KRONIK – I Sverige gennemlever vi en proces, der gennemgribende ændrer det svenske samfund og forløber i stilhed uden for nogen politisk debat: Hele vores syn på den offentlige sektor forandrer sig. Forandringerne påvirker alle dele af velfærdsstaten og forholdet til borgerne, og de indebærer et angreb på selve den moderne demokratiske stats grundlag. De påvirker ytringsfriheden og kommunikationsfriheden og dermed de grundlæggende love, der sikrer demokratiet.
Den ændring, jeg taler om, drives frem af en bestemt ledelsesfilosofi inden for samfundsvidenskaberne – New Public Management (NPM) – der har vundet indpas i de politiske partier såvel til højre som til venstre. I Sverige hyldes NPM således af både de borgerlige partier og Socialdemokraterna, uden at nogen af dem har fundet det umagen værd at spørge deres vælgere. Og i Danmark har den socialdemokratisk ledede regering for nylig besluttet, at man fra 2015 vil implementere endnu stærkere elementer af NPM i den offentlige sektor. Danmark risikerer således at havne i den samme fælde som os.
Borgerne betaler
NPM er en neoliberal filosofi om, hvordan den offentlige sektor skal styres. For at forstå, hvad transformationen går ud på, må vi først se på, hvordan den moderne demokratiske stat er bygget op. Centralt i dens opbygning står en offentlig sektor og statsforvaltning, som bygger på professionalisme og embedsmandsetik, på demokratisk kontrol og gennemsigtighed, og hvor der skal anlægges neutrale objektive vurderinger af de offentlige tjenester, således at alle borgere er stillet lige i adgangen til disse. I modsætning til førmoderne tider, da embeder var privilegier, som Kongen tildelte, rekrutteres den moderne embedsmand efter kompetence. De forskellige professioner med specialiseret fagviden har lige siden været garant for, at tingene ville blive professionelt håndteret. Vi kan f.eks. ikke stemme om sygdomsdiagnose – den skal vurderes af en læge. På denne måde var fagprofessioner – læger, universitets- og skolelærere, politibetjente osv. – centrale aktører i opbygningen af det offentlige apparat. Embedsmanden skulle pr. definition tjene offentligheden. Dette er ’den klassiske model’, som vi kender den fra den tyske sociolog Max Webers definitioner. Det er også den model, vi havde i det meste af 1900-tallet. Nu er den under hastig afvikling.
Igennem de seneste 25 år er vi i stedet gradvis skiftet til en model, der er management-inspireret og bygger på helt andre værdier og præmisser. Kort sagt: på en helt anden ledelsesfilosofi. Karakteristisk for den nye model er, at den offentlige sektor skal styres som en samling af virksomheder. Disse virksomheder opdeles så i resultatenheder, der skal være selvbærende og helst også rentable og profitorienterede.
Nøgleordene er privatisering og korporatisering, managementtænkning og målbarhed i evalueringer. Ideen er for så vidt helt enkel: Den offentlige sektor skal forstås som virksomheder, der leverer tjenesteydelser. I den forstand bliver den til en producent. Borgerne betaler så for disse tjenester, når de bruger dem, og bliver derved til forbrugere. Således kan de samme besparelses- og rentabilitetsstrategier, som findes i den private sektor, også indføres i den offentlige.
Sovjetisk kontrol
I praksis har NPM ført til ødelæggelse af den offentlige sektor. Det korrumperer alle andre værdier ved at konvertere dem til økonomiske. Fordi alt skal måles og vurderes, skal alle aktiviteter og enhver adfærd omdannes til kvantitative pakker og enheder, der modtager en numerisk og dermed økonomisk værdi. En politiudrykning, en blindtarmsoperation, en vejledersamtale – alt skal kunne måles i antal.
I Sverige er dette mest synligt i sundhedssektoren, hvor stadig flere læger og sygeplejersker protesterer og gør oprør mod det kyniske købs- og salgssystem, som gør visse patienter rentable og andre ikke. I Sverige tvinges lægerne til at arbejde med lange lister, som pointsætter forskellige diagnoser, hvilket kommer til at påvirke de forskellige afdelingers økonomi. Ud over deres lægefaglige vurderinger skal læger foretage en økonomisk vurdering, der følger en forudbestemt skabelon med tilhørende pointsystem. Er økonomien dårlig, kan man rette op på det ved at stille andre diagnoser. Mistanker om korruption af diagnosticeringspraksisser er allerede opstået på nogle hospitalsområder. Fremgangsmåden nødvendiggør også en kæmpeadministration, der skal bygges op til at registrere, måle og evaluere alle aktiviteterne med henblik på at påvise deres effektivitet. Vi får altså mere bureaukrati og mindre pleje. Mere økonomisk rationalitet, men mindre sund fornuft.
Det samme princip med dettes mani for at kunne fremvise statistikker påvirker politiarbejdet. Tid og ressourcer, der kunne være brugt til at efterforske forbrydelser eller patruljere og være synlig i lokalsamfundet, går nu i stedet til at indkode og afrapportere arbejdsdagen i diverse computersystemer, således at alt kan måles og evalueres. Tilsvarende for skolelærere og alle andre embedsmænd. Den samlede virkning af alt dette er rent ud sovjetisk. Alle faggrupper og professioner infantiliseres til fordel for bureaukratiske kontroller.
Også på universiteterne er effekten ødelæggende. Hvert enkelt kursus, hver enkelt forløb skal indkodes i systemet, således at evaluering af al aktivitet reduceres til den behavioristiske målbare adfærd hos de studerende. Institutionerne får udbetalt deres bevillinger pr. færdigeksamineret kandidat, hvilket ansporer til at sænke de faglige krav, således at et studiegennemløb kan afvikles så gnidningsfrit som muligt. For at modvirke den effekt har man så måttet opbygge en administration med rapporter, undersøgelser, selvevalueringer og evalueringer. Resultatet er, at vi har fået en indadvendt evalueringskultur, der dyrker en forvanskning af de klassiske pædagogiske værdier, der engang eksisterede på de vestlige universiteter. I realiteten er der tale om et angreb på den grundlæggende idé om universitetet. Et yderligere skridt i retning af dette var en autonomireform, der blev indført i 2011 og skabte autonomi for rektorerne, men ikke for akademikere. Resultatet er blevet en afvikling af den kollegiale styring, hvilket betyder, at mange svenske universiteter ikke længere opfylder UNESCO’s krav til videnskabelig uafhængighed.
Ytringsfriheden er truet
En fællesnævner for hele bestræbelsen er en afprofessionalisering af alle fagkompetencer – fra læger til politifolk og lærere. Netop dette er en af de bærende ideer i NPM. En anden er politisering med politisk udnævnelse af skoleledere, direktører, virksomhedsledere, ja, nogle gange sågar museumsledere. I stedet for kvalificerede fagfolk får vi politisk loyale kommissærer. Kompetence bliver mindre relevant og loyalitet stadig mere relevant.
Selv ytrings- og kommunikationsfriheden trues. Når myndighederne pludselig fungerer som virksomheder, begynder cheferne at kræve loyalitet over for autoriteterne i stedet for embedsmandsetik. Eksemplerne hober sig op fra steder som Lunds Universitet og Gävle Universitet, der drives som virksomheder, samtidig med at kritiske professorer trues og knebles.
Managementfilosofien undergraver ideen om medborgerskab ved helt at opløse ideen om samme. I stedet for borgere, der møder en offentlig sektor, får vi kunder og forbrugere. Og i sidste ende er denne trend udtryk for politikernes forræderi mod folket og demokratiet.
I Sverige er der omsider kommet gang i en offentlig debat om, hvordan vi ønsker, den offentlige sektor skal styres, og den nye regering har åbent kritiseret NPM. I Danmark derimod har regeringen besluttet at gå i retning af mere NPM. Det er op til danskerne selv at afgøre, om de vil lytte til en advarsel fra Sverige.
Dr. Jens Stilhoff Sörensen er Research Fellow ved det svenske Utrikespolitiska Institutet og lektor i Peace and Development Studies på Göteborg Universitet samt medlem af Academic Rights Watch.
Oversat af Niels Ivar Larsen
@Randi Christiansen
Jeg er forvirret. Du haevder at de hooligans der draebte Hypatia var joediske zealots og du citere Sarah Zielinski. Men i citatet skriver hun faktisk at det var kristne der draebte Hypatia.
Sarah Zielinski, SMITHSONIAN.COM , MARCH 14, 2010 :
"One day on the streets of Alexandria, Egypt, in the year 415 or 416, a mob of CHRISTIAN zealots led by Peter the Lector dragged a woman (Hypatia) ..."
Jeg er klar over at gruppen Zealots var en bestemt gruppe joeder paa samme maade som Farisaererne var en bestemt joedisk sekt men at navnene og gruppernes 'image', er gledet over i almindelig sprogbrug som i eksemplet med Sarah Zielinski citatet. "Christian Zealots"
Det var kristne der draebte Hypatia.
Bent, du har ret - en pinlig forseelse af mig. Måske jeg følte mig grundramt på mit kulturkristne tilhørsforhold og derigennem til denne for civilisationen dybt tragiske forbrydelse.
@ odd bjertnes
Nixen bixen - jeg afviser gud og håber at enhver ved at man ikke kan bevise gud. Når andre så fortæller mig at der er gudsbeviser overalt, beder jeg dem bevise det.
Læs venligst hvad jeg skriver. Jeg finder det indlysende at gud ikke kan bevises.
Endvidere udfordrer jeg den ubeviselige gud til at komme og bevise sig selv, men det er nok mere fordi jeg har behov for at være morsom på hans bekostning. Jeg forventer ikke negative konsekvenser.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart Kampmann
Der må jo nødvendigvis være nogen der holder hånden over dig.
Pris herren , at det sidder i hovedet, at du ikke i stedet havde rendt dig ihjel, havde det siddet i dine ben??
Rigtig god weekend.
@ Felix Austin
Det er netop den antagelse at der er nogen der holder hånden over mig, jeg finder intellektuelt stødende.
Jeg kan forstå at man tror på guder når man står til søs - det er farligt - men i 2015, virkelig?
Det kan de der tror på gud/guder så ikke forstå at jeg ikke kan forstå.
Jeg er grundigt vaccineret mod organiseret religion, der for mig at se repræsenterer gamle mænds ønske om at bevare status og kontrol med kvinder og unge. Folkekirken er et kært eksempel på en undtagelse fordi den er underlagt et ministerium, der dikterer hvad præsterne skal sige og gøre. Se det er et sekulært magtforhold der vil noget.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart Kampmann
Det er netop den antagelse at der er nogen der holder hånden over mig, jeg finder intellektuelt stødende.
Det var der ikke nogen overraskelse i og alligevel beviser du behovet for ydmyghed.
@ Felix Austin
lev med at jeg ikke er ydmyg. Jeg gider heller ikke være underdanig. Jeg gider ikke finde mig i religiøse dogmers indgriben i mit privatliv.
Jeg mener også det er plat at skulle prøve at erobre "the moral high ground" ved at bilde sig ind at man kan afgøre hvem der skal være ydmyg.
Der er ikke et behov for ydmyghed. Men hvis man selv ønsker at være ydmyg, skal jeg ikke lægge nogle hindringer i vejen. Hvis jeg fremstår som skræmmeeksemplet, har jeg ikke levet forgæves.
Jeg gider ikke leve på knæene. Jeg er ikke ydmyg! Jeg skylder ikke noget. (nå jo, kreditforeningen, men det er verdsligt ;) ) Jeg går med oprejst pande.
Behovet for ydmyghed må være gamle mænds trang til at bestemme over unge mænd ?? ;)
Med venlig hilsen
Lennart
@Lennart Kampmann
21. maj, 2015 - 16:21
Jo, ser du Lennart, med kvantemekanikken har vi differentieret os frem til en forståelig, sammenhængende beskrivelse af de mindste dele i verden. Derfor forventes den logik der anvendes i kvantemekanikken også at måtte gælde for resten af verden.
Kvantemekanikkens brud, med udelukkelse af den tredje mulighed, - således for tilfældet, at Zeus skulle være såvel en af vor sinds skabninger som en af naturens kræfter - åbner derfor et nyt forskningsfelt, du nu kan fordybe dig i.
Det undrer mig iøvrigt guderne fornægtes, når der diverteres med zen, eller for den sags skyld naturvidenskab.
Fra den ene kulturkristne til den anden: Jeg tilgiver dig :o)
Man maa ogsaa formode at gruppen af den oprindelige gruppe af Zealots ikke laengere eksisterede i den oprindelige form efter oedelaeggelsen af Jerusalem i aar 70 eller der omkring. Vi er nu i aar 400 i Alexandria.
Jeg er meget imponeret over dine indlaeg i oevrigt. Det er kommentarer der virkelig holder fluerne vaek fra oererne.
@ Jens Thaarup Nyberg
Lad nu være med at forsøge at koge for meget suppe på sagerne.
Med kvantemekanikken har vi et værktøj til at arbejde videre med verden på Atomar/subatomar skala. Du forsøger at koble noget fra litteraturen med noget fra fysikken og kræver at de skal forklares af samme model. Kan du ikke se at det er som at parre en sten med et ordspil?
Nå, men, jeg er da glad for at du kan se det sjove med zen referencerne. Den er gået hen over hovedet på mange... Din undren kan siges at være et delvist resultat af mit bevidste valg af analogi og metafor.
med venlig hilsen
Lennart
Til Lennarts svar og forblivende i allegorien :
Jamen så er du jo 'pornohippien' fra 1969, der render rundt med dilleren dinglende ud og råber, smid nu tøjet tøser come on, kvindefrigørelse er lige mig come on .... ;-D
Kan anbefale at du anerkender 'andre diskurser' også for :
Vi (jeg i flertal) kan (hvad praktisk er muligt) jo ikke (en benægtelse) fyre (slang for at agere) forklarende (hensynsfuldt velvilligt uddybende) svadaer (omstændelige ordophobninger) af hver gang vi (igen her jeg i flertal) bruger (inddrager konstruktivt) ....
et uomtvisteligt eksisterende og agerende begreb.
Så bliver det sgu for nørdet.
Har lige slænget et indlæg på min blok om hvor galt det kan gå, når man hengiver sig til det irrationelle: tro, overtro, religion, åbenbaringer og så videre. Troen på tusser der kan tale og frø konger der bliver til prinser er selvfølgelig ligeså god som troen på den ene gud, energier og banke ånder! Det kan være meget underholdende men som min historie illustrere så kan en sådan tro være ødelæggende for en selv og andre. Se: Trolddom, syner og åbenbaringer ved zarens hof:
http://kilaasi.blogspot.dk/2015/05/trolddom-syner-og-abenbaringer-ved.html
ADVARSEL til ovenstående – der er et billede af Rasputins formodede pik i sprit så skrøbelige sjæle er kraftigt advaret
Claus
Jeg kan så oplyse d´herrer Kampmann & Oreskov (lyder som et entreprenørfirma på fallittens rand) af ydmyghed intet har med religion at gøre.
Ej heller har det noget med kontrol eller frihed at gøre.
Men det er pokkers klædeligt og gavnligt at gå ind til opgaver og andres meninger med ydmyghed.
Uden kommer man let til at blive opfattet som afklædt uanset hvor velklædt man er.
God weekend og godt nytår til jer begge og søens folk
@ odd bjertnes
Fordi jeg ikke vil lade religion diktere mig mine livsvaner, vil jeg heller ikke reagere barnligt og udføre handlinger i trods. Jeg gør hvad jeg vil, så godt som det lader sig gøre.
Jeg tror også du fokuserer for meget på forplantning og dets udtryk. Det er ikke helt så dominerende i min hverdag.
Med venlig hilsen
Lennart
@ Felix Austin
Prøv at lade være med at blande forskellige personer sammen som om de er en enhed. Det er vi ikke.
For det andet er dit råb om ydmyghed noget pjat. Hvad skal det til for at du vil bestemme hvem der er ydmyg nok? Det er et debatforum og du skal være velkommen til at debattere. Hvis du ikke kan lide at jeg afviser gud, så må jeg bare sige: Synd. Hvis du synes det er for lidt ydmyg, må jeg sige: trist.
Jeg gider ikke spille falskt ydmyg i min afvisning af gud. Lev med det.
Hvis man så gerne vil være højhellig og fortælle mig at jeg skal være ydmyg, kan man da fortsat gøre det. Men jeg fortæller bare at det er spildte ord.
Kan vi så fortsætte uden moralisering og belæringer om ydmyghed?
Vi har alle forskellige synspunkter, og det er dem vi diskuterer, med argumenter.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart Kampmann
Jeg tillader mig blot i alt stilfærdighed at foreslå dig en anden mere klædelig attitude.
Jeg kan ikke, og har aldrig påstået at jeg kan bestemme med hvilken tilgang du eller andre skal tilgå debatten, den stråmand kan du futte af.
Jeg vil da ikke spilde tid på at argumentere for eller imod dine valg, hverken indhold eller ordvalg, jeg gør dig blot opmærksom på virkningen. Om du forsat vil fremvise dig på samme måde er mig ligegyldigt.
Helt det samme kan jeg sige om dine overbevisning om religion, så længe din form for dialog er af karakter som monolog fra en ret døv prædikant.
Så fortsæt du blot i samme opblæste stil, hvis du syns den er så lækker, jeg vil så fortsat prøve at forstå indholdet i dine indlæg, uanset det er minimalt,
@ Felix Austin
Jeg rejser mig op og råber det ud. Min attitude er uknækkelig. Hvis du ikke gider diskutere fordi formen er forkert, så lad være.
Hvis du synes det er opblæst så ignorer det. Hvis du synes det er faktuelt forkert så anvend argumenter.
Pænhed er et slør.
Jeg er faktisk lidt forundret over at man på Informations hjemmeside i Børge Outzes ånd ikke værdsætter grimhed mere. Paladsets fine fruer fnyser over de uvorne knægte der kommer og forstyrrer med sandhedsudfordringer.
Intellektuelle, der kræver pænhed for at kunne holde det hele ud??
Intellektuelle med behov for at fortælle at der er minimalt indhold i budskaber??
Det er fordomme der forhindrer os i at nå en større indsigt.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart Kampmann
Du strør om dig med letantændelige stråmænd.
Og så kan du ikke finde ud af hvilken kasse du selv eller dine meddebattører skal puttes i.
Bilder du dig selv ind at du er intellektuel og på hvilken måde viser du det??
Mig skal du ikke putte i den tønde, jeg er ikke intellektuel, ikke engang om morgenen.
Og så strøer du om dig med højhelligheder, nedladende bedreviden om andres overbevisning, paladsfruer, fanden og hans pumpestok og bilder dig ind at du kan skrive nedladende om andres fordomme.
Udover ydmyghed, så kunne lidt selvkritik, dannelse og høflighed være dig til nytte.
Lennart Kampmanns indlæg - 22. maj, 2015 - 14:50 & 22. maj, 2015 - 19:28. er da et herligt frihedens manifest. Minder mig om Nikos Kazantzakis gravskrift som han selv havde digtet:
JEG HÅBER INTET
JEG FRYGTER INTET
JEG ER FRI
Den ortodokse kirke forfulgte Kazantzakis medens han levede og i døden forsøgte de det samme. På kirkens foranledning blev denne gravskrift fjernet – men en ukendt person indridsede gravskriften på bagsiden af gravstenen og det fortælles at skriften til stadighed bliver trukket op og gjort læselig. Den ortodokse kirke forsøgte at få Nikos Kazantzakis bog ”Den sidste Fristelse” forbudt inden bogen var udkommet. Det lykkedes ikke men Vatikanet satte den på listen over Romerkirkens forbudte bøger.
Og nej Felix Austin vi er ikke en tandem, men to frie og uafhængige individer, der sommetider er enige og andre tider er uenige. Personlig giver jeg ”like” til indlæs jeg sympatisere med eller som på anden måde fortjener at få at vide at andre syntes de er gode – jeg har gennem tiden også givet randi christiansen flere like og vil højst sandsynligt også gøre det i fremtiden!
Og siden du så gerne vil have at også jeg skal være ydmyg, så må jeg altså skuffe dig. Ydmyg det er noget man var over for herremanden i middelalderen, et samfund jeg meget nødigt ser her på jorden igen!
@Lennart Kampmann
22. maj, 2015 - 15:51
Du må da undskylde hvis det blev for abstrakt for dig.
Claus Oreskov
Nå du ville alligevel ikke bare deltage i falliboet Kampmann/Oreskov.
Hvem du giver "likes" til vil jeg ikke bestemme heller.
Jeg vil være ydmyg overfor din ret til at udøve din dårlige smag i det omfang du selv vil.
Skulle den blive bedre vil jeg da håbe at det kommer til at bunde i større evner, såsom evnen til ydmyghed:
Ydmyghed er en erkendelse af andres værd, og kan på enkelte områder sammenlignes med beskedenhed. Ydmyghed defineres ofte som et begreb, der hører sjælen til. Sand ydmyghed er funderet i en erkendelse om at man ikke er Universets centrum, og at man ikke ved alt samt at der er noget og nogen der er større end en selv og som evt. også skal have lov til at komme til orde.
At du kun forbinder ydmyghed med fortiden, middelalderen og herremanden, så må jeg antyde at det måske er dig der lever en smule i fortiden, og anholde at de fleste kunne gøre sig selv en tjeneste ved at vide betydningen af det de debatterer og at gøre det på en behagelig måde.
Den rene sarkastiske form mestrer de færreste og kommer derfor til kort.
Claus Oreskov
Glemte lige linket:
http://da.wikipedia.org/wiki/Ydmyghed
@Lennat Kampmann
"Nå, men, jeg er da glad for at du kan se det sjove med zen referencerne. Den er gået hen over hovedet på mange... Din undren kan siges at være et delvist resultat af mit bevidste valg af analogi og metafor."
Din henvisning er afslørende - selv buddhister anerkender guder.
Og hvis du tror jeg virkelig undrer mig, tager du fejl.
@ Jens Thaarup Nyberg
Hvis du ikke kan se det morsomme i at en afvisning af gud følges op med visdomsoverførsel i zentradition, tja, så har du nok ikke smag for min form for humor. Det kunne jeg sikkert beklage, men det ville være falsk. Hvorvidt du undrer dig er i realiteten forbeholdt dig at nyde.
Og hvis du ikke fik svar på dit spørgsmål, er det måske fordi der ikke er et svar på dit spørgsmål. I stedet må du nøjes med det obligatoriske standardsvar "42".
Med venlig hilsen
Lennart
@ Felix Austin
Det føles som fremskridt, når du nu bliver så stødt på manchetterne.
Du docerer som en pastor overfor konfirmander.
Men pastorens magt afhænger af konfirmandens tro. Ingen tro = ingen magt.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart Kampmann
Du overvurderer din betydning på konstant basis.
Jeg kender dig ikke, du er ikke vigtig og kan ikke støde nogen.
Du havde kunnet, hvis du udviste en smule pli, men du vælger at tro på at opblæsthed vil gøre dig positivt bemærket, som du ganske rigtigt selv har opdaget lige som en knægt i komfirmationsalderen.
Dig om det.
God jul og god bedring
@Felix Austin. Nu skal man ikke kaste med æbler når man selv er et skrog!
@ Felix Austin
Du lyder nu meget som pastoren.
Hvorom alting er så er det påfaldende hvor meget energi du så har spildt på en der ikke betyder noget. Du er sikkert gået glip af noget vigtigere.
Jeg har ikke brug for at imponere dig, så pli er ikke på min dagsorden. Jeg skal ikke overbevise dig om noget, jeg fremfører blot hvor jeg står.
På den anden side har du travlt med at fortælle flere her på forum, hvordan de godt kunne tage og opføre sig lidt mere pænt, så du føler dig bedre tilpas. Hvorfor egentlig?
Hvis du virkelig skulle følge dine egne principper, er du så ikke for god til at svare så nedladende som du lige gjorde?
Måske kan lidt eftertanke over hvorvidt du selv bærer ved til bålet være på sin plads.
Jeg var midt i en dialog med randi christiansen om gud og eksistens/ikke-eksistens. Det er det det handler om.
Med venlig hilsen
Lennart
Lennart Kampmann
Nu er du ikke sur vel??
Jamen jeg er heller ikke spor imponeret, så opgaven er lykkes for dig, og ja nu du siger det så har du og dine holdninger vist sig at være varm luft, men det har da været ganske morsomt at udstille det. Så tiden har da været velanbragt.
Tydeligt er det da også at pli ikke er din dagsorden, men hvad den er, ud over mangler af ydmyghed og dannelse ved jeg så ikke.
Og hensynet ar skam ikke for min skyld min uge ven, men det kunne komme andre til gavn når du i din opblæste nedladenhed taler ned til andre, og som en sidegevinst kunne du selv have gavn af udvise det.
Men det kommer nok en dag.
Og min unge ven, jeg er sandelig ikke for god til at more mig over dueunger og deres adfærd.
God sommer og veldigt humør
Claus - ”Det er klart, at naturfolk er tættere på naturkræfterne...” Nej desværre et udsagn som ”det er klart” beviser ingenting! Naturfolk er jo mit studie og jeg kan godt fortælle dig at jeg aldrig er stødt på disse mystiske indsigter" - jeg sætter ikke lighedstegn mellem "at være tættere på naturkræfterne" og "mystiske indsigter".
"Den beskrivelse af kosmos som du kommer med" - jeg mener, at min 'beskrivelse' korresponderer med torben nielsens, 01.18
"men til naturbeherskelse duede den selvfølgelig ikke." - der er også i højere grad tale om lydhørt samarbejde. Kvantefysikken viser os et magisk univers, som visse naturfolk har/havde en intuitiv viden om, og som i visse højkulturer udviklede sig på bemærkelsesværdig vis.
Lennart kræver et gudsbevis, men vil ikke til gengæld aflevere et bevis for guds ikke-væren. Problemet er ønsket om at afgrænse gud. Det har man ikke gjort, bare fordi man bruger ordet gud. Gud er ordet for det unævnelige, den ordløse væren, hvis samtlige kvaliteter vi ikke kender, men som vi er i færd med at lære at kende. Vi lever i et univers, hvis indre og ydre grænser vi ikke kender. Et spændende projekt at deltage i.
I øvrigt - jeg tror heller ikke på den gud, som lennart fremmaner.
Det er umådelig sjovt, at folk tager afstand fra en religion på et grundlag, der ikke er. Kristendommen binder ikke, den tilgiver alt; men den hævder, at mennesket ikke er verdens herre, og det er vigtigt, for vi kender resultaterne af denne arrogance: Inkvisitionen, korstogene, heksebrændingerne, Rædselsherredømmet, det racebårne slaveri, socialdarwinismen, de lilleasiatiske folkemord, holocaust, gulag og rædsler endnu - alle bygger de grundlæggende på apostasi og menneskets opkasten sig til Gud.
Gud er håbet om ikke at være efterladt alene i verden.
Overfladiskheden har aldrig haft det bedre blandt danskerne.
@randi christiansen.”Kvantefysikken viser os et magisk univers, som visse naturfolk har/havde en intuitiv viden om, og som i visse højkulturer udviklede sig på bemærkelsesværdig vis.” (kom endelig med nogle eksempler)
Intuitiv viden – et farligt begreb og sjovt nok kender jeg ingen naturfolk som bruger et sådan begreb. Det findes ikke i deres sprog. Når de forklare magiske forestillinger bruger de gerne forskellige årsagsforklaringer. Årsagsforklaringer som kun giver mening i en kulturel kontekst. Nej naturfolkene har eller havde ingen parallelviden der svare til kvantefysikken – det er jo helt hen i vejret. Jeg fornemmer at du ikke ved hvad magi er for noget, ellers ville du aldrig skrive at:” Kvantefysikken viser os et magisk univers”. Et magisk univers er et univers (i sig selv et diffust begreb), som man kan kommunikere med og påvirke gennem tanken og ritualistisk adfærd f.eks. stoppe en ebola epidemi gennem ritualer og fremstammen af mystiske ord, eller få solen til at stå stille et par timer midt på dagen, ved at lægge en tibetansk dorje (ritualistisk genstand) foran en solstråle på gulvet (The divine Madman – The Sublime Life and Songs og Drukpa Kunley, Traanslated by Keith Dowman). Men den slags magiske handlinger og mirakler finder kun sted i myter og sagn. Så vidt jeg ved findes der kun en social videnskabelig undersøgelse af magien og dne vil jeg gerne anbefale: Marcel Mauss: ”A general Theory of Magic”. I stedet for vage anelser og påstande om hvordan naturfolk tænker, kan man faktisk læse ledt på den litteratur der findes om emnet f.eks. Claude Lévi-Strauss: ” Den vilde tanke”. Men intressere man sig specielt for urfolkenes relegion og magiske forestillinger er den bedste bog: Mary Douglas: ”Purity and Danger – an analysis og the concepts og pollution and taboo”. Mary Doglas afdækker på en meget overbevisende måde, de forestillinger som urfolkene tillægger spirituel eller magisk kraft – ud fra forestillinger i urfolksamfund om rent og urent!
Ellers vil jeg igen henvise til: E.E. Evans- Pritchard ”Witcraft Oracles, and Magic among The Azande”.
Ved du ikke, hvad intuition er claus? : "Intuition, en. [entuiˈʃo?n] (af lat. intuitio, til in-tueri, betragte, skue; især filos.) beskuelse, tydelig forestilling, umiddelbar anskuelse ell. erkendelse, hvorved man paa een gang og uden forudgaaende refleksioner opfatter, overskuer noget i sin helhed;"
Når noget forekommer magisk, er det fordi, det ikke er fuldt afdækket. Men derfor fungerer lovmæssighederne jo alligevel. Kvantefysikken viser, at alt interagerer efter ikke fuldt forståede principper, herunder at noget først beslutter kondition ved udsættelse for bevidst fokus. Det er nok det niels bohr henviser til, når han siger at "vi er medskabere".
Resultaterne af vor mere eller mindre bevidste medskaben omgiver os. Moderne teknologi formår at sætte enorme og uoverskuelige økologiske aftryk, og vi er derfor nu i overhængende fare for os selv. God pinse
@Lennart Kampmann
"Og hvis du ikke fik svar på dit spørgsmål, er det måske fordi der ikke er et svar på dit spørgsmål. I stedet må du nøjes med det obligatoriske standardsvar "42"."
Som er svaret på livet, universet og alt det der. Men det spørger jeg dig ikke om.
Lad os repetere;
Lennart Kampmann:
Naturen viser sig at være både-og samt baseret på sandsynligheder.
Mig:
Er det så løsningen på problemet Euripides lader en af Kvinderne fra Troja udtrykke (nogenlunde) således : Oh Zeus, er du et af vor sinds skabninger, eller er du en af naturens kræfter.
---
"Hvis du ikke kan se det morsomme i at en afvisning af gud følges op med visdomsoverførsel i zentradition, tja, så har du nok ikke smag for min form for humor. "
Hvis humoren indebærer at du efter afvisningen af gud, tyer til en tradition hvor guder anerkendes, en anerkendelse der er forudsætning for visdomsoverførsel i traditionen, er den vanvittig.
@Lennart Kampmann
"Og hvis du ikke fik svar på dit spørgsmål, er det måske fordi der ikke er et svar på dit spørgsmål. I stedet må du nøjes med det obligatoriske standardsvar "42"."
Som er svaret på livet, universet og alt det der. Men det spørger jeg dig ikke om.
Lad os repetere;
Lennart Kampmann:
Naturen viser sig at være både-og samt baseret på sandsynligheder.
Mig:
Er det så løsningen på problemet Euripides lader en af Kvinderne fra Troja udtrykke (nogenlunde) således : Oh Zeus, er du et af vor sinds skabninger, eller er du en af naturens kræfter.
---
"Hvis du ikke kan se det morsomme i at en afvisning af gud følges op med visdomsoverførsel i zentradition, tja, så har du nok ikke smag for min form for humor. "
Hvis humoren indebærer at du efter afvisningen af gud, tyer til en tradition hvor guder anerkendes, en anerkendelse der er forudsætning for visdomsoverførsel i traditionen, er den vanvittig.
@Hr. Perfekzionisme
"Alle jer mennesker som tror på gud..."
Vi er nogen som ikke tror, stoler på guder, men vi anerkender dem gerne.
Randi,
Hvis virkeligheden forekommer magisk kan årsagen være at du har nogle briller på der giver alting et glimrende lyserødt slør ? ;)
Det er i hvert fald den mest almindelige forklaring.
Enkelte gange formår mennesker helt at internalisere et sådan par briller, men det sjældent et godt tegn.
Ja mikkel, det kunne måske være en forklaring men givet mine argumentationer, er det mere nærliggende at antage, at det er dig, der er omtåget af illusionernes slør.
Folk har simpelthen nogle forestillinger om tro, som kun afslører, at de ikke aner, hvad de taler om.
Den klassiske med opstilling af stråmænd, som derefter skydes ned. Yeah right, smart move pinocchio
Bare for en god orden skyld, har vi en eller to med samme navn.
http://www.information.dk/bruger/randi-christiansen-0
http://www.information.dk/bruger/randi-christiansen-1
PS. Jeg syntes generelt godt om jer, men er i den samme?
Ja det har jeg forstået at du selv mener - det med argumentationen.
Beklageligvis er det ikke en oplevelse jeg deler når vi behandler dette emne.
Udover dine ganske betydelige logiske og retoriske evner, så har jeg endnu ikke hørt argumenter fra din side der ikke enten var relativt lette at pille ned og eller ekstremt svære at tilskrive validitet.
Det lyder faktisk meget præcist som det sympatiske vrøvl man ville forvente fra folk med de nævnte magiske brille ;)
Af Goethe faust kan man blive ganske klog – de fleste spirituelle og åndelig søgende jeg har kendt og det er mange, er alle endt her:
Nu har jeg, ak, med brændende Id
til Bunden trængt i Filosofi,
studert Medicin og Jura med Flid,
desværre ogsaa Theologi,
og er akkurat, jeg stakkels Nar,
ligesaa klog, som før jeg var;
kaldes Magister, ja Doktor saagar,
og alt paa tiende Aar jeg har
paa Kryds og Tværs, med et højlærd Væsen,
trukket Studenterne om ved Næsen.
og ser med en Kval, der kan Hjertet svide,
at Ingenting vi formaar at vide!
Vel ved jeg lidt Mer end de andre Hanskvaster,
Blæksprutter og Præster og boglærde Knaster;
ej Tvivl eller Skrupler kan sætte mig Grænser,
og Fanden og Helvedet lidet jeg ænser.
Men derfor har Livet mistet sit Skær,
jeg ved, min Viden er uden Værd,
jeg ved, min Ledelse fører ej
min Næste ind paa en bedre Vej! -
http://www.denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Filosofi/Mennes...
"Religion, tillid og troskab
Tro og religion bruges ofte som parallelle eller identiske begreber. En konkret religion kan kaldes et trossamfund. I Danmark er det et vigtigt kriterium for anerkendelse af et trossamfund, at medlemmerne tror på, at mennesket er afhængigt af en transcendent magt.
Den dogmatiske kerne i religioner udformes ofte som trosbekendelser. En troslære eller dogmatik er en grundig og systematisk fremstilling af grundsætningerne i en religion, i kristen sammenhæng gerne opbygget omkring den treleddede struktur i trosbekendelsen med afsnit om Gud, Jesus Kristus og Helligånden.
Tro er dog i nogle henseender et bredere begreb, der også kan udtrykke noget centralt i ikke-religiøse sammenhænge: Man kan tro på sig selv, have selvtillid; man kan tro på medmennesket, på menneskeheden, på en sag, på fremskridtet, på nationen, på selve livet, på eksistensen af en mening og en sammenhæng i tilværelsen. Disse forhold er ofte også vigtige i religionerne, men her ses det centrale hyppigst som relationen mellem mennesket og de hellige magter. Det er dog ikke alle religioner, der har en gudsforestilling.
Nogen der ikke tror??
Så tror de på noget andet !!
Mikkel, begiv dig venligst ud i at pille mine argumenter ned eller påpeg deres 'ekstremt svære validitet'stilskrivelse. Jeg antager, at du muligvis ikke har forstået, men vil afvente dit svar med stor spænding.
Tro er et grundvilkår for mennesker. Sandhed ligger, som nævnt, udenfor vores rækkevidde.
Men der er enorm forskel på tro som en formulering af begrundet forventning - 'jeg tror det bliver godt vejr i morgen' - og så religiøs tro, hvor man trækker et luftkastel op af hatten og siger 'dette er den endegyldige sandhed - accepter eller dø i syn'.
Kan du se forskellen ?
Moderne religion er i grunden ikke meget andet end avancerede fan-kulter. Det synes ikke vigtigt om folk dyrker Jesus, Muhammed eller Tolkien.
Randi,
Det er allerede gjort, adskillige gange! Det er ikke første gang vi har haft denne dans ;)
Det tætteste vi indtil nu er kommet på fælles bølgelængde er erkendelsen(gensidig som jeg husker det) at en del af misforståelserne nok er produkt af forskellig terminologi.
Sider