Kronik

Underklassen er fuld af psykopatiske voldsmænd og kvajpander

Middelklassen gider kun beskæftige sig med mennesker i underklassen, når de griber til spektakulær vold; kvajer sig i reality og dokusoaps eller reproducerer myten om sig selv ved at spise dårligt, ryge for meget eller begå overgreb på deres børn. Ved at holde fast i stereotyperne kan dem på toppen holde fast i privilegierne
Dommen over dokumentarserien ’På røven i Nakskov’ har været hård, for det pæne Middelklassedanmark kan ikke tolerere, at der tales om og med de fattige på deres præmisser, skriver dagens kronikør

Dommen over dokumentarserien ’På røven i Nakskov’ har været hård, for det pæne Middelklassedanmark kan ikke tolerere, at der tales om og med de fattige på deres præmisser, skriver dagens kronikør

Henrik Ibsen

18. maj 2015

For nylig ville Debatten på DR2 have mig i studiet til en snak om udkantsproblematikker og om stigmatiserende og fordomsfulde fortællinger i samfundet. Men så kom Omar El-Hussein i vejen. Sådan er det med voldsmænd, de tager al pladsen. Den skydegale 2.g’er, terroristen, perkeren eller bare spøgelset Omar gjorde verden mindre. PET’s chef måtte gå af. Man havde fundet en syndebuk. Sendefladen blev ryddet.

Vi elsker skandalen, den ubrugelige placering af ansvaret. Vi vil have våben og håndjern, vi vil have skud i gaden og psykopater, der brænder sammen i absurde voldshandlinger, før vi gider beskæftige os med underklassens problematikker. Det er den ene mulighed, den anden er, at vi griner ad dem. Griner når de kvajer sig i reality-tv eller dokusoaps, når de afslører sig selv som underfrankerede og reproducerer myten om sig selv ved at spise dårligt, ryge for meget eller begå overgreb på deres børn. Vi elsker forargelsen over nomadefamilier, at ingen gør noget, til vi øjeblikket efter har glemt dem igen, fordi vi dybest set ikke bekymrer os om den sociale situation på bunden, medmindre samfundets udgrænsede slår igen med vold eller underholder os ved at kvaje sig.

Det tænkte jeg over, da Debatten ringede og aflyste.

Hvad blev der af diskussionen om social nød, de mentale og geografiske kanter på kryds og tværs af samfundet?

Stærke og destruktive

Tv-programmet På røven i Nakskov er blevet kritiseret for at stigmatisere en egn. Det er der ikke tale om. Der er tale om seks udsendelser, der følger en række mennesker, der er nederst i samfundet, og som skiftevis er stærke og smukke i deres eget liv og skiftevis kvajer sig og fastholder hinanden i destruktive mønstre.

Men en folkestorm har rejst sig på det magelige overdrev Facebook, hvor de hurtige holdninger holder til. Dommen var hård, allerede inden programmets kritikere havde set så meget som et sekund. Der bliver talt om et ’vi’. Den går ikke. Den pæne middelklasse kan ikke tolerere, at der tales om og med de fattige på deres præmisser. På en måde, der gør dem til mennesker og ikke til en forestilling, noget defineret, politikerne kan tale generaliserende om, når de skal overbevise vælgere.

Programmerne belyser, som det for nylig blev bemærket her i avisen, at også underklasseproblematikker er komplekse. At det måske er fastlåste reaktionsmønstre, der mere end noget andet begrænser folk, der er på røven, hvilket betyder at folk på samfundets bund ikke er så forskellige fra os andre mere velstillede.

Men hov. Hvis vi begynder at se på klasserne med et åbent sind, kan vi jo ikke længere misbruge klicheerne til fastholdelse af middelklassens privilegier. Vi kan ikke længere bedrive socialpolitik med udgangspunkt i de herskende klassers behov eller med en racistisk undertone definere indvandrerne som kilden til alt ondt.

Ligheder frem for forskelle

Det kunne vi have talt om, hvis ikke Omars spøgelse kom i vejen.

Vi burde prioritere fortællingen om de svageste højere end terror, vi burde belyse det sagligt for at undgå den glemsomhed, der udvikler nye generationer af voldsmænd, syge og fordrukne, ikke mindst fordi vi så kunne beskæftige os med lighederne frem for forskellene.

Vi kunne tale om, hvordan et såkaldt taberliv både skabes af en grad af selvforskyldt offermentalitet og af de rammer, man lever i. Det er ikke samfundets skyld, heller ikke individets, det er mere sammensat, og det er måske dét, programmets modstandere frygter? At tilværelsen ikke altid passer ind i regnearkene eller den tiltrækkende idé om den positive fortælling.

Netop gennem dokumentarisme, litteratur og fortælling kan vi opnå en anden forståelse af den verden, vi befinder os i, end via den overfladiske betragtning, at bare vi taler pænt om ishuset i Bandholm, vil samfundet rejse sig skinnende rent, hvidt og forståeligt for enhver. Hvis bare vi ikke taler grimt om udkanten, bliver den nok en form for forkant. Man kan lige høre sloganet: ’Vækst i vandkanten’, når en Venstre-borgmester tager det første spadestik i en klitplantage eller indretter parkeringshuse til de nyriges SUV’er i tyskerbunkerne langs vestkysten.

Det er en teknokratisk forståelse af mennesket. Det tager ikke højde for det uforklarlige. Kvinder går tilbage til voldelige mænd, mennesker er selvretfærdige, de fleste fastholder hellere mønstre end bryder dem. Klasserne er stigmatiserende på grund af den ydre fortælling, der reproduceres i den indre. Jeg er en taber, fordi samfundet siger det, og fordi jeg selv lever det.

Det kan man lære af dokumentarer, der ikke taler den ydre verden efter munden, og af litteratur, der ikke har et romantisk eller ideologisk ærinde, men som via æstetik, fortællegreb og virkemidler ønsker at vise, hvordan det er. Det gør forfatteren Jacob Skyggebjerg i sin bog Vor tids helt. Han viser white trash-mentaliteten, følelsen af at være forkert, når hovedpersonen siger om sin herkomst: »Min mor har dyrket sex med en alien. Ude i marken, i stalden, i den kloakerede rende, hvor hun sætter sig og pisser, uden om parforholdet, sikkert ved en fejl, hun er den type kvinde, der hvisker, når hun bruger ordet nej

Hvem skød Omar på?

Da Omar rettede sit våben mod det frie ord, rettede han det så samtidig mod den fortælling, der skabte ham?

Den om fattigdommen, vi ikke har lyst til at tage.

Eller den om ghettofaderen, der selvretfærdigt banker sine børn, fordi han ikke føler sig som en mand i det samfund, der ikke forstår ham? At han er en uduelig belastning, en at være bange for, en kamelknepper?

Da Omar stod og skød ind i en glasvæg, skød han så på den psykopat, der koldt stirrede tilbage, eller på det billede, psykopaten følte sig tvunget ind i?

Fatter vi overhovedet noget? Os. Det store middelklasse-vi? Gider vi beskæftige os med det, når der ikke er krudt og kugler og en nem placering af det onde i verden?

Eller vil vi hellere beskæftige os med Omar som terrorist end med den reelle problematik, at vi har en voksende underklasse i Danmark. Den består ikke af klassisk fattige tabere, men af mennesker, der gennem generationer er blevet løftet ud af proletariatet, og som nu, igen, er i frit fald mod det sted, hvor overskuddet hører op, og de første flade falder, når ungerne larmer lidt for meget, eller når indvandrerne tager ens arbejde, eller når de skide socialdemokrater igen svigter og ikke holder, hvad de lover.

Alt sammen undskyldninger for ikke at rejse sig og gøre noget ved tingene?

Muligvis.

Kompleks fattigdom

Den nye fattigdom er kompleks og mental. Den består af afrikanere, der samler flasker; af ældre, der ikke kan genkende det samfund, de var med til at bygge; arbejdere, hvis selvforståelse er defineret af kroppen, som et redskab og ikke en sæk fuld af traumer. Men også af kulturelle analfabeter, der ikke har tid til eller evner det komplekse. Vi taler om folk, som om de var idioter. Vi taler om fagligt uddannede, som om de er tabere. Vi taler om efterløn ud fra en præmis sat af akademikere, der kommer ind på arbejdsmarkedet 15 år efter de fag- og ufaglærte. Vi taler om de fremmede som et samfund i samfundet og overser, at det er en klasseproblematik, der skaber de socialt udsatte i ghettoerne. Det er gammel snak om ulige forhold. Det er spørgsmålet, om vi ikke nærmer os en virkeliggørelse af de socialliberale drømme, der har floreret i samfundet gennem de seneste 20 år?

Godt eller skidt?

Hvem ved.

Læs bogen, se filmen, køb plakaten.

Peder Frederik Jensen er forfatter. Han har blandt andet skrevet speaks og indledning til tv-dokumentarserien ’På røven i Nakskov’

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Ole Meyer
  • Thomas Oxvig
  • Lau Dam Mortensen
  • twan manders
  • Anne Eriksen
  • Poul Sørensen
  • Carsten Mortensen
  • Thorbjørn Thiesen
  • Vivi Rindom
  • Carsten Søndergaard
  • Vibeke Rasmussen
  • Brian Jensen
  • Mogens Højgaard Larsen
  • Mads Hansen
  • Gert Selmer Jensen
  • Jakob Silberbrandt
  • Maiken Guttorm
  • Felix Austin
  • peter fonnesbech
  • Ernst Enevoldsen
  • Peter Bruun
  • Jens Thaarup Nyberg
  • Kim Øverup
  • Niels Duus Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Sune Weile
Olaf Tehrani, Ole Meyer, Thomas Oxvig, Lau Dam Mortensen, twan manders, Anne Eriksen, Poul Sørensen, Carsten Mortensen, Thorbjørn Thiesen, Vivi Rindom, Carsten Søndergaard, Vibeke Rasmussen, Brian Jensen, Mogens Højgaard Larsen, Mads Hansen, Gert Selmer Jensen, Jakob Silberbrandt, Maiken Guttorm, Felix Austin, peter fonnesbech, Ernst Enevoldsen, Peter Bruun, Jens Thaarup Nyberg, Kim Øverup, Niels Duus Nielsen, Ervin Lazar og Sune Weile anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jens Thaarup Nyberg

@Jytte Lind
"Stemningen skyldes også det lave selvværd. Det giver ikke noget selvværd at være ufaglært arbejder på en løn, som kun er en brøkdel af, hvad folk i samfundets top får. - Og have et arbejde, som man hurtigere bliver nedslidt af."

En løn til at leve af, og et arbejde til at leve med, yes !
Selvværdet skyldes provinsborgerskabets vurdering.

Poul Sørensen

Peter Hansen@ Ja pensionist klubben er stor hernede....:-) Inden for bestemte områder sker det noget, men det totale udbud er begrænset...

Poul Sørensen

Hvis underklassen blev sat fri, så ville den forsøge at "genskabe de gode gamle dage" som aldrig har eksisteret andet end i Pia Kjærgaards fantasi. Det er nødvendigt at udvikle samfundet ved at tilrettelægge samfundet, så den enkelte borger kan løse sine problemer ellers ender det uværligt i en sump der kriminaliseres .... "i de gode gamle dage" blev arbejderne i København tvunget til at betale "beskyttelses penge" til kvarteres kriminelle og derfor var det et stort skridt fremad da lønnen blev sat ind på bankbøger i stedet for at blive udbetalt kontant - i dag er det så bankerne der kræver en del af lønnen via et "abonnement", der skal betales når løn arbejderen får udbetalt penge... men det er vel noget af det samme....og derfor sidder underklassen også i en sump...

Mark Strøm

Poul Solrart Sørensen.

Det er nødvendigt at udvikle samfundet ved at tilrettelægge samfundet, så den enkelte borger kan løse sine problemer ellers ender det uværligt i en sump der kriminaliseres. Jeg er helt enig.!

Men strot alle har vel en køkkenkniv, brødkniv, eller urtekniv.
Og så er man bare kriminel her i landet danmark. "Tak svine Lene Espersen for det".

Eller hvis man dyrker sin egen gode billig THC (medicin), Så sender Harry J. Anslinger og danske
embedsmænd "Anders Narcussen" efter dig, så pas på. For han er på cocain.!

Jens Thaarup Nyberg

@Mark Vindahl Strøm

" ... Klassekampen og debatten forstummer, universet fortsætter.! "

Jamen, hyg dig med det.

Jens Thaarup Nyberg

@Mark Vindahl Strøm
Så du giver mig ret: klassekampen fortsætter; kapitalen blomstrer på proletarenes grave.

Jeg beklager ikke at have forstået dig ret i første omgang, men hverken debatten eller kampen må standse.

Mark Strøm

Jens Thaarup Nyberg.

Så du giver mig ret: klassekampen fortsætter; kapitalen blomstrer på proletarenes grave. Det er dit syn på Rusland, Kina osv. ikke mit så nej.!

Jeg beklager ikke at have forstået dig ret i første omgang, men hverken debatten eller kampen må standse. At man fjender skrifttegn fra debatten.!

Daniel Henriksen
Hvordan ville underklassen opføre sig hvis de blev sat fri? "Kig på israel/palæstina konflikten"

inger margrethe thora møller

Hvordan ville underklassen opføre sig hvis de blev sat fri?? Nu kandet vel tænkes at den der bliver kaldt underklassen her i debatten , er set ud fra en overklasse der bedømmer og renser sig selv, i håb om at få skubbet den underklasse i sænk. Overordnet opfører overklassen sig ikke just så eksemplarisk, men skalter og valter i den frihed, som de nu er 'bange' for at komme til at dele med lavklassen, og som kanske vil kunne forurene overklassens udsyn og blænde ulidelighedens vej som de betræder.
Besøg lavklassen og få en debat og snak ..man får hverken pest eller kolera, men bliver måske lidt klogere, både på dem der debatteres og ikke mindst sig selv.

Niels Elgaard Larsen

LLR:
"hvordan underklassen ville fremstille sig selv,
hvis de fik stillet redskaber, vejledning og sendetid til rådighed."

Jacob Holdt fik jo netop ikke stillet redskaber, vejledning og sendetid til rådighed.
Han klarede sig med sit lille Canon kamera.
Nu om dage har de fleste et kamera, der fint kan lave video. Og "sendetiden" er et mindre problem nu, hvor man kan lægge tingene på internettet.

Jens Thaarup Nyberg

@Mark Vindahl Strøm
"Så du giver mig ret: klassekampen fortsætter; kapitalen blomstrer på proletarenes grave. Det er dit syn på Rusland, Kina osv. ikke mit så nej.!"
Næh, det ikke mit syn på Kina eller Rusland specielt, men på kapitalismens fremmarch (globaliseringen).
Hvad har Israelernes opførsel i Palæstina med den frisatte underklasses opførsel at gøre.

Jens Thaarup Nyberg

@Mark Vindahl Strøm
"Så du giver mig ret: klassekampen fortsætter; kapitalen blomstrer på proletarenes grave. Det er dit syn på Rusland, Kina osv. ikke mit så nej.!"
Næh, det ikke mit syn på Kina eller Rusland specielt, men på kapitalismens fremmarch (globaliseringen).
Hvad har Israelernes opførsel i Palæstina med den frisatte underklasses opførsel at gøre.

Mark Strøm

Jens Thaarup Nyberg.

Næh, det ikke mit syn på Kina eller Rusland specielt, men på kapitalismens fremmarch (globaliseringen).
Ja kapitalisterne kan også lave kolonisering, gæld og handelsblokade på nettet.

Hvad har Israelernes opførsel i Palæstina med den frisatte underklasses opførsel at gøre.
Argumenter er påfaldende ens med middel(alder)klassen's .

Sider