For nylig sad jeg nøgen i en sofa på Nørrebro. Ved siden af mig sad en mand. En af de gode. En af de søde, kloge og sjove. En af dem, man falder for og forelsker sig i.
I en bisætning får han lidt indirekte og lidt hypotetisk sagt, at han allerede har mistet interessen for mig. Hvis han »nu havde haft tid til over en periode at fantasere om mig, havde det måske været noget andet«. Men nu var det sådan her. Sådan, at jeg var nøgen, og at vi ikke havde datet.
Mens han snakker, dækker jeg mig til. Jeg kryber under et tæppe. Der er koldt på Nørrebro nu. Jeg kigger lidt væk og lidt rundt, og jeg ved ikke, hvad jeg skal svare. Jeg tænker på, at jeg var et grådigt barn. Jeg spiste snildt to plader Marabou uden skyggen af skam. I gymnasiet levede jeg af Nutella. Jeg spiste aldrig brød til. Glas, ske, spis. Og det samme med mændene. Hellere i dag end i morgen. Og nej, jeg spiste aldrig lige brød til.
Og så tænker jeg på, at det føles som en lidt hård ting at sidde og sige, når man vitterligt lige har haft sex. Normalt er det her samlejets prime time. Det er tiden for forstillelse, hvor man kan lege lidt, at man er kærester. Man kan holde i hånd, og man kan grine, og man kan ligge tæt, og man kan glemme, at man egentlig er alene, og at København nogle gange er en stor by at være så alene i.
Og så tænker jeg, at det er godt, at jeg har prøvet det her før. Han er ikke den første, der skyller mig ud med sveden, så jeg kender grimasser, der passer, og jeg ved, at det er mere end mine bryster, der skal dækkes til. Jeg skal også skjule, at det er hårde ord at høre, når man lige har ligget og forelsket sig. Lidt.
Jeg giver ham ret med tillært selvfølgelighed. Jeg åbnede gaveboden for tidligt, kastede præmierne for hurtigt, for hårdt og for gratis i nakken af ham, så selvfølgelig skal jeg ikke gøre mig forhåbninger om at blive inviteret ud. Jeg har bortgivet alt, så jeg er svag, så jeg har tabt alt – noget med Kierkegaard. Det kan jeg godt se. Det kan jeg godt forstå.
Men faktisk kan jeg overhovedet ikke forstå det. Jeg forstår ikke den regel. Jeg har aldrig forstået lige netop den regel. Jeg forstår ikke, hvorfor tidlig sex afliver enhver form for fremtid som andet end bollehul. Jeg synes, det er en dum regel.
Men værre endnu er det en regel, der kan gøre god sex til et stort fejltrin, og mig til noget uværdigt. For det er jo mig, der skulle håndhæve reglen. Jeg var den, der skulle styre mig. Gøre mig fri af mine lysters vold.
Min mand på Nørrebro stoppede mig i hvert fald ikke. Der var intet ’Halli-halløj, kan du lige få de trusser på igen, hvis du ellers håber på en fremtid her’ at hente fra ham. Mest af alt var der bare to tumlende og bumlende mennesker i en entré og hen ad en gang og fremkæmpende mod en sofa. To mennesker, for hvem det ikke kunne gå hurtigt nok.
Det forstår jeg ikke, at der skal udgydes skam over. For skammer sig, det gør man, når man pludselig sidder i en sofa og bliver droppet på forhånd. Man skammer sig lidt og ærgrer sig meget.
Man skammer sig over ikke at have styret sig. Pæne piger havde nok haft mere tøj på og mindre sæd oppe i sig, hvis det var dem, der var havnet i en sofa på Nørrebro. Det føles som en fælde for de forfaldne. En penisfælde. Så man skammer sig lidt.
For jeg ville gerne have haft chancen. Også selv om jeg ikke er kærestemateriale. Mine tre store passioner i livet er min mor, min kat og min matadorboks. En mere dødssyg treenighed skal man lede længe efter. Men jeg ville gerne have haft muligheden for at vise dybderne af min egen nederenhed.
Nat blev morgen, tøj blev samlet sammen og jeg kom på en cykel mod Østerbro gennem et mennesketomt København. De få jeg mødte, gav mig et indforstået blik med på vejen. De vidste nok godt, hvad jeg havde lavet, og mellem os opstod igen den skam, jeg var blevet foræret natten forinden.
Men jeg vil altså ikke tage den på mig. Skammen altså. Jeg gav, tog og fik, hvad jeg havde lyst til, da jeg havde lyst til det. Det er ikke noget at skamme sig over. Det er bare en dum regel. Den slutshamer på sådan en subtil måde.
@Anne Marie
Historien er entydigt fremstillet med kvinden som håbefuldt offer og manden som kynisk jæger - "hun ville jo så gerne have mere, og han smider hende bare ud". Dybt latterligt at kategorisere det under Debat, det er en ekstremt subjektiv og farvet fortælling fra en piges dagbog.
Det kan jo ikke ske gang på gang (det lægger hun ikke skjul på) uden at hun begynder at oparbejde en vis føling med hvad hun gør og hvad der foregår omkring hende. Hvis det skal opfattes som en objektiv beskrivelse af tingenes tilstand så fremstiller det i bedste fald kvinder som nogle fjolser. Det er som sagt ikke noget jeg kan skrive under på
Mon ikke både mænd og kvinder har brug for rum til lige at se hinanden an og få følelserne på plads, før de kaster sig ud i et hav af orgasmer?
Jeg forstår ham godt. Jeg havde også lige brug for at tænke mig om, da jeg var ung og fik kærester. Hvis hun er meget dominerende socialt, så var det måske en ide at give sin partner lidt mere plads en anden gang.
Mads skriver: "Hvad forskel gør det? Gør det at fyren er forpligtet til at opfylde pigens behov fordi... hendes følelser?"
Ja, det lader til at være den fremherksende opfattelse
Sjovt eksempel iøvrigt, for det får mig til at tænke på (B) filmen "min bedste vens bryllup". Her er det tydeligvis konsensus at vi skal have ondt af Julia Roberts' karakter mens hun prøver på at sabotere et bryllup og skider på andre folk følelser.
Nu er det selvfølgelig bare en film, men den var kun blevet så populær som den nu blev fordi folk sympatiserer med figurerne og fordi den på en eller anden måde afspejler noget kulturelt og måden vi tænker på.
Forestil jer hvis det var en mand i stedet. Han var blevet lagt i håndjern, kategoriseret som stalker og psykopat og sendt direkte på den lukkede.
Mads Jacobsen:
Vil du lige klargøre, hvad "mænds følelser" er i denne sammenhæng? Det er jo faktisk det, jeg forsøger at blive klog på?
Har jeg misforstået det, når jeg af artiklen og nogle af kommentarerne får indtryk af, NOGLE mænd (bestemt ikke alle) mener, at kvinder, der giver sig hen for hurtigt, er billige - i modsætning til den mand, der selv er med i et sådan forhold?
Hvis jeg har misforstået jeres budskab, så vil jeg da bare blive lettet.
Jeg håber i øvrigt ikke, at jeg læser visse kommantatorers indlæg ligeså "skævt", som jeg oplever, at mine indlæg bliver læst af disse. Vil du venligst påpege for mig, hvor jeg på nogen måde har givet udtryk for, at "fyren er forpligtet til at opfylde pigens behov fordi... hendes følelser?" eller at det "det forpligter os altså....til at være kærester med folk vi ikke har lyst til at være kærester med."?
Har jeg ikke netop gentagne gange understreget, at der for mig at se intet er galt med engangsknald, og at jeg er overbevist om, at de fleste mænd er sympatiske?
At problemet for mig opstår, HVIS (det er det, jeg prøver at blive klog på) Amalies og Ida fortællinger er udtryk for et skred i normer på dette område, så kvinder igen forventes at være ærbare, mens mænd har lov til at "løbe hornene af sig", eller hvad man nu bruger som begrundelse?
@Anne Marie
Let karrikeret men alligevel...
"Så kan man iøvrigt ligestille, kvotere og intellektualisere alt det man vil, men man kommer aldrig uden om at kvinden har 100% kontrol over og vished for hvem der er far til hendes barn. Manden derimod må tage til takke med håb og tillid, og der står lille Lise let på tå altså ikke særlig godt når der skal deles point ud."
Er det ikke lige bare lidt vigtigere for manden at kunne stole på kvinden? Det er ikke nødvendigvis retfærdigt, men mon ikke det har en vis indflydelse for den måde rollerne er fordelt på? Jeg er modtagelig for input der kan overbevise mig om det modsatte.
@Anne Marie
"kvinder, der giver sig hen for hurtigt, er billige - i modsætning til den mand, der selv er med i et sådan forhold"
Jeg tror den største forskel er at kvinder går mere op i hvad andre tænker om dem end mænd gør. Der bliver sagt så meget grimt om mænd i disse dage, og det er blevet så generelt accepteret at du ikke engang tænker over det længere - størstedelen resulterer dog ikke i andet end et træk på skuldrene.
Søren Andersen:
Endeligt forstår jeg din pointe til en vis grad. Du er bange for, at du ikke kan stole på kvinden, der giver sig for hurtigt hen, og at du ender med at skulle tage dig af andres børn. Og det lyder som om, du derfor synes, at det er forståeligt, at mænd kasserer kvinder, der for hurtigt giver sig hen.
Måske en forståelig bekymring. Jeg synes så bare, at manden selv burde tage ansvaret for ikke at ville risikere det, og derfor selv burde sige nej tak til engangseventyr med disse åbenbart i dine øjne risikable kvinder. Det er dobbeltmoralsk at give sig selv lov til det sjove, men at mene, at kvinden bør være ærbar og sige nej tak.
Jeg kan godt forstå, at Amalies fortælling kan virke provokerende, hvis man som mand har oplevet nogen i samme retning som hun, men med modsat fortegn. Så reagerer man måske netop med vrede, fordi man genkender smerten i det, og måske fejlagtigt kommer til at opfatte HENDE som dobbeltmoralsk?.
Men for at citere mig selv lidt tidligere: "For mig at se er problemet ikke, at den pågældende mand bliver enig med sig selv om, at kemien ikke er der, eller at han kun har ønsket en engangsoplevelse. Det er en ærlig sag, og så må man forsøge at formidle dette på en respektfuld måde."
Det sidste er vigtigt, uanset om man er mand eller kvinde - gensidig respekt, selv hvis man ikke ønsker mere en et engangsknald. Det er min eneste pointe.
Amen ;-)
"Du er bange for, at du ikke kan stole på kvinden"
Hehe du må gerne gøre det til noget personligt, men det er det nu ikke. Jeg er ikke vred eller bange og deler iøvrigt ikke ud af mine personlige anekdoter på nettet (de er røvkedelige).
"Det er dobbeltmoralsk at give sig selv lov til det sjove, men at mene, at kvinden bør være ærbar og sige nej tak"
Jeg skriver netop, at det virker uretfærdigt, men at der er noget der ligger meget dybere i vores DNA der dikterer tingenes tilstand her. Ting som du ikke kan debattere, moralisere og kønskvotere dig ud af. Vi nedstammer fra aber osv. og der er stadig rester af de helt primitive instinkter tilbage i os
Søren:
Nå ok, det er biologi det hele. Det argument kan jeg ikke toppe, så nu vil jeg trække mig tilbage og sige tak for kampen.
Selv tak ..... en skam du forlader 100% uden at tage noget med. Jeg tror du er bange for mænd og har opgivet at forstå dem
Det er faktisk en interessant kønspolitisk diskussion med flere perspektiver. I tresserne og fjerdserne røg kvinderne ud i et gevaldigt personligt frigørelsesprojekt fra det, som dybest set var en afhængighed af manden. Storkapitalen fik verfet kvinderne ud i produktionen, og kvinderne tog imod tilbudet, fordi det var en frigørelse fra afhængighed af mandens økonomi. Prisen var høj, omkostningerne store, og børnene de første og mest ubeskyttede ofre - de kom på institution og fik trætte forældre, blev ekstra udsatte for at blive skilsmissebørn. Og de voksne fik - ganske tiltrængt men temmelig uforberedte - omkalfatret deres indbyrdes seksuelle og familiære relation. Hvad nu lille du? Nu kan kvinder endelig udleve deres seksualitet uden at føle sig mindre værd? Men så skete der noget uventet. Vi blev ramt af af uventede følelser, af kakkelbord-og lægeroman syndromet. Af en oplevelse af at mænd er polygame og kvinder monogame, med undtagelsen der bekræfter regelen.
Hvorfor? Jeg tror, det har at gøre med kvinders urinstinkt ifht at have brug for mandens hjælp og beskyttelse af afkommet, herunder at det er kvinden, som bærer barnet i ni måneder. Et urinstinkt som er intakt på trods af prævention og egen økonomi. Hvorimod mændenes urinstinkt markerer sig på en anden måde. Som søren andersen meget sympatisk og sandt påpeger, så ønsker manden ikke at være hanrej, at ofre sig for andre mænds afkom, de vil være sikre på, at det er deres eget. Det er eet aspekt, som også er den tilgrundliggende årsag, til at kvinden i visse kulturer afkræves jomfrudom inden ægteskab - et andet, som vi ser udspille sig i fx arabiske kulturer, er at manden må have flere koner, såfremt han kan gøre dem alle tilfredse.
Vi ved, at kvindens sexdrift er meget båret af urinstinktet i fht at føre slægten videre, og så snart dette er opfyldt, svinder sexdriften i takt med yngelplejens omsorgskrav. Her er manden anderledes stillet, han har mere sexkrudt i sig, er på en måde prædestineret til at sprede sin sæd, og her opstår nemt et modsætningsforhold, som kunne løses, hvis manden i polygame relationer kan tilfredsstille kvinderne. For mig at se en winwin - kvinden får fred til yngelpleje, og manden får fyret krudtet af - såfremt man altså kan sætte sig ud over det ubevidste urinstinkt, som til en vis grad er udtjent og kunne bruge en opdatering til moderne tid.
Vi har et problem med institutionel omsorgssvigt af vore børn, og vi har et problem med mænds og kvinders indbyrdes og omgivende relationelle forventninger. Lad et ønske om at være frie mennesker være bærende for vores undersøgelser, eksperimenter og reformer. Altså : hvad vil det sige at være et frit menneske? I min optik er det at leve i overensstemmelse med naturens iboende lovmæssigheder og dermed skabe det nødvendige materielle frirum til at udforske den individuelle udvikling.
Søren:
Jeg er bestemt blevet klogere på NOGLE mænd, også takket være dine kommentarer, så tak for det. Men hetl uden ironi.
Er lidt dog forundret over, at mænd skulle være en stor ensartet gruppe på dette punkt - det tror jeg heldigvis ikke på, det stemmer ikke overens med mine livserfaringer.
Have a nice day. Det vil jeg i hvert fald nu have med min søde samlever :-)
Randi
Tak herfra! Det er lige præcis min pointe - det er naivt at tro at vi pen og papir "bare" kan lave om på ting der har taget flere tusinde år at skabe. Det gælder for alle mulige områder og har egentlig ikke i sig selv noget at gøre med kønsroller
Desværre bliver meget af det modtaget forkert og har samme effekt på modtageren som et rødt stykke klæde har på en tyr.
Anne Marie
Sidste ting..."Er lidt dog forundret over, at mænd skulle være en stor ensartet gruppe på dette punkt"
Nu ved du også hvorfor jeg græmmes helt ind i rygmarven ved denne slags artikler der jo er gennemsyret af stereotyper ;-)
Som min gode mandlige ven formulerer det : "før du i større eller mindre grad frigør dig fra dyriske og kulturelle drifter, bliver du ikke et frit menneske."
Se på de stærke, normbrydende kvindelige forbilleder, som vi kan spejle os i - suzanne brøgger, anais nin, simone beauvoir, den engelske feminist caitlin moran og andre selvtænkende mennesker og feminister - som også kan være af hankøn. Vi er mennesker, før vi er vores køn.
Og med bob dylans ord 'to live outside the law, you must be honest' - vover man sig uden for flokken, sætter man noget tryghed på spil - men det kan jo være nødvendigt, fordi man ville blive mast til døde, hvis man blev indenfor murene, blev i ægteskabet, låste døren indefra og smed nøglerne væk - og hvor gik nora hen, da hun gik ud ...
Til Anne-Marie Krogsbøll:
I denne her sammenhæng er mandens følelser at han ikke har lyst til mere end et engangsknald.
MHT til sætningerne "fyren er forpligtet til at opfylde pigens behov fordi... hendes følelser?" og "det forpligter os altså ikke til at være kærester med folk vi ikke har lyst til at være kærester med" så står det dig frit for at være enig eller uenig. Hvis du er enig, så fint. Hvis du erklære dig uenig, så vær klar til et eksempel hvor rollerne er byttet om.
Jeg er også billig når jeg ser en ferrari.
DNA er blevet en bekvem og dårlig undskyldning for normer, der i høj grad er kulturelle og tidsafgrænsede.
Det eneste, vi vil lære af kendskabet til menneskers genetiske sammensætning, er, at vi allesammen rummer anlæg for det hele, og det er tilfældigt og uforudsigeligt, hvad der fremmes og hæmmes.
Anne Marie Krogsbøl-
Du må være helt forpustet, i denne tråd. Men godt kæmpet.! Al respekt herfra.
Peter,
"DNA er blevet en bekvem og dårlig undskyldning for normer, der i høj grad er kulturelle og tidsafgrænsede"
Så nu har vi altså læst så mange bøger og er nået så langt i den intellektuelle forståelse af os selv, at det er irrelevant hvad der foregik da vi gik rundt i bar røv på sletten og skulle kæmpe for føde og overlevelse? Ingen indvirkning på vores adfærd idag?
Kun i det omfang, at vi lader lige netop de egenskaber trænge frem i vores identitetskonstruktion.
Gi'r du en henvisning til noget peer reviewed forskning?
Kvinder og mænd er lige gode om det... eller svinske om man vil.
Anne-Marie Krogsbøll:
Du har da ret i at han virker dobbeltmoralsk. Han kunne jo selv komme til at stå i Amalies situation engang med sin facon. Og så virker han en kende uhøvisk i sin måde at afvise hende på. Tilgengæld undrer jeg mig over hendes referance til Kierkegaard: "Jeg har bortgivet alt, så jeg er svag, så jeg har tabt alt – noget med Kierkegaard". Hun henviser angiveligt til Forførerens Dagbog, hvor Johannes forfører unge uskyldige piger, - og den kategori tror jeg ikke Amalie tilhører - hun er selv en forfører.
Er der nogen som kan hjælpe her? Jeg har ikke forstået hvad det egentlig drejer sig om. Er hun prostitueret, er det derfor hun skammer sig? Eller er det bare en moderne pige, som har fået sex, selvom hun ikke var parat til det? Eller en pige, som gerne ville have en kæreste, men så kun fik sex?
Den næste fyr Amalie møder er sød, charmerende og lidt farlig, han ved hvad han vil have, er udadvendt, og har en dynamisk hverdag med mange bolde i luften.
Han indfrier hendes kapitel om, at miste kontrollen, han vil stå med sine moderate muskuløse, kobberfarvede arme med pirrende, overgivende, lette svedperler trillende ned ad sin provo tatoo som fænsgsler hende mod væggen mens han banker den op i hende.
Dog er han lidt mere kujon agtig, han siger ikke tingene ligeud efter kønsakten, han lader bare vær med, at besvarer hendes opkald:-)
Karla,
Det er et uddrag fra Nynnes dagbog forklædt som finkulturel kønsdebat
"Kvinden, hvem skæbnen har bestemt til at stå over manden, falder i hans agtelse, når hun søger at blive hans lige."
Hos højere udviklede pattedyr hersker et matriarkat, centreret om moderskabet. De krigeriske hanner i periferien lærer på den hårde måde at mestre begærets og diplomatiets kunst. Sådan er det stadig i mangt og meget, selv når hannerne har den formelle magt. Det skyldes, at hunnernes bevidsthed i høj grad er fokuseret på ungernes ve og vel, mens hannernes er fokuseret på at indynde sig hos de mest attraktive hunner. Idet vi i moderne tid har adskilt seksualiteten fra graviditeten, har kvinderne i høj grad overtaget den mandlige identitet: Tænk, ligefrem at vælge Suzanne Brøgger eller Linse Kessler som rollemodeller?
De højere udviklede fugle har en helt anden familiestruktur: Han og hun er i reglen fælles om yngelplejen, de ligner hinanden og lever monogamt. Denne adfærd betragtes visse steder - bl.a. i det fjerne østen og indenfor kristendommen - som idealet for menneskeheden, idet monogami har gjort det muligt at leve i store flokke uden de helt store kontroverser.
"Lige så ivrigt mennesket kan være efter at trække sig ud af en situation, lige så ivrigt villigt bidrager det ofte til, at den opstår."
Nu leger det moderne menneske med tanken om den "liberale" sexualitet, idealiserer Casanova og den store skøge. Er det mon tidens ideal at bolle sig igennem verden? Det kunne man godt få indtryk af, når man udsættes for reklamer og mainstream popkultur, men fører denne mentalitet mon til andet end disillusion?
"Der er nogle, hvis hjerter slynges jo længere fra hinadnen des nærmere skæbnen bringer dem; og der er andre hvis hjerter føres jo nærmere sammen des længere skæbnen slynger dem fra hinanden."
Citater: Hazrat Inayat Khan's sufi-budskab.
Naturen er forunderlig, og den menneskelige bevidstheds søgen efter frihed fra trældom er smuk.
Søren tolsgård : "Tænk, ligefrem at vælge Suzanne Brøgger .... som rollemodel" - for mig at se er sb et søgende menneske, som reflekterer på højt niveau, og som insisterer på sin ret til som et frit menneske at virke som kunstner, filosof - forfatter og debattør.
Randi C.
Ja. Helt sikkert. Verbal onani fra min side. ;-)
Kim - ???
Randi.
Svaret på dit spørgsmål om Freudiansk slip. Svaret er ja....eller nej. Måske er det kedsomhed, der driver mig til at deltage i denne intellektuelle" swingerklub".
kim - eller måske er det fordi, det trods alt sætter nogen hjernevindinger og noget eftertænksomhed i gang her fra en af folkets talerstole
Randi...Du er så skarp!
Det var netop hensigten! Jeg bryder mig bestemt ikke om at fornærme andre. Men stikke hånden i en hvepserede. Det nyder jeg sommetider. Det ser for øvrigt ud til, jeg tirrede nogle. Mine første bemærkninger er tilsyneladende slettet!
Igen lidt verbal masturbation her til aften. Foreløbig tilfredsstillet, vasker jeg hænder. ;-)
Kim - verbal masturbation? Jeg synes, at udtrykket reducerer et sundt socialiserings-og kommunikationsbehov til en begrænset sexuel sfære - det er for småt, men ok meget sjovt.
Ang. Suzanne Brøgger som rollemodel:
Creme fraiche, Ja og Transparence:
"Forfatteren føler sig forvist fra sit eget liv som et resultat af sin offentlige person og hele den myte, der er spundet omkring hende - som superforføreske og frihedens ypperstepræstinde. For forfatteren fører den åndelige rejse hen til hverdagen og glæden ved livet og det hverdagslige, og den fører til et liv præget af større nærvær og ægthed. Trilogiens afsluttende titel - transparence - er en form for konklusion på forfatterens tidligere levede liv, som det er skrevet frem i de første to romaner i trilogien. Hvor hun i den første roman hylder den frie kærlighed og erotik og i den anden ender op med at bekende sig til en nærmest religiøs livsforståelse, så handler tredje del om, hvordan forfatterens selv er forsvundet i livseksperimenter og i et forsøg på at tilpasse sig andres forventninger. Hun er simpelthen blevet transparent - gennemsigtig, udvisket. Hun er i den grad forsvundet. Hun er på sammenbruddets rand, og det kræver en enorm vedholdenhed at finde ind til sig selv og leve et ægte liv præget af kærlighed."
Efter orgiet og Vølvens spådom:
"Den fejlslagne drøm om transcendens gennem det erotiske, som er et tema i trilogien, der indledes med “Creme fraiche”, udtrykkes skarpest i skuespillet “Efter orgiet” fra 1992. Skuespillet er opbygget som en græsk tragedie med en fortæller ved navn Hekate, der for øvrigt er græsk gudinde for trolddom og hekseri, fire handlende skuespillere med de påfaldende navne Vulva, Lem, Rigor og Mortis samt et kor, der bryder ind i handlingen med kommentarer og små musikalske mellemspil. Det centrale i fortællingen er menneskenes fremmedgjorthed for hinanden. Som Lem på et tidspunkt spørger: “Hvorfor har kærligheden forladt mig? Ligegyldigt hvor meget jeg prøver, ligegyldigt hvad jeg gør, bliver min kærlighed standset - af hvad?” Ifølge Hekate er årsagen den såkaldte seksuelle frigørelse, der har medvirket til, at mænd og kvinder er blevet ens, og at begæret er blevet sygt. Det er kommet til at handle om “instrumenter og redskaber” i stedet for nærhed og intimitet, og det er ifølge stykkets udsagn den moderne kulturs endeligt. AIDS og kræft er blevet til kollektive livsformer, som markerer det moderne menneskes manglende kontrol og gør det moderne liv til en mareridtskultur, hvor alle menneskelige forhold er opløst og alene eksisterer i perverterede former og faconer."
Radio & TV-interivew, 2014:
”Vi lever i et mediesamfund, som hele tiden æder sig ind på en. Mere og mere. Alting skal på billede og dokumenteres, og hvis det ikke er dokumenteret, er det som om, det ikke findes. Det er en pseudovirkelighed, det er illusorisk, det er falskt, og jeg har leget med på legen i 50 år, men nok er nok. Det var dejligt, men tak!”
Citat: http://www.forfatterweb.dk/oversigt/broegger-suzanne/print_zsubroegger00
Interessant søren tolsgård.
Sb har vovet, erfaret og rapporteret morsomt og klogt fra sine indre og ydre rejser. Hun er et levende menneske i udvikling - ikke perfekt mester.
Netop, og man bør nok være forberedt på at "gå i opløsning" og falde udover "sammenbruddets rand", hvis man tager den i SB's ungdom så kraftigt mediehypede "frihedens ypperstepræstinde" til sig som rollemodel;)
Artiklen er under lavmål. Minder lidt om en anden fælde, "luksusfælden". Om faldet til for dyr bosættelse. Skal man skamme sig over den? Nej, nej.
Og hvad med musefælden?
Kære Amalie, du har desværre fuldstændigt misforstået det basale ved kærester og sex. Det er noget de fleste misforstår - især kvinder, indtil de bliver modne - hvilket desværre sjældent forekommer i både mænd og kvinder.
Sex er ikke det der gør forskellen på om en fyr vil være kærester eller ej. Faktisk ved vi mænd ikke om vi har lyst til at være kærester med jer før vi har været i seng med jer. Hvordan skal vi vide det? Hele vores krop kører på et helt andet spor. Det er først efter sex at vi kan se klart - og det er dér vi kan se om der er mere end bare fysisk tiltrækning.
Jo længere en pige venter med at have sex med en fyr, jo sværere bliver det for en fyr at bedømme om det er seksuel tiltrækning eller om at han rent faktisk er interesseret. Har du nogensinde undret dig over hvorfor de fleste forhold består af to mennesker der mere eller mindre bare er på nakken af hinanden hele tiden? Hvorfor skilsmissetallet er så højt? Hvorfor man så ofte tænker "Hvorfor i al verden er de to sammen?"
Det sker fordi pigen er for forelsket til at overhovedet kunne fornemme om der er nogen form for personlig kemi mellem dem der rent faktisk kunne udvikle sig til et forhold med to mennesker der nyder hinandens selskab - og fordi fyren er for liderlig til at vide om han rent faktisk er interesseret. Selvfølgelig sker det også omvendt, men nu snakker jeg rent generelt.
Det absolute bedste for alle mennesker var hvis folk hoppede i kanen med det samme (og brugte beskyttelse selvfølgelig) og fik det overstået - derefter bliver alting klart, i hvert fald for den ene part hvis ikke for begge.
Kærester, gift, samlever, livspartnere, er ikke noget du kan blive med ham den søde fra studiet. Det tager tid at finde, det tager tid at forstå dig selv til det punkt hvor du rent faktisk forstår hvad det er du vil have, og så først der kan du finde den person.
Du er ikke gået i nogen fælde, og han har ikke mistet interessen for dig fordi du gik i seng med ham. Der var aldrig nogen kemi mellem jer der var mere end fysisk, og nu er det (heldigvis!) overstået, så du kan komme videre og finde en der rent faktisk passer til dig. Det er en lang proces og man bliver altid forelsket i de forkerte i starten. Sådan er livet. Man bliver forelsket i nogen som på ingen måde passer til én, og der er ikke nogen måde hvorpå det kan reddes på eller du kan manipulere ham til at ville være kærester.
I bedste tilfælde bliver du bare endnu et af de par der hader hinanden men har været sammen så længe at de ikke længere tør at gå fra hinanden - for hvad nu hvis ingen andre vil have dem, eller kan holde dem ud?
Så spilder de små fem år af deres bedste tid på den slags pjat, mens alle deres venner går og undrer sig over hvorfor i al verden de stadig er sammen.
Din artikel viser at du stadig har en del at forstå omkring dig selv og din verden.
Jeg vil nu nok mene, thorbjørn, at det ikke altid er spild af tid at se hinanden an inden sex - og at der ligeledes over tid kan opstå en seksuel lyst blandt to, som til en begyndelse kun er venner.
Der går intet af nogen af at have sex, det er sundt både psykologisk og hormonelt, og så længe man bruger ordentlig beskyttelse er det også sikkert. Der er ingen ulemper, hvad er grunden til at vente og spilde sin tid energi og tanker på noget der så ender med at blive en skuffelse?
Og ja, hvis man som venner først får en seksuel lyst efter man kender hinanden, så er det jo en god måde, for så kender man hinanden godt nok til at vide om man ville kunne holde hinanden ud. Men jeg tror det er noget der sker forholdsvist sjældent, i forhold til den anden mulighed.
De to artikler som Emilie og Amalie har skrevet rammer plet. Om der så er nogle læsere der fejer dem væk, med argumenter som at det bare er "generation mig" der taler, skal ikke gøre dem mindre relevante. Skam er aldrig en god ting. Og den eksisterer i høj grad både i forhold til "penisfælden" og "jomfrufælden". Tankerne fra begge disse piger er overraskende genkendelige, og opfordringen til alle om at tænke over denne skam, forholde sig til den, ikke bare tage den for givet, men måske endda lægge den fra sig - er derfor fuldkommen på sin plads.
Torsten Jacobsen
12. maj, 2015 - 23:34
Og her læste jeg bare artiklen som en ung kvinde og mand der havde set hinanden lidt an. Hoppet i kanen og hygget sig.
Derefter kaster den unge mand sig op på den moralske bakke og ser ned på hende. Hun var jo løs på tråden og dermed ikke en anstændig kvinde han ville kunne gifte sig med.
Og hvorfor havde han så behov for at hævde sig og tampe hende med "Du Er En Tøjte"-kortet og ikke mig værdig?
Jeg gætter på lavt selvværd.
Men sikke mange meninger. En mener det ligger i DNA og at manden der for ikke kunne holde sin kæft. Men skulle belærer hende hvordan en ærbar kvinde opføre sig. Den fik mig altså til at grine lidt.
Anne Schøtt
14. maj, 2015 - 23:24
Kunne citatet henvise til at hun sænker sit skjold når hun er intim med en mand. At for hende betyder sex lidt mere end bare at få en kop kaffe sammen. Det mente han ikke, han mente at hun åbenbart var løs på tråden. Og skulle lige belærer hende om det forkastelige i denne handling. Men han var ikke løs på tråden???
Gert Selmer Jensen:
Jesper Hansen: " Hvis du på forhånd syntes kvinden var "tudegrim", hvorfor i alverden gav du dig så i lag med hende.? Jeg spørger bare.! Skulle du så ikke bare være "daffet" hjem i seng.! Gudfaderbevares."
Bland lige mig uden om. Hvorfor skal jeg beskyldes for at have sammen med Amalie. Jeg kender hende ikke!
Jeg skrev bare, at jeg ville glæde mig til se den anden part tage til genmæle, med mit bud på et sådant muligt genmæle i anførselstegn.
Det mest overraskende er, at folk ikke bare er løse på tråden uanset køn. Det er altså mange år siden, at nogen lagde noget videre i det.
Hvorfor kan sex overhovedet opleves skamfuldt? Fordi det er så intimt?
Sider