Kronik

Præmiespassere skygger for et demokratisk problem

I Danmark vil vi gerne se og høre på præmiespasserne, præmieperkerne, præmienegerne, præmiealkoholikerbørnene, præmiepigerne og præmiedrengene, for så kan vi lukke øjnene for, at vi er holdt op med at hjælpe de virkeligt svage i samfundet
’Jeg er træt af, at hele middelklassen i Danmark går rundt med skyklapper på og peger på mig, hver gang de skal dulme og gemme deres dårlige samvittighed over for de virkelig svage borgere,’ siger dagens kronikør, Jacob Yoon Egeskov Nossell.

Ulrik Hasemann

26. maj 2015

Når du er i færd med at læse denne grundlovstale på denne forårsdag, lægger du øje til ordene fra en samfundshykler, som grundlæggende skygger for et demokratisk problem. Hvorfor så det, spørger du måske dig selv. For at svare skal jeg måske begynde et helt andet sted.

For et stykke tid siden modtog jeg en mail fra Informations kære debatredaktør. Her meddeler hun, at avisen er i gang med at forberede en række taler, der skal trykkes i anledningen af 100-året for Grundloven af 1915. I den forbindelse vil avisen give taletid til stemmer fra de samfundsgrupper, der siden 1915 har opnået stemmeret og derved er blevet inkluderet i demokratiet. Helt specifikt går hendes lidet flatterende tilbud på, at jeg skal repræsentere den samfundsgruppe, der blev kaldt fjolserne og tosserne i gamle dage. Altså dem, der bliver kaldt ’de handicappede’ i dag.

Min første og lettere selvsmagende reaktion på forespørgslen er: Jeg er jo ikke et fjols. Jeg er jo ikke tosset – i hvert fald ikke i den forstand. Imens jeg sidder lidt og funderer over tilbuddet, prøver jeg – mere og mere panisk – at overbevise mig selv om, at jeg er da en velfungerende, ressourcestærk ung mand med universitetsuddannelse, spændende job og det hele. Den uforskammede redaktør kan da ikke mene, at jeg er en tosse – eller kan hun?

Lige med ét falder den ubehagelige, rustne tiøre i mit indre. For var jeg blevet født før anden halvdel af sidste århundrede, havde jeg nok haft svært ved at se mig selv som ressourcestærk. Dengang endte de fleste spastikere på forsorgshjemmene – afsondret fra resten af samfundet, sat under værgemål og uden valgret.

Det er fortid nu. Jeg har haft helt andre muligheder. Men spørgsmålet er, om vi kan tillade os den bedrevidende rysten på hovedet af fortidens dumheder? For hvem repræsenterer egentlig fjolserne, de tossede, de svage, de syge, de handicappede i dag? – Altså de virkeligt tossede og svage personer med handicap? Og har de lige rettigheder og muligheder på niveau med resten af befolkningen i Danmark?

Værre end vakuumpakket mad

Jeg har egentlig lyst til at bruge denne tale til at råbe ad dig, kære læser. Jeg har lyst til at håndfodre dig med store ord og bogstaver for at pointere, at sparekniven bliver svunget mere end lystigt overalt på handicapområdet i disse år. At mange danske kommuner reelt ikke kan overholde den nuværende lovgivning over for de danske borgere med handicap, de er for pressede på pengepungen.

Konsekvensen er ubehagelig: De allersvageste borgere med handicap bliver ofte ladt i stikken. For ser du, de har ikke ressourcerne til at anke absurde afgørelser fra kommunerne; de kender ikke retskafne journalister, som kan føre deres sag i pressen; og de bliver heller ikke spurgt, om de vil ytre sig i en navlepillende kulturradikal avis som Information. De kan kun spise det, der bliver serveret. Og det er værre end vakuumpakket mad. Vi er stille og roligt i bevægelse tilbage til forsorgshjemmenes tid.

Sandheden er, at jeg på ingen måde føler, at jeg repræsenterer de handicappede – nutidens fjolser – på en reel og sandfærdig måde. Jeg er jo én af disse infame handicap-mønsterbrydere, som godt nok kommer fra en lavere rangerende samfundsgruppe i Danmark, men samtidig tilhører den mikroskopisk lille del, der defineres som privilegeret.

Ser du, min mor og far har begge akademiske uddannelser. Jeg bor i egen handicapbolig på Frederiksberg. Til daglig arbejder jeg med kunst og kultur. Jeg går i det moderigtige tøj og synes, at både Hay og Wegner er fedt til stuen. Universitetsuddannelse har jeg også. Ja, jeg har i den forbindelse gnasket og gabt mig igennem filosofferne Hannah Arendt, Michel Foucault og Axel Honneth. Jeg har de egenskaber, som skal til for at redde mit eget skind i det Danmark, vi kender, hvor konkurrencestaten mere og mere ligner et faktum.

Presserådgiver for ægte fjolser

Hvad er mere vigtigt i konkurrencestaten end at få et arbejde? Det kunne jeg få ved at troppe op på chefredaktør Christian Jensens kontor og holde lange intellektuelle møder og gøre det indlysende, at en ansættelse af mig som journalist på debatredaktionen vil passe som fod i Bredgade. Her kunne jeg pege på, at førnævnte Arendt, Foucault og Honneth stensikkert ville skrive under på, at Information burde leve op til sit etiske ansvar og skabe en ny anerkendende diskurs om handicappedes ligeværd i den offentlige debat.

Jeg kunne også godt vælge at hoppe i den anden grøft og tegne og fortælle partileder Anders Samuelsen, hvor god CSR og PR jeg ville være for et liberalt parti som Liberal Alliance. Jeg ville både kunne symbolisere overskud og mangfoldighed i organisationen, hvis Samuelsen altså lige lod mig ansætte som presserådgiver … Måske for Joachim B. Olsen – jeg har jo erfaring med fjolser.

Ja, jeg kan tegne og fortælle, smigre og overbevise, fordi jeg er en privilegeret borger med handicap. Men det uretfærdige er, at det er et meget begrænset fåtal, der kan gøre brug af de muligheder, jeg har. Over halvdelen af personerne med handicap i Danmark har ikke noget arbejde, og mange af dem har heller ikke en kompetencegivende uddannelse. Så jeg kan godt sidde på Frederiksberg under slumretæppet og varme mig ved udsigten til en spirende journalistkarriere i den pulserende mediebranche, alt imens titusindvis af andre personer med handicap ikke kan finde et ståsted i tilværelsen, fordi de slet og ret mangler fremtidsmuligheder. For konkurrencestatens regnemænd har regnet ud, at det ikke er værd at investere i dem. De kan jo ikke løbe hurtigt nok.

Præmiespasser som alibi

Det er ikke mig, det går ud over, når Danmark sparer på handicapområdet. Men alligevel bliver min handicap-mønsterbryderrøv brugt som bevis på, at det da går forholdsvis godt på handicapområdet. Jeg bliver et sælsomt alibi for den velvoksne middelklasses hede drømme om skattelettelser og en ekstra ferie til Barcelona om året. Imens lider de, der vitterligt er svage, en lydløs druknedød.

Vi elsker at høre om Dovne Robert og Fattig-Carina, som kan forarge os og gøre vores indre flirt med flere skattelettelser mere stueren. Vi elsker også sådanne nogle som mig. Jada, præmiespassere, der klarer sig godt i samfundet på trods alverdens dårligdomme. Folk som jeg skærer oven i købet beviset i granit: De svage og udsatte har det ganske godt i Danmark.

Det betyder, at politikere jagter mig rundt med flerfarvet politisk pegefinger, hver gang man skal gennemføre en nedskæring på handicapområdet. Ræsonnementet er, at når jeg kan klare mig hæderligt i den store vide verden, så kan alle handicappede lige klare sig med lidt mindre fra fællesskabet.

Her må jeg lige indskyde, at jeg er barn af 1990’erne. I en tid hvor der stadigvæk var fokus på at skabe gode levevilkår for alle. Hvor vi endnu ikke var gået amok i effektiviseringer, ressourceforløb og kontanthjælpslofter. Måske er det derfor, jeg i dag kvalificerer til præmiespasser.

Jeg er træt af at være en samfundshykler. I det hele taget er jeg træt af, at hele middelklassen i Danmark går rundt med skyklapper på og peger på mig, hver gang de skal dulme og gemme deres dårlige samvittighed over for de virkelig svage borgere. Jeg er træt af, at min handicap-mønsterbryderrøv skygger for det demokratiske problem, at vi kun vil se og høre på præmiespasserne, præmieperkerne, præmienegerne præmiealkoholikerbørnene, præmiepigerne og præmiedrengene, sådan at vi glemmer, at der er en hel masse, der slet og ret ikke får muligheder her i livet.

Jacob Yoon Egeskov Nossell er journalist og stud. scient. soc. ved Roskilde Universitet. Han er født spastiker.

Serie

De Fem F'er

For 100 år siden fik folkehold og fruentimmere valgret. Siden da er grupper som forbrydere, fjolser og fattiglemmer i stigende grad blevet en del af demokratiet.

I anledning af 100-års-dagen for grundlovsændringen af 1915 har Information bedt en repræsentant for hver af grupperne skrive en grundlovstale.

Seneste artikler

  • Kvindekampen klæber til kroppen

    5. juni 2015
    Fejringen af kvindernes valgret kan ikke skjule, at kvinden endnu ikke har opnået den basale ret til at bestemme over egen krop. Sociale, juridiske og arbejdsmæssige landvindinger betales med flere restriktioner på kvindekroppen, dens udseende, seksualitet, form og funktioner
  • Tillykke til tjenestepigerne! Hvad med au pairerne?

    4. juni 2015
    For 100 år siden fik tjenestefolk stemmeret. For nutidens tjenestefolk er der fortsat meget at kæmpe for. Selv pæne værtsfamilier glemmer over tid, at deres au pairer er ligeværdige mennesker. De ser en funktion, som skal udnyttes bedst muligt. Sådan går det, når man har magten over andre menneskers liv
  • Engang havde I ondt af os, i dag foragter I os

    2. juni 2015
    Alle kender de hjerteskærende historier om vores barndom. Om vanrøgtede børn, hvis forældre er narkomaner eller alkoholikere. Børn, der udsættes for overgreb og kastes fra institution til institution. Nu har vi mere eller mindre fast adresse i fængslet, og medynken er for længst forsvundet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jeppe Petersen
  • Thomas Oxvig
  • Marianne Rasmussen
  • David Zennaro
  • Claus Nielsen
  • Bjørn Pedersen
  • Anne-Marie Krogsbøll
  • Tanni Kromann
  • Søren Andersen
  • Jørn Vilvig
  • Carsten Søndergaard
  • Olav Bo Hessellund
  • Søren List
  • Henrik Klausen
  • Jesper Park van der Schaft
  • odd bjertnes
  • Niels Duus Nielsen
  • Uffe Illum
  • Niclas Darville
  • Jakob Silberbrandt
  • Gry W. Nielsen
  • Benjamin Bach
  • Claus Oreskov
  • Ture Nilsson
  • Claus Jansson
  • Elisabeth Andersen
  • Lise Lotte Rahbek
  • Pia Myrthue
  • Steffen Gliese
  • June Beltoft
  • Eva Lagerberg
  • Ervin Lazar
  • Torsten Jacobsen
  • Ivonne Cordes
  • Jakob Lilliendahl
  • Grethe Preisler
Jeppe Petersen, Thomas Oxvig, Marianne Rasmussen, David Zennaro, Claus Nielsen, Bjørn Pedersen, Anne-Marie Krogsbøll, Tanni Kromann, Søren Andersen, Jørn Vilvig, Carsten Søndergaard, Olav Bo Hessellund, Søren List, Henrik Klausen, Jesper Park van der Schaft, odd bjertnes, Niels Duus Nielsen, Uffe Illum, Niclas Darville, Jakob Silberbrandt, Gry W. Nielsen, Benjamin Bach, Claus Oreskov, Ture Nilsson, Claus Jansson, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek, Pia Myrthue, Steffen Gliese, June Beltoft, Eva Lagerberg, Ervin Lazar, Torsten Jacobsen, Ivonne Cordes, Jakob Lilliendahl og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dina Vejling

Kirsten er min veninde. En 73-årig spastisk lammet kvinde. Hun kan bevæge venstre arm og hovedet, resten af kroppen er fastlåst i en stilling. Hun kommunikerer via en lightwriter. Pga. hendes alder, har hun været udsat for omsorgssvigt. Hun er et følsomt menneske, som ikke har offerrollen i sig, selvom hun er afhængig af andres hjælp til alt. Odense kommune tog hendes ledsagerordning for 4 år siden og dermed hendes mulighed for at deltage i aktiviteter. Dog har de for nylig tildelt hende 2 timers ledsager hver uge. Jeg har skrevet to breve til rådmanden med en konkret klage. Der blev først taget hånd om det, da det kom i avisen. Det bekymrer mig, at jeg nu efter 2 års venskab med Kirsten, er begyndt at acceptere hendes urimelige vilkår. Den kampgejst jeg havde i starten, opildnet af indignationen, er afløst af magtesløshed og accept. Er det fordi, jeg ikke selv har tid til at give hende den omsorg og hjælp hun mangler? For at holde min egen utilstrækkelighed ud, må jeg acceptere hendes vilkår, fordi jeg hver gang, jeg har forsøgt dialog, er blevet mødt med afvisning. Politikerne taler om vi ikke har råd, men vi er så rige i Danmark. Jeg forstår det ikke.

David Zennaro, Søren Fosberg, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Andersen, Anne Eriksen, Carsten Søndergaard, H.C. (Hans Christian) Ebbe, Henrik Klausen, Karsten Aaen, Jesper Park van der Schaft, Uffe Illum, Gry W. Nielsen, Joen Elmbak, Henrik Krogh, Elisabeth Andersen, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
johnny volke

Konkurrencestat er et pænere ord for ligegyldighed og foragt fra dem, der på behørig uempatisk afstand, ser ned på andres afgrundsliv for at rage mere hjem til sig selv, selvom de har rigeligt i forvejen og selv om de er bevidste om et afgrundslivs behov, der ikke bliver dækket... Det er et klart bevidst valg, der bliver gjort...det er tidsånden... det er Danmark lige nu og har været det længe...
Tak for en artikel, der ikke lægger fingre i mellem, hvad det er der foregår i disse dage...
@ Dina Vejling
Næsten alle ville vel miste modet og tro at det urimelige/tåbelige er det normale, når man bliver mødt med det overalt i sin omgang med bureaukratiet/det offentlige

Marianne Rasmussen, David Zennaro, Søren Fosberg, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Wienholtz, Søren Andersen, Olav Bo Hessellund og Henrik Klausen anbefalede denne kommentar
Claus Oreskov

Jeg anbefalede artiklen fordi det er en god moralpræken til os alle sammen men så heller ikke mere! Udover forargelsen over de ulige forhold i samfundet og forargelsen over de ulige muligheder så forbliver forfatteren indenfor det kulturradikale felt som han foregiver at kritisere. Der er kun en løsning på de spørgsmål artiklen rejser flere bevillinger til både langsigtede mål som giver den enkelte bedre kompetencer og muligheder samt bevillinger til her og nu løsninger! Modstanderne af større bevillinger kan skyde dette moralske imperativ ned på et splitsekund så længe det moralske krav ikke følges at et konstruktivt forslag til hvordan samfundet kan frigøre de nødvendige resurser. Vi få at vide at Jacob Yoon Egeskov Nossell har læst: Hannah Arendt, Michel Foucault og Axel Honneth og dertil kan man så sige: ”ærgerligt at han ikke har læst Karl Marx”. Havde han det ville han måske have peget på den helt nødvendige strukturændring af samfunds økonomien, så overskud ikke ædes op af profitmagerne og den dovne aktionær ikke sluger al den kapital, der ellers kunne komme i omløb som gavnlig for handikappede.

Leo Nygaard

""............ sådan at vi glemmer, at der er en hel masse, der slet og ret ikke får muligheder her i livet."
Hvem er vi ?
Det kan vel ikke være den socialdemokratiserende velfærdsstats repræsentanter ?
Eller det bureaukratiserede behandler system ?
Eller medierne?
Vi andre, som enkelt personer, glemmer ikke, hvis vi ikke har nogen tæt på - tænker bare ikke så meget over det.
Har vi nogen tæt på, glemmer vi nok heller ikke.

".... i anledningen af 100-året for Grundloven af 1915".
Vi glemmer § 75. Vi stiller forhindringer og betingelser op i massevis for de borgere, der ikke passer ind i skabelonen og som uforskyldt kasseres af arbejdslivet.
Ikke bare dem man traditionelt benævner handicappede, men alle der falder ud over kanten af forskellige årsager.

Troels Brøgger

Der er ikke andet at sige til denne artikel, end at det tilsyneladende er rigtigt. Det ser ud til at får en "blå" regering, det vil sige at vi også har et "blåt" flertal i befolkningen, og de "blå" er ikke dem der er for at have lyst til at høre om de svageste, endsige gøre noget for at hjælpe dem.
Men at kalde Inf. en kulturradikal navlepillende.....come on ! Det er den sgu ikke.

Jesper Park van der Schaft

Med den nuværende regering som er S og R og tidligere SF, så kan man se med de "såkaldte" velfærdsreformer, som f.eks. førtids- og fleksjobreform, at det er lige meget om det er en rød- eller blå regering, som har magtet. For de svageste heriblandt mennesker med fysisk og psykisk handicap samt de sindslidende er blevet ofre for diverse besparelser. Giv dog disse mennesker hjælp i stedet for at de jages rundt i diverse ressourceforløb og/eller frataget deres hjælpemidler, som lige pludselig med et gøres til forbrugsgoder, og derfor kan de ovennævnte mennesker ikke få bevilget tingene.

Med venlig hilsen

Jesper van der Schaft, menneske med synligt handicap og sindslidelse oveni

Søren Fosberg, Anne-Marie Krogsbøll, Carsten Wienholtz, Carsten Søndergaard, Christel Gruner-Olesen, Claus Oreskov, Gert Selmer Jensen, Uffe Illum, Gaderummet Regnbuen og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Gert Selmer Jensen

Jesper van der Schaft-18:48-
Præcis.! Og så postulerer man, at disse tiltag, kun er for borgerens eget bedste.!?
Her kommer jeg så alvorligt i tvivl. Også i den grad.!!
Det er "Blålys", som man fra, politisk hold, i øvrigt, prøver at pådutte sagsbehandlerne.!

Claus Nielsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar