KRONIK – I Sverige gennemlever vi en proces, der gennemgribende ændrer det svenske samfund og forløber i stilhed uden for nogen politisk debat: Hele vores syn på den offentlige sektor forandrer sig. Forandringerne påvirker alle dele af velfærdsstaten og forholdet til borgerne, og de indebærer et angreb på selve den moderne demokratiske stats grundlag. De påvirker ytringsfriheden og kommunikationsfriheden og dermed de grundlæggende love, der sikrer demokratiet.
Den ændring, jeg taler om, drives frem af en bestemt ledelsesfilosofi inden for samfundsvidenskaberne – New Public Management (NPM) – der har vundet indpas i de politiske partier såvel til højre som til venstre. I Sverige hyldes NPM således af både de borgerlige partier og Socialdemokraterna, uden at nogen af dem har fundet det umagen værd at spørge deres vælgere. Og i Danmark har den socialdemokratisk ledede regering for nylig besluttet, at man fra 2015 vil implementere endnu stærkere elementer af NPM i den offentlige sektor. Danmark risikerer således at havne i den samme fælde som os.
Borgerne betaler
NPM er en neoliberal filosofi om, hvordan den offentlige sektor skal styres. For at forstå, hvad transformationen går ud på, må vi først se på, hvordan den moderne demokratiske stat er bygget op. Centralt i dens opbygning står en offentlig sektor og statsforvaltning, som bygger på professionalisme og embedsmandsetik, på demokratisk kontrol og gennemsigtighed, og hvor der skal anlægges neutrale objektive vurderinger af de offentlige tjenester, således at alle borgere er stillet lige i adgangen til disse. I modsætning til førmoderne tider, da embeder var privilegier, som Kongen tildelte, rekrutteres den moderne embedsmand efter kompetence. De forskellige professioner med specialiseret fagviden har lige siden været garant for, at tingene ville blive professionelt håndteret. Vi kan f.eks. ikke stemme om sygdomsdiagnose – den skal vurderes af en læge. På denne måde var fagprofessioner – læger, universitets- og skolelærere, politibetjente osv. – centrale aktører i opbygningen af det offentlige apparat. Embedsmanden skulle pr. definition tjene offentligheden. Dette er ’den klassiske model’, som vi kender den fra den tyske sociolog Max Webers definitioner. Det er også den model, vi havde i det meste af 1900-tallet. Nu er den under hastig afvikling.
Igennem de seneste 25 år er vi i stedet gradvis skiftet til en model, der er management-inspireret og bygger på helt andre værdier og præmisser. Kort sagt: på en helt anden ledelsesfilosofi. Karakteristisk for den nye model er, at den offentlige sektor skal styres som en samling af virksomheder. Disse virksomheder opdeles så i resultatenheder, der skal være selvbærende og helst også rentable og profitorienterede.
Nøgleordene er privatisering og korporatisering, managementtænkning og målbarhed i evalueringer. Ideen er for så vidt helt enkel: Den offentlige sektor skal forstås som virksomheder, der leverer tjenesteydelser. I den forstand bliver den til en producent. Borgerne betaler så for disse tjenester, når de bruger dem, og bliver derved til forbrugere. Således kan de samme besparelses- og rentabilitetsstrategier, som findes i den private sektor, også indføres i den offentlige.
Sovjetisk kontrol
I praksis har NPM ført til ødelæggelse af den offentlige sektor. Det korrumperer alle andre værdier ved at konvertere dem til økonomiske. Fordi alt skal måles og vurderes, skal alle aktiviteter og enhver adfærd omdannes til kvantitative pakker og enheder, der modtager en numerisk og dermed økonomisk værdi. En politiudrykning, en blindtarmsoperation, en vejledersamtale – alt skal kunne måles i antal.
I Sverige er dette mest synligt i sundhedssektoren, hvor stadig flere læger og sygeplejersker protesterer og gør oprør mod det kyniske købs- og salgssystem, som gør visse patienter rentable og andre ikke. I Sverige tvinges lægerne til at arbejde med lange lister, som pointsætter forskellige diagnoser, hvilket kommer til at påvirke de forskellige afdelingers økonomi. Ud over deres lægefaglige vurderinger skal læger foretage en økonomisk vurdering, der følger en forudbestemt skabelon med tilhørende pointsystem. Er økonomien dårlig, kan man rette op på det ved at stille andre diagnoser. Mistanker om korruption af diagnosticeringspraksisser er allerede opstået på nogle hospitalsområder. Fremgangsmåden nødvendiggør også en kæmpeadministration, der skal bygges op til at registrere, måle og evaluere alle aktiviteterne med henblik på at påvise deres effektivitet. Vi får altså mere bureaukrati og mindre pleje. Mere økonomisk rationalitet, men mindre sund fornuft.
Det samme princip med dettes mani for at kunne fremvise statistikker påvirker politiarbejdet. Tid og ressourcer, der kunne være brugt til at efterforske forbrydelser eller patruljere og være synlig i lokalsamfundet, går nu i stedet til at indkode og afrapportere arbejdsdagen i diverse computersystemer, således at alt kan måles og evalueres. Tilsvarende for skolelærere og alle andre embedsmænd. Den samlede virkning af alt dette er rent ud sovjetisk. Alle faggrupper og professioner infantiliseres til fordel for bureaukratiske kontroller.
Også på universiteterne er effekten ødelæggende. Hvert enkelt kursus, hver enkelt forløb skal indkodes i systemet, således at evaluering af al aktivitet reduceres til den behavioristiske målbare adfærd hos de studerende. Institutionerne får udbetalt deres bevillinger pr. færdigeksamineret kandidat, hvilket ansporer til at sænke de faglige krav, således at et studiegennemløb kan afvikles så gnidningsfrit som muligt. For at modvirke den effekt har man så måttet opbygge en administration med rapporter, undersøgelser, selvevalueringer og evalueringer. Resultatet er, at vi har fået en indadvendt evalueringskultur, der dyrker en forvanskning af de klassiske pædagogiske værdier, der engang eksisterede på de vestlige universiteter. I realiteten er der tale om et angreb på den grundlæggende idé om universitetet. Et yderligere skridt i retning af dette var en autonomireform, der blev indført i 2011 og skabte autonomi for rektorerne, men ikke for akademikere. Resultatet er blevet en afvikling af den kollegiale styring, hvilket betyder, at mange svenske universiteter ikke længere opfylder UNESCO’s krav til videnskabelig uafhængighed.
Ytringsfriheden er truet
En fællesnævner for hele bestræbelsen er en afprofessionalisering af alle fagkompetencer – fra læger til politifolk og lærere. Netop dette er en af de bærende ideer i NPM. En anden er politisering med politisk udnævnelse af skoleledere, direktører, virksomhedsledere, ja, nogle gange sågar museumsledere. I stedet for kvalificerede fagfolk får vi politisk loyale kommissærer. Kompetence bliver mindre relevant og loyalitet stadig mere relevant.
Selv ytrings- og kommunikationsfriheden trues. Når myndighederne pludselig fungerer som virksomheder, begynder cheferne at kræve loyalitet over for autoriteterne i stedet for embedsmandsetik. Eksemplerne hober sig op fra steder som Lunds Universitet og Gävle Universitet, der drives som virksomheder, samtidig med at kritiske professorer trues og knebles.
Managementfilosofien undergraver ideen om medborgerskab ved helt at opløse ideen om samme. I stedet for borgere, der møder en offentlig sektor, får vi kunder og forbrugere. Og i sidste ende er denne trend udtryk for politikernes forræderi mod folket og demokratiet.
I Sverige er der omsider kommet gang i en offentlig debat om, hvordan vi ønsker, den offentlige sektor skal styres, og den nye regering har åbent kritiseret NPM. I Danmark derimod har regeringen besluttet at gå i retning af mere NPM. Det er op til danskerne selv at afgøre, om de vil lytte til en advarsel fra Sverige.
Dr. Jens Stilhoff Sörensen er Research Fellow ved det svenske Utrikespolitiska Institutet og lektor i Peace and Development Studies på Göteborg Universitet samt medlem af Academic Rights Watch.
Oversat af Niels Ivar Larsen
Lennart : "Der er ingen første årsag." - er det noget du ved, eller noget du tror?
@ randi christiansen
Det er en konsekvens af kvantemekanikken. Det kan jeg ikke gøre hverken fra eller til. Selv Feynmann forklarer dig at ingen forstår kvantemekanik, men det er sådan naturen opfører sig: https://www.youtube.com/watch?v=w3ZRLllWgHI
Lev med det.
med venlig hilsen
Lennart
Men kvantemekanikken er jo kun en diskurs.
Hjælp !
Hvad er videnskabeligt sandt, at solen står op, hver morgen, eller, at jorden drejer sig om sin akse osv.
Hjælp !
Hvad er videnskabeligt sandt, at solen står op, hver morgen, eller, at jorden drejer sig om sin akse osv.
@ Peter Hansen
du skal være velkommen til at forblive i din egen boble hvor kvantemekanikken "kun" er en diskurs. Ude i den virkelige verden er kvantemekanik en succes. Hvis du træder ud i den virkelige verden bliver du naturligvis udfordret af denne succes.
Så er det trods alt lettere at forblive under sit træs skygge og forbande solen.
Med venlig hilsen
Lennart
@ Jens Thaarup Nyberg
Nu skal jeg hjælpe dig:
Videnskaben kan fortælle dig at jorden ikke er flad, at jorden ikke er centrum for vores solsystems omdrejninger, den giver dig en model for hvorledes de forskellige legemer bevæger sig i forhold til hinanden og den giver dig mulighed for at udfordre disse modeller.
Du opstiller et spørgsmål med forvrænget præmis. Du tager udgangspunkt i at videnskab handler om at finde sandhed. Så let er det ikke. Det handler om at finde forklaringer, så det forkerte kan identificeres. Endvidere opstiller du dit spørgsmål i en aristotelisk tradition med enten-eller. Også her går du galt i byen. Naturen viser sig at være både-og samt baseret på sandsynligheder.
Jeg har tidligere i tråden linket til et par steder, hvor emnet uddybes.
Med venlig hilsen
Lennart
@Lennart Kampmann
"Naturen viser sig at være både-og samt baseret på sandsynligheder."
Er det så løsningen på problemet Euripides lader en af Kvinderne fra Troja udtrykke (nogenlunde) således : Oh Zeus, er du et af vor sinds skabninger, eller er du en af naturens kræfter.
@ Jens Thaarup Nyberg
Igen falder du i den aristoteliske fælde: enten-eller.
med venlig hilsen
Lennart
Ja, lennart, det er sådan, naturen opfører sig - den er lissom feset ind under tænkehatten, men det var heller ikke det, jeg spurgte dig om, som var : om "der er ingen første årsag" - er noget du tror, eller noget du ved?
Hvis man studerer den første årsags foreløbige resultat : det vi er midt i og en del af, så synes jeg, vi får ret interessante informationer om, hvad der på et tidspunkt har været sandsynlighed og nu i følge ikke fuldt kendte lovmæssigheder befinder sig fluktuerende i tid og rum.
@ randi christiansen
Der er ingen første årsag. Universet kan opstå uden. Det er lige meget om jeg ved det eller tror det. Det er ikke noget jeg afgør. Det er et kendetegn ved intethed, fluktuationerne.
Du skal være velkommen til fortsat at synes om interessante ting.
Med venlig hilsen
Lennart
Du må synes lige hvad du vil, og finde det interessant du vil.
Newton beviste nu ikke blot, at Aristoteles tog fejl mht. tyngdekraften.
Newtons indsats afstedkom mange landvindinger. Senere viste Einstein vejen ud af Newtons verden med relativitetsteorien.
med venlig hilsen
Lennart
Lennart, interessant at du finder det relevant at fortælle mig, at jeg er ovenikøbet velkommen til at synes, lige hvad jeg vil - endnu mere interessant, at du - uden bevis, men det finder du naturligvis ikke nødvendigt - kan fastslå, at der ganske enkelt ikke er nogen første årsag - og, at fluktuationer er ingenting. Tænk, nu ved vi, hvad ingenting er, og du har endog konstateret for os, at skabelsen ikke har nogen årsag, den bare er. Herfra og til evigheden. Tror jeg lidt endnu vælger at synes, at det er et trosspørgsmål.
@ randi christiansen
Velbekomme. Du kan jo selv kigge efter med hensyn til kvantemekanik. Det er altsammen tilgængeligt og det kræver blot lidt knofedt. Men det er en vej man selv må gå, andre kan ikke gøre det for dig.
Eller du kan vælge fortsat at forblive i tro, hvor der er bekvemt.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart - din indsigt er jo næsten guddommelig, du forstår kvantemekanikken som ingen anden
@ randi christiansen
Der er vel ikke nogen der ret beset forstår kvantemekanik... Men det vil være en lang forklaring....
Igen ser du ikke blomsten der bliver holdt op for øjnene af dig. Jeg har snart brugt en hel mark...
Med venlig hilsen
Lennart
Til de ihærdige debatanter.
Hvad mener I egentlig om artiklen? Og emnet? Det er muligt, at I har tilkendegivet noget om emnet, men det fortaber sig vist allerede på side 1. Tror jeg.
@ Kurt Loftkjær
Det er ofte således at nogle få debattører fortsætter ud af en tangent. Når du således ser at en artikel har fire, fem, syv siders kommentarer, kan du hurtigt konkludere at tråden nok ikke længere helt handler om det oprindelige emne. Der er ikke en fejl, men noget tilsigtet.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart :
"Der er ingen første årsag. Universet kan opstå uden. Det er lige meget om jeg ved det eller tror det. Det er ikke noget jeg afgør. Det er et kendetegn ved intethed, fluktuationerne."
"Velbekomme. Du kan jo selv kigge efter med hensyn til kvantemekanik. Det er altsammen tilgængeligt og det kræver blot lidt knofedt. Men det er en vej man selv må gå, andre kan ikke gøre det for dig."
"Der er vel ikke nogen der ret beset forstår kvantemekanik... Men det vil være en lang forklaring...."
Kan du blive enig med dig selv? Udover at du har løst gåden om altings oprindelse : den er der ikke - oprindelsen altså. Og ingenting, tryller du om til noget > fluktuationer.
Og nej, jeg ser ikke din blomst - til forsoning går jeg ud fra?
kurt loftkær, fra artiklen : "I Sverige gennemlever vi en proces, der gennemgribende ændrer det svenske samfund og forløber i stilhed uden for nogen politisk debat: Hele vores syn på den offentlige sektor forandrer sig. Forandringerne påvirker alle dele af velfærdsstaten og forholdet til borgerne, og de indebærer et angreb på selve den moderne demokratiske stats grundlag. De påvirker ytringsfriheden og kommunikationsfriheden og dermed de grundlæggende love, der sikrer demokratiet."
Vi taler om grundlæggende love. Her er det en almindelig fejltagelse at være overfladisk måske ligefrem tro, man er fuldt oplyst ang kosmos' lovmæssigheder. Det har fatale miljø-og socioøkonomiske konsekvenser for samfundsopbygningen, fordi elementære principper ignoreres. Der er altså al mulig grund til stadig at debattere teoretisk fysik, biologi, astronomi og kosmologi og disse områders forbindelse til filosofi og religion, som er det ideologiske fundament for samfundsopbygningen. Grundforskning må sammenholde alle relevante discipliner.
Artiklen påviser meget tydeligt, hvorfor og hvordan npm er dysfunktionel - jeg synes, det er interessant at undersøge, hvorfor nogen sikkert velmenende mennesker ikke kan se det.
@ randi christiansen
du har lang vej endnu før du forstår. Ikke forstået sådan at noget holdes tilbage for dig, men indsigten og forståelsen af den manglende forståelse er et resultat af ens eget slid. Ingen kongelig vej til matematikken.
Den opløftede blomst er en zen-reference jeg har irriteret dig med et stykke tid nu. Måske kan du se morskaben i den reference. Måske ikke. Sådan er det med blomster der løftes i indforståethed.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart, du må da nu være helt sikker på, at den vits er spildt på mig. Indforståethed fremmer i dette tilfælde ikke forståelsen.
Og så vidt jeg forstår dig, kan det vha matematik konkluderes, at universet ikke har nogen første årsag og at ingenting er fluktuerende muligheder. Er det korrekt forstået?
Mod det observerbares tyranni, står kun den almægtige .... nå ja og hans faldne og alle de andre almægtige.
LOL
@ randi christiansen
Endelig fremskridt.
Jeg har forstået at zen-referencer ikke er almindelig kost for dig.
http://en.wikipedia.org/wiki/Flower_Sermon
Abstrakt matematik dikterer nogle sammenhænge vi lige må tænke over. For eksempel fraværet af en første årsag. Fravær af determinisme. Beskrivelse gennem sandsynligheder. Det strider til at starte med imod vores logiske sans. Det svære er at slippe den forforståelse og gå planken ud.
Med venlig hilsen
Lennart
Abstrakt matematik dikterer fraværet af en første årsag" - du siger dermed, at abstrakt matematik udsiger en sandhed om den første årsag? Abstrakt matematik er sproget, der kan sættes på den ordløse flower sermon.
Noget og ingenting er to sider af den samme sag
noget er født af ingenting
og vender tilbage til ingenting
i et evigt cirkulært nu
den selvreflekterende bevidsthed
er opstået ud af sin modsætning
og bliver den igen
i et evigt tilbagevendende nu
Smuk beskrivelse af iboende lovmæssigheder i kosmos
som man osse for nemheds skyld
kunne kalde gud
som åbenbarer sig
for den nysgerrige
Du forbliver fanget i dit sprog ;)
med venlig hilsen
Lennart
Første årsag - frigør dig :)
med venlig hilsen
Lennart
Fanget? Du projicerer - og sandheden sætter fri
Sprog er bevidstgørende - er den begrænsede form til det ubegrænsede indhold, den sproglige vejviser i den ordløse prædiken. Gå ind i dit lønkammer - "and have a talk with god" (stevie wonder)
Skabelsen er et manifest af sit ophav - af det som både er den første årsag og det evige, det som ingen begyndelse og ingen afslutning har
altså iflg abstrakt matematik og jeg vil ikke argumentere imod,
jeg vil studere,
forstå og leve i samklang
med skabelsen
som derved åbenbares
@ randi christiansen
du holder dig selv fanget i ordet "skabelse". Du docerer at "skabelsen er et manifest af sit ophav" - det er blot ord der blænder dig. I værste fald får man store tanker om sin egen formåen.
Kig op på stjernehimlen og grubl over altings størrelse. Se atomet - for småt til at visualisere.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart - du mener dermed, at det, vi er, og som omgiver os, Ikke kan betegnes som 'skabelse' eller 'det som er skabt'?
At det skabte ikke har nogen forbindelse med begyndelse og afslutning - at skabelsen altid har været, men blot antager forskellig form i fluktuerende bevægelse?
Mon de der siger at sandheden er subjektiv ikke vil se denne tråd som en bekræftelse af teorien??
Sandhed kan aldrig være subjektiv - Det er noget vrøvl.
Forestillinger og perspektiver kan være subjektive, men behøver ikke at være det.
Gennem systematisk udforskning af vores omgivelser, kulminerende med moderne videnskab, har vi opnået en detaljeret forståelse og lært et sprog der tillader os at udvikle teorier og efterprøve vores forestillinger om virkeligheden.
Vi har frigjort os, eller skabt muligheden for at mennesker kan frigøre sig, fra den famlende religiøse terminologi.
Bullshit, Mikkel Dahl. Sproget er kun en metaforisk tilnærmelse, en model af en virkelighed, der ikke kan begribes i sin fulde kompleksitet. Vi har ikke lært et sprog, vi har konstrueret termer, der tilnærmelsesvis tillader os at tale om hypotetiske forestillinger om tingenes sammenhæng. Men det er ikke sammenhængen. Under alle omstændigheder lader det sig aldrig bevise, og derfor er sandheden højst tilnærmelsesvis begribelig.
Måske du ville være rar at give et eks. på den objektive sandhed??
Selv opfattelsen af en farve f.eks. rød er vel en objektiv oplevelse af evner, erfaringer og humør etc.
Videnskaben har givet os mulighed for at efterprøve udsagn og teorier - her ligger kvanteskridtet.
At universet altid vil være ufatteligt bør ikke afholde fra at tage udfordringen op.
Den religiøse terminologi er ikke bare uegnet til denne rejse. Men virker direkte modsat ved at tilskrive kvaliteter og sandheder til undersøgelsesobjektet på forhånd.
Den må skiftes ud!
Det er muligt at udvikle fortællinger der på en gang understøtter en sund social udvikling og tillader os at udforske vores omgivelser med fri nysgerrighed og fantasi.
Felix,
Jeg er et subjekt. Sandhed ligger udenfor min rækkevidde. Gennem videnskaben har jeg lært en metode til at nærme mig virkeligheden med en betydelig grad af sandsynlighed for korrekt eller nyttig forståelse af mange af de fænomener der omgiver mig;)
Mikkel Dahl
Nej det kan du jo så ikke
Jeg kan give dig god sandsynlighed for at det fænomen vi forsøger at beskrive med vores teorier om tyngdekraft også vil være aktivt som hidtil erfaret, i morgen ;)
Det spurgte jeg ikke om, og det var ikke mit postulat, og heller ikke mit spørgsmål.
Du spurgte efter et eksempel på en objektiv sandhed. Jeg forsøgte med mit svar, at vise at det ikke er så simpelt.
@ randi christiansen
Du gør fremskridt.
Det kan allerhøjest betegnes som "det der er lige nu".
"Skabt" og "skabelse" antyder en agent bagved. "væren" påpeger blot at det er. Så kan vi diskutere efterfølgende om noget overhovedet "er", men der har filosofferne jo også allerede "været" ;)
Det handler om at ting opstår, de bliver ikke skabt. Endvidere opstår ting spontant.
Lad os nu bare pakke de gamle religiøse dogmer væk og erkende at de var en midlertidig forklaring på noget vi undrede os over. Vi har gjort fremskridt og kan erfare verden med nye indsigter.
Med venlig hilsen
Lennart
Mikkel Dahl
Nej du svarede om en sandsynlighed.....hvilket er en teori
Beklager elendig kommasætning, I guder!
Vi har kun teorier og begreber. Farve er en oplevelse. Vi kalder lys med en frekvens mellem 600-700 nM for rødt.
Mikkel Dahl
Og uanset hvad, så er opfattelsen af teorier, begreber, oplevelser og følelser opfatter subjektivt af individdet og dermed unikt.
Lennart, jeg vil bare være sikker på, at jeg forstår, hvad du mener - og jeg forstår nu, at det, vi egl taler om, er bevidst henholdsvis ubevidst skabelse - i bevidst skabelse er der en ditto bagvedliggende agent til stede, i ubevidst skabelse en ubevidst bagvedliggende agent.
Det er en påstand, at den analogi ikke kan benyttes ifht den evige væren.
Mikkel Dahl har svært ved at forstå hvad en objektiv sandhed indebærer – men det går forhåbentlig op for ham når han få diarre :-) undskyld men vi er ikke alle dømt til alvor!
For du vil vel ikke påstå lennart, at bevidst skabelse ikke finder sted?
Så blev diarre opløftet til objektiv sandhed. Miraklernes tid er ikke forbi! - Nej, det er gas, eller tyndtflydende i hvert fald ;)
Sider