KRONIK – I Sverige gennemlever vi en proces, der gennemgribende ændrer det svenske samfund og forløber i stilhed uden for nogen politisk debat: Hele vores syn på den offentlige sektor forandrer sig. Forandringerne påvirker alle dele af velfærdsstaten og forholdet til borgerne, og de indebærer et angreb på selve den moderne demokratiske stats grundlag. De påvirker ytringsfriheden og kommunikationsfriheden og dermed de grundlæggende love, der sikrer demokratiet.
Den ændring, jeg taler om, drives frem af en bestemt ledelsesfilosofi inden for samfundsvidenskaberne – New Public Management (NPM) – der har vundet indpas i de politiske partier såvel til højre som til venstre. I Sverige hyldes NPM således af både de borgerlige partier og Socialdemokraterna, uden at nogen af dem har fundet det umagen værd at spørge deres vælgere. Og i Danmark har den socialdemokratisk ledede regering for nylig besluttet, at man fra 2015 vil implementere endnu stærkere elementer af NPM i den offentlige sektor. Danmark risikerer således at havne i den samme fælde som os.
Borgerne betaler
NPM er en neoliberal filosofi om, hvordan den offentlige sektor skal styres. For at forstå, hvad transformationen går ud på, må vi først se på, hvordan den moderne demokratiske stat er bygget op. Centralt i dens opbygning står en offentlig sektor og statsforvaltning, som bygger på professionalisme og embedsmandsetik, på demokratisk kontrol og gennemsigtighed, og hvor der skal anlægges neutrale objektive vurderinger af de offentlige tjenester, således at alle borgere er stillet lige i adgangen til disse. I modsætning til førmoderne tider, da embeder var privilegier, som Kongen tildelte, rekrutteres den moderne embedsmand efter kompetence. De forskellige professioner med specialiseret fagviden har lige siden været garant for, at tingene ville blive professionelt håndteret. Vi kan f.eks. ikke stemme om sygdomsdiagnose – den skal vurderes af en læge. På denne måde var fagprofessioner – læger, universitets- og skolelærere, politibetjente osv. – centrale aktører i opbygningen af det offentlige apparat. Embedsmanden skulle pr. definition tjene offentligheden. Dette er ’den klassiske model’, som vi kender den fra den tyske sociolog Max Webers definitioner. Det er også den model, vi havde i det meste af 1900-tallet. Nu er den under hastig afvikling.
Igennem de seneste 25 år er vi i stedet gradvis skiftet til en model, der er management-inspireret og bygger på helt andre værdier og præmisser. Kort sagt: på en helt anden ledelsesfilosofi. Karakteristisk for den nye model er, at den offentlige sektor skal styres som en samling af virksomheder. Disse virksomheder opdeles så i resultatenheder, der skal være selvbærende og helst også rentable og profitorienterede.
Nøgleordene er privatisering og korporatisering, managementtænkning og målbarhed i evalueringer. Ideen er for så vidt helt enkel: Den offentlige sektor skal forstås som virksomheder, der leverer tjenesteydelser. I den forstand bliver den til en producent. Borgerne betaler så for disse tjenester, når de bruger dem, og bliver derved til forbrugere. Således kan de samme besparelses- og rentabilitetsstrategier, som findes i den private sektor, også indføres i den offentlige.
Sovjetisk kontrol
I praksis har NPM ført til ødelæggelse af den offentlige sektor. Det korrumperer alle andre værdier ved at konvertere dem til økonomiske. Fordi alt skal måles og vurderes, skal alle aktiviteter og enhver adfærd omdannes til kvantitative pakker og enheder, der modtager en numerisk og dermed økonomisk værdi. En politiudrykning, en blindtarmsoperation, en vejledersamtale – alt skal kunne måles i antal.
I Sverige er dette mest synligt i sundhedssektoren, hvor stadig flere læger og sygeplejersker protesterer og gør oprør mod det kyniske købs- og salgssystem, som gør visse patienter rentable og andre ikke. I Sverige tvinges lægerne til at arbejde med lange lister, som pointsætter forskellige diagnoser, hvilket kommer til at påvirke de forskellige afdelingers økonomi. Ud over deres lægefaglige vurderinger skal læger foretage en økonomisk vurdering, der følger en forudbestemt skabelon med tilhørende pointsystem. Er økonomien dårlig, kan man rette op på det ved at stille andre diagnoser. Mistanker om korruption af diagnosticeringspraksisser er allerede opstået på nogle hospitalsområder. Fremgangsmåden nødvendiggør også en kæmpeadministration, der skal bygges op til at registrere, måle og evaluere alle aktiviteterne med henblik på at påvise deres effektivitet. Vi får altså mere bureaukrati og mindre pleje. Mere økonomisk rationalitet, men mindre sund fornuft.
Det samme princip med dettes mani for at kunne fremvise statistikker påvirker politiarbejdet. Tid og ressourcer, der kunne være brugt til at efterforske forbrydelser eller patruljere og være synlig i lokalsamfundet, går nu i stedet til at indkode og afrapportere arbejdsdagen i diverse computersystemer, således at alt kan måles og evalueres. Tilsvarende for skolelærere og alle andre embedsmænd. Den samlede virkning af alt dette er rent ud sovjetisk. Alle faggrupper og professioner infantiliseres til fordel for bureaukratiske kontroller.
Også på universiteterne er effekten ødelæggende. Hvert enkelt kursus, hver enkelt forløb skal indkodes i systemet, således at evaluering af al aktivitet reduceres til den behavioristiske målbare adfærd hos de studerende. Institutionerne får udbetalt deres bevillinger pr. færdigeksamineret kandidat, hvilket ansporer til at sænke de faglige krav, således at et studiegennemløb kan afvikles så gnidningsfrit som muligt. For at modvirke den effekt har man så måttet opbygge en administration med rapporter, undersøgelser, selvevalueringer og evalueringer. Resultatet er, at vi har fået en indadvendt evalueringskultur, der dyrker en forvanskning af de klassiske pædagogiske værdier, der engang eksisterede på de vestlige universiteter. I realiteten er der tale om et angreb på den grundlæggende idé om universitetet. Et yderligere skridt i retning af dette var en autonomireform, der blev indført i 2011 og skabte autonomi for rektorerne, men ikke for akademikere. Resultatet er blevet en afvikling af den kollegiale styring, hvilket betyder, at mange svenske universiteter ikke længere opfylder UNESCO’s krav til videnskabelig uafhængighed.
Ytringsfriheden er truet
En fællesnævner for hele bestræbelsen er en afprofessionalisering af alle fagkompetencer – fra læger til politifolk og lærere. Netop dette er en af de bærende ideer i NPM. En anden er politisering med politisk udnævnelse af skoleledere, direktører, virksomhedsledere, ja, nogle gange sågar museumsledere. I stedet for kvalificerede fagfolk får vi politisk loyale kommissærer. Kompetence bliver mindre relevant og loyalitet stadig mere relevant.
Selv ytrings- og kommunikationsfriheden trues. Når myndighederne pludselig fungerer som virksomheder, begynder cheferne at kræve loyalitet over for autoriteterne i stedet for embedsmandsetik. Eksemplerne hober sig op fra steder som Lunds Universitet og Gävle Universitet, der drives som virksomheder, samtidig med at kritiske professorer trues og knebles.
Managementfilosofien undergraver ideen om medborgerskab ved helt at opløse ideen om samme. I stedet for borgere, der møder en offentlig sektor, får vi kunder og forbrugere. Og i sidste ende er denne trend udtryk for politikernes forræderi mod folket og demokratiet.
I Sverige er der omsider kommet gang i en offentlig debat om, hvordan vi ønsker, den offentlige sektor skal styres, og den nye regering har åbent kritiseret NPM. I Danmark derimod har regeringen besluttet at gå i retning af mere NPM. Det er op til danskerne selv at afgøre, om de vil lytte til en advarsel fra Sverige.
Dr. Jens Stilhoff Sörensen er Research Fellow ved det svenske Utrikespolitiska Institutet og lektor i Peace and Development Studies på Göteborg Universitet samt medlem af Academic Rights Watch.
Oversat af Niels Ivar Larsen
Den 1 % og co stjæler fra fællesejet, og fællesskabet lader det ske. Hvordan er det muligt? Politisk magtarrogance, inkompetence og korruption i en sovs af floskler om demokrati og garneret med et forhøjet trusselsberedskab rettet mod borgerne i form af den falske historie om nødvendighedens politik. Hvad har vi tilbage i denne jungle af slet forklædte rovdyr udover civil ulydighed? Samfundsinstitutionerne udhules og forringes, kontrollen med overlevelsesressourcer centraliseres og privatkapitaliseres. Det store globale røveri fortsætter, og de bestjålne bildes ind, at alt foregår efter loven. Men loven er utilstrækkelig og den lovgivende, udøvende og dømmende magt servicerer kun magten. Og hvis man vil vide, hvor den befinder sig, kan man se, hvor pengene er. Der er de ansvarlige for verdens tilstand. Og for gud ved hvilken gang i verdenshistorien ser vi dumhed og grådighed ødelægge menneskehedens fantastiske mulighed for et kosmisk hjem på den blå planet.
Lennart 11.04 - først må jeg spørge dig, hvordan du forstår gudsbegrebet, eller som jeg spurgte jonas : hvordan definerer du 'gud'?
@ randi christiansen
fra www.denstoredanske.dk :
"gud, guder, almen religiøs forestilling om en hinsidig livsbestemmende magt (eller magter), som mennesker ved sig afhængige af, finder udtryk for og forholder sig til i kult og bøn. Historisk og kulturelt omfatter menneskets gudsforestillinger såvel fjerne, ophøjede guder som nære og påvirkelige, og de finder udtryk i overensstemmelse med det gældende verdensbillede."
citatet fortsætter, men det kan du sikkert selv læse.
Kan vi fortsætte?
med venlig hilsen
Lennart
Nej, lige meget lennart, here it comes - de monoteistiske religioner har kapret individets relation til kosmos, og har i stedet installeret een, komplet latterlig gudsautoritet, som de selv bestyrer, og som det moderne menneske ikke kan bruge til ret meget ( dog som indgang til udforskning) og derfor har erstattet med den moderne naturvidenskab > hvis noget ikke kan måles og vejes - indenfor og på trods af metodens tydelige begrænsninger - afvises det. Hvilket har medført en fremmedgørelse ifht det kosmos, vi er midt i og dermed et manglende kendskab til naturens lovmæsigheder, som derfor konstant krænkes - med katastrofale konsekvenser for vores overlevelse.
Hvis man - som fx rane willerslev og hans bror, eske - fordomsfrit studerer skabelsen (ja, tænk sådan en er vi midt i og deltagere i, ref. kvantefysikken og almindelig observant ratio) vil man opdage, at naturfolk har en kontakt med naturkræfterne, som for os ligner overnaturlig magi, men som er udtryk for en dybere forståelse af årsagssammenhænge, som det moderne menneske har mistet.
I fx oldegyptisk mytologi navngives disse naturkræfter. Gud er god - ser du etymologien? Vi må altså starte med at definere det begreb - gud - som vi diskuterer. Det giver ingen mening at afvise, hvad man ikke ved, hvad er, og et relevant spørgsmål er : efter hvilke lovmæssigheder fungerer skabelsen? Det er ikke fuldt forstået (selv om kvantefysikken giver temmelig interessante indikationer). Tilstedeværelsen af dette ukendte rum kan ikke afvises og dermed kan skabelsens lovmæssigheder - som i sidste ende er hvad gudsbegrebet refererer til - ikke fuldt defineres. Altså : før vi har defineret gudsbegrebet, kan vi ikke hverken af-eller bevise guds eksistens. Hvordan afvise noget, vi ikke ved, hvad er. Og som tidligere nævnt : fravær af bevis er ikke bevis for fravær.
Vi kan (endnu) ikke (alle) se, møde, definere oprindelsen, men vi kan studere resultatet > det skabte og her konstatere tilstedeværelsen af en skabende bevidsthed, som - og her er vi tilbage ved en tidligere konklusion - vi ikke kender det fulde omfang af og derfor ikke ved, hvad rummer men er i færd med at opdage. Hvad der med tiden måtte komme for en dag her i dette 'rum', vil uden for enhver tvivl afklare gudsbegrebet for os. Indtil da bør man afholde sig fra definitiver desangående?
Lennart, 11.32 - det er din gudsopfattelse?
Det var en fejl, at min afsluttende bemærkning 12.16 fik et spørgsmålstegn efter sig. Men jeg er spændt på, om du mener, jeg har svaret fyldestgørende på dit spørgsmål. Ellers spørg bare videre - det er med til at udvide vores bevidsthed.
@ randi christiansen
Du nævner kvantemekanik. Er det et felt du har arbejdet med?
Med hensyn til definitionen - det er en definition man kan være fælles om. Vi kan jo ikke føre en meningsfuld samtale hvis vi definerer betydningen af ordene for forskelligt.
med venlig hilsen
Lennart
Pas på den eksotiske fascination også i Willerslev udgaven (en særdeles grov udgave af slagsen). Det er altid en konstruktion af den generaliserede anden (os og dem diktummet). En konstruktion som vi gør os af dem og samtidig bliver ”den anden” i dette tilfælde såkaldte naturfolk gidsler i vores forestillinger. Betegnelsen naturfolk som du bruger blev oprindeligt brugt af oplysningens mænd som et kendetegn på folkeslag med en meget ringe naturbeherskelse. Senere blev begrebet brugt som symbol på at disse mennesker levede tæt på naturen og derfor mente mange at de også måtte besidde en mystisk naturvisdom – det er noget vrøvl som man hverken kan gemme bag kvantefysikken eller benovelsen over det eksotiske! forstår mig ret, jeg er af den absolutte mening at det er et groft misbrug af de såkaldte naturfolk! I vores egen tid kaldes de urfolk eller oprindelige folk og det er en politisk betegnelse der indikere rettigheder og deres situation som koloniserede folk! På en måde er der masser af visdom at hente hos urfolkene f.eks. om naturforholdene og den globale opvarmning. Grunden er simpel nemlig den at urfolkene ofte lever tæt på naturen og midt i den og derfor registrere forandringer f.eks. i fangstdyrenes adfærd, men heri er der intet mystisk eller religiøs visdom! Men netop fordi urfolkene især før i tiden besad en meget ringe naturbeherskelse så kompenserede man gennem magiske forestillinger og general magisk tænkning. Læs f.eks. grønlandske Myter og Sagn af Knud Rasmussen, så vil du se at alle fortællingerne rummer magisk tænkning. Jeg har på INFONORs hjemmeside skrevet ledt om magi og myten hos urfolkene: http://www.infonor.dk/Myter%20og%20sagn.htm
Eller læs: E.E. Evans- Pritchard: ”Witchcraft Oracles, and Magic Among the Azande”. Dette ere n overordentlig sober og dybtborende gennemgang af ritualiserede magi og religiøsitet hos et urfolk. Et af de bedste beskrivelser overhoved – tusinder af mil over den eksotiske fortolkning! Pointen er at i en azande social og kulturel sammenhæng giver magi og heksekunstner god mening og bidrager med sammenhængs kraft mellem samfunds medlemmerne – men oversæt til vores verden er det hele nonsens! Der er ingen skjult eksotisk viden noget sted i universet.
Ovenstående er en belærende skolemesters kærlige svada til randi christiansen
@ randi christiansen
Jeg er ikke fysiker, men studerer dog ingeniørfag (lang historie).
Jeg har fundet følgende inspirerende:
https://www.youtube.com/watch?v=iJfw6lDlTuA
Leonard Susskind kan hjælpe med kvantemekanikken.
med venlig hilsen
Lennart
@Peter Hansen
Jeg har set nok med fremdritsreformen som ligesom var den berømte dråbe ;O) Jeg har også set nok af andre løftebrud de sidste fire år. Jeg har fulgt alt for meget med.
Vi skal have en politisk stopknap til de partier, der ikke er ærlige over for deres vælgere fra starten af. Ellers er demokratiet dødt, tomt og hult. I værste instans kan vi ende op med partier der afskaffer det frie samfund.
Claus oreskov (og lennart) - du overser mine bærende pointer, som jeg mener at have refereret på faktuelt niveau om menneskers - herunder såkaldte naturfolks, og ikke kun dem, men også de gamle tibetanere og en af de ældst kendte højkulturer - den oldegyptiske - m.fl. hvis indsigt i de kosmiske lovmæssigheder stadig ikke er fuldt afdækkede og forstået af den moderne såkaldte videnskab om naturen, om kosmos - interaktion med kosmos, inden de moneteistiske religioner kaprede pladsen som mellemmænd mellem individ og gud, eller kosmos, om du vil. Og det uigendrivelige faktum at vi lever i et univers, hvis grænser i det indre og ydre rum ikke er kendte - og det derfor ikke giver nogen mening at udtale sig definitivt herom > "Tilstedeværelsen af dette ukendte rum kan ikke afvises, og dermed kan skabelsens lovmæssigheder - som i sidste ende er hvad gudsbegrebet refererer til - ikke fuldt defineres."
Mht kvantefysikken og niels bohrs korte sammenfatning heraf : vi er ikke kun betragtere, vi er medskabere - kan jeg anbefale filmen, som kan googles, 'eksisterer månen kun, når man ser på den?' En lettilgængelig indføring i kvantefysikken.
@ randi christiansen
med andre ord vil du ikke acceptere andre definitioner af begreber end dine egne og du er ikke fysiker. Du har set en spændende film og læst en spændende bog.
med venlig hilsen
Lennart
Lennart - " .. vil du ikke acceptere andre definitioner af begreber end dine egne" - vil du venligst underbygge den påstand? Og hvori den adskiller sig væsentligt fra dine egne referencer? Jeg kan ikke se, at du hverken argumenterer eller forholder dig til mine pointer - kun afviser og påstår.
Nej, jeg er ikke fysiker, så derfor kunne du måske med din faglige baggrund sammenfatte susskinds foredrag og dets relevans for samtalen.
@ randi christiansen
Gid det var let at sammenfatte Susskinds lektioner, men det er det ikke. Det tager vel 40 gange 90 minutter at tygge sig igennem og der er ingen garanti for at man forstår det alligevel. Dog efterlades man med indsigten i hvilke dele af den abstrakte matematik der er nyttige for at forklare nogle ubetragtelige emner. Men hvis man går i gang i dag kan man være færdig til august.
Kvantemekanik er rigtigt spændende når man taler kosmologi, da der i et vakuum ikke er tomt!! Når vi mener at der ikke er noget, er der alligevel noget.
Når det gælder gudsbegrebet har jeg omhyggeligt citeret denstoredanske så vi kan opnå en konsensus om hvad vi taler om. Hvis du ikke er tilfreds med det tilbudte, vil dialog være svær.
Det er helt fint for mig at du har fundet inspiration i antropologien og kvantemekanikken, men jeg tror ikke vi når meget længere i dialogen om ateisme. Jeg tror ikke vi vil kunne blive enige om hvornår noget er faktuelt og hvad der skal til for at noget kan godtages/afvises. Du er velkommen til at mene anderledes.
med venlig hilsen
Lennart
Lennart - " jeg tror ikke vi vil kunne blive enige om hvornår noget er faktuelt og hvad der skal til for at noget kan godtages/afvises. " - så du mener helt alvorligt, at vi ikke kan være enige om flg præmis :
" ... det uigendrivelige faktum at vi lever i et univers, hvis indre og ydre grænser ikke er kendte - og det derfor ikke giver nogen mening at udtale sig definitivt herom. Tilstedeværelsen af dette ukendte rum kan ikke afvises, og dermed kan skabelsens lovmæssigheder - som i sidste ende er hvad gudsbegrebet refererer til - ikke fuldt defineres."
Og mht den 'spændende' film om kvantefysik, som jeg henviser til, er det en film som - inden alt kunne ses på utube - indgik i statens filmcentrals udlejning af undervisningsmateriale.
Og så er det egl også lidt latterligt lennart, at linke til lektioner man ikke selv forstår
@Lennart Kampmann
09. maj, 2015 - 15:46
Der er noget du har misforstået: gud kan ikke bevises, så vidt vi ved.
Claus Overskov:
"Men netop fordi urfolkene især før i tiden besad en meget ringe naturbeherskelse så kompenserede man gennem magiske forestillinger og general magisk tænkning."
De har vel behersket den natur der var nødvendig, og netop gennem forestillinger osv.; således f.eks.
" ... i en azande social og kulturel sammenhæng giver magi og heksekunstner god mening og bidrager med sammenhængs kraft mellem samfunds medlemmerne – men oversæt til vores verden er det hele nonsens! Der er ingen skjult eksotisk viden noget sted i universet."
så, det er vel ikke helt nonsens, bare svært at praktisere i vor sammenhæng, og derfor eksotisk.
Claus Overskov:
"Men netop fordi urfolkene især før i tiden besad en meget ringe naturbeherskelse så kompenserede man gennem magiske forestillinger og general magisk tænkning."
De har vel behersket den natur der var nødvendig, og netop gennem forestillinger osv.; således f.eks.
" ... i en azande social og kulturel sammenhæng giver magi og heksekunstner god mening og bidrager med sammenhængs kraft mellem samfunds medlemmerne – men oversæt til vores verden er det hele nonsens! Der er ingen skjult eksotisk viden noget sted i universet."
så, det er vel ikke helt nonsens, bare svært at praktisere i vor sammenhæng, og derfor eksotisk.
@ Jens Thaarup Nyberg
Gud kan ikke bevises, men den tåbelige tanke om Gud kan afvises.
Religion er at overgive sig til tro, at acceptere noget uden bevis.
Videnskab er at afdække det der er falsk. Videnskab beviser ikke, den kortlægger det der er beviseligt forkert.
Hvis man forstår implikationerne af det, er man nået langt. Organiseret religion er menneskeskabt blændværk.
Med venlig hilsen
Lennart
@ randi christiansen
Selv Richard Feynmann gjorde et stort nummer ud af at erklære at han ikke helt begreb kvantemekanikken, men det var sådan naturen så ud. Hvis man ikke kunne lide det, var det i følge Feynmann bare ærgerligt.
Linket til Susskind er et godt udgangspunkt, hvis man vil vide mere.... Vil du?
Matematikken er lige for alle, lige svært.... Lad være med at blive irriteret blot fordi jeg peger dig hen til noget spændende.
med venlig hilsen
Lennart
Jonas Nielsen, vi har ikke et demokrati, vi har et aristokrati, hvor en selverklæret overklasse har haft held til at bilde befolkningerne ind, at de pga. et valg med års mellemrum har indflydelse på samfundets udvikling.
Misforståelsen går op for flere og flere (for mig blev det klart allerede for 30 år siden i gymnasiets oldtidskundskab).
Men man komme ringen vegne ved blot at være informeret om det, der sker, sådan som du antyder. Man må vide, hvad der har været, hvorfor det har været, og hvad man skal gøre for at ændre det.
For tiden ser det værre ud end nogensinde! Et er at undertvinge en befolkning til at slave for overklassen, noget andet og langt farligere er at manipulere den til at betragte dette som selve livets mening.
Og jens, mener du dermed, at gud - så vidt vi ved og derfor - heller ikke kan afvises?
Og mht ateisme : det er latterligt først at definere sin eller andres helt egen version af gud - hvilket det nødvendigvis må være, i og med der ikke eksisterer en alment (aner)kendt version af gud - og derefter proklamere at 'det tror jeg ihvertfald ikke på, så derfor er jeg ateist'.
Antager man derimod præmissen - og hvordan kan man undgå det - at det skabte har et ophav, er det jo nærliggende at studere dette skabte for information om dets ophav. Altså : det skabte er vidnesbyrd om sit ophav, som man også kunne kalde gud. Og når jeg ser på det skabte - der jo som sagt er vidnesbyrd om sit ophav og derfor er lig med de ophavs/gudsbeviser, som jeg henviste til lennart, og som du startede med at udbede dig forklaring på - er jeg fuld af ærefrygt, taknemmelighed og forundring over de undere, som omgiver os, men som vi er blevet så vant til, at vi slet ikke bemærker hvor mirakuløse, de er.
Lennart : "Gud kan ikke bevises, men den tåbelige tanke om Gud kan afvises." - glem ikke, at det er din egen tåbelige tanke om gud, som du afviser.
@ randi christiansen
Det er netop din udlægning af tingenes sammenhæng jeg afviser. Jeg køber ikke din præmis.
Ord som "tåbelig" er ikke konstruktive i denne dialog. Du ophøjer jo dig selv til at være den der taler på en pæn måde, så bevar lige fokus et øjeblik.
Med venlig hilsen
Lennart
Og lennart, kvantemekanikken skal ikke nødvendigvis forstås men skal blot tages til efterretning. Hvis man vil forstå kvantefysik, er det andre end de vanlige naturvidenskabelige redskaber, som skal udvikles. Det er en rationel antagelse, at disse er latente, i og med det er rationelt at antage, at det er muligt at erkende, hvad man er del af. Forbindelseslinjerne er tilstede, der skal bare lige hul igennem.
Ok lennart - du er i den grad selvmodsigende. Det var dig selv, som introducerede udtrykket tåbelig : "Lennart Kampmann
13. maj, 2015 - 20:26
@ Jens Thaarup Nyberg
Gud kan ikke bevises, men den tåbelige tanke om Gud kan afvises."
Og jeg kan så forstå, at i og med du 'ikke køber min præmis' dermed mener, at vi lever i et univers, hvis indre og ydre grænser er kendte?
Eller er det præmissen, at det skabte har en begyndelse, altså et ophav, som du ikke anerkender, lennart?
@ randi christiansen
ok lad os holde fast i tåbelig. Jeg har opbrugt min tålmodighed. Der er andre vigtigere ting.
med venlig hilsen
Lennart
Jeg tror at man må forstå at NPM blot er et værktøj, som så mange andre, der kan benyttes hvis man ønsker det.
Andre værktøjer ville kunne bruges med det samme resultat.
Grundlaget for at disse værktøjer overhovedet kan finde anvendelse er os selv, og dermed er navnet på værktøjet ikke løsningen på problemet, men at debattere navnet er i virkeligheden blot en vildledning......
Vor indstilling til samfundet er forandret fundamentalt fra et vist ansvar for vore medborgere, en vis solidarisk indstilling, et vist ønske om at medtage alle indbyggere i en positiv udvikling, til en fuldfed selvglæde af narcisisetiske dimensioner.
Denne selvcentrering, hvor hvert individ mener at fortjene alt på bekostning af alle andre er vækstmediet for div. destruktive værktøjer i politikernes værktøjskasse til at tømme fællesskabet for nødvendige rettigheder.
Hvad vi så kalder dem er underordnet, det vigtige er at vi, uanset graden af vor bevisthed om udviklingen, lader det ske, helt uanfægtet, uden nogen form for protest.
Vi er passive tilskuere til vort samfunds undergang, fordi vi kun evner at føle tilbageslagene i vort eget liv.
Det strækker sig fra de helt store politiske selvfølgelige og letforståelige politiske fratagelse af muligheder og rettigheder, som dagpenge, KT, SU eller hvad nu fanden der står for tur, eller når man går i krig i vort navn, på et forløjet grundlag.
Kun et ganske lille mindretal har evnet at protestere.
Til de helt personlige skræmmende tildragelser, hvor resterne af velfærdsstaten viser sine mangler.
F.eks da familien er hidkaldt af hospitalet for at nå at sige farvel til et døende familiemedlem og er samlet omkring sygesengen i et større antal, men en rallende døende patient.
Pludselig afbrydes seancen, fordi et par portører meddeler at stuen skal ryddes, patienten skal udskrives da hospitalet ikke kan gøre mere for patienten,............han skal jo blot dø.
At velfærdssamfundets rester viser sin mangler i holdningen til medmenneskelighed i svære situationer og kun har øje for de målbare sundhedmæssige resultater og dermed opfører sig ubehøvlet, får det bare eet medlem af familen til at protestere og forlange en ordentlig opførsel og behandling??
Nej da, alle bukker hovedet og kører hjem og fortsætter seancen i den døende hjem, mens han raller halvt bevidstløst videre.
Alle kan sikkert selv finde flere og bedre eks.
Derfor kan disse værktøjer finde anvendelse.
Men det er ikke værktøjerne der er problemet
Men Felix, det er jo igen et spørgsmål om hønen eller ægget: da NPM blev begyndt implementeret, var befolkningen netop ikke så narcissistisk selvoptaget - og hele logikken bag velfærdssamfundet var et andet, men nok i virkeligheden mere selvoptaget, fordi det var muligt at holde sig på en vis afstand af myndighederne, selvom man f.eks. blev arbejdsløs.
Til gengæld var folk ikke særlig fordringsfulde, og almindeligvis fandt man job til folk, især i den offentlige sektor, selvom de led under visse fysiske og psykiske skavanker (men de psykiske skavanker var sjovt nok ikke nær så udbredte, jeg tror, at de faktisk kan være en direkte følge af den moralske deroute, politikken har gennemgået i sin jagt på at leve op til økonomiske fantasterier fremfor at lade økonomien styre af samfundets faktiske behov).
Det er rekrutteringen af arbejdskraft, den er gal med, først og fremmest.
Peter Hansen
I dette tilfælde kan hønen og ægget ikke bruges, efter min bedste overbevisning, da disse værktøjer ville blive afvist som uinteressant galmandsværk af solidariske, medlevende medborgere uden interesse i effektivisering før humanisering med helhedsyn.
Lige efter 2.WW ville alle gøre det bedre, for at sikre verden imod totalitære tendensen endnu engang. Det gjaldt både politikere, borgere, institutioner og foreninger.
Derudaf blev menneskerettigheder, FN, velfærdsstaten m.m. født, for der var en tro på at det kunne betale sig at investere i ordentlige forhold til mennesker.
Nu investerer alle politikere i effektiviseringer og ordentlige forhold for markedet og holder bogstavelig talt udsalg dagligt over de dengang erhvervede rettigheder og muligheder.
Vel at mærke uden en eneste protest.
Hvor fører det mon hen, sådan helt logisk??
Jeg mener også det er en sund øvelse Felix Austin, at se bort fra værktøjet NPM, se på udfordringerne og forstå, hvad der driver værket.
Globalisering.
Løndumpningspolisik fører til lavere skatteindtægter, der resultere i løbende udfasning af velfærdssamfundet og over i forsikringssamfundet.
Det starter med faldende skatteindtægter, i takt med lønnen falder, samtidig med de rige får skatte nedsættelser, foruden den stats beskyttet skatteunddragelse, de rige får hjælp til, ved direkte hjælp fra staten, som DONG salget, Thule-basen service aftalen og de internationale virksomheder, der ikke betaler skat i årevis, eller indirekte, hvor staten ikke forfølgere skatteunddragelse, som i de udlandske skatte sager, der bliver ikke råd til velfærd og 1-2-3 det USA'ske økonomiske apartheid system, er indført i Danmark, hvor fattigdom bliver arveligt, forårsaget af børns fysisk dårlig trivsel fra barnsben, ikke råd til ordentlig mad og sundhed generelt, for mennesker uden en sundhedsforsikring og derved ikke mulighed for, at bryde negativ social arv.
Det er globalisering og nødvendighedens politik, det handler ikke om os, det er ikke noget politikkere vælger, sådan er det jo, det er påstanden, men ved danskere, hvor det bære hen ad, jeg vil have lov til, at tvivle på det.
Sandheden om nødvendighedens politisk og dermed også NPM er, at der er altid et valg, politisk kan det altid besluttes, at ville noget andet, det kræver dog man har en selvstændig politik, fremtidssikret og realistisk politisk vision, med konkrete mål og politisk veldefineret strategi for realisering.
Philip B. Johnsen
Jeg er enig i din analyse meget langt. Jeg mener dog desværre at det er nødvendigt at gå et parskridt endnu længere tilbage, for at forstå hvordan denne svindel er blevet mulig.
Desværre med et nedslående resultat, synes jeg.
Hvordan var det muligt at sælge ideen med fri handel, som noget gavnligt overhovedet, hvis ikke den enkelte sad med et ønske om en ligegyldig økonomisk fremgang for sig selv i bytte forretten og muligheden til at bestemme dele af samfundsudviklingen og dermed afbøde globaliseringens værste påvirkninger ??
Hvordan var det muligt dengang og formodentlig i endnu højere grad idag, at bilde nogen ind at billighed, automation af processer, indførsel af løntrykkere, kan være den enkeltes eller hans nabo interesse til opnåelse af billige, hurtigt kassable forbrugsvarer, i bytte med indflydelse på hvordan og hvad vi producerer og hvordan overskuddet ved produktionen skal fordeles.
Hvordan har det været muligt at bilde nogen ind at offentligt ansatte skal effektiviseres efter det private erhvervlivs målestok, så naboens gavn for samfundet ikke længere er udførsel af en tjeneste for samfundet, med som ledig løntrykker og offer i systemets maskine.
Hvis ikke grådigheden af den enkelte allerede dengang, ikke havde oversteget ønsket om et sammenhængende, bedre og mere udbytterigt samfund med fælles fremskridt, så havde det ikke været muligt at sælge disse ulogiske selvimodsigelser, selv ved hjælp af hele medieverdenen.
Lennart, må bare konstatere, at du ikke evner at holde fokus, forsvare dine synspunkter, følge op på mine svar eller i det hele taget forholde dig rationelt og argumenterende. Så siden det nu er blevet tydeligt, har det ikke været helt spild af tid - men jeg forstår så udmærket, at du er blevet træt af at lege skjul og samtidig prøve at få det til at se ud som om, det er mig, der er dum. Med venlig hilsen og god nat og sov godt.
Felix Austin kapløbet om ophobning af økonomisk formåen, Vestens imperialisme og eksport af denne livsstil, hvor det påstås muligt, at indsamle forråd uden restriktioner, almindeligt omtalt som forbrugs drevet vækst, bliver automatisk en negativ nedadgående spiral.
Menneskeligheden har kun en jord, evig vækst (indsamle forråd uden restriktioner) er teknisk umulig, hvilket er det naturlige udgangspunket, for en fremtidssikret og realistisk politisk vision.
Globaliseringen indhentes af virkeligheden, hele verden kommer ikke til, at få en levefod som vores, før klimaforandringer, negativ miljøforandring og sociale problemer, som ulighed, indhenter den gennemsnitlige levefod.
Løgnen er afsløret, den liberaliserede globaliserede kapitalisme, med den såkaldt frihandel, trækker ikke folk ud af fattigdom, det bliver tydligere for enhver, for hver dag der går.
Endnu engang. Det holder ikke med metafysiske anvendelser af fysiske teorier. Disse er sikkert uforståelige, men indtil videre den bedste beskrivelse af erfaringerne.
Og endeligt er det en vidunderlig tid, hvor Suskins, Lennarts og Randis forelæsninger så nemt deles.
Internettet er det største offspin fra fysikforskningen til dato. Juhuu!
@ Torben Nielsen
Hvis bare det lykkes mig at få een person til at se lidt af Susskinds forelæsninger, har det ikke været helt spildt.
Internettet er en gave når det gælder at dele viden om fysik.
Med venlig hilsen
Lennart
@ randi christiansen
Det er præmissen. Universet fremkommer fra kvantefluktuationer. Der er ingen årsag, der er ingen skaber. Alting udspringer fra fluktuationerne. Det er ikke umiddelbart logisk, men det er sådan naturen opfører sig. Verden er ikke deterministisk, men afgøres af sandsynligheder.
Men brug nu sommeren på at se nogle af Susskinds lektioner, de er virkeligt oplysende, og fortsæt gerne med Feynmann. Skal det være lidt showagtigt kan Lawrence Krauss måske også indgå. Så vil du være klædt godt på til at fortsætte.
Så skal min tålmodighed bestå i at vente på dig. Måske vil du forstå betydningen af hånden der løfter blomsten.
Med venlig hilsen
Lennart
Felix Austin, for det først skal man huske på, at ingen i 1982 regnede med, at vi ville have en borgerlig regering i 10 år - 10 måneder forekom mere sandsynligt. Mange af de initiativer, som VCQM-regeringen (det er VS's sigende sammenstilling af bogstaverne jeg bruger, fordi den gør det let at huske deltagerne i firkløverregeringen) foretog, blev afvist af virkeligheden - karensdagene faldt på folks udprægede trang til at tage to, betale for én, og betaling hos lægen var også kun en stakket overgang.
Det store fæle var, at man blev tvunget ud i en anvist beskæftigelse indenfor sit fagområde, hvis man havde været arbejdsløs i noget tid - men på overenskomstmæssige vilkår og med fulde lønmodtagerrettigheder, ellers ville det på det tidspunkt have været umuligt at gennemføre.
Det er Nyrup-regeringen, med den for socialdemokrater så karakteristiske indflydelse-for-penge strategi, der finder på, at arbejde, som det offentlige betale for, ikke behøver at følge overenskomsten, og denne fuldkommen for moral blottede tankegang har så hjemsøgt velfærdsstaten siden.
Det er meget sjovt at iagttage, at jo mindre det faste naturvidenskabelige verdensbillede holder og i stedet baserer sig på årsager, vi ikke kan erkende eller finde lovmæssighederne bag, jo mere hårdnakket benægtes den oplagte mulighed for en bagvedliggende guddommelig opretholder.
Peter Hansen
God Kristi Himmelfartsdag.
Med venlig hilsen
Philip B. Johnsen
Peter Hansen
En glimrende regel vedr. religion er at det er folks private sag,.......indtil de begynder at forkynde over for andre.
@Jens Thaarup Nyberg. Angående din bemærkning omkring naturbeherskelse og magi hos urfolkene. Du har på mange måder ret, men der er også en anden side ved samler, jæger og nomade folkenes liv som skal med. I Arktis f.eks. var der tilbagevendende hungersnød og folk enten døde af sult eller begyndte at spise hinanden (børn og gamle blev spist først). En lidt større naturbeherskelse ville have betydet at man ikke skulle sulte. Vejr forudsigelser ville have reddet livet for mangen en kajak mand som omkom på havet osv. osv. Imidlertid kompenserede man for den manglende naturbeherskelse gennem magisk tænkning og ritual adfærd. På samme måde forsøgte man at helbrede sygdomme m.a.o. man tænkte sig til nogle løsninger og problemerne blev faktisk løst, men kun på det mentale plan! I filmen ”The Journals of Knud Rasmussen” intrader en periode med misfangst (hvilket virkeligt forgik på 5. thule ekspedition). Åndemaneren vil finde svaret på problemet. Gennem en åndemaning hvor alle deltager indrømmer hans datter at hun har fået en abort og skjult dette for bopladsen. Dermed slap hun for alle de besværlige tabu som var forbundet med en abort. Dette havde fornærmet havets moder der havde holdt fangstdyrene tilbage. Gennem denne offentlige bekendelse blev forbandelsen ophævet, den sociale orden genoprettet og mændene gik fortrøstningsfulde ud på jagt igen. Troen på en sådan kosmisk sammenhæng var en del af samfunds strukturen hos inuit og derfor virkede magien (på det sociale og psykologiske). Imidlertid er det ikke noget bevis for at der findes skjulte kræfter i universet som disse urfolk havde en umiddelbar adgang til og det var hvad jeg oprindelig opponerede imod.
"Lennart Kampmann 14. maj, 2015 - 07:57 @ randi christiansen
Det er præmissen. Universet fremkommer fra kvantefluktuationer. Der er ingen årsag, der er ingen skaber. Alting udspringer fra fluktuationerne. Det er ikke umiddelbart logisk, men det er sådan naturen opfører sig. Verden er ikke deterministisk, men afgøres af sandsynligheder."
Lennart, endelig nærmer du dig noget substantielt : kvantefluktuationer. Men hvis du tror, du dermed har afdækket og påvist kosmos' første årsag, som værende ikke eksisterende eller værende disse kvantefluktuationer, begår du en didaktisk fejl.
@ randi christiansen
hvad ved du egentligt om det? Der er ingen første årsag. Der er fluktuationer. Tid og rum fluktuerer.
Naturen er da ligeglad med din didaktik.
Med venlig hilsen
Lennart
@ Peter Hansen
Det beror på din misforståelse af hvad videnskaben giver dig.
Videnskab afklarer hvad der er forkert. Det er den fremragende til, og de teorier der endnu ikke er afviste er ved at være ganske holdbare. Der er masser at lære, og videnskaben er din ven i den henseende.
Religion, på den anden side, er påstande om sandheder, der er ufalsificerbare, utestelige og uangribelige. Religion kræver at den troende holder op med at tænke og underkaster sig dogmerne.
Det er naturligvis lettere at holde fast i en tro, der har uangribelige svar, end at søge at finde ud af hvad der er forkert. Religion er blændværk og tidsspilde i forhold til at forstå verden. Det er en distraktion, der indgyder en falsk fornemmelse af tryghed.
med venlig hilsen
Lennart
Nej, Lennart Kampmann, hvad der for tiden for det menneskelige blik synes at være forkert.
Og nej, tro åbner for et helt andet reflektionsrum, som så sørgeligt forbliver lukket for den dogmatisk tænkende. Man redder sig ikke i land ved at gøre videnskaben til en slags udelukkelsesmetode - naturvidenskaben baserer sig på, hvad den mener at kunne bevise, og den formulerer sig hypotetisk positivt, ikke negativt.
@ Peter Hansen
du har misforstået hvad naturvidenskaben er. Naturvidenskabelig metode handler om at forkaste teorier. Forkaste. Det bedste der kan ske for en forsker er jo at noget er forkert, for så skal man til at tænke og finde ud af hvad det så er.
Tro er derimod en klyngen til en række dogmer, der aldrig kan underkastes samme krav til stringens som i den videnskabelige metode. Tro er gamle mænds manipulation med unge mænd, så de gør som der bliver sagt uden protest. Tro er social kontrol. Tro er fastholdelse af status overfor andre. Organiseret religion er mænd (og nogle gange kvinder) i (ofte) gammeldags klædedragt, der forkynder hvordan man skal leve. (måske er jeg på kant med paragraf 140 og 266b her?)
Vi lever i 2015 og har adgang til viden og evner at tænke selv. Du skal være velkommen til at beholde din religion og alt det, men religion har det hårdt når den møder videnskabelig metode.
Med venlig hilsen
Lennart
Peter Hansen
Arh Peter Hansen du ikke rimelig i din argumentation.
De fleste normalt begavede mennesker har været i de fleste rum der er og søger stadig nye.
Så når et rum er vejet og fundet for let er det jo ikke fordi man lukker sig ude det giver hverken du eller Randi nogen lov til.
Det som er vigtigt er det personlige valg man træffer, det valg kan sagtens betyde en udelukkelse/afvisning af religiøs tro.
Argumentationen du fremfører kommer nemt til at virke uden respekt.
Sider