Kronik

Der er plads til mange flere på Middelhavets bund

Der kommer ingen løsning på bådflygtninge-problemet. EU’s redningsindsats vil være halvhjertet, kondolencerne helhjertede. EU-lederne vil holde krisemøder, og ngo’er vil protestere. Læserbreve vil blive skrevet. Intet vil forandres, så længe de grundlæggende årsager endnu består
De mange bådflygtninge, der mister livet på vej til det, de håber vil være et bedre liv, udstiller det dilemma, som Europas ledere står i: Man vil hverken åbne grænserne eller være sig de lukkede grænsers mest dramatiske konsekvenser bekendt

De mange bådflygtninge, der mister livet på vej til det, de håber vil være et bedre liv, udstiller det dilemma, som Europas ledere står i: Man vil hverken åbne grænserne eller være sig de lukkede grænsers mest dramatiske konsekvenser bekendt

Debat
9. maj 2015

Der kommer ikke nogen løsning på flygtningeproblemet i Middelhavet. Det handler ikke om, at der hersker en særlig ligegyldighed over for flygtningene i Mellemøsten. Det handler om, at Europa ikke vil åbne sluserne for tilvandring. Dilemmaet fandtes før og vil findes lang tid efter de nuværende sikkerhedskriser i Mellemøsten. Hvad Østtysklands Honecker sagde om sin republiks indadvendte mur, kan man gentage om vores udadvendte: Muren vil bestå i både 50 og 100 år, hvis årsagerne til den endnu ikke er faldet bort.

Ingen beslutningstager af nogen betydning er villig til at tillade tilvandring fra farlige, fattige, fremmede og fjerntliggende lande i millionskala. Fuld integration på europæiske arbejdsmarkeder har vist sig for svær at opnå. Fuld integration i europæiske social- og sundhedssystemer har vist sig for let. Konflikter, vold og kriminalitet i vores egne samfund har vist sig for svært håndterlige. Man frygter for de konsekvenser, et Mauerfall udadtil kunne have for den europæiske model.

Derfor indsatsen for at holde grænsen, holde udlændingene stangen, retmæssigt eller ej, krise eller ej. Dette fundamentale træk ved det geopolitiske landskab sætter en hård øvre grænse for, hvor store tiltag man kan iværksætte for at afhjælpe flygtningesituationerne omkring Europa.

Utroværdige tårer

De ankomne – overlevende – kan enten indsluses i samfundet, hvad vi ikke har nogen større succes med, eller indespærres i flygtningelejre, som vi heller ikke vil være bekendt. Der er ingen, der ved, hvad de skal stille op med folk, når først de er her. EU var helst fri for at fiske dem op af vandet, og allerhelst fri for at de rejste overhovedet. Men presset for at komme væk fra Afrika og Mellemøsten er EU ikke herre over og bliver det ikke.

Syd og øst for grænserne, i fyldte byer og midlertidige lejre, venter hundredetusinder på at undslippe kaosset i Mellemøsten og det vestlige Afrika. De vil i sikkerhed i det fredelige og velhavende Europa.

Når de øvrige indrejsemuligheder er umuliggjort, forsøger de sig med en overfart på det tyndere bevogtede hav.

Men åbenlyse katastrofer på Europas tærskler er problematiske for de lande, der gerne ser sig som humanitære forbilleder. Så man står i en vis knibe. Man vil hverken åbne grænserne eller være sig de lukkede grænsers mest dramatiske konsekvenser bekendt.

Nok græder Europas ledere for de døde, men der er en grænse for, hvor troværdigt det kan være at begræde følgerne af sin egen politik. Man kan jo ikke tage bussen til Ceuta eller Melilla, Spaniens forposter i Nordafrika, eller bestille en taxa fra Tyrkiet til Grækenland. Det er ikke en tilfældig følge af geografien, at man ikke bare kan bestille en flybillet til Europa. Hegn, indrejseforbud og grænsepoliti vil standse en. Det fører til flaskehalse ved de typiske flugtruter og gør det dyrere og farligere at komme hertil. Dette er ikke en beklagelig virkning; det er selve formålet ved grænsepolitikken.

Ingen realistiske løsninger

Det bedste, humanister kan håbe på, er at begrænse katastrofernes omfang. Nogle af de mest akutte skadevirkninger vil kunne mindskes, men ingen af de fremførte løsningsforslag er realistiske, og ingen af de realistiske forslag er løsninger.

En del borgerlige debattører er i stedet begyndt at tale om ’den australske model’. Den indebærer at opsnappe bådflygtninge på havet, sende dem enten direkte retur eller videre til flygtningelejre i Papua Ny Guinea, Indonesien eller videre ud i Stillehavet, og derefter betale for at få dem permanent genhuset.

Løsningen lyder belejlig, men den støder på grund med virkeligheden. Udfordringerne er juridiske, diplomatiske, økonomiske og sågar geografiske: Der er ikke tusindvis af kilometer til EU som fra afsenderlandene til Australien. Der er godt 100. Der er herudover ikke nogen fredelige, forhandlingsvillige lande, der vil genhuse flygtninge på EU’s regning. Medmindre vi kan overtale Papua Ny Guinea til at relokere til Middelhavet, bliver der ingen australsk løsning. Det er fantasteri.

Hjælp i nærområdet er den næstmest populære løsning. Det tiltaler mange, især fordi nærområder ligger langt fra os. Kald det en australsk model à l’européenne. Idéen er, at man ved at opsnappe flygtninge på vej ind i Europa og huse dem i oversøiske lejre vil kunne lette presset på Europas grænser, men uden for store gener. En sådan model foreslog Asger Aamund i en kronik i Berlingske den 23. april, og lignende har været omtalt før. Aamunds plan går ud på at opføre 100 nye byer i de nordafrikanske lande, der for tiden ikke er konfliktramte. De skal huse flygtninge, før de kommer til Europa.

En sådan plan antager, at man kan rykke flygtninge frit mellem Europa og lejrene, at man uden videre kan hjemsende økonomiske flygtninge. Men ingen lande i området vil tage imod flygtninge, der allerede er ankommet i Europa, og international lov umuliggør hjemsendelse til konfliktzoner. Det ville nærmest forudsætte en genkolonisering at bygge, beskytte og administrere disse byer. Selv hvis disse praktiske problemer blev løst, ville humanitære EU-lande så tåle synet af titusindvis af mennesker, der lastes om bord på fly og skibe mod deres vilje? Næppe.

Alt forbliver, som det er

Ingen af de forslag, der har været fremme i medierne, vil sætte en stopper for dødsfald og katastrofer ved Europas grænser, for ingen af dem kan påvirke de dybere drivkræfter bag flugt og migration, eller tegne det politiske landkort om. Flygtningene ønsker ikke at være i Nordafrika – heller ikke i Aamund-lejre. EU vil ikke have dem der, for de har det med at sejle nordpå. De nordafrikanske lande har desuden deres egne problemer. Det kan selv de mest veldrevne flygtningesystemer ikke ændre på.

Europa har ikke midlerne til at standse konflikterne i Mellemøsten eller Afrika, eller til at løse den varige fattigdom og stagnation, folk også flygter fra. Eller viljen til at åbne dørene for så mange mennesker, som kunne tænkes at søge til Europa.

Man kan nok gøre det mindre farligt at være bådflygtning, men jo ikke så trygt, at redningsfartøjerne bliver til færger. Man kan forsøge at forhindre flygtninge i overhovedet at forsøge sig over havet, men jo hårdere tiltag der gøres for at standse én rute, des farligere alternativer vil folk forsøge sig med.

Ifølge Migrant Files, et prisvindende netværk af undersøgende journalister, er op mod 28.000 mennesker omkommet de seneste 15 år, mens de forsøgte at komme til Europa. Skibskatastroferne i Middelhavet er hverken nye, unikke eller uventede. De vil fortsætte. Tilskyndelsen til at flygte fra ufred og fattigdom, til fred og velstand i Europa er for stor, ruterne for farlige og alternativerne for få.

Der kommer ingen løsning, for der findes ingen løsning. I stedet vil der ske følgende: EU vil fortsætte sin grænsepolitik. Unionen vil bevare en mellemstor flådeindsats, der holder dødstallene på et spiseligt niveau, men ikke tilskynder yderligere overfarter. Redningsindsatsen vil være halvhjertet. Kondolencerne vil være helhjertede. EU-lederne vil holde krisemøder, og ngo’er vil protestere. Læserbreve vil skrives. Intet vil forandres, så længe de grundlæggende årsager endnu består.

Erik Winther Paisley er BSC i antropologi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Erik Winther Paisley

Du har sikkert ret i, at intet vil forandres, så længe de grundlæggende årsager består.
Men EU kan ikke ses under ét - det giver et alt for forsimplet billede.

EU's stats- og regeringschefer spiller SortePer med flygtningene med henvisning til Dublinkonventionen, ifølge hvilken det er 1. modtagerland, der skal sagsbehandle asylansøgningerne og i øvrigt forsørge flygtningene.
Og vi skal ikke tro, at Danmark er et hak bedre end de andre.

Senest eksemplificeret i Helle Thornings tilbud om hjælp til italienerne og grækerne:
Danmark tilbød hjælp til at fingeraftryksregistrere flygtningene ved ankomst til 1. modtagerland, Italien eller Grækenland.
Hykleriet driver ned af væggen.

Og for alt i verden skal vi opretholde flygtningedelen af Holger K. Nielsen uværdige retsforbehold.
Solidarisk flygtningepolitik i EU - Heaven forbid.

Heldigvis kan vi stemme et gedigent NEJ til ændring af retsforbeholdet til en tilvalgsordning ved den kommende folkeafstemning.
Vi skal være med i alle retsakter - eller lade retsforbeholdet bestå som evig Skamstøtte over Holger K. Nielsen.

Torben Lindegaard

En mand i tvivl........................

Nu var jeg lige så fnysende klar til at stemme NEJ til den delvise ophævelse af vores retsforbehold.

Så fik jeg læst Rinja Ronja Karis indlæg af 6. maj i Berlingske Tidende: "Retsforbeholdet redder os fra EU's anklagemyndighed". Læs det selv - tåbelighederne unddrager referat.

OK - jeg stemme stadigvæk blankt NEJ til den delvise ophævelse af retsforbeholdet; men.................det er godt nok forbandet at blive slået i hartkorn med Rinja Ronja Karis bigotte nationalisme.

Philip B. Johnsen

Klimaflygtninge (nuværende sikkerhedskriser) og EU bødlen med det store underliggende ansvar for denne udvikling.

Det er pinligt, ingen danske politikkere, vil kæmpe for de fordrevnes liv, kvinder og børn dør dagligt, alle taber på sigt, af den manglende håndtering, hvor ingen behøvede, at mindste livet, jeg tillader mig, at kalde danske politikkere, for kujoner, et passende signalement, af det politiske Danmark, specielt i disse dage, 70 år efter Danmarks befrielse og afslutningen på anden verdenskrig, som det politiske Danmark tydeligvis, ikke lærte meget af.

Over 5.000 er omkommet i forlis du for Libyens kysten, det sidste halvandet år, men det nøjagtige antal døde, er der ingen som kender, samtidig steg antallet af asylsøgere i EU med 44 procent til 626.000 i fjor, ifølge Eurostat, omkring halvdelen blev registreret i Tyskland eller Sverige.

For at imødegå udfordringen vil EU-kommisionenen denne uge foreslå, et nyt system, til en mere jævn fordeling af flygtninge. Italia og Tyskland støtter forslaget, men Storbritannien og flere østeuropeiske land er imod forslaget.

Ungarns statsminister Viktor Orbán har omtalt forslaget som «galskab».

EU-kommissionens ti-punktsplan, skal forhindre bådflygtninge kommer over Middelhavet, EU-kommissionens ti-punktsplan er et aktuelt vidnesbyrd om, den menneskelig afstumpethed er på fremmarch i EU, alternativet for de flygtende, er ikke eksisterende, EU-kommissionens ti-punktsplan, skal sikre de flygtende, blive fanger i Libyen, vilkårne for fangeskabet er dokumenteret, det betyder tortur og sult, Josef Schuster har god grund til bekymring, først sender Vesten masserne på flugt fra bomberne, så sendes ofrene i kz-lejer.

Fra link:
- Når jeg ser på, hvordan nogle borgere opildner til holdninger mod flygtninge, eller hvor nedsættende der tales om jøder, spørger jeg mig selv: Hvor godt forankret er den menneskelige værdighed i folks hoveder? sagde Josef Schuster, formanden for det Jødiske Centralråd i Tyskland ifølge dpa.

Link: http://politiken.dk/udland/ECE2652936/angela-merkel-vi-maa-aldrig-glemme...

Vesten er igang med, hvad der i antal bliver, verdens største folkedrab. 52 mio. mennesker er på flugt i verden i dag.

I sommer 2015 venter 500.000 mennesker på, at komme ud til EU bødlen på Middelhavet, problemet er vores, Vesten er den drivende kraft i flygtningestrømmene.

FN skriver nu kommer klimaflygtningene

"Klimaforandringer rammer skævt. Det er os i den vestlige verden, der bærer hovedansvaret for dem, mens det primært er befolkningerne i verdens fattigere egne, der må bøde for dem. Derfor har vi i Vesten et kolossalt ansvar for at løse klimakrisen, inden den kommer helt ud af kontrol"

http://www.wwf.dk/?8141/FN-Nu-kommer-klimaflygtningene

Dansk Flygtningehjælp skriver.

"Det har været anslået at 200 millioner mennesker vil være fordrevet pga. klimaforandringer i 2050 en seksdobling af det nuværende niveau."

http://flygtning.dk/viden-fakta/flygtninge-i-verden/

Kujonerne har travlt ved håndvasken, men det ændre ikke på fakta, ansvaret er vores.

Henriette Bøhne, Curt Sørensen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar

"Vesten er igang med, hvad der i antal bliver, verdens største folkedrab. 52 mio. mennesker er på flugt i verden i dag."

Hold da helt op...
Hvad synes DU vi skal gøre??

Philip B. Johnsen

Kjeld Smed
Ban Ki-Moon kender statsministeren og den politisk elite, Ki-Moon ved, hvad der er op og ned og at varm luft stiger til vejrs.

“For most of the last century, economic growth was fuelled by what seemed to be a certain truth: the abundance of natural resources...Those days are gone...Climate change is also showing us that the old model is more than obsolete. It has rendered it extremely dangerous...We need a revolution...It is easy to mouth the words “sustainable development”, but to make it happen, we have to be prepared to make major changes — in our lifestyles, our economic models, our social organization and our political life.”

Ki-Moon, 2011

Link: http://www.un.org/sg/statements/?nid=5056

Philip B. Johnsen

Hvad med en redningskrans til den syriske civilbefolkning?

Fra link: The Center for American Progress

"From 2006 to 2011 up to 60 percent of Syria’s land experienced, in the terms of one expert, “the worst long-term drought and most severe set of crop failures since agri- cultural civilizations began in the Fertile Crescent many millennia ago.”70 According to a special case study from last year’s United Nations’ 2011 Global Assessment Report on Disaster Risk Reduction, of the most vulnerable Syrians dependent on agriculture—particularly in the northeast governorate of Hassakeh (but also in the south)—“nearly 75 percent ... suffered total crop failure.”71 Herders in northeast Syria also lost around 85 percent of their livestock,72 affecting 1.3 million people.

The human and economic costs of such shortages are enormous. In 2009 the United Nations and the International Federation of Red Cross and Red Crescent Societies reported that more than 800,000 Syrians had lost their entire livelihood as a result of the droughts.73 By 2011 the aforementioned Global Assessment Report estimated that the number of Syrians who were left extremely “food insecure” by the droughts sat at about 1 million. The number of people driven into extreme poverty is even worse, with a U.N. report from last year estimating 2 mil- lion to 3 million people affected.74 "

Link: https://climateandsecurity.files.wordpress.com/2012/04/climatechangearab...

Leo Nygaard
Jeg troede det var bedre med de stærke mænd.
Se på bl.a. Irak og Libyen. Lad os bare tage Tito´s Jugoslavien med.
Heldigvis har vi ingen stærke m/k ´ere i Danmark endnu.
Sikke et bøvl hvis vi havde.

Glemte lige Sydamerika.
Der findes stærke m/k ére rundt omkring.
De har også bøvl.

Martin Lund

Der bliver gået rundt om den varme grød, men ingen tør sige hvad den fremtidige udfordring er for Europa og Mellemøsten i særdeleshed. I 1960 var befolkningerne i Irak, Syrien og Danmark nogenlunde lige store. I dag bor der 35 mio. i Irak og ca 25 mio. i Syrien, og befolkningen bliver fordoblet hvert 25. år. Det betyder alt andet lige yderligere 500 mio mennesker i de to lande alene inden udgangen af dette århundrede.
Hvis man syntes at flygtningestrømmen er stor i dag, så er der god grund til at frygte morgendagen.

Anders Hede, ellen nielsen, Mihail Larsen, Morten Pedersen og Preben Haagensen anbefalede denne kommentar
Søren S. Andersen

Situation er ulykkelig, men løses ikke ved, at vi tømmer Afrika for mennesker og lader dem indvandre til Europa.

Alting var meget bedre den gang Assad havde magten i Syrien, Gaddafi magten i Libyen og Hussein magten til Irak. De egentlige skyldige i flygtningeproblemerne er USA og amerikanernes europæiske versalstater, herunder Danmark.

odd bjertnes

Der er al sandsynlighed for at der er færre der forsøger at passere lukkede grænser illegalt - end åbne.
Og dernæst : spadens navn : så gør det ingen forskel af betydning for oprindelseslandenes fremtid, om de aflastes for et nogle tusinder emigranter i år - og igen næste år . Den eneste forskel er skade på Europa. Der er ingen andre steder at proppe al denne befolkningstilvækst hen end i kanoner, og dem kan de ansvarlige lande passende rette mod deres egne fusser. Hvis så bare Sverige ville lade være med at sælge dem kanonerne, så kunne det i det mindste skabe et par fabriksjob derude.
Desværre har USA suverænt, og meget forståeligt, besluttet at det her skrald, det skal Europa tage før dem selv. Indonesien sænker bare flygtninge- bådene færdigt arbejde, og Saudiarabien gav asyl til en flygtning fra Yemen i 2007, så det skulle vel være i orden ?
Latterligt.

Philip B. Johnsen

Det signal der sendes til flygtninge, der prøver at komme til EU, men stoppes af den nye afstumpet udenrigspolitik fra EU, der med millitæret, vil stoppe flygtninge, der intet alternativ har til flugt er, ikke et alternativ for de flygtende.

Signalet er, at EU er et apartheid område, som USA, Israel og Australien, EU er et apartheid område, der systematisk undertrykker mindretal, som de farvede i USA, palæstinenserne i de besatte områder og Aboriginerne i Australien.

Millitæret indtast mod civile, det er kendetegnet for et apartheid styre.

Britta Hansen

Ifølge artiklen er vi sat skakmat. Og ja, problemerne er overvældende store og komplekse og byder ikke på nogle enkle løsninger.

Det jeg savner i artiklen er et fingerpeg om nogle af forholdende, der i høj grad der medvirkende til de menneskefjendtlige forhold i Vestafrika, såsom EU handelsaftaler indgået med korrupte magthavere, toldbegrænsninger for eksport fra Afrika (mens vi gerne må fx sende vores kyllingeaffald til Afrika med den effekt, at lokale kyllingeopdræt ødelægges), landgrabbing og fx trawlerfiskeri, der tømmer havet for fisk og efterlader tidligere fiskere i elendighed.

Så vi er ikke sat skakmat - der ER der noget, der kan gøres. Omgående.

Pia Qu, Henriette Bøhne, Curt Sørensen, Torben Nielsen, Philip B. Johnsen og Jakob Lindblom anbefalede denne kommentar
Jakob Lindblom

Britta har fuldstændig ret. Rigtigt mange af EU's politikker skaber fattigdom i Afrika, smadrer fiskeri og landbrug osv. Skal vi stoppe fattigdomsflygtningene, så er der brug for et opgør med EU.

Nu startede Torben Lindegaard denne debattråd med et udfald mod Folkebevægelsen mod EU (Rina) for nationalisme, men i virkeligheden er Folkebevægelsen måske det sted, hvor jeg oftest og tydeligt har hørt netop denne del af EU-kritikken, så Rina og FB er vel snarere netop internationalister, som er imod vores hjemlige økonomiske nationalisme vendt mod Afrika m.fl.

En anden ting er krigsflygtninge, hvor konventionerne og almindelig anstændighed kræver, at vi hjælper, men det er ikke nemt, og dem som påpeger, at Europa ikke kan tage alle, har jo ret. Hvis alle flygtninge (både krigs- og fattigdomsflygtninge) skulle have fri adgang og ophold, så ville vores samfundssystemer sgu bryde sammen socialt og ikke mindst økologisk.

Det eneste vi kan gøre er, at kæmpe for nogle andre politikere herhjemme, som tør tage et opgør med vores egoisme og udnyttelse af ulandene. Det kræver gældseftergivelse, overførsel af teknologi, massiv ulandshjælp, opgør med EU-politikkerne og alle de lorte markedsfundamentalistiske tilgange, som hersker i dag med frihandelsaftaler ol. Erfaringen viser, at vi ikke bare kan hjælpe dem ved at regimeskifte dernede. Det er sgu herhjemme og i de multinationale koncernledelser, at den er gal!

Pia Qu, Britta Hansen, Torben Nielsen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
odd bjertnes

Internationalisme er ---- : mangel på respekt for andre kulturer.
Så selvfølgelig, Philip Johnsen, er et multikulturelt samfund et 'apartheid-område'.
Har aldrig påstået andet, men det har været lidt ensomt sommetider.
Hvad havde du forestillet dig ? Karneval hver lørdag og Gaugain-piger ?

Anders Hede

Foralaget med genhusning random steder i Europa er sgu da genialt.

Der er en årsag til at Danmark, Sverige m.m er langt mere populære destinationer end Polen, bulgarien, etc. Og det er selvfølgelig at vi har langt bedre levevilkår. Men er man i ægte nød må det være underordnet, bare man får fred og kan overleve og bygge noget op.

Så en sådan ordning vil helt sikkert virke afskrækkende for dem der søger nordeuropa for at leve i lande med mælk og honning overalt(deres billede) og så risikere at lande i Bulgarien.
Det er i hvert fald med garanti med til at dæmpe rejselysten, så det i højere grad bliver dem der virkelig ikke har et valg. Så er problemet med EUs fri bevægelighed, men det må man så lave en meget land undtagelsesperiode for med flygtninge.

Britta Hansen

Polen, Bulgarien og mange flere europæiske lande OPTAGER slet ikke flygtninge, Anders Hede!

Det er altså ikke blot efterspørgslen, den er galt med - det er først og fremmest udbuddet!