KRONIK – I Sverige gennemlever vi en proces, der gennemgribende ændrer det svenske samfund og forløber i stilhed uden for nogen politisk debat: Hele vores syn på den offentlige sektor forandrer sig. Forandringerne påvirker alle dele af velfærdsstaten og forholdet til borgerne, og de indebærer et angreb på selve den moderne demokratiske stats grundlag. De påvirker ytringsfriheden og kommunikationsfriheden og dermed de grundlæggende love, der sikrer demokratiet.
Den ændring, jeg taler om, drives frem af en bestemt ledelsesfilosofi inden for samfundsvidenskaberne – New Public Management (NPM) – der har vundet indpas i de politiske partier såvel til højre som til venstre. I Sverige hyldes NPM således af både de borgerlige partier og Socialdemokraterna, uden at nogen af dem har fundet det umagen værd at spørge deres vælgere. Og i Danmark har den socialdemokratisk ledede regering for nylig besluttet, at man fra 2015 vil implementere endnu stærkere elementer af NPM i den offentlige sektor. Danmark risikerer således at havne i den samme fælde som os.
Borgerne betaler
NPM er en neoliberal filosofi om, hvordan den offentlige sektor skal styres. For at forstå, hvad transformationen går ud på, må vi først se på, hvordan den moderne demokratiske stat er bygget op. Centralt i dens opbygning står en offentlig sektor og statsforvaltning, som bygger på professionalisme og embedsmandsetik, på demokratisk kontrol og gennemsigtighed, og hvor der skal anlægges neutrale objektive vurderinger af de offentlige tjenester, således at alle borgere er stillet lige i adgangen til disse. I modsætning til førmoderne tider, da embeder var privilegier, som Kongen tildelte, rekrutteres den moderne embedsmand efter kompetence. De forskellige professioner med specialiseret fagviden har lige siden været garant for, at tingene ville blive professionelt håndteret. Vi kan f.eks. ikke stemme om sygdomsdiagnose – den skal vurderes af en læge. På denne måde var fagprofessioner – læger, universitets- og skolelærere, politibetjente osv. – centrale aktører i opbygningen af det offentlige apparat. Embedsmanden skulle pr. definition tjene offentligheden. Dette er ’den klassiske model’, som vi kender den fra den tyske sociolog Max Webers definitioner. Det er også den model, vi havde i det meste af 1900-tallet. Nu er den under hastig afvikling.
Igennem de seneste 25 år er vi i stedet gradvis skiftet til en model, der er management-inspireret og bygger på helt andre værdier og præmisser. Kort sagt: på en helt anden ledelsesfilosofi. Karakteristisk for den nye model er, at den offentlige sektor skal styres som en samling af virksomheder. Disse virksomheder opdeles så i resultatenheder, der skal være selvbærende og helst også rentable og profitorienterede.
Nøgleordene er privatisering og korporatisering, managementtænkning og målbarhed i evalueringer. Ideen er for så vidt helt enkel: Den offentlige sektor skal forstås som virksomheder, der leverer tjenesteydelser. I den forstand bliver den til en producent. Borgerne betaler så for disse tjenester, når de bruger dem, og bliver derved til forbrugere. Således kan de samme besparelses- og rentabilitetsstrategier, som findes i den private sektor, også indføres i den offentlige.
Sovjetisk kontrol
I praksis har NPM ført til ødelæggelse af den offentlige sektor. Det korrumperer alle andre værdier ved at konvertere dem til økonomiske. Fordi alt skal måles og vurderes, skal alle aktiviteter og enhver adfærd omdannes til kvantitative pakker og enheder, der modtager en numerisk og dermed økonomisk værdi. En politiudrykning, en blindtarmsoperation, en vejledersamtale – alt skal kunne måles i antal.
I Sverige er dette mest synligt i sundhedssektoren, hvor stadig flere læger og sygeplejersker protesterer og gør oprør mod det kyniske købs- og salgssystem, som gør visse patienter rentable og andre ikke. I Sverige tvinges lægerne til at arbejde med lange lister, som pointsætter forskellige diagnoser, hvilket kommer til at påvirke de forskellige afdelingers økonomi. Ud over deres lægefaglige vurderinger skal læger foretage en økonomisk vurdering, der følger en forudbestemt skabelon med tilhørende pointsystem. Er økonomien dårlig, kan man rette op på det ved at stille andre diagnoser. Mistanker om korruption af diagnosticeringspraksisser er allerede opstået på nogle hospitalsområder. Fremgangsmåden nødvendiggør også en kæmpeadministration, der skal bygges op til at registrere, måle og evaluere alle aktiviteterne med henblik på at påvise deres effektivitet. Vi får altså mere bureaukrati og mindre pleje. Mere økonomisk rationalitet, men mindre sund fornuft.
Det samme princip med dettes mani for at kunne fremvise statistikker påvirker politiarbejdet. Tid og ressourcer, der kunne være brugt til at efterforske forbrydelser eller patruljere og være synlig i lokalsamfundet, går nu i stedet til at indkode og afrapportere arbejdsdagen i diverse computersystemer, således at alt kan måles og evalueres. Tilsvarende for skolelærere og alle andre embedsmænd. Den samlede virkning af alt dette er rent ud sovjetisk. Alle faggrupper og professioner infantiliseres til fordel for bureaukratiske kontroller.
Også på universiteterne er effekten ødelæggende. Hvert enkelt kursus, hver enkelt forløb skal indkodes i systemet, således at evaluering af al aktivitet reduceres til den behavioristiske målbare adfærd hos de studerende. Institutionerne får udbetalt deres bevillinger pr. færdigeksamineret kandidat, hvilket ansporer til at sænke de faglige krav, således at et studiegennemløb kan afvikles så gnidningsfrit som muligt. For at modvirke den effekt har man så måttet opbygge en administration med rapporter, undersøgelser, selvevalueringer og evalueringer. Resultatet er, at vi har fået en indadvendt evalueringskultur, der dyrker en forvanskning af de klassiske pædagogiske værdier, der engang eksisterede på de vestlige universiteter. I realiteten er der tale om et angreb på den grundlæggende idé om universitetet. Et yderligere skridt i retning af dette var en autonomireform, der blev indført i 2011 og skabte autonomi for rektorerne, men ikke for akademikere. Resultatet er blevet en afvikling af den kollegiale styring, hvilket betyder, at mange svenske universiteter ikke længere opfylder UNESCO’s krav til videnskabelig uafhængighed.
Ytringsfriheden er truet
En fællesnævner for hele bestræbelsen er en afprofessionalisering af alle fagkompetencer – fra læger til politifolk og lærere. Netop dette er en af de bærende ideer i NPM. En anden er politisering med politisk udnævnelse af skoleledere, direktører, virksomhedsledere, ja, nogle gange sågar museumsledere. I stedet for kvalificerede fagfolk får vi politisk loyale kommissærer. Kompetence bliver mindre relevant og loyalitet stadig mere relevant.
Selv ytrings- og kommunikationsfriheden trues. Når myndighederne pludselig fungerer som virksomheder, begynder cheferne at kræve loyalitet over for autoriteterne i stedet for embedsmandsetik. Eksemplerne hober sig op fra steder som Lunds Universitet og Gävle Universitet, der drives som virksomheder, samtidig med at kritiske professorer trues og knebles.
Managementfilosofien undergraver ideen om medborgerskab ved helt at opløse ideen om samme. I stedet for borgere, der møder en offentlig sektor, får vi kunder og forbrugere. Og i sidste ende er denne trend udtryk for politikernes forræderi mod folket og demokratiet.
I Sverige er der omsider kommet gang i en offentlig debat om, hvordan vi ønsker, den offentlige sektor skal styres, og den nye regering har åbent kritiseret NPM. I Danmark derimod har regeringen besluttet at gå i retning af mere NPM. Det er op til danskerne selv at afgøre, om de vil lytte til en advarsel fra Sverige.
Dr. Jens Stilhoff Sörensen er Research Fellow ved det svenske Utrikespolitiska Institutet og lektor i Peace and Development Studies på Göteborg Universitet samt medlem af Academic Rights Watch.
Oversat af Niels Ivar Larsen
@ Peter Hansen
Så længe vi ikke måler succes i overlevelsesevne, så var det en succes.
Slaverne var måske ikke helt enige, Kvinderne var måske heller ikke helt enige, og de fremmede var måske også lidt uenige, men ellers var det glimrende.
Ædelt og nobelt var det, samt kultiveret. Men ikke 100 procent inkluderende.
Med venlig hilsen
Lennart
Ah, du skal læse "Athenernes Statsforfatning", som forklarer disse ting - at overklassen er utilfreds med, at man ikke kan kende frie borgere fra slaver (fordi de sidste har det for godt), og de fremmede er jo privilegerede ved at have fået ophold i staten. Kvinderne ved vi ikke noget om, rigtigt, men der var dog sager om utr0skab(!)
Det er fristende at sammenligne med vores egen første grundlov; men forskellen er markant: det græske demokrati understøttede de ubemidledes ret - nærmest pligt - til deltagelse i magtudøvelsen, hvor moderne demokratier er meget skeptisk overfor folk, der ikke har frihed i kraft af ejendom. Problemet er det samme, men grækerne løste det mere elegant ved at give de ubemidlede midler.
I øvrigt er udgivelsen af "Athenernes Statsforfatning" et bemærkelsesværdigt stykke modpropaganda - oversættelsen plus noter var Hartvig Frisches disputats, der udkom i 1941.
@ Peter Hansen
Jeg finder den og læser, tak for henvisning.
med venlig hilsen
Lennart
'Athenernes statsforfatning' - lyder som interessant læsestof, peter, men når du siger at : "man kan ikke glorificere det athenske demokrati nok! Det er det mest succesfulde samfund til dato" - mener jeg, at du ikke ved nok om det faraoniske princip, som i trods alt mindst 4000 år var grundlag for en af de mest succesfulde, velfungerende og ældst kendte højkulturer - og ihvertfald over en længere periode end den græske. De efterfølgende græske filosoffer og videnskabsfolk rejste naturligvis til egypten - idet her var datidens kulturelle kraftcenter - for at studere den ældgamle kundskab. Desværre gik megen viden tabt, da egypten ikke længere kunne modstå udefrakommende invasioner og således langsomt degenererede - med cæsars efterfølger som grusomt eksempel på den ignorante terror som romerriget udøvede overfor egypten. Med nedbrændingen af biblioteket i Alexandria mistede menneskeheden uvurderlig viden. I oldegyptisk filosofi, kunst og arkitektur er mere uforgængeligt indlejret viden om kosmos, det er forståelsen, som er gået tabt. For studier af dette emne kan anbefales egyptologen Schwaller de Lubicz i storværket 'The Temple of Man'.
Og til dig Lennart, jeg ser lige denne kostelige bemærkning fra dig : "Som sagt venter jeg gerne på at Gud kommer i sving og viser sig. Jeg forventer dog ikke at der sker noget." - som for mig at se illustrerer klassikeren : du ser ikke skoven for bare træer. Studer Schwaller de Lubicz værker, og du vil forstå meget - det er ikke overstået på en eftermiddag, men belønningen er stor. Mvh randi
@ randi christiansen
Det er dig der påstår at gud findes og at der er beviser for det. Du skal være velkommen til at bevise det. God fornøjelse.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart, og du påstår, at gud ikke findes, og at det kan bevises. Det skal du være velkommen til at gøre. God fornøjelse. Mvh randi
@ randi christiansen
Du kan stadig ikke finde ud af det: Jeg afviser gud og siger at der intet bevis er for guds eksistens.
Du påstår at gud findes og at der er beviser for det.
Jeg kan ikke se de beviser for gud. Kan du vise mig dem?
Kan du forstå forskellen på de to standpunkter? Afvisning med udgangspunkt i manglende eksistens sat op imod påstand om eksistens uden bevis?
Jeg vil læne mig tilbage for det er lettere at vente på at Gud selv letter sig fra sofaen og kommer i sving.
Du skal da være velkommen til at løfte din del af ligningen.
Jeg tror bare du er sur fordi du vandt.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart, du har stadig ikke fattet det - du afviser, hvad du ikke har beskrevet. Det kan man ikke.
"Jeg tror bare du er sur fordi du vandt." Haha (ægte latter) - du har jo humor
@ randi christiansen
Du fik en definition at arbejde med. Du er bare sur fordi du stædigt vil pointere at man principielt ikke kan afvise noget, fordi man ikke har defineret det. Men det er defineret, og hvis du ikke vil være med på det, så må du sidde og være sur over at vinde.
Omvendt holder du dig for god til at trække i arbejdstøjet og bevise guds eksistens. Det forstår jeg, opgaven taget i betragtning.
Med venlig hilsen
Lennart
@Lennart Kampmann
"Svaret er 42."
Ja, du ville have ret, hvis jeg havde spurgt om relationen til toogfyrre, men det gjorde jeg så ikke.
Lad os repetere;
Lennart Kampmann:
Naturen viser sig at være både-og samt baseret på sandsynligheder.
Mig:
Er det så løsningen på problemet Euripides lader en af Kvinderne fra Troja udtrykke (nogenlunde) således : Oh Zeus, er du et af vor sinds skabninger, eller er du en af naturens kræfter.
Euripides kunne vel ikke tænke anderledes end Aristoteles, i enten eller, men nu foreslår naturvidenskaben af idag, at vi udvider alternationen med et både-og, at vi benytter et udvidet logisk skema, der ikke udelukker den tredje mulighed, både-og.
Altså er der tre muligheder: enten er Zeus en af vor sinds skabninger eller, Zeus er en af naturens kræfter, eller, Zeus er både en af naturens kræfter og en af vor sinds skabninger.
Euripides kunne ikke tænke som Aristoteles, da han levede en menneskealder tidligere.
PS.: Jeg ved ikke om dette kan lette forståelsen af fysikkens kvantemekanik for nogen
http://www.embd.be/quantummechanics/
@Peter Hansen
Ok, men han udelukker dog den tredje mulighed, i dette tilfælde.
@Peter Hansen
Ok, men han udelukker dog den tredje mulighed, i dette tilfælde.
@Peter Hansen
Jeg er ked af det, hvis mine øvelser her skulle gi anledning til dekonstruktion af Kvinderne fra Troja ;-(
Lennart, du refererer til den store danske : "gud, guder, almen religiøs forestilling om en hinsidig livsbestemmende magt (eller magter), som mennesker ved sig afhængige af, finder udtryk for og forholder sig til i kult og bøn. Historisk og kulturelt omfatter menneskets gudsforestillinger såvel fjerne, ophøjede guder som nære og påvirkelige, og de finder udtryk i overensstemmelse med det gældende verdensbillede."
Og jeg giver efterfølgende uddybende svar, som du ævler udenom og ender op med svært tilgængelige susskind. Jeg skulle selvf have foretaget korrektionen med det samme, men jeg mente, at mit svar var tydeliggørende. Jeg prøver igen : "gud, guder, almen religiøs forestilling om en hinsidig livsbestemmende magt (eller magter)," - med ordet 'hinsidig' banaliserer du og gør den definition ligegyldig og ubrugelig. Det er ikke så begrænset et univers, jeg bevæger mig i.
Den 'livsbestemmende magt (eller magter)', som jeg taler om, er ikke endegyldigt afgrænset eller forstået, i og med vi ikke tilfulde forstår kosmos' lovmæssigheder, som ligger til grund for skabelsen, for det skabte (og ja, vi har med udtrykket 'det skabte' benævnt en bagvedliggende agent, en bevægende kraft - som ja, måske er evig - men vi har ikke defineret den). Det er som sagt, når vi søger, retter vores antenner i retning af, dette 'ukendte rum', at vi kan udvide vores bevidsthed, kan møde denne ordløse væren - som vi i mangel af bedre kan kalde gud - og som poeter, filosoffer og andre gennem tiderne har brugt meget krudt på at indkredse, men faktum er, at hvis vi vil vide, hvordan appelsinen smager, må vi selv tage en bid.
Vi ved nu takket være rane willerslevs forskning, at aboriginerne for 40.000 år siden var de første mennesker i australien. Disse mennesker havde en meget nær kontakt med kosmos, som moderne mennesker har mistet, derfor konstant forbryder sig mod og derfor er i gang med at udrydde sig selv. Hvis vi kan enes om, at der er et ihvertfald for almenheden ukendt rum, som vi ville være tjent med at udforske fordomsfrit, så må du få lov til at bestemme, hvad vi kalder dette ukendte - jeg syns bare, at ordet gud er praktisk, men kan godt se, at det nok i historisk kontekst er for belastet et ord.
@ randi christiansen
Du blander spiritualitet sammen med religion. Vi taler dermed ikke om det samme. Jeg afviser at der skulle være en gud, men jeg afviser ikke at mennesker har en spirituel dimension. Den har bare ikke noget med gud at gøre.
Men ok, så kom vi da så langt. Hvis du har din egen definition af konceptet gud, må du jo først forklare det, så vi kan diskutere de samme ting.
Jeg afviser fortsat gud. Jeg afviser ikke spiritualitet. Jeg er iøvrigt mistænksom hver gang jeg støder på organiseret religion.
Med venlig hilsen
Lennart
@ Jens Thaarup Nyberg
Du stiller et irrelevant spørgsmål og jeg forsøgte blot at referere til en anden elegant måde at svare på. 42-referencen må være ukendt for dig.
Jeg påpeger en egenskab ved naturen som den beskrives i kvantemekanik og du vil have mig til at svare på et løsrevet eksempel fra oldtiden. Hvad andet end 42 vil du høre?
Med venlig hilsen
Lennart
@ Lennart Kampmann
15. maj, 2015 - 10:01
"@ Jens Thaarup Nyberg
Nu skal jeg hjælpe dig:
Videnskaben ... giver dig en model ..."
Ja, men modeller er jo modeller af noget, og altså ikke noget.
Spændende - man kunne kalde denne kraft "the force" altså kraften i stedet for gud - som vi er jo er så vant til gennem vores opvækst!
@Lennart Kampmann
21. maj, 2015 - 12:46
Hvis en egenskab ved naturen kan beskrives kvantemekanisk, så skulle et løsrevet problem fra oldtiden også kunne løses kvantemekanisk.
@Peter Hansen
Hvad vi ved om antikkens graeske filosofi kan vi takke muslimerne for - det er velkendt. Muslimernes oversaettelser af graekernes kulturskat blev oversat fra arabisk og derefter kopieret efter at Spanien blev kristen. (Det fjerde korstogs plyndring af Konstantinoble og de graeske skrifter de stjal skal ikke glemmes) Derefter opstod der en philo-Hellinistisk bevaegelse i Europa.
Da Lord Byron og andre som deltog i Graekernes frihedskamp citerede de graeske klassikere opdagede de at graekerne ikke forstod hvad de hentydede til naar de for eksempel sagde at noget var en 'Achilles hael' .
Grunden til det var den Graesk Ortodokse kirkes 'fatwa' imod antikkens hedenske filosoffer.
Ja, og det går jo endnu længere tilbage, hvor Paulus eksempelvis jo skaber afstand til den græske kulturkreds med sine advarsler imod homoseksualitet i 2. korinterbrev.
Kristendommen mistede sin moedom ved sit moede med Graesk filosofi i Alexandria.
Kristendommen var lidt af en roekuleklapper religion paa det tidspunkt og var ikke forberedt paa at staa paa egne ben i konflikten mellem Judaismen og den avancerede graeske filosofi.
Saa kristendommen tabte og graesk filosofi (neo-platonismen) vandt. Pludselig 'opdagede' de kristne de havde en udoedelig sjael, at der var et helvede, at Jahve var ikke een men tre guder.
Men seksuelt - 'graesk' :o) blev ikke accepteret i kristenheden som du saa ganske korrekt skrev.
@Peter Hansen: Dine kommentarer om det antikke Graekenland er virkelig pakket med peanuts.
Bent
@ Jens Thaarup Nyberg
Hvis en hammer kan slå et søm i et bræt, kan den vel også slå et ord op?
Dit ræsonnement går min næse forbi. Hvordan har kvantemekanik og gamle græske historier gjort sig fortjent til at skulle forklares med samme redskab? Det er netop fejlslagne formodninger der forhindrer os i at se verden.
Med venlig hilsen
Lennart
Nu syns jeg ellers lige, jeg havde stavet det igen lennart.
Nej, jeg "blander [ikke] spiritualitet sammen med religion" Du må lige uddybe, hvordan du er kommet til den konklusion.
"Hvis du har din egen definition af konceptet gud," - det er lige netop det, jeg ikke har (og det har du, så vidt jeg har forstået, heller ikke) og - igen igen - det er så også lige netop derfor, jeg ikke kan afvise, hvad jeg ikke har defineret.
@ Bent Christophersen
Lad os nu ikke falde i svime over arabernes opbevaring af gamle skrifter. Der var nærmere tale om at nogle få manuskripter overlevede plyndringerne på grund af enkeltindividers ønske om at bevare. Det meste blev brændt og bortskaffet. Tænk hvad biblioteket i Alexandria ville være værd, hvis vi kunne gøre det op i penge. Tænk at få adgang til materialet.... Priceless..
Tak til araberne for ikke at ødelægge det hele, og for at samle tallet "nul" op fra Indien og bringe det videre. Men så heller ikke mere tak.
Med venlig hilsen
Lennart
Korrektion - det er eske willerslev, hvis forskning har kortlagt, at aboriginerne var de første (kendte?) beboere af australien. Rane W har forsket i de sibiriske jukagirer.
@ randi christiansen
ok, så vi er i to forskellige universer. Jeg er i et hvor den store danske kan benyttes til at afgrænse et emne og du er i et hvor den ikke kan. Så kan vi vinke til hinanden fra hvert vores univers og ligesom skibe der har sejlet sammen, få fornøjelsen af at se dem glide fra hinanden.
med venlig hilsen
Lennart
Det var ikke araberne, der brændte biblioteket i Aleksandria, det skete flere hundrede år før Muhammed blev født.
Det meste blev bevaret i Byzanz - omkring 250.000 bogruller.
@ randi christiansen. Jeg har tidligere på denne tråd advaret imod fascinationen af det eksotiske for det eksotiske er ALTID vores egne forestillinger om ”de andre”.
Du skriver at de australske aboriginerne ”havde en meget nær kontakt med kosmos, som moderne mennesker har mistet”. Det siger jo ingenting, du må fortælle nøjagtig hvad det var for en kontakt, hvad det indebar og hvad var det egentlig for et kosmos (som forestilling) aboriginerne forholdt sig til. Så meget fulgte jeg med på studiet i antropologi/etnografi at jeg med sikkerhed kan sige at aboriginals forestillinger om kosmos på ingen måde ligner vores opfattelse af kosmos! Du skriver endvidere om tibetanerne og old egypterne at de har en indsigt ”i de kosmiske lovmæssigheder stadig ikke er fuldt afdækkede og forstået”. Kan du ikke se modsigelsen i sætningen? Hvorfra ved du at disse folkeslag havde en indsigt når ingen har afdækket det?
Og nu til fascinationen af det eksotiske. Det eksotiske består altid af noget ukendt. Noget der er uden for vores umiddelbare nærhed m.a.o. langt væk enten i tid eller rum eller begge dele. Fjerne folkeslag og tidligere kulturer må gerne stå for skud. Her kan vi drømme og tænke alle vores længsler efter en højere mening lige luks ind i det fremmede og sjældent bliver den slags modsagt undtagen af egyptologer og etnografer. Som bevis på din gude tro fremfører du igen og igen: oldegyptisk mytologi, de gamle tibetanere (hvem det så er) og aboriginerne fra Australien m.a.o. din udsagn begrundes af det eksotiske.
Emile Durkheim grundlæggeren af den moderne sociologi og antropologi studerede netop de australske aboriginers religion, myter og kultus i det håb at afdække hvad religion egentlig er for noget. Ud fra disse studier gjorde han gennem sammenlignede studier nogle generaliseringer som er ganske interessante. Durkheim nåede frem til en ganske interessant tese: ”Når medlemmerne af et trossamfund har forestillinger om guder og ånder, er disse forestillinger egentlig udtryk, symbolske udtryk, for samfundet. Samfundet er religionens sjæl siger Durkheim (Emile Durkheim ”The elementary Forms of Religious Life”). Når et samfunds medlemmer deltager I en relegiøs rite a fen eller anden slags, er det egentlig samfundet de tilbeder. Jeg har selv brugt Durkheim i studiet af forskellige kultures religiøse forståelser og det er påfaldende hvor hvordan mange ting så falder på plads. Vi mennesker tænker gennem det vi kender. Agerbrugs samfund har deres guder, jægere samfund deres og hierarkisk opbyggede samfund har gerne en monoteistisk religion med Gud (herskeren) i toppen af systemet. Ligheds samfund, som man finder i Amazonas eller Arktis, har ingen guder overhoved – igen religionen er et kopi af samfundet.
Mange tibetanerne (som du også tager til indtægt for din private tro) er så død trætte at at blive fremstillet som eksotiske objekter at de taler om at være ofre for ”Shangri-La”. Netop Tibet lå jo langt vær og her var der frit slag for både de okkulte og de der dyrkede det eksotiske. Helena Petrovna Blavatsky fortalte at hun i Tibet havde mødt verdens herskerne de store Mahatmas som på toppen af verdens tag styre alt og ser alt. Alexandra David-Néel der modsat Blavatsky faktisk havde været i Tibet stopfodrede vesterlændingene med utrolige historier fra dette utilgængelige land. Hun havde set munke der kunne flyve gennem luften, magikere der fremkaldte hagl og lyn når det passede dem og mere af samme slags. Jeg har ved en bestemt lejlighed hørt Dalia Lama tilbage vise al dette nonsens – helt ærligt hvis der var noget om snakken om al den skjulte visdom,måtte han da vide besked!
Om alliancen mellem det eksotiske og religion i Altai bjergene, har jeg engang skrevet en kronik om i Kristelig Dagblad: http://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/drømmen-om-det-eksotiske
Lennart, jeg påpeger kun at og hvorfor, store danskes definition af gudsbegrebet ikke er min. Hvis du i stedet for at anerkende argumentet blot afviser med 'parallele verdener', så diskuterer du ikke på akademisk niveau.
Og claus - jeg har ingen gudetro. Du og lennart læser mine indlæg som fanden biblen.
Jeg svarer mere uddybende på dit indlæg senere.
Claus - ”Du skriver at de australske aboriginerne ”havde en meget nær kontakt med kosmos, som moderne mennesker har mistet”. Det siger jo ingenting, du må fortælle nøjagtig hvad det var for en kontakt, hvad det indebar og hvad var det egentlig for et kosmos (som forestilling) aboriginerne forholdt sig til. Så meget fulgte jeg med på studiet i antropologi/etnografi at jeg med sikkerhed kan sige at aboriginals forestillinger om kosmos på ingen måde ligner vores opfattelse af kosmos!"
Kosmos er det, som omgiver os, og hvis lovmæssigheder ikke er fuldt afdækkede og forstået. Det er klart, at naturfolk er tættere på naturkræfterne end moderne mennesker, som har en hær af teknologiske forlængelser imellem sig selv og naturen. Det er også klart, at det medfører en fremmedgørelse, en mindre lydhørhed for det cirkulære, det indbyrdes forbundne, system, som vi er midt i og del af. Hvis du ønsker mere detaljererig beskrivelse, kan jeg anbefale brdr. Willerslevs dokumentarer.
"Du skriver endvidere om tibetanerne og old egypterne at de har en indsigt ”i de kosmiske lovmæssigheder stadig ikke er fuldt afdækkede og forstået”. Kan du ikke se modsigelsen i sætningen? Hvorfra ved du at disse folkeslag havde en indsigt når ingen har afdækket det?"
Beklager den grammatiske unøjagtighed. Det er kosmos' lovmæssigheder, jeg refererer til. Tibetanernes og især egypternes indsigt er omfattende beskrevet. Jeg kan ikke nok anbefale Schwaller de Lubicz mange storværker om Egypten, og Alexandra David Neels har skrevet meget spændende rejsebeskrivelser fra det 19. århundredes Tibet.
Hovsa claus, fik lige svaret på en for hastig gennemlæsning af din replik, så jeg overså din kommentar om alexandra d.n.
Det er sandt, at vi er ude i en kommunikation med naturkræfterne, som for moderne mennesker - åbenbart inkl dalai lama - forekommer magisk og uvirkelig, og som derfor kan være vanskelig at kommunikere omkring. Jeg kan kun gentage, hvad jeg tidligere har sagt, at man selv må tage en bid af appelsinen, hvis man vil vide, hvordan den smager.
De hovedmistaenkte i forbindelse med biblioteket i Alexandria maa vaere de kristne som var datidens ISIS. Da de kristne draebte matematikeren og filosoffen Hypatia omkring aar 300 endte den klassiske periode.
Jeg tror der er et forsoeg paa at bagtalisere muslimernes andel af bevarelsen af de graeske antikke skrifter plus de enorme videnskabelige landvindinger som ogsaa stammer fra de muslimske videnskabsmaend.
Listen over muslimske oversaetter og deres overaettelser gennem aarhundreder af Graesk klassisk literatur er for lang til at blive naevnt her . Men naevnes skal Abu Ya‘qub ibn Ishaq al-Kindi og naturligvis Abu Al-Kohol.
Lennart: "Lad os nu ikke falde i svime over arabernes opbevaring af gamle skrifter. Der var nærmere tale om at nogle få manuskripter overlevede plyndringerne på grund af enkeltindividers ønske om at bevare. Det meste blev brændt og bortskaffet."
Jeg vil godt tage udfordringen op og samle lidt materiale sammen. Det er en uhyrlig paastand vil jeg mene.
Jeg skal til nogle forelaesninger paa Det danske institut i Athen om et par dage.
Professor Sten Ebbesen: ”When Aristotle Went West - Aristotelianism in Western Europe.
Anders Dahl Sørensen: ”Using what laws? Plato’s Statesman and the Athenian Patrios Politeia debate”
De har sikkert nogle boeger jeg kan sidde og laese i deres bibliotek maaske er der tid til at stille spoergsmaal.
Bent Christophersen, der er taget hånd om det: http://ukcatalogue.oup.com/product/9780199686339.do
Bent - Sarah Zielinski, SMITHSONIAN.COM , MARCH 14, 2010 : "One day on the streets of Alexandria, Egypt, in the year 415 or 416, a mob of Christian zealots led by Peter the Lector dragged a woman (Hypatia) ..."
Zealoterne var jødiske oprørere, som Jesus blev beskyldt for at være tilknyttet. De var ikke kristne.
”Det er klart, at naturfolk er tættere på naturkræfterne...” Nej desværre et udsagn som ”det er klart” beviser ingenting! Naturfolk er jo mit studie og jeg kan godt fortælle dig at jeg aldrig er stødt på disse mystiske indsigter, som du taler om og jeg bliver nok ikke klogere af at konfrontere mig med brdr. Willerslevs forskning. Ligesom du er de ledt for langt ude i det eksotiske – især når det gælder om at iscenesætte sig selv. Den beskrivelse af kosmos som du kommer med er jo bare ikke de australske aborigines opfattelse af kosmos eller opfattelser for der aborigines er i virkeligheden flere forskellige folk og folkegrupper med hver deres sprog og dermed også store uoverensstemmelser hvad angår forestillinger om kosmos. Imidlertid har hverken: aborigines, tibetanere, eller oldtidens egyptere nogen direkte opfattelse af naturen eller det vi kalder kosmos. De ser på naturen gennem deres kultur ligesom vi gør. I vores kultur har vi videnskaben som vi anvender til at forstå naturen og urfolkene brugte fortrinsvis magisk tænkning til at kontrollere og forstå naturen. Jeg har sagt det før i urfolkenes tidligere samfund var magisk tænkning er del af kulturen og både social nyttig og poetisk men til naturbeherskelse duede den selvfølgelig ikke. Der er jo en grund til at du skriver på en PC og ikke mejsler dine tanker med runer ind i granitblokke! Fjerne folkeslag og fortidens folk har og havde måske en måde at leve på som var mere harmonisk, mere poetisk mere af al ting, men de havde ikke nogen mystisk viden, om universet som nu er tabt. Fremmede kulturer kan være interessante, spændende og meget andet, men som religions erstatning egner de sig ikke og de færreste urfolk og andre ønsker at være vores ”mystiske anden”. Jævnfør tibetanere der føler sig som ofre for ”Shangri-La”.
Hver gang en videnskabsmand eller matematiker siger "det er klart" eller "det ses let", er der grund til at bore i sagen!
Jeg opfatter begrebet "kosmos" som "det ordnede univers". Men det må være ordnet i "relation" til "noget".
Jeg mener at vide, at det moderne kosmos er ordnet relativt til de fjerneste fixstjerner, som er den bedste reference for et "fysisk koordinatsystem".
Lennart Kampmann efterlyser beviser for 'Guds' eksistens.
Det falder udenfor positiv bevisførelse, at gøre.
Der er grundlæggende 3 vidensdomæner, et metrisk, et erfaringsmæssigt og så er der 'det endnu ikke afslørede'.
Det kommer måske bag på nogen, at kvinden med sæk over hovedet stadigvæk har både bryster og talje indenunder.
Gud er et koncept der 'måler og erfarer' det tredjenævnte domæne. Nærmere kommer man det ikke.
Brugen af begrebet beskyttes på forskellig vis af de systemer vi kalder religioner. jeg skal ikke gå i så mange detaljer med de enkelte systemer, men blot sige, at det her skrevne er ikke trosmateriale, men den viden der er. Der findes de, der benægter bemeldte bryster og taljes eksistens på grund qaf slækken, der findes dem som står vagt om sækken og anerkender bryster og/eller talje alt efter hvad man bedst kan lide, og der findes der har som klart mål at fjerne sækken hen ad vejen uden at ødelægge 'undersøgelsesobjektet'.
Jeg hører selv til de sidste. At jeg så går ud fra at der er tale om en temmelig uendelig proces set i et enkelt livs horisont og at situationen 'Gud er afsløret' betyder verdens ende dermed som matematisk størrelse betragtet er naturligvis en slags rudimentær 'tro' - men også en mængdelære-mæssig selvfølge.
@Randi
Jeg tror ikke jeg benyttede udtrykket zealot i mit indlaeg men udtrykket zealot2 er jo paa engelsk gledet over i sproget som et udtryk for en et menneske som har yderliggaaende holdninger.
Mine ca aar 300 for Hypatias doed var et slag paa tasken - tak for korrektionen til aar 415/416. De kristnes fanatisme dengang var en karakter som kan vaere svaert at fatte med vore dages oejne.
@Peter Hansen. Tak for informationen, den er paa min indkoebsliste.
Har du bemaerket det her site hvor alle de klassiske tekster er lagt op kan laeses
http://demonax.info/
Interessante oplysninger her:
http://www.myriobiblos.gr/texts/english/Walter_Berschin_16.html
.
Teksten var desværre ikke på demonax - men her er et link til en engelsk oversættelse. Men gå ikke glip af Frisches, hvis du har mulighed for at læse den: http://www.perseus.tufts.edu/hopper/text?doc=Perseus:text:1999.01.0158
Bent du skriver : "De hovedmistaenkte i forbindelse med biblioteket i Alexandria maa vaere de kristne som var datidens ISIS." og jeg refererer til sarah zielinski, der fortæller, at det var zealoter, som begik ugerningen. Zealoter var jødiske oprørere, de var ikke kristne.
Fra Oxyrhynchus saa vidt jeg kan se. Naar nu biblioteket i Alexandria braendte var fundene ved Oxyrhunchus en troeste praemie; verdens vigtigste lossepladse fund.
Archeology works in mysterious ways.
Sider