Kommentar

Paternalistisk racisme er ytringsfrihedens fjende

Røret om Amerikansk PEN’s hyldest til Charlie Hebdo udstiller en misforståelse: at det altid skulle være muligt på forhånd at udpege, hvem ’de magtfulde’ er
Debat
4. maj 2015

Under debatten for og imod Charlie Hebdos karikaturer – reaktualiseret af Amerikansk PEN’s pris til den overlevende redaktion – har kritikere ledt intenst efter argumenter, hvormed de kunne legitimere deres spontane modvilje mod offentliggørelsen af karrikaturerne– og danne modvægt til egne læbebekendelser til forsvar for ytringsfrihed. I sin tid blev det fremført, at det betændte ved JP’s tegninger var, at de blev bragt i en højreorienteret avis. Underforstået: I en venstreorienteret avis ville de have været i orden.

Når det gælder Charlie Hebdo, der rent faktisk er et libertært venstrefløjsblad, forholder man sig imidlertid til, at deres satiretegninger af Islams profet forhåner en minoritetsgruppe. Og, pointeres det: Ytringsfrihedens fornemmeste berettigelse går ud på noget ganske andet – nemlig at kritisere ’magthavere’.

I juridisk forstand underforstås der ganske vist ikke noget sådant med ytringsfrihed i nogen demokratisk forfatning. Alligevel er det korrekt, at ytringsfrihedens legitimitet i høj grad beror på, at den tillader os at henlede offentlig opmærksomhed på magtmisbrug. Men argumentet bygger på den videre forudsætning, at det altid skulle være tydeligt, hvem magthaverne er.

Problemet er her, at magthavere ikke er lette at udpege i alle sammenhænge. Hvem de kan være, er noget, der først kan afdækkes løbende i den offentlige debat. Er Jyllands-Posten magthaver eller en lille provinsavis i global sammenhæng?

Var Charlie Hebdo et magtfuldt magasin, før dets redaktion blev decimeret af bevæbnede mænd? Var de protesterende imamer mod JP isolerede eller medlemmer af et internationalt netværk? Personers og institutioners magt kan ændre sig dramatisk fra kontekst til kontekst. Og de magtfulde har indlysende interesse i at posere som hjælpeløse, når de skal appellere om støtte.

Retten til at forsvare sig

À priori at fratage en avis mulighed for at formulere kritik er ikke kun i strid med ytringsfriheden. Det er også i strid med det hævdvundne juridiske og journalistiske princip om retten til at forsvare sig. Det er følgelig umuligt at være sikker på, hvorvidt en ytring vitterligt retter sig imod flertallet eller ’de magtfulde’. For det er kun den offentlige debat, der i sidste ende kan afgøre, hvem der i en given sag er magtfuld.

En yderligere forudsætning for dette sentimentale argument er også, at minoriteter ikke kan være stærke. Men personer i magtfulde positioner inden for kulturelle minoriteter kan udmærket udøve brutal magt over egne medlemmer, ganske som de kan finde på at misbruge multikulturel politik til at forstærke deres despoti. Magtrelationer er på spil overalt i et demokratisk samfund, fra de mindste til de største grupper, og intet sted i samfundet kan der findes positioner, der er à priori er sikrede mod illegitim anvendelse af magt. Det gælder forældre, der tyraniserer deres børn med racisme, eller religiøse ledere, der ikke forstår menneskerettigheder.

Modstanderne af Muhammed-tegningerne vakler ofte mellem at sige, at et mindretal ikke må forhånes og sige, at man ikke må angribe en verdensreligion med 1,6 milliarder troende. Er Islamisk Trossamfund en svag organisation med få medlemmer, eller er det en del af et internationalt fascistisk netværk – Det Muslimske Broderskab – med tilhængere i mange lande? I filminstruktøren Mohamed Sifaouis dokumentarfilm hævdes det sidste.

Argumentet om at tabubelægge kritik af dogmer, der holdes i hævd af et mindretal, er bemærkelsesværdigt. Er det også utilladeligt at kritisere andre religiøse grupper? Skal tabu mod kritik også gælde Jehovas Vidner, Indre Mission, Tidehverv, Scientologi osv. Det vil ingen på venstrefløjen heldigvis købe.

De anstændiges racisme

Men hvad er der så på spil, når reaktionære islamiske dogmer skal friholdes fra kritik og andre narrestreger? Selv den ellers spydige tegner Gary Trudeau, som er kendt for Doonesbury her i avisen, bedyrer i en udtalelse om sin boykot af Amerikansk PENs hyldest til de franske martyrer fra Charlie Hebdo, at han aldrig kunne finde på at kritisere dogmer i islam, »fordi det ikke er op til mig at beslutte«, om Muhammed kan karikeres eller ej.

Der slap den paternalistiske racisme ud. For her har vi svaret på, hvorfor man laver en distinktion mellem, hvilke dogmer der må kritiseres, og hvilke der må friholdes uanset deres politiske karakter.

Gary Trudeau og meningsfæller gør sig uafvidende skyldige i en ny form for racisme. Den føres frem med faner og dyd af anstændige og venstrefløjen som helhed.

Men de marcherer alle sammen som blinde. Som ikke-europæere formodes muslimer ikke at være modne til at tåle demokratiets metoder, hvorfor de må beskyttes af venstrefløjens og de anstændiges velvillige filantroper. At den øvrige del af samfundet ikke forbinder racistiske associationer med denne karikatur går hen over hovederne på de anstændige.

Og da vi alle sammen endnu har til gode at møde disse spøgelser fra fortiden, må de anstændige og venstrefløjen selv mane dem frem. Deres egen paternalistiske racisme derimod, ser de ikke.

Jens-Martin Eriksen er forfatter

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels Duus Nielsen

Carsten Hansen: Som man råber i skoven får man svar. Når du ikke kan styre dig og tyr til personangreb, må du også selv forvente at blive angrebet på din person. Og hvis du føler dig krænket over det, kan du jo sagsøge mig for injurier, der er vel en lov til den slags. Eller den vil du måske også have afskaffet?

Carsten Hansen, helt ærligt, jeg gider ikke diskutere dette emne med dig længere, vi har diskuteret dine racistiske udtalelser et utal af gange her i avisen, men der er ingen argumenter der bider på dig, du sætter bare en samme plade på grammofonen en gang til, så det er rent spild af tid.

Men fortsæt endelig, lad jer ikke forstyrre af mig og mit pjat.

Carsten Hansen

Robert Ø.J.

Jeg kan sagtens følge dig i din argumentation, men der vil være tilfælde hvor generaliserende udtalelser om hele grupper kan være injurierende; Derfor mit forbehold om helt at acceptere en afskaffelse af §266b.

Jeg er dog modtagelig for Preben Vilhelms argumenter for en stor dels vedkommende.
Paragraf §140 derimod bør skrottes endeligt i stedet for at samle støv på en hylde ingen fortalere for ytringsfrihed vil nærme sig.

Robert Ørsted-Jensen

Ingen happening med afbrænding af hellige bøger på offentlig pladser har eller vil nogensinde kunne forhindres med en blasfemiparagraf. Tværtimod vil trusler om dennes mulige efterfølgende anvendelse være netop hensigten (som i jens jørgen thorsens sag) hvoved man for alvor kan opnå berømmelse som politisk forfulgt, med tonsvis af præsse dækning. Det var også netop det samme vi så da USAs præsident var så ubegavet at sætte fokus på en sag der. Nu blev det for alvor morsomt.

Carsten Hansen

Niels Nielsen.

"racistiske udtalelser".

Tak fordi du ikke længere vil debattere med mig.

Carsten Hansen

Gængs adfærd.
Er man helt ude i tovene, så forsøger man at spille enten rascismekortet eller nazikortet.

Som det kan læses, så er jeg tilhænger af at beskytte mennesker, herunder troende af enhver slags, mod personlig forfølgelse. Men ikke tilhænger af at beskytte religioner/ideologier.

F.eks er muslimer ganske forskellige og skal ikke alle lægges til last at der findes fanatikere i deres rækker. Det ville være forkasteligt i forhold til de millioner af moderate muslimer der ikke tolker deres religion rigidt.

PS: Troende er ikke en race !

Felix Austin

Der rodes stadig rundt inde i buskene??

Randi Christiansen

Kun ekstremister lader sig ikke begrænse af blasfemi, racisme og injurieparagraffer. For de mere priviligerede og veltilpassede individer udgør disse pgf'er pejlemærker i det sociale rum. Forholder det sig derimod således, at pgf'erne af magten administreres efter dobbelte standarder, vil de naturligvis blive udfordrede af grupper, som pga miljø-og socioøkonomisk undertrykkelse er mere udsatte for at reagere ekstremt med terror o.a.

Robert Ørsted-Jensen

Ja det er sgu godt at både Poul Henningsen og Klaus Rifbjerg er døde

Randi Christiansen

PH og Rifbjerg kunne formidle det geniale, robert - kunne inspirere og løfte samtalen til nye højder uden at nogen helt mistede besindelsen.

Robert Ørsted-Jensen

Det er gedignt sludder Randi, PH var hadet bittert, og det skal man være parat til at være hvis man vil bryde grænser. Det du møder op med er ikke modstandsbevægelse og end ikke samarbejdspolitik, det er rendyrket falden på knæ

Robert Ørsted-Jensen

Randi da vi nægtede at gå i kirke om søndagen, når vi blev militærnægtere, gik i demonstrationer for bgerrettigheder og mod atomvåben, da vi blev langhårede, hørte eksiotisk musik og gik i faveright tøj i 60erne, når kvinder ammede på offentlige steder og sådan kunne vi blive ved og ved i en stor uendelighed, så var alt dette også stærkt provokerende. Der var folk der blev overfaldt i gaderne af vrede borgere, nægtet adgang etc etc. Langt hår og kårkort mode blev forbudt i Grækenland, det var i deres øjne kommunisme of moralsk forfald. Men det er og var nødvendigt, det er provokerende optræden nemlig.

Man flytter nu engang ikke noget ved at være en sød og høflig og pæn pige der vil være venner med alle og som pænt ber aftenbønnen og holder hænderne oven på dynen.

Du er for langt ude - alt for langt ude, du kan ikke længere bunde!

Randi Christiansen

Når man er nået derud, hvor man begynder at fortælle de andre, at de er langt ude, så bliver der virkelig plasket igennem i badekarret. Terror, som vi ser det praktiseret fra alle sider, er en smitsom virus, der i disse tider har nået et hidtil uset omfang - du fægter fortsat mod dine egne stråmænd

Robert Ørsted-Jensen

Det er for tyndt Randi

Det du siger er i realiteten at hvis bare reaktionen mod vores ungdomsrør i 60erne havde endt i trusler der var tilstrækkeligt voldelige og indbefattede mord og vold med dødelig udgang, ja så burde øjeblikkeligt have ophørt med det hele og brændt vinylpladerne.

eller

Når nu nazisterne mente sig berettiget til at svare igen på modstand med afbrænding af hele landsbyer og mord på alle indbyggere, ja så burde man ikke have sat sig til modværge

Konsekvensen, den logiske er, at vi skal sige at det var forkert at Matin Luthers at begå den provokerende handling at slå sine bud op bud op på døren til domkirken i Vorms - for den katolkse kirke svarede igen med at starte en krig mod protestantiske bevægelse som varede i årtier og kostede hundrede og atter hunderde tusinder af menneskeliv.

Bill Atkins

Randi du har ret, vi var mange der holdt maget af PH's uspolerede klarsyn.

Poul Henningsen, i en Politiken-kronik i marts 1946 om hvordan man kunne nå frem til det fulde demokrati. Han opridsede` to mulige veje hertil: Den østlige (sovjetiske), hvor man til forskel fra den vestlige tidligt så muligheden for økonomisk demokrati - men endnu ikke havde fundet tiden moden til politisk demokrati. Og den vestlige, hvor man til forskel fra den østlige havde erkendt at den politiske frihed var fundament for demokratiet - men herefter ikke rigtigt var kommet videre. Ifølge PH havde hverken den østlige eller vestlige vej endnu ført til fuldt demokrati, selvom begge veje kunne føre dertil.

PH kunne tænke selv. Rifbjerg var slet ikke samme kategori politisk.

Randi Christiansen

Robert, du bliver ved med at påstå, at mit standpunkt er lig med ikke at sætte sig til modværge. Det er uvederhæftigt. Det, jeg siger er, at når man går til modstand, tjener det ikke kun til ens egen men til alles fordel, at indsatsen planlægges mest mulig adekvat ifht situationen. Det er vi vel enige om? Altså : jeg taler om valg af modstandens METODE

Den ytringsfrihed, som du promoverer, er kompromitteret - og voldelige reaktioner eskalerer så sikkert som amen i kirken ligefrem proportionalt med undertrykkelse. Det er, hvad vi ser nu.

De hånende er kompromitterede, hvilket de ikke vil indrømme, det gavner ikke deres/nogens sag, og samtidig ser de forhånede en anledning måske ovenikøbet en forpligtelse til jihad, som nemt bliver forstærket af underliggende uretfærdigheder. Tændstikken til bålet - bør man gemme til midsommerfesten, og indtil der - vha diplomatisk snilde, oprigtig selvransagelse og heraf følgende korrektioner - blir ro i lejren, mener jeg som sagt, at sagen tjenes bedst ved, at der fares med lempe og social intelligens.

Vi er ikke uenige om, at vi må modsætte os overgreb på vores frihedsrettigheder - og jeg kan i den forbindelse komme i tanker om mange langt værre indskrænkninger af min ytringsfrihed, end at jeg skal undlade at fornærme muslimernes åndelige forbillede - men vi er stadig uenige om hvilken strategi, der er bedst at benytte i modstanden, vi er uenige om, hvor det vigtigste punkt på dagsordenen : problemets kerne, er, og hvem der er fjenden. Det er en stråmand, som du - på trods af gentagne påvisninger af dens fejl - fastholder, når du påstår, at min strategi er lig med ikke at modsætte sig overgreb på vores frihedsrettigheder.

Og jeg kan forsikre dig for, at den eneste grund til at ungdomsoprøret i tresserne fik sit forløb var, at det ikke i første omgang kostede oprørerne livet. Det var flødeskumsfronten du, glem ikke det. Men ikke derfor at kimse ad - vi måtte og skulle videre og ud af den døs, som den privatkapitalistiske misbrugerfest alt for uhæmmet hensatte den før/under og efterkrigsudmattede hr og fru danmark i. Vi lever stadig med heftige miljø-og socioøkonomiske konsekvenser og har problemer med at vende supertankeren.

Lennart Kampmann

Hvor mange ytringsfriheder er der?

Med venlig hilsen
Lennart

Randi Christiansen

Lennart - lige så mange, som der er emner, hvorpå der på forskellig vis udøves begrænsninger af ytringsfriheden > frihedsberøvelse/knægtelse. Derfor er den entydige tolkning af begrebet, som ytringsfrihedsfundamentalisterne promoverer, i sig selv et overgreb, en afsporing af den frie samtale.

Felix Austin

Robert Ørsted-Jensen

Ungdoms oprøret, som du omtaler, rykkede jo i virkeligheden ved hvad der blev anset som brud på ytringsfriheden, hvad der var normer for god opførsel på en masse punkter, hvad kulturen skulle beskæftige sig med, hvad der var mode, hvad musik kunne og skulle, hvad musikere var o.s.v., o.s.v..
Som jeg skrev til Carsten, så er det jo på den måde at man finder grænserne lige P.T., det er ved at udfordre dem.
Hvis du er bedømt indenfor og ændrer den hidtidige norm, så har du formået at rykke og ændret bevidstheden både hos almenheden og retsvæsnet.
Er du udenfor, så betaler du en pris for at have generet dine medborgere på upassende vis, og niveauet er fastslået som værende passende.

Hvis det ikke er prisen værd at forsøge at sprænge rammerne, så er der intet behov og lovgivningen passende og du kan ikke forvente at loven skal ændres uden grund af hensyn til en fiks ide.

Jens Thaarup Nyberg

@ROJ
""Der Stürmers berygtede udgiver, Julius Streicher, blev flere gange smidt i fængsel, det samme med Goebbels, og Hitler fik en overgang forbud mod at tale offentligt. Efter 1933, hvor nazisterne havde overtaget magten, Var der ingen ytringsfrihed, og dermed heller ikke nogen offentlig debat til at imødegå nazisternes propaganda. Der er dermed ingen sammenhæng mellem hate-speech paragraffer som strl § 266b og nazisternes jødeforfølgelser og Krystalnatten."

Tværtimod - - virkeligheden er at ytringsfrihed er den bedste beskytter af minoriteter"

Så vidt vi ved var nazisterne en minoritet.

Jens Thaarup Nyberg

@ROJ
""Der Stürmers berygtede udgiver, Julius Streicher, blev flere gange smidt i fængsel, det samme med Goebbels, og Hitler fik en overgang forbud mod at tale offentligt. Efter 1933, hvor nazisterne havde overtaget magten, Var der ingen ytringsfrihed, og dermed heller ikke nogen offentlig debat til at imødegå nazisternes propaganda. Der er dermed ingen sammenhæng mellem hate-speech paragraffer som strl § 266b og nazisternes jødeforfølgelser og Krystalnatten."

Tværtimod - - virkeligheden er at ytringsfrihed er den bedste beskytter af minoriteter"

Så vidt vi ved var nazisterne en minoritet.

Robert Ørsted-Jensen

"Ungdoms oprøret, som du omtaler, rykkede jo i virkeligheden ved hvad der blev anset som brud på ytringsfriheden, hvad der var normer for god opførsel på en masse punkter, hvad kulturen skulle beskæftige sig med, hvad der var mode, hvad musik kunne og skulle, hvad musikere var o.s.v., o.s.v..
Som jeg skrev til Carsten, så er det jo på den måde at man finder grænserne lige P.T., det er ved at udfordre dem."

præsist, men du synes så at argumentere imod dig selv Felix

Vi er også et islamisk samfund (hvis vi ikke er så betyder det at vi fortsat behandler dem der er som et fremmedelement - og det lyder ikke godt). Men netop derfor bør vi også medvirke til at disse normer i vores samfund udfordres

Robert Ørsted-Jensen

Jep Jens - men de er og var ikke et etnisk mindretal

Randi Christiansen

I virkeligheden er denne samtale afsporet ifht vores egl udfordring som mennesker : at leve i samklang med naturgrundlaget, med kosmos.

De, som hævder ytringsfriheden, står på et kompromitteret grundlag, og bliver part i en stedfortræderkamp, der skal tilsløre sit egl formål, som er at have magten over ressourcerne.

Grundliggende ubalancer må fjernes, før samtalen om ytringsfrihed kan blive ægte relevant.

Robert Ørsted-Jensen

Randi
"Robert, du bliver ved med at påstå, at mit standpunkt er lig med ikke at sætte sig til modværge. Det er uvederhæftigt."
Ja det gør jeg og nej det er det ikke

Felix Austin

Robert Ørsted-Jensen

Det er faktisk dig der argumenterer imod dig selv.

Muslimer er i vort samfund på godt og ondt og derfor skal de behandles på lige fod med resten af samfundet.
Vi har bestemt at for at sikre denne gode tone trossamfundene imellem så har vi blasfemiparagraffen o racismeparagraffen og injurie og den almindelige gode fornuftige selvcensur til at hjælpe os på vej.
Hvorfor så ændre dette når ingen har et behov derfor, eller lider skade derved, eller har udfordret rammerne, og dermed må forstås og opfattes som rimelige.

Udfordrer dog, hvis du mener du har behov, eller lad de der har og tør og vil gøre det, eller hold op med at tale på vegne af nogle indbildte personers evt. behov og ønsker.

Robert Ørsted-Jensen

Blasfemiparagraffen blev til mange år før nogen havede tænkt på et mulimsk mindretal. Muslimer er ikke i vort samfund. Hvis de skal opfattes som en del af danmak skal du holde op med at omtalle dem som et fremmedelement, og holde op med at omtale dem som en homogen gruppe. De er danskere af mulimsk kulturbaggrund, og netop fordi de er det skal deres kultur udfordres i lige så høj grad og af samme grund som alle dansk kultur.

Din beskrivelse af "muslimer"har mere til fælles med Dansk Folkepartis beskrivelse af samme og meget lidt at gøre med et progessivt og respektfuld syn på medmennesker.

Det har mere at gøre med omvendt dskrimination, end repekt for folk af en anden slags end ens egen.

Respekt er at behandle folk som man altid har behandlet folk i dette land. Det handler om at ophøre med at generalisere folk på baggrund af deres relion og kultur. Den slags er uvidenhed og det afler fodomme. Det handler om at stille de samme krav til nye danskere som man altid har stillet til danskere, og bekæmpe formørket middelalder og fascisme uanset hvordan den klær sig og hvilken relion og kulturbaggrund den har.

Felix Austin

Robert Ørsted-Jensen

Du kan slå lige så mange knuder på din tunge du vil, det er de samme mennesker vi skriver om.
Hvis du gerne vil kalde dem noget meget langt og indviklet, af frygt for at støde nogens finere følelser, så er du med til at pakke muslimerne ind i vat, og gøre forskel på dem og københavnere eller morsingboer. Den debat har vi haft.

Hvad du nu end får digtet dig til, så har jeg ikke begivet mig af med at beskrive muslimer, så spar mig for dit vås.

Respekt er at behandle folk som man altid har behandlet folk i dette land.

Helt enig, så den respekt synes jeg også du skulle være parat til at udvise for alle, ved at bakke op om at der burde være en lov imod tilsvining af trossamfund, som hidtil.

Og som vi tidligere har diskuteret så generaliserer vi alle ikke mindst du.
Du har lige, helt grundløst, forsøgt at rubricere mig i DFs stald, fordi det nu passede i dit kram, men at kalde muslimer for muslimer er helt galt i dine øjne, ene alene for at opfinde et ukendt behov hos ukendte personer, af en ukendt art.

Hvis du ikke er i stand til at bekæmpe fascisme uden at spotte og håne andre fredelige menneskers religiøse trossamfund, så er det dine argumenter der er galt med, ikke loven.

Randi Christiansen

Robert Ørsted-Jensen, 17. maj, 2015 - 15:02 - det er altså dig, der definerer, hvad der er modstand, og hvad der ikke er? Det kaldes diktatur - og ikke af den gode slags, som fx åndedrættet er - men er et diktat udsprunget af din begrænsede bevidsthed. Hvis du ikke kan skelne mellem mål og middel, har du noget at samle op på.

Robert Ørsted-Jensen

Bemærk Felix din brug af ordet "Dem"

Du mener altså lige som Præsterne i DF at du han tale om "dem" og "os" her - og de der "dem" er altså ikke danskere som dig selv forstås.

nej du har fuldkommen ret, der skal ikke være love mod religionskritik

Man skal frit kunne give udtryk for kritik og gøre af profeter som Joseph Smith, L Ron Hubbard, samt Knut- og Ruth Evensen og deres tilhængere

Robert Ørsted-Jensen

" så generaliserer vi alle ikke mindst du...."

documenter venligst din påstand

Felix Austin

Robert Ørsted-Jensen

Tja, dem og de er nu normal flertalsform

Robert Ørsted-Jensen

Uanset hvilken religion danskere har, må de accepteret at den udfordres, kan kritiseres, satiriseres og gøres grin med. Dette skal enhver dansker acceptere også fordi danskere får børn, og dette handler om at samfundet skal beskytte disse børns rettigheder når og hvis de vælger religion fra eller til. At beskytte religion mod kritik er reelt lig med at fjerne denne virkelige mindretalsbeskyttelse. De store religioner er ikke i mindretal på denne klode, der er dominerende strukturer som kun kan holdes i arve med religions kritik

"Religionskritik" er nemlig, som Marx skrev for snat 150 års siden, "forudsætningen for al kritik"

Robert Ørsted-Jensen

Det er i alletilfælde tydeligt Felix at du ikke opfatter muslimer som danskere, det er endog bekymrende tydeligt

Robert Ørsted-Jensen

Dem du selv betegner som "muslimer" det er, du kan sikkert bedre forklare hvem det er? Personligt ved jeg det ikke, men min datters svigermor er Shia muslim af tro, måske det er hende du tænker på, eller måske det er min læge og hans hustru, der er Sunni muslimer. Men for mig er de bare borgere som mig selv og jeg kræver det samme af dem som jeg forventer de kræver af mig. Min læge og jeg diskutterede Muhammedtegninger for nylig, i god ro og orden, vi var enige om at den slags friheder er prisen for frihed i almindelighed, men han var ikke begejstret og det forstå jeg så. Men ikke atypisk havde han kun hørt om tegningerne, han havde aldrig selv set dem, nogen havde fortalt ham at de svinede hans profet til. Jeg fortalte ham at det gjorde de rent faktisk ikke, de var satire rettet mod ekstremister der anvende hans tro til vold mod andre. Han lovede så at studere dem med selvsyn. Men hans synes stadig ikke man bør gøre grin med hans profet, det accepterer jeg selvsagt, at han synes. Men det er ikke noget der kan eller bør ændres eller gribes ind overfor hvis man vil leve i frihed.

Se det kaldes dialog og provokationer er ofte det der skal til for at fremme dialog og blive opmærksom på grænser.

Robert Ørsted-Jensen

Det synes at være forbigået din opmærksomhed at dette her ikke er en dabat om gramatiske regler og former, Felix, men om forskellige kulturer og religioner i vores samfund og hvorvidt der er sundt eller usundt at anlægge en generaliserende og potentielt fordomsfuldt "dem" og "os" attityde, eller om man istedet skal tale om borgee af forskellig kulturbabgrund og opfattelser,

Det handler også om at man selvfølgelig ikke må beskytte nogen profet mod kritik, latterligørelse og lignende, og at dette gælder uanset om profeten kaldes/hedder - Karl Marx, Muhammed, Jesus, L.Ron Hubbart eller Josepph Smidt.

Samt da slet ikke hvis disse anvedes til politiske formål

Sider