold. Enten kan du (og lennart) ikke læse, eller også er jeres ego'er nødt til at klamre sig til jeres egne stråmænd.

Nu er jeg ikke så bange for at fornærme dit intellekt lennart, for selvom der ikke er så meget at fornærme, regner jeg dig alligevel ikke for et borderline tilfælde, som kræver særbehandling.

Randi Christiansen

Felix, tænk dig om, før du automatreagerer : jeg er ikke tilhænger af censur men af omtanke

Carsten Hansen

Der lød et brag mere !

Endnu en der ramte bunden.

Randi Christiansen

Du er vist blevet lidt tinitusomtåget af alle de brag, som du fremmaner for dit indre øre, carsten - pas på, det ikke blir en vane, det kan give endnu flere varige skader

Randi Christiansen

Du er vist blevet lidt tinitusomtåget af alle de brag, som du fremmaner for dit indre øre, carsten - pas på, det ikke blir en vane, det kan give endnu flere varige skader

Felix Austin

Carsten Hansen

Med nøjagtig samme argumentation som din egen, mener jeg selvfølgelig ikke at religioner har krav på nogen beskyttelse, men derimod at religioners udøvere har krav på beskyttelse.

Hvis du ikke selv har behov for en ændring og ikke har noget kendskab til andres behov for hån og nedgørelse af menneskers grundlovssikrede rettigheder, hvorfor dog så gøre sig til talsmand for et ukendt behov, der intet gavnligt kan afstedkomme??

Det er lovgiver så enig i lige fra grundloven og fremefter.

Og som sagt så må andre lande indrette sig som de ønsker og føler det bedst, uden at vi behøver at føle nogen form for efterfølgelse alene på grund af det argument, hvad enten det er blasfemiparagraf eller aktieselskabsskat.
Flokmentaliteten i en skolegård bør voksne mennesker fralægge sig og være i stand til at tilegne sig egne argumenter årsager og begrundelser, hvis de vil fremme deres holdninger i en debat, er mit standpunkt, ogargumentet med hvad andre lande foretager sig lader mig kold uden andre paralleller end de helt overfladiske.

Felix Austin

randi christiansen

Har du noget på hjerte??

Felix Austin

randi christiansen

Hvis du pålægger andre "omtanke", så er det

Felix Austin

randi christiansen

Undskyld, ved ikke lige hvad der skete.

Hvis du pålægger/påbyder andre "omtanke", så er det censur.

Hvis du henstiller omtanke så er det vel opdragelse på for sent et tidspunkt....(Med mindre du tænker på tvangsopdragelse, hvilket jo så også medfører censur)

Pølse for eller bag

Randi Christiansen

Felix, det er aldrig for sent at få en god barndom, som man siger

Felix Austin

randi christiansen

Jeg håber at undgå en gentagelse af min, men du er da velkommen selv

Carsten Hansen

Felix Austin

Hvis du vil beskytte mennesker for uhæmmede angreb, så rækker § 266b.
Her er der ingen brug for §140.

Så blasfemiparagrafen kan vi roligt afskaffe hvis vi ikke mener at religioner bør nyde særlig beskyttelse og dermed være på lige fod med andre former for ideologier.

Bo Johansen

Blasfemiparagraffen er en beskyttelse af troen men ikke den troende. Til det er paragraf 266 b mere anvendelig da den både beskriver religion og kultur som noget der ikke må hånes.

Blasfemiparagraffen handler om at trossamfund og anerkendte religiøse ritualer og guddomme ikke må forhånes offentligt. Det handler ikke om en troende personligt bliver krænket eller hånet af religiøse årsager. Man skal chikanere grundlaget for troen før det rykker.
F.eks afbrænde en bibel eller koran.
Og det er nok derfor paragraffen ikke er afskaffet endnu. Tanken om et rask lille bål af hellige bøger på Rådhuspladsen vil nok give nervøse trækninger fra højeste ikke-guddommelige sted i Danmark.

Felix Austin

Carsten Hansen

Lovgiver har ikke været enig med dig indtil nu.
Intet tyder på at lovgiver er enig med dig om behovet for en ændring.
Intet statistisk giver anledning til at tro der er behov for en sanering.

Og jeg har ikke set dig begrunde behovet noget sted, hverken for dig personligt eller for andre.
Tvært imod anderkender du selv at du ingen kender der kan nyde godt af en afskaffelse af blasfemiparagrafen.

Måske er det bare blevet en fiks ide for nogle at råbe ned med religion, ned med et eller andet, men fikse ideer er vel ikke det der skal afgøre vor lovgivning??

Jeg har altid selv haft en kritisk holdning overfor al religion, men jeg har haft rigelig argumentation overfor religiøse til at nøjes med at fremføre mine egne holdninger og lytte til andres.
Jeg har således måttet bøje mig for at andre mennesker har et andet syn på deres eget liv end jeg har på mit, hvilket jeg finder ganske naturligt.
Jeg har intet behov haft for at håne andres religion eller livstro og ser derfor intet behov for nogen lovændring på dette område, bortset fra en adskillelse af stat og kirke, da religion bør være en privatsag og ikke statsstøttet og at jeg ikke ønsker at støtte nogen andens behov for overbevisning.

Da du heller ikke har noget behov for at spotte og håne andres tro eller kender nogen der vil gøre brug af en ret til at håne andre (hvorfor skulle de også det), så minder argumentationen mig desværre mest om en fiks ide, til at bevise at man selv er venlig overfor ethvert fremskridt uanset om det så er et tilbageskridt i virkeligheden.

Carsten Hansen

Felix Austin.

Du viger udenom.

På den ene side vil du ikke beskytte religioner og give dem særstatus. På den anden side vil du bevare blasfemiparagrafen.
Du taler ideligt om at beskytte mennesker, men afholder dig fra at kommentere på at vi har en §266b til at tage sig af dette.

Det hænger ikke sammen.

Felix Austin

Bo Johansen

Du har ret i ordet, men ikke i ånden af lovgivningen, er jeg bange for.

Det er næppe muligt at beskytte en religiøs trosretning uden samtidig at opnå at beskytte dens tilhængere.
Disse vil også være de naturlige indklagere for overtrædelse og dermed at opnå beskyttelse. I første række i det mindste.

Omvendt vil en tiltale for blasfemi overfor en trorsretning uden nogen aktive medlemmer næppe nogensinde være aktuel, og indholdet af trosretningen op til medlemmerne.

Således er der en rød tråd fra grundlovens religionsfrihed, til så meget beskyttelse af denne ret til både trossanfundet i helhed og de enkelte udøvere, hvilket jeg synes er så glimrende utænkt af lovgiver.

Carsten Hansen

Lad os lige slå fast at religionsfrihed er en individuel ret til at tilslutte sig en trosretning.
Religionsfrihed har intet med fritagelse for hverken hån eller kritik at gøre.

Felix Austin

Carsten Hansen

Det er dig der viger udenom fakta.

Fakta er at vi har religionsfrihed.......
Fakta er at lovgiver har ønsket at yde en beskyttelse af denne religionsfrihed, og de trossamfund og udøvere der måtte blive chikaneret i denne ret.

Ingen har påvist nogen form for behov for ændringer af disse forhold og ingen lider skade ved denne tingenes tilstand.

At henvise til ELs synspunkter for at godtgøre nødvendigheden af at ændre noget, eller en sang om de varme lande hvor alting er anderledes, godtgør ikke et voldsom godt argument i mine ører.

Carsten Hansen

"Religionsfrihed har intet med at religionen fritages for hverken hån eller kritik at gøre."

Skulle der retteligt stå, for forståelsen skyld.

Carsten Hansen

Felix Austim.

Ja; der er vi så uenige.
Din argumentation hænger ikke sammen.

Du roder rundt i begreberne og paragrafferne.

Bill Atkins

Carsten Hansen, du er et uforligneligt vrøvlehoved. Du skriver: Både Jyllandsposten og Charlie Debdo håner ikke" et religiøst grundlag", men Politisk Islam/Islamisme.

Kunne du ikke for en gangs skyld skrive noget med lidt substans, Carsten Hansen. Fortæl os hvordan Jyllandsposten håner den politiske islamisme. Giv os nogle eksempler indenfor: kvindesyn, styreform, retsforhold, ulighed, korruption, støtte til terror el.a.. Og husk Carsten en politisk hån skal rettes mod den eller de ansvarlige.

Carsten Hansen

Bill Atkins.

Jyllandsposten bragte tegningerne i forbindelse med den selv-censur mange pålægger sig af frygt for repressalier.
Charlie angriber religioner der agerer på det politiske plan. Helt naturligt for et venstreorienteret satirisk organ .

PS: Har du bidt mærke i At Selv Enhedslisten magter at adskille blasfemi fra NATO-adfærd ?
Ikke engang den yderste venstrefløj køber dine argumenter !

Felix Austin

1. Efter straffelovens § 140 straffes med bøde eller fængsel indtil 4 må-
neder den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet
lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse.

videre
Kun ytringer, der må karakteriseres som spot (latterliggørelse) eller forhånelse
(foragt eller nedgørelse på en ondskabsfuld måde), er omfattet af
bestemmelsen.

endelig

Bestemmelsens beskyttelsesinteresse er den religiøse følelse, men det
overordnede formål med straffelovens § 140 må efter dens placering i
straffelovens kapitel 15 om forbrydelser mod den offentlige fred og orden
antages at være bl.a. at værne samfundet mod de stridigheder og uroligheder,
der kan opstå ved krænkelsen af religiøse følelser.

Selvom jeg sjældent er helt enig med justitsministeriet:
http://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraad...

Loven og de mål man forsøger at opnå med den kan man være uenig i, ganske som man vil.
Det er jeg ikke og jeg ser ingen skade i den overhovedet.

Felix Austin

Carsten Hansen

Kan vi så ikke enes om at konkludere, at jeg godt kan opgive at få svaret på hvad eller hvem der skulle udgøre behovet for en lovændring, eller hvad eller hvem der har lidt skade under den nuværende lovgivning??
Men tak for debatten

Carsten Hansen

Felix Austin.

Ja; Der er ikke længere nogen tvivl.

Du mener at religioner fortsat bør nyde særbeskyttelse. At ytringsfriheden skal begrænses i forhold til religion.
Du og Randi Christiansen er ganske enige,

Jeg, derimod, går ind for § 266b, der beskytter mennesker og ikke ideologier.

PS: Religionsfrihed har stadig intet med fritagelse fra hån og spot at gøre, eftersom selv erigeret pik på Jesus, diverse film og Jesus som sexglad og stærke karrikaturer af Mohammed og andre "hellige" figurer , glider glat igennem.

Felix Austin

Carsten Hansen

Jeg går ikke ud fra at det ændrer noget at jeg har skrevet det modsatte??

odd bjertnes

Heldigvis det de færreste i kristenheden der ligefrem identificerer sig selv med Jesus, og de er oftest sindssyge. Så risikoen for at ret mange skulle tage 'Jesus-spottere' særlig alvorligt er lav.
Det blev han så grundigt allerede i i levende live, såe --- sådan lidt pjosk fra eller til LOL ufivillig vandladning - nu skal vi vist ha nåj hævy metal hva' ?

Bo Johansen

Felix Austin
Pointen er, at de troende er irrelevante i blasfemiparagraffen. Det er det hellige, de vedtagne og anerkendte ritualer der skal være krænket før der er en sag.

Derudover følger loven tiden og hver enkelt sag bygger på skøn hvor retten til religionskritik, og kontekst vægtes højt. Og der har været meget få sager i nyere dansk retshistorie

Rigtig mange tror paragraffen omhandler, at man ikke må tale dårligt om religion og ved en indgivet sag kan de kun blive skuffet.
De sager der kunne vindes i en blasfemi retsag må være så grove, at de høre til i andre straffesager med højere strafferammer. F.eks hærværk og lignende.

Ingen regel uden undtagelse, som før nævnt kan bogafbrænding udgøre et problem, men der må kunne skrives et lovforslag der tager hensyn til dette. Noget med forstyrrelse af offentligheden.

Som før nævnt er de troende bedre beskyttet af 266 b.

Randi Christiansen

"du mener at religioner fortsat bør nyde særbeskyttelse. At ytringsfriheden skal begrænses i forhold til religion.
Du og Randi Christiansen er ganske enige"

Sålænge du er enig med dig selv carsten, så er det vist, hvad vi kan forvente mht forståelse

Robert Ørsted-Jensen

Johansen, Austin
BLASFEMI Paragraffen §140 anvendes ganske enkelt ikke længere. Kun rigsadvoikaten kan rejse anklagen og denne har nægtet at gøre det siden 1971 da man afviste en sag mod jens-jørgen thorsen blev afvist. Der er næppe noget i hele verden efter denne afvisning du kan gøre for at blive anklaget for blasfemi. Der er andre lover der hellerikke længere anvendes men som stadig sidder der.

Det jeres debat burde handle om er hvorfor ingen ønsker eller tør fjerne den lige nu. DF gjorde et forsøg den 17. december 2004, EL har ligeledes gjort forsøget for ret nyligt men regeringen tør ikke grundet på frygt for at starte en ny Muhammedtegning krise. Preben Wilhjelm gjorde adskillige forsøg på at fjerne både denne og den såkaldte racisme paragraf, uden held. Begge patragraffer (hvad angår sidsnævnte har Wilhjelm vundet mig over) bør afskaffes, ytringsfriheden er vigtiger end påstande om racisme eller sk
ænding af afdøde religiøse ledere

Se det er det virkelige problem

Bill Atkins

Kære Carsten Hansen, netop. Enhedslisten adskiller NATO-adfærd og de muhammedanske diktaturers kritisable menneskerettighedsadfærd fra religionskritik, men du skriver, at det Jyllandsposten også, og beder jeg dig om at give et eksempel eller to - hvor JP som du oven i købet skriver: "Håner politisk islam". Casten det eneste du leverer er lyden af en opblæst nar der fiser ud. Så sølle.

Bill Atkins

Og mit argument ovenfor om at fjerne blasfemiparagraffen - ikke for dens begrænsning af ytringsfriheden, for den er uden betydning - men fordi den giver de højreorienterede ytringsfrihedsfrelste anledning til at afspore debatter når den bliver konkret - det bliver til fulde bekræftet.

PS Carsten Hansen
Fordi man ikke slår sig sammen med det rabiate højre i kritik af Islam så kan man godt være indædt modstander af sammenblanding af religion og politik. Det er også et af Enhedslistens kloge synspunkter -nu du ynder at citere dem.

Robert Ørsted-Jensen

"Fordi man ikke slår sig sammen med det rabiate højre i kritik af Islam så kan man godt være indædt modstander af sammenblanding af religion og politik."

Netop!

Men så bør man så også drage den naturlige konsekvens, som er at ubetinget og uden tøven forsvare dem der som Salman Rusdie og Charlie Hebdo trues og myrdes af religiøse fascister.

Men her er det så at man notere sig usikkerheden i benarbejdet og ulden i munden hos nogen på fløjen når der tales.

Pludselig skal disse to med djævelens vold og magt sættes i ledtog med USA imperialismen, Israels apartheirt og NATO, samt alskes andet de aldrig har være indblandet i.

Britt Kristensen, ellen nielsen og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Bill Atkins

Nu vi er ved Jyllandspostens påståede kritik islamisk politik så har de ikke nævnt følgende med et ord, eller for den sags skyld med en tegning: Saudi-Arabien ignorerer kritik: Har halshugget 80 i år (Ritzau)

PS RØJ Vi tager lige det kommenterede i sin fulde længde: Fordi man ikke slår sig sammen med det rabiate højre i kritik af Islam så kan man godt være indædt modstander af sammenblanding af religion og politik. Det er også et af Enhedslistens kloge synspunkter

Mig bekendt har Enhedslisten aldrig andet end fordømt religiøs vanvid. Og naturligvis går ingen på venstrefløjen ind for poltiske mord, omend der er en vis forståelse for at forholdene for de undertrykte og fattige kan være af en livstruende kararkter, at sådanne mord kan forekomme... men det er jo ikke tilfældet i "tegningssagen".

Robert Ørsted-Jensen

Jo men det var bestemt heller ikke nogen kritk af EL, som jeg formentlig selv ville stemme på. Men af en helvedes masse andre

Carsten Hansen

Bill Atkins.

Dit idelige personfnidder gør at jeg betragter dit niveau som under lavmålet.
Debat med dig virker u-interessant og vil indtil der sker en ændring afholde mig fra debat med din person.

Robert Ørsted-Jensen

Så har Atkins så tilmed det problem, at han forsvarer politiske mord i begået Stalintiden, hvad gør hans ellers udmærkede forsikringer dybt utroværdige.

Carsten Hansen

Odd B #0.32.

Ja; De kristne organisationer har vist opgivet alt om § 140.
Religionskritik/hån bliver enten imødegået med ord eller bliver forbigået i tavshed.
En anerkendelse af religioner ikke længere indtager en sær-position hvad angår ovenstående.
Tiden er ganske enkelt løbet fra paragraffen. Men dertil at kristne organisationer vil arbejde på at afskaffe § 140, er nok i overkanten.

Carsten Hansen

PS: Og jo; der er endnu en god grund til at afskaffe denne paragraf, ud over at den aldrig bliver anvendt.
Som nævnt i flere links, så bruges §140 som et "offerkort", når religioner udsættes for hån.
Man "truer" med loven i hånd, folk til at begrænse deres ytringsfrihed, selvom der aldrig bliver sager ud af det. Er loven væk, så er "offerkortet" væk.

Sider