KRONIK – I Sverige gennemlever vi en proces, der gennemgribende ændrer det svenske samfund og forløber i stilhed uden for nogen politisk debat: Hele vores syn på den offentlige sektor forandrer sig. Forandringerne påvirker alle dele af velfærdsstaten og forholdet til borgerne, og de indebærer et angreb på selve den moderne demokratiske stats grundlag. De påvirker ytringsfriheden og kommunikationsfriheden og dermed de grundlæggende love, der sikrer demokratiet.
Den ændring, jeg taler om, drives frem af en bestemt ledelsesfilosofi inden for samfundsvidenskaberne – New Public Management (NPM) – der har vundet indpas i de politiske partier såvel til højre som til venstre. I Sverige hyldes NPM således af både de borgerlige partier og Socialdemokraterna, uden at nogen af dem har fundet det umagen værd at spørge deres vælgere. Og i Danmark har den socialdemokratisk ledede regering for nylig besluttet, at man fra 2015 vil implementere endnu stærkere elementer af NPM i den offentlige sektor. Danmark risikerer således at havne i den samme fælde som os.
Borgerne betaler
NPM er en neoliberal filosofi om, hvordan den offentlige sektor skal styres. For at forstå, hvad transformationen går ud på, må vi først se på, hvordan den moderne demokratiske stat er bygget op. Centralt i dens opbygning står en offentlig sektor og statsforvaltning, som bygger på professionalisme og embedsmandsetik, på demokratisk kontrol og gennemsigtighed, og hvor der skal anlægges neutrale objektive vurderinger af de offentlige tjenester, således at alle borgere er stillet lige i adgangen til disse. I modsætning til førmoderne tider, da embeder var privilegier, som Kongen tildelte, rekrutteres den moderne embedsmand efter kompetence. De forskellige professioner med specialiseret fagviden har lige siden været garant for, at tingene ville blive professionelt håndteret. Vi kan f.eks. ikke stemme om sygdomsdiagnose – den skal vurderes af en læge. På denne måde var fagprofessioner – læger, universitets- og skolelærere, politibetjente osv. – centrale aktører i opbygningen af det offentlige apparat. Embedsmanden skulle pr. definition tjene offentligheden. Dette er ’den klassiske model’, som vi kender den fra den tyske sociolog Max Webers definitioner. Det er også den model, vi havde i det meste af 1900-tallet. Nu er den under hastig afvikling.
Igennem de seneste 25 år er vi i stedet gradvis skiftet til en model, der er management-inspireret og bygger på helt andre værdier og præmisser. Kort sagt: på en helt anden ledelsesfilosofi. Karakteristisk for den nye model er, at den offentlige sektor skal styres som en samling af virksomheder. Disse virksomheder opdeles så i resultatenheder, der skal være selvbærende og helst også rentable og profitorienterede.
Nøgleordene er privatisering og korporatisering, managementtænkning og målbarhed i evalueringer. Ideen er for så vidt helt enkel: Den offentlige sektor skal forstås som virksomheder, der leverer tjenesteydelser. I den forstand bliver den til en producent. Borgerne betaler så for disse tjenester, når de bruger dem, og bliver derved til forbrugere. Således kan de samme besparelses- og rentabilitetsstrategier, som findes i den private sektor, også indføres i den offentlige.
Sovjetisk kontrol
I praksis har NPM ført til ødelæggelse af den offentlige sektor. Det korrumperer alle andre værdier ved at konvertere dem til økonomiske. Fordi alt skal måles og vurderes, skal alle aktiviteter og enhver adfærd omdannes til kvantitative pakker og enheder, der modtager en numerisk og dermed økonomisk værdi. En politiudrykning, en blindtarmsoperation, en vejledersamtale – alt skal kunne måles i antal.
I Sverige er dette mest synligt i sundhedssektoren, hvor stadig flere læger og sygeplejersker protesterer og gør oprør mod det kyniske købs- og salgssystem, som gør visse patienter rentable og andre ikke. I Sverige tvinges lægerne til at arbejde med lange lister, som pointsætter forskellige diagnoser, hvilket kommer til at påvirke de forskellige afdelingers økonomi. Ud over deres lægefaglige vurderinger skal læger foretage en økonomisk vurdering, der følger en forudbestemt skabelon med tilhørende pointsystem. Er økonomien dårlig, kan man rette op på det ved at stille andre diagnoser. Mistanker om korruption af diagnosticeringspraksisser er allerede opstået på nogle hospitalsområder. Fremgangsmåden nødvendiggør også en kæmpeadministration, der skal bygges op til at registrere, måle og evaluere alle aktiviteterne med henblik på at påvise deres effektivitet. Vi får altså mere bureaukrati og mindre pleje. Mere økonomisk rationalitet, men mindre sund fornuft.
Det samme princip med dettes mani for at kunne fremvise statistikker påvirker politiarbejdet. Tid og ressourcer, der kunne være brugt til at efterforske forbrydelser eller patruljere og være synlig i lokalsamfundet, går nu i stedet til at indkode og afrapportere arbejdsdagen i diverse computersystemer, således at alt kan måles og evalueres. Tilsvarende for skolelærere og alle andre embedsmænd. Den samlede virkning af alt dette er rent ud sovjetisk. Alle faggrupper og professioner infantiliseres til fordel for bureaukratiske kontroller.
Også på universiteterne er effekten ødelæggende. Hvert enkelt kursus, hver enkelt forløb skal indkodes i systemet, således at evaluering af al aktivitet reduceres til den behavioristiske målbare adfærd hos de studerende. Institutionerne får udbetalt deres bevillinger pr. færdigeksamineret kandidat, hvilket ansporer til at sænke de faglige krav, således at et studiegennemløb kan afvikles så gnidningsfrit som muligt. For at modvirke den effekt har man så måttet opbygge en administration med rapporter, undersøgelser, selvevalueringer og evalueringer. Resultatet er, at vi har fået en indadvendt evalueringskultur, der dyrker en forvanskning af de klassiske pædagogiske værdier, der engang eksisterede på de vestlige universiteter. I realiteten er der tale om et angreb på den grundlæggende idé om universitetet. Et yderligere skridt i retning af dette var en autonomireform, der blev indført i 2011 og skabte autonomi for rektorerne, men ikke for akademikere. Resultatet er blevet en afvikling af den kollegiale styring, hvilket betyder, at mange svenske universiteter ikke længere opfylder UNESCO’s krav til videnskabelig uafhængighed.
Ytringsfriheden er truet
En fællesnævner for hele bestræbelsen er en afprofessionalisering af alle fagkompetencer – fra læger til politifolk og lærere. Netop dette er en af de bærende ideer i NPM. En anden er politisering med politisk udnævnelse af skoleledere, direktører, virksomhedsledere, ja, nogle gange sågar museumsledere. I stedet for kvalificerede fagfolk får vi politisk loyale kommissærer. Kompetence bliver mindre relevant og loyalitet stadig mere relevant.
Selv ytrings- og kommunikationsfriheden trues. Når myndighederne pludselig fungerer som virksomheder, begynder cheferne at kræve loyalitet over for autoriteterne i stedet for embedsmandsetik. Eksemplerne hober sig op fra steder som Lunds Universitet og Gävle Universitet, der drives som virksomheder, samtidig med at kritiske professorer trues og knebles.
Managementfilosofien undergraver ideen om medborgerskab ved helt at opløse ideen om samme. I stedet for borgere, der møder en offentlig sektor, får vi kunder og forbrugere. Og i sidste ende er denne trend udtryk for politikernes forræderi mod folket og demokratiet.
I Sverige er der omsider kommet gang i en offentlig debat om, hvordan vi ønsker, den offentlige sektor skal styres, og den nye regering har åbent kritiseret NPM. I Danmark derimod har regeringen besluttet at gå i retning af mere NPM. Det er op til danskerne selv at afgøre, om de vil lytte til en advarsel fra Sverige.
Dr. Jens Stilhoff Sörensen er Research Fellow ved det svenske Utrikespolitiska Institutet og lektor i Peace and Development Studies på Göteborg Universitet samt medlem af Academic Rights Watch.
Oversat af Niels Ivar Larsen
For sent! Danmark har lidt under NPM siden Nyrup-regeringen, og det blev blot værre under Fogh og siden Thorning.
Der er simpelthen tale om at ødelægge, hvad tidligere slægter har bygget op, for at få et samfund, ingen vil have.
Dette er jo en parallel udvikling til det, der gav tyskerne nazismen: en primitiv indstilling hos tunnelsynede akademikere, der ikke forstår deres rolle i verden, men benytter de teknikker, som skulle forklare den til at styre den.
Men verden behøver ikke mere produktivitet, den behøver at fordele det, der allerede findes eller i rigt mål fremstilles, fordeles bedre - ikke til dem, der "har råd", men dem, der "har brug for".
NPM er konkurrencestatens forudsætning...
Eller omvendt, Bill Atkins.
Peter Hansen;
Jeg tror, jeg er enig med dig, men hvad mener du med:
"tunnelsynede akademikere, der ikke forstår deres rolle i verden, men benytter de teknikker, som skulle forklare den til at styre den."?
Peter, mon ikke NPM er midlet og konkurrencestaten målet:
"Den såkaldte konkurrencestat er 'den moderne udgave af velfærdsstaten', og den er kommet for at blive, siger finansministeren, der dermed leverer et ideologisk indspark til fordel for regeringens politik: - Sandheden er, at vi er i fuld gang med en voldsomt positiv dagsorden, der handler om at styrke og modernisere velfærdsstaten, og at resultatet af den forandring vil være et langt bedre samfund end det, vi har i dag, siger Bjarne Corydon til Politiken.
Forskningen har forlængst dømt NPM ude som en massiv fejl...
Det har politikerne så ikke lige fundet ud af... - Kan ikke rigtigt undre med det intellektuelle niveau, der findes i Folketinget.
Det er til at brække sig over !
Den vigtigste artikel, jeg har set længe i en dansk avis. Så dybt indlejrede i forestillingen om folkehjemmet er vi, at vi ikke kan genkende totalitarismen, når vi ser den snige sig ind i vores egen dagligdag. Korporationsminister Corydon tror stadigvæk, han er demokratisk socialist. Han har uden at ænse det overskredet kridtstregen mellem den konsensussøgende pragmatisme, der har været socialdemokratiets eksistensberettigelse i mere end 100 år, og den totalitære magtudøvelse. Det skete, da han faldt for fristelsen til bag lukkede døre at ophæve den frie forhandlingsret og overlod den udøvende magt til arbejdsgiverne (lærerlockouten). Vi ser det hele vejen rundt. Overalt i den offentlige sektor styrer kvantiteten på kvalitetens bekostning, og loyaliteten hos de ansatte flyttes fra demokratiet til magten. Mørket sænker sig.
Anne Schøtt, det er egentlig det, jeg beskriver i eftersætningen: at man falder i den grøft, hvor man tror, at videnskaben kan være retningsgivende i stedet for opklarende. Det er det samme problem, som man har iagttaget med f.eks. zoologien, hvor man har sprunget empirien over og forklaret en masse forhold udfra rene antagelser - f.eks. troen på den mekaniske natur og fornægtelsen af en egentlig personlighed eller selvstændig intelligens.
Tænk jeg troede det var den model Danmark brugte allerede!
Em deprimerende, men god artikel. Vi er kommet meget, meget langt ad den vej. Det er den herskende ideologi i EU - det vinder frem i hele Europa. I stedet for solidaritet over grænserne, ser vi udgiftsminimering ved NPM, og forsvindende nationalt fællesskab.
Medborgerne bliver gjort til forbrugere, og de accepterer i det minimerede demokrati uhyrligheder såsom skolereformen - for de får at vide, at det er billigt ...
Advarslerne er bøjet i neon
Fremragende og lærerig artikel som sætter ord på min personlige opfattelse af samfundsudviklingen som dag for dag bevæger sig væk fra medindflydelse til fordel for topstyring med alle mulige kontrolsystemer.
Læs, forstå og reager. Det er aldrig for sent!
Det fundamentale skisma i et moderne samfund er arven fra oplysningstiden, som gav os to to ultimativt uforenelige idéer: den om individets iboende værdi i sig selv som en naturgiven kvalitet og den om den objektive videnskab, som alene opererer i kvantiseringer, lovmæssigheder og tilfældigheder.
Videnskaben er fundamentalt amoralsk - som i uden moralsk stillingtagen. Individet er fundamentalt moralsk værdifuldt, og passer derfor ikke ind i det videnskabelige verdensbillede.
New Public Management er en - om ikke ligefrem logisk konsekvens så dog - ret forudsigelig udvikling i et samfund stadig mere gennemsyret af mere eller mindre ønskede videnskabelige landvindinger.
Og her sidder vi så på internettet og beklager os.....
NPM er den største historie om politisk koruption, der fungere i det skulte, når salget af dong, presses igennem sker det med NPM, så de ledere der er i TOPPEN af dong selv får en kæmpe gevinst økonomisk,
Sådan virker NPM over alt, det er et direkte økonomiske intesiment til at skære velfærd væk, og erstatte det med, falsk velfærd, hvor man måler alt, uden at gøre en skid, kik på løn nivuet i toppen af den offenlige forvaltning, den viser et omvendt spejlbillede, af service nivuet, ja hade man en ond tunge så ville man sige at de penge vi før faktisk brugte til at udføre og give velfærd dem giver i dag til lederne og målerne, der nu måler hvor lidt velfærd der er råd til efter at de har ædt broder parten jeg kandler det kæmpe staten med det iskolde lille hjerte,
som der sender blinde ud og samle affald, der udnævner vækstchefer til at lede, et jobcenter, ( fredricia) med et blodspor af elendig, sagsbehandling, til følge. men vækstdirektøren skal nok scorre kassen. sådan er det i ALLE led inden for det offenlige,
JA moderne ledelse er adam smith, i sin rene form. manden på gulvet ved intet, og behandels som en idiot, mens ledelsen laver fejl på fejl, uden at man indser, eller erkender det, så torner man imod de fejl som manden på gulvet laver, frem for, en smidig organisation giver det en, kæmpe kolos på lerføder med mellemledere, projekt ansatte, og ,melllem mellem mellem melllem ledere, ALT kommer oppe fra og ned, mens man med festlige skål taler siger jo vi lytter til de ansatte. AAAAAA. AAAAAAAA AAAAAAAAAA BULL SHIT den sad sku fast,
New public manicment eller ny ledelse er endnu mere beton og, hiraktisk end den gamle, soviet blok var det, det er kæmpe staten med det lille iskolde hjerte, og hvad værre er så er det den plutokratiske facistiske stat, der har fusioneret, den offenlige og private magt til en organisation,
-mit bud er at denne stat vil kolapse, i vægten af sit eget burokrati, og vi er meget tætte på dette totale system kolaps, og da både venstre fløjen og højrefløjen idag har 50/50 af skylden for denne stats opståen, og at den samtidigt er flettet ind, i det døende parti system, og med bankernes magt med retten til at lave vores penge, som gæld, det represantive demokrati, er problemet i sin nødeskal, politikernerne skal ha svaret på alt, mens den database de hade til at få næringen, i parti aperatet er klippet væk. så bliver det hele til problemer der skal løses og her kan man ansætte en leder som man kræver der skal måle resultatet, for at man overfor vælgerne, kan fremstå som handle kraftig, mens man bytter pladser som velbetalte ledere, i new public maniciment og folketinget,
Svaret imod det er så indlysende logisk,
Vi skal ha en mindre stat, men med mere velfærd, den lille stat med det store hjerte,
Direkte demokrati, folket skal ha veto ret overfor politikerne, kort og godt.
Penge skabt uden gæld, bankerne skal ha en krone når de låner en krone ud,
Basis indkomst, tillid frem for kontrol, fik vi alle mere tid, mindre stress, så ville vi alle blive mindre syge, og derved har vi den største besparelse på sundheds udgifterne,
Erkend at vi ikke kender fremtiden, for som storm p sagte det er svært at spå især om fremtiden,
derfor er hele tanken om at man med planøkonomi kan planlægge hvad der er behov for at uddane fuldstændigt, skudt over målet ( igen et eksembel på at kæmpe staten med det iskolde hjerte ligner den gamle østblok i sin måde at være på).
Vi skal tilbage til de gamle dyder, at søge viden for videns skyld, ingen ved hvilken viden der kan blive relevant i fremtiden, men det er vigtigt at vi alle søger viden bare for at blive klogere,
den nye teknologi vil hjælpe os, aldrig har det været nemmere at blive klogere end nu, hvis man bare lidt ind i mellem zappede lidt væk fra de søde katte killinger på youtube,
for mig at se handler det om kultur, mere end om lovgivning, indretter vi en kultur der hylder viden der hylder tillid, så vil vi se, et samfund vokse op, i den ånd,
Vi har en stat der hylder mistillid, hylder uvidenhed, behandler os som børn og derfor er det det vi ser,
Derfor Direkte demokrati for, ansvaret adler og basis indkomst der vil gøre det enkelt igen,
Det kan altid betale sig at arbejde, uanset om du arbejder 1-3-15 eller +160 timer om månden for arbedsindkomst + basis indkomst er altid en højere indkomst end ren basis indkomst,
Den lille stat med det store hjerte er alternativet vejen væk fra det helvede vi er endt i, vi skal som borgere tage et større ansvar og ikke udlicitere vores beslutningskraft til politikere der faktisk ikke aner hvad de skal gøre med den og derfor laver idodiske love som vi ser nu,
@ Markus Hornum-Stenz
Enig men, det er vigtigt at vi debatere alternativerne, der efter min ydmyge menig er at udvilke en ny stats model, der helt enkelt erkender at vi har den teknologi vi har, og ikke lever i en fortid, som der ikke eksistere mere,
konkurance staten er jeg begyndt at kalde "kæmpe staten med det lille iskolde hjerte".
Alternativet er så enkelt ( og ikke et parti der har kaperet dette navn), alternativet er at danne "den lille stat med det store varme hjerte". og her er jeg ikke naiv, for at tro at vi kan få dette nuværnde system til at reformere sig selv, hoben af mellem og top ledere med milion gage, til at se at det system som giver dem det er forkert, ja det er naivt, troen på at det nytter noget at sætte et kryds, og herved ændre systemet DET er naivt, nu har vi udliciteret vores beslutnings kraft, til representanter, som der ærligt ikke har gjort det job særligt godt, uanset om det var rød eller blå,
jeg mener at hele debatten der gøres op i rød Vs blå, udgør og definere hele problemet,
Demokratiet skal UDVIKLE sig væk, fra denne blindgyde vi er endt i, eller forgå
Forstår I nu hvorfor amerikanerne er så glade for at holde fast i deres våben når de overvejer deres relation med staten?
med venlig hilsen
Lennart
Det er en stor misforståelse af videnskaben og oplysningstidens udformning af den - hvad man tydeligt kan se af de værker, den i samtiden kastede af sig.
Nej, denne udartning er blot endnu en bølge, der svarer til de megalomane bobler, vi har set en del gange i historien, også før oplysningen.
Den er tværtimod det første, der sker, når Gud forlades.
@ Peter Hansen
Vil du holde fast i Gud?
med venlig hilsen
Lennart
Spørgsmålet er, Lennart Kampmann, om Gud vil holde fast i os.
Næste skridt i udviklingen af samfundsmodellen, når andelen af overflødige mennesker de kommende årtier stiger betydeligt er en straffelov målrettet livstidsdomme for disse overflødige, som det kan ses i DR2 Dokumenia for et par dage siden allerede nu praktiseres i monster samfundet USA.
Dydens smalle sti bare skrumper og skrumper...
Hvad jeg ikke forstår i den NPM-tidsalder er, at man jo gerne vil gøre lige som i de private virksomheder. Men netop i det private begyndte man for årtier siden at gå bort fra de tanker, som ligger i NPM, vel bl.a. fordi man indså, at det ikke gav sorte tal på bundlinjen. Så måske er der håb forude i det offentlige system..... - sådan om 30-40 år. (SUK)
Om kort tid er alle sygdomme udryddet og alle er raske. Ikke på grundlag af en reel og objektiv lægelig vurdering, men udelukkende administrativt. Måske administrative medarbejdere kan erstatte læger snart. Det vil virkelig spare penge.
Fremtidens lægelige diagnoser vurderes i samarbejde med SKAT på baggrund af din seneste årsopgørelse. Hvilken diagnose er det værd at give dig?
Men hvad. Om partienten dør eller overlever er jo ligegyldigt. Begge situationer fremmer BNP...
Sålænge vi lader os forblænde af simpel mammon, teknologi og de materielle muligheder, vil vi opleve de her skiftende konsensuser, hvor vi i øjeblikket ser en neo liberal konsensus hærge verden.
NPM er blevet udråbt til at være den store frelser, den tankegang som kunne skabe orden hvor der ingen var (kaos), allerede i firserne da NPM begyndte at tage form som det den viser idag, var der mange, kloge, som sagde klart nej til NPM med de samme begrundelser som angives i artiklen
Den konsensus, NPM, vil have en begrænset levetid, idet et samfund ikke, kan blive ved med at udstøde stadig større dele af befolkningen, eller sagt på en anden måde, lukke sammen om sig selv.
Den rene økonomiske tænkning som ligger til grund for NPM skader for såvidt ikke vores ganske udmærkede systemer, som jo er skabt til at nære omsorg, tage sig af mennesker og sikre et ordentlig samfund.
Vi er vel i bund og grund nødt til at få ændret den måde som brugere og service folk tænker om vores fælles system i tiden.
Her er det vigtigt at huske på at vi alle optræder i begge roller og at udviklingen af vores systemer kun sker hvis det er menneskelige relationer der styrer systemerne.
Men problemet, Jørn Petersen, er jo selve det at efterspørge orden! Den er ikke et ønskværdigt mål.
Som vælger i et såkaldt demokrati kan man ikke engang stemme sig ud af det, idet politikerne alligevel gør som det passer dem, når de er blevet valgt. Objektivt set helt uden mandat, da de folkevalgte er valgt ind for at repræsentere vælgernes forventninger.
Men valg er ikke demokrati, Herman Hansen. Folkestyre kan ikke basere sig på kvalifikationer.
@ Peter Hansen
Jeg kan ikke bringes til at se det indlysende i at tro på Gud.
Så derfor giver det ingen mening for mig at diskutere om Gud holder fast i os. Det er for mig at se en divergens fra de reelle udfordringer.
Religion som sjælesørger, der trøster den dødsangste, - joda. Jeg forstår hvorfor man klynger sig til hvert et strå.
Religion forstået som monoteisme med forklaring af verdens orden - nej tak. Det er et blændværk.
Med venlig hilsen
Lennart
Det er bragende naivt, når Jens Stilhoff Sörensen antager, at embedsmænd og professionelle fagfolk nødvendigvis automatisk gør det rigtige. Det nyligt kuldsejlede bycykel-projekt i København er et rigtigt godt eksempel på, at "fagfolkene" havde valgt de helt forkerte løsninger, og at politikerne ikke ville gribe ind fagligt af hensyn til det såkaldte "armslængdeprincip", selvom enhver kunne se fejlene og manglerne. Da politikerne endelig valgte at gribe ind, gjorde de kun økonomisk, dvs. ved at lukke projektet.
@Lennart Kampmann
Yden at ville svare for Peter Hansen, vil jeg sige:
Det ér ikke specielt indlysende, at vi skal tro på gud; men med al den snak der er om gud, har man da bare at følge sin nysgerrighed og reflektere lidt over fænomenet.
@ Jens Thaarup Nyberg
Jo, men det er jo netop reflektionen der har medført min afvisning.
Jo mere jeg har lært om religion og Gud, jo stærkere er afvisningen blevet.
Med venlig hilsen
Lennart
Der var en kort stund en oversigt "Fakta om de nye tiltag for udkantsdanmark" 10:10 - den blev hurtigt taget af - forsøgte at skrive...?
Nogen, der nåede at læse den?
Vi kan ikke vide, om Gud findes. Hvad vi kan vide er, at Gud er forudsætningen for et demokratisk samliv mellem mennesker, fordi en højere instans er nødvendig for at stoppe magtbegæret hos nogle. På samme måde med kongehuset: fordi vi har en monark, hvis magt er rent symbolsk, kan ingen reservere den overordnede vilje til magt for sig selv. - Men det er desværre den slags helt grundlæggende forhold, som mange danskere i uvidenhed vrænger på næsten af.
Det kunne være interessant at se hvad der skete hvis denne her "new management" politik blev gennemført hos politikere, embedsmænd,journalister, økonomer og erhvervslivet/bankerne(erhvervsstøtte), man har en fornemmelse af, at her ville der være mulighed for at hente en del penge.
Problemet for dig, Lennart Kampmann, er, at du tænker verden som funktion. Men verden er ikke funktion.
Hvis der er en højere instans vil NPM-folkene komme i en kattepine på et tidspunkt.
"hvad du har gjort mod en af mine mindste, har du gjort mod mig"
"det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end det er for en rig at komme ind i Guds rige"
Det er vel det, der gør at nogen af os ikke helt afviser, at denne instans findes.
Et lønligt håb om at snyltelaget i toppen får deres straf en skønne dag:-)
Ærgerligt at en ellers sund analyse beskæmmes af stereotyper som: ”Den samlede virkning af alt dette er rent ud sovjetisk. ” jeg spurgte mig selv ”hvad fanden skal det egentlig gøre godt for”?
Embedsmændene i Sovjetunionen var ikke funktionelle bureaukratiske kontrollanter. Det er noget Jens Stilhoff Sörensen finder på, eller man kan sige, han gentager hvad vi i vesten har vedtaget var sovjetisk praksis. Sovjetisk kultur og samfund var funderet på socialismen og totalt væsensforskelligt fra vores kapitalistiske samfund. Man kan ikke uden videre sammenligne og udrede forskelligheder og ligheder uden at går ind under overfladen – altså se på strukturerne i de to slags samfund. Rigtig nok praktiserede embedsmændene i Sovjetunionen forskellige former for egen dominans, men i en sovjetisk kontekst var det en form for modkultur (måske var denne modkultur institutionaliseret som en politisk ventil) og ikke et udtryk for statens dominans. Embedsmænds selvjustits var en af mange måder hvorpå politisk magt blev opdelt og modvirket. I Jens Stilhoff Sörensens optik kan man sige at dette var de sovjetiske embedsmænds etiske praksis at bryde den politiske ensretning i tusinder af små magt områder!
Npm = hug en hæl og klip en tå - og så ved vi jo godt, hvordan det kan gå ....
Man vil indrette det indre og det ydre rum efter principper, som man ikke kan overskue konsevenserne af, fordi man ikke har forstået de interagerende lovmæssigheder for det indre og det ydre rum og slet ikke ser, at tilstanden i det indre rum er uløseligt forbundet med handlingerne i det ydre rum. Og at sålænge mennesker fratages deres retmæssige andel af fællesejet, vil den indre tilstand ikke kunne indgå i konstruktivt samarbejde med det ydre rum.
Et lille eksempel - jeg var til foredrag i går med rane willerslev, antropolog > 'the dark side of emphaty'. Her er den enkle pointe, at vi almindeligvis anser empati for at være udelukkende positiv, men reelt betyder evnen til indføling med den/de andre en konkurrencefordel, som også kan udnyttes til egoistiske formål.
Vi har et valg : ønsker vi et konkurrencesamfund med indbyrdes kamp om og privatprofitering på fællesejet, eller ønsker vi et samarbejde om fællesejet, som kommer hele ejerkredsen tilgode - ikke kun de med startpakkefordel og de længste pensionatsarme?
Det er klart, at den miljø-og socioøkonomiske omstilling forbundet med at gå fra indbyrdes konkurrence til samarbejde er omfattende og derfor må planlægges nøje - mange er i gang i omstillingsbevægelsen.
Peter Hansen.
So there it is in words
Precise
And if you read between the lines
You will find nothing there
For that is the discipline I ask
Not more, not less
Not the world as it is
Nor ought to be –
Only the precision
The skeleton of truth
I do not dabble in emotion
Hint at implications
Evoke the ghosts of old forgotten creeds
All that is for the preacher
The hypnotist, therapist and missionary
They will come after me
And use the little that I said
To bait more traps
For those who cannot bear
The lonely
Skeleton
of Truth
Bateson.
@ Peter Hansen
Det er jo helt galt at påstå at Gud er forudsætningen for demokratisk samliv mellem mennesker.
Jeg kan simpelthen ikke forstå at man kan mene sådan.
Jeg er bekymret hver gang beslutninger tages af voksne mennesker med hemmelige venner.
Med venlig hilsen
Lennart
Peter Hansen: gider du lige at forklare hvad dig og din "gud" går ud på.
Hvem gud? GeneratorOperatorDestroyer?
" Der hugges hæles af , klippes tæer, files hjørner til den store guldmedalje, og sproget og statistikkerne voldbøjes til ukendelighed."
Mangfoldighed er et ord /begreb, som ganske er eskluderet i moderne sprogbrug.
Det er sgu sygt.
- Liberalismens gud er pengemagt parret med ejerskab, og resten er dem ligegyldigt!
"Selv ytrings- og kommunikationsfriheden trues. Når myndighederne pludselig fungerer som virksomheder, begynder cheferne at kræve loyalitet over for autoriteterne i stedet for embedsmandsetik."
Ovenstående er det, jeg finder mest skræmmende ved udviklingen.
Jeg er dybt enig med Niels Christian Sauer i, at dette velnok er den vigtigste artikel, jeg har læst i år. Jeg ser - som Peter Hansen o.a. - totalitære tendenser i de vestlige kapitalistiske demokratier. De forstærkes af tidens mere eller mindre eksplicitte betingelser for at anerkendes som 'rationel aktør' i vestlige samfund. Kaj Ove Pedersen skriver i bogen 'Konkurrencestaten' om s k i f t e t fra Velfærds- til Konkurrencestat: "Velfærdsstaten var i grunden et politisk kulturelt projekt og den politiske kultur var baseret på en moralsk eller eksistentiel opfattelse af fremtidens menneske. Denne forestilling om den eksistentielle personlighed er i dag afløst af forestillingen om den opportunistiske person, som har fortrængt den politiske teori og moralfilosofien fra den offentlige debat og i stedet indsat økonomismen som samfundets ideologi nummer 1."
Spørger man Hegel, har dette forfærdelige konsekvenser for mennesket: "The world is an estranged and untrue world so long as man does not destroy its dead objectivity and recognize himself and his own life 'behind' the fixed form of things and laws. When he finally wins this self-consciousness, he is on his way not only to the truth of himself, but also of his world. And with the recognition goes the doing. He will try to put this truth into action, and make the world what it essentially is, namely, the fulfillment of man's self-consciousness."
Jeg synes, at de begge har fat i noget vigtigt.
Den eksistentielle opfattelse af mennesket, der kendetegnede det politisk-kulturelle projekt Velfærdsstaten, er afløst af fremtidens menneske Og forestillingen om et frit vælgende individ med ansvar for egne valg og for at ’realisere sit potentiale’
Bevidsthed og selv-bevidsthed - sammenhold med kvantefysikken > niels bohr : 'vi er ikke betragtere, vi er medskabere'
Vi er nemlig på vej til en bevidsthed om, at vi har et valg. Vil vi være primitive, kannibalistiske dyr i stadig konkurrence med hinanden, eller vil vi vælge en højere livsform?
Föj for en ulykke!
Sider